»Lektion 7, Klassens forberedelsesmateriale: Jesu Kristi styrkende kraft«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 7, Klassens forberedelsesmateriale«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte
Lektion 7, Klassens forberedelsesmateriale
Jesu Kristi styrkende kraft
Brug et øjeblik på at reflektere over tidspunkter, hvor I har kæmpet fysisk, mentalt, følelsesmæssig eller åndeligt. Tænk også over områder, hvor I føler jer svage eller utilstrækkelige. Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Frelseren har på grund af sin forsoning magt til at bistå – til at hjælpe – i hver eneste af jordelivets smerter og trængsler« (»Styrket af Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2015, s. 62). Når I lærer mere om Jesu Kristi forsoning, kan I overveje, hvordan Herren har hjulpet og vil fortsætte med at hjælpe jer med at udholde lidelser og overvinde svaghed i jeres liv.
Afsnit 1
Hvordan kan Frelseren hjælpe mig med mine lidelser og skrøbeligheder?
Præsident Tad R. Callister, tidligere hovedpræsident for Søndagsskolen, har talt om bredden i Frelserens forsoning på denne måde:
Jesu Kristi forsoning … [gjorde] det muligt for os at vende tilbage til Guds nærhed, blive mere som ham og få en fylde af glæde. Det blev gjort ved at overvinde fire hindringer:
Fysisk død
Åndelig død forårsaget af Adam og af vores synder
Vores trængsler og skrøbeligheder
Vores svagheder og ufuldkommenheder
(»Jesu Kristi forsoning«, Liahona, maj 2019, s. 85)
I lektion 6, »Jesu Kristi altomfattende forsoning«, adresserede vi de to første forhindringer. Lad os nu overveje, hvordan Frelserens forsoning overvinder tredje og fjerde forhindring.
Omkring år 83 f.Kr. trak Alma den Yngre sig tilbage som overdommer, så han kunne undervise i Guds ord over hele landet. I byen Gideon profeterede Alma, at Forløseren ville blive født på jorden og bo blandt sit folk, og at han ville opleve alle jordelivets smerter, lidelser og fristelser.
Præsiderende biskop Gérald Caussé har sagt følgende om denne særlige lærdom i Mormons Bog:
Udover at bære byrden af vores synder, påtog Kristus sig vores sorger, skrøbeligheder, lidelser og sygdomme og alle sorger, der kommer ved menneskets dødelige tilstand. Der er ingen kval, ingen smerte eller sorg, som han ikke har lidt for os (se Alma 7:11-12) (»Et levende vidne om den levende Kristus«, Liahona, maj 2020, s. 39)
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har også sagt:
I et øjebliks svaghed kan vi måske sige: »Ingen ved, hvordan det er. Der er ingen, der forstår det«. Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vore personlige byrder. Og på grund af hans altomfattende og evige offer (se Alma 34:14) har han fuldkommen empati og kan udstrække sin barmhjertigheds arme. Han kan række ud, røre og komme til hjælp, helbrede og styrke os til at blive mere, end vi ellers kunne blive, og hjælpe os til at udrette det, som vi aldrig ville kunne udrette, hvis vi kun skulle forlade os på vores egen styrke. (»Bære deres byrder med lethed«, Liahona, maj 2014, s. 90)
Afsnit 2
Hvordan kan Frelseren hjælpe mig med mine svagheder og ufuldkommenheder?
Som den sidste forfatter i Mormons Bog medtog Moroni en forkortelse af Eters plader, som indeholder historien om jereditterne samt Jereds brors skrivelser. Moroni forundredes over styrken i Jereds brors skrivelser og udtrykte bekymring over de svagheder, han så i sine egne skrivelser og i det, som andre profeter i Mormons Bog skrev.
Sæt vores svagheder og ufuldkommenheder i et evigt perspektiv har søster Michelle D. Craig, førsterådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab, sagt:
Naturligvis vil vi alle komme til kort i forhold til vores guddommelige potentiale, og der er en vis sandhed i at indse, at alene slår vi ikke til. Men evangeliets gode nyhed er, at med Guds nåde slår vi til …
Den overraskende sandhed er, at vores svagheder kan være en velsignelse, når de gør os ydmyge og vender os til Kristus …
I virkeligheden begynder Jesu mirakler ofte med en erkendelse af mangler, behov, nederlag eller utilstrækkelighed. (»Åndelig evne«, Liahona, nov. 2018, s. 54)
Afsnit 3
Hvordan kan jeg i højere grad invitere Herrens nåde ind i mit liv?
I sine skrifter vidnede Nefi om, at Moses førte israelitterne ud af fangenskab ved Guds styrke og nåde. Nefi skrev: »Og så sandt som Gud Herren lever, er der ikke givet noget andet navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst, end denne Jesus Kristus« (2 Ne 25:20). Nefi lærte sit folk, at de kun kunne blive frelst ved Jesu Kristi nåde, ren overholdelse af moseloven kunne ikke frelse dem. Nåde er »den guddommelige hjælp eller styrke, der gives i kraft af Jesu Kristi gavmilde barmhjertighed og kærlighed« (se Guide til Skrifterne, »Nåde«).
Udtrykket »efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23) kan føles overvældende. Overvej, hvordan følgende udtalelse af to medlemmer fra De Tolv Apostles Kvorum kan hjælpe os med at forstå, hvad dette udtryk betyder.
Vi behøver ikke at opnå et minimum af evner eller godhed, før Gud vil hjælpe – vi kan få guddommelig hjælp hver eneste time, hver dag, uanset hvor vi er på lydighedens vej. Men jeg ved, at vi foruden at ønske hans hjælp må gøre os umage, omvende os og vælge Gud, før han er i stand til at hjælpe os i overensstemmelse med loven om retfærdighed og handlefrihed. (D. Todd Christofferson, »For evigt frie til selv at handle«, Liahona, nov. 2014, s. 19)
Herren [vil], gennem sin nåde, hjælpe os alle med at bære vores kors og gøre vores byrder lette. Giv aldrig op efter flere mislykkedes forsøg, og betragt ikke jer selv som ude af stand til at ophøre med at synde og overvinde afhængighed. I har ikke råd til at holde op med at forsøge og derefter fortsætte i svaghed og synd! Stræb altid efter at gøre jeres bedste, vis gennem jeres gerninger jeres ønske om at rense den indvendige side af karret, ligesom Frelseren belærte om. Nogle gange kan løsninger på visse udfordringer komme efter månedsvis af vedvarende indsats. Løftet, der står i Mormons Bog, om, »at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre« (2 Nefi 25:23) kan anvendes under disse omstændigheder. Husk, at Frelserens barmhjertighedsgave »ikke nødvendigvis tidsmæssigt er begrænset til ›efter‹ alt, vi kan gøre. Vi kan modtage hans nåde inden, under og efter den tid, hvor vi yder vores egen indsats« (se Bruce C. Hafen, The Broken Heart: Applying the Atonement to Life’s Experiences, 1989, s. 155-156). (Ulisses Soares, »Tag vores kors op«, Liahona, nov. 2019, s. 113-114)