»Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale: Lydighed mod Guds bud«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte
Lektion 23, Klassens forberedelsesmateriale
Lydighed mod Guds bud
I denne del vil I få mulighed for at overveje, hvordan I kan øge jeres tillid til Gud. En vigtig del af at stole på Gud er at lære, hvordan man villigt holder hans befalinger. Hvor vigtigt synes I, at er det at følge Guds bud? Er der et bud, som I synes, er særligt svært at overholde? Når I studerer Mormons Bog som forberedelse til klassen, så tænk over formålet med Guds bud og de velsignelser, I kan modtage, når I bestræber jer på at følge Frelserens eksempel på lydighed.
Afsnit 1
Hvad kan jeg lære af Jesus Kristus om lydighed?
Vi lærer af Det Nye Testamente, at Jesus Kristus tog hen til Johannes Døber for at blive døbt, så de kunne »opfylde al retfærdighed« (Matt 3:13-17). I Mormons Bog, forklarer Nefi, hvorfor Jesus Kristus, der var uden synd, blev døbt (se 2 Ne 31:6-7).
Da Jesus viste sig for nefitterne i landet Overflod, understregede han vigtigheden af at adlyde sin Faders bud. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Af alle de budskaber, der kunne komme fra evighedens skriftrulle, hvad var det så for en erklæring, som [Frelseren] kom med? Nefitterne lyttede trofast, mens han talte: »Jeg er verdens lys og liv; og jeg har drukket af det bitre bæger, som Faderen har givet mig, og har herliggjort Faderen ved at påtage mig verdens synder, hvorved jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen« (3 Ne 11:11). Fyrre ord. Essensen af hans jordiske mission. Lydighed og loyalitet mod Faderens vilje, hvor bittert eller smerteligt det end måtte være. (Christ and the New Covenant, 1997, s. 251)
Hen mod slutningen af hans tjenestegerning blandt nefitterne, erklærede Herren: »Jeg kom til verden for at gøre min Faders vilje, fordi min Fader sendte mig« (3 Ne 27:13).
Afsnit 2
Hvordan kan jeg blive velsignet ved at overholde Guds bud?
Kort tid efter at Lehi og hans familie var taget af sted fra Jerusalem ud i ørkenen, begyndte Laman og Lemuel at vise modvilje mod deres far. Fordi Nefi var sørgmodig på grund af deres hårde hjerte, bad han for sine brødre. Som svar på hans bøn lærte Herren Nefi en vigtig sandhed om lydighed. (Se 1 Ne 2:11-12, 18-21).
Med henblik på løftet i dette skriftsted har biskop Gérald Caussé, præsiderende biskop, sagt:
Dette løfte er centralt for historien og lærdommene i Mormons Bog. Det fremgår af 18 forskellige vers og i 7 af de 15 bøger. Selvom velsignelsen om fremgang, der nævnes i disse skriftsteder, primært er af åndelig art, omfatter den også Guds folks evne til at nyde økonomisk fremgang og blive timeligt selvhjulpne. (»Det åndelige grundlag for Kirkens finansielle selvhjulpenhed«, Liahona, aug. 2018, s. 10)
Da kong Benjamin nærmede sig slutningen af sit liv, samlede han sit folk for at holde en sidste tale til dem. I sin sidste tale lærte han os, at vi alle er »unyttige tjenere« og i evighed står i gæld til Gud (Mosi 2:20-21). Det er i sammenhæng med denne gæld, at kong Benjamin lærte os, hvorfor Gud kræver, at vi overholder hans bud.
Som en kommentar til formålet med Guds bud har præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, sagt:
Hvorfor giver Gud os befalinger? Holder det os nede, i nedtrykt underkastelse under ham? Er det for at fjerne alle muligheder for ægte sjov i denne verden? Nej, det er lige modsat: Gud har givet os befalinger, fordi han elsker os. Han vil gerne beskytte os mod hjertesorger, lidelse og fortrydelse. Han ved, at den eneste måde, man kan blive virkeligt glad i dette liv og opleve grænseløs glæde i den kommende verden, er ved at følge Jesu Kristi eksempel på lydighed mod Guds love. (»Obedience Brings Blessings« (tale holdt på Brigham Young University - Hawaii, 21. april, 2018), speeches.byuh.edu)
Afsnit 3
Hvad kan jeg lære om lydighed af de unge krigere?
Ældste David A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »Trofast at adlyde Guds bud er afgørende for at kunne modtage Helligånden.« Han pegede derefter på de unge krigere, som et eksempel på lydighed, og sagde, at vi »bør stræbe efter at blive som [dem]« (»Modtag Helligånden«, Liahona, nov. 2010, s. 96, 97).
De unge krigere var børn af lamanitter, som var blevet omvendt til Herren, efter de var blevet undervist at Mosijas sønner. Disse lamanitter blev kaldt Ammons folk eller anti-nefi-lehierne. Efter deres omvendelse havde anti-nefi-lehierne lovet Gud, at de aldrig mere ville anvende deres krigsvåben. (Se Alma 23:4-7, 16-17). Senere valgte deres sønner, som ikke havde indgået denne pagt, at slutte sig til nefitternes hær og forsvare deres land. Den unge krigere ønskede, at Helaman skulle være deres leder. Helaman og hans hær kæmpede flere slag mod lamanitterne. Selv om de fik mange sår, var der på mirakuløs vis ingen af dem, som døde i kamp. (Se Alma 53:10-19; 57:22-25; 58:39).
I en tale til forældre om at lære deres børn om vigtigheden af lydighed har præsident Russell M. Nelson givet følgende råd:
Undervis om tro til at holde alle Guds befalinger, eftersom I ved, at de er givet for at velsigne hans børn og bibringe dem lykke (se 2 Ne 2:25). Advar dem om, at de møder mennesker, der vælger, hvilke befalinger de vil holde, og ignorerer andre, som de vælger at bryde. Det kalder jeg at have en cafeteriaholdning til lydighed. Den måde at vælge og vrage på virker ikke. Den fører til elendighed. Som forberedelse til at møde Gud må man holde alle hans befalinger. Det kræver tro at adlyde dem, og at holde hans befalinger styrker den tro. (»Gå fremtiden i møde med tro«, Liahona, maj 2011, s. 34)
Nogle gange kan vi føle os overvældede, når vi forsøger at overholde alle Guds bud til punkt og prikke. For at hjælpe os med at forstå, hvordan Frelseren kan forbedre vores evne til at være lydige, har ældste Bednar sagt:
Brødre og søstre, det er af afgørende vigtighed for os alle at huske på, at vores fremadrettede bevægelse mod højere og mere åndeligt krævende grader af lydighed ikke bare er et spørgsmål om personlig beslutsomhed, mere karakterstyrke og mere viljestyrke; den opnås snarere ved hjælp af den muliggørende kraft i Herren Jesu Kristi forsoningen. (»In a State of Happiness (Mormon 7:7)«, foredrag på Brigham Young University-Idaho, 6. jan. 2004, byui.edu)