2018
Fem veje til glæde ved moderskabet
August 2018


Kun digital

Fem veje til glæde ved moderskabet

Jeg fandt endelig ud at elske at være hjemme med mine børn.

mother and baby

Da jeg blev mor, følte jeg mig kvalt i de daglige børnepasningsrutiner. Det var svært at se min mand og andre forfølge spændende nye karrierer, mens jeg sad fast i vores lille lejlighed med to små børn, jeg skulle passe hele dagen. Jeg ville gerne elske at være mor, men jeg kæmpede med det. Så vendte jeg mig til vor himmelske Fader i bøn. Jeg bad ham om hjælp til at vide, hvordan jeg kunne ændre min indstilling og mig selv. Svarene, jeg modtog, var enkle, men stærke:

  1. Tæl dine velsignelser. Når jeg koncentrerer mig om det gode i mit liv i stedet for det negative, føler jeg mig taknemmelig og glad.

  2. Find skønheden og glæden i dagligdagen. Jeg bemærkede, hvor ofte mine børn lo og fik mig til at le. Jeg elskede at være i stand til at se dem vokse dag for dag. Jeg begyndte at fryde mig over at gøre huslige ting, selv dem, der skulle gøres flere gange om dagen. Det var en velsignelse fra Ånden, som jeg fik igennem bøn og en indsats for det.

  3. Leg med dine børn. Det at tage mig tid til at lege med mine børn har været en stor velsignelse. Det hjælper mig til at prioritere min tid og minimere forstyrrelser, og det giver mine børn mindre tid til at se TV, finde på unoder eller drille hinanden. Når jeg leger med mine børn, er de glade, og når de er glade, er jeg det også. Når jeg slutter mig til deres leg, hjælper det mig til at få et stærkere forhold til dem og det giver mig mulighed for at se verden igennem deres øjne. Det minder mig om, hvorfor det er alle frustrationerne værd at være forældre.

  4. Se udover dig selv. Når jeg fokuserer på andre, dvæler jeg ikke ved mine egne problemer. Det befrier mig fra at føle mig frustreret, ked af det eller skuffet og hjælper mig til at erstatte de følelser med Kristi rene kærlighed. Jeg ved, at dette er sandt, men jeg har været nødt til genlære det nu og da. Jeg gør ikke alt, jeg gør for mig selv; jeg gør det for de dyrebare sjæle, Gud har sat i min varetægt. Jeg udvikler mig til at blive mere som ham, når jeg lærer dem at blive mere som ham.

  5. Hold det langsigtede perspektiv Når jeg bliver frustreret over mine tilsyneladende endeløse opgaver, minder jeg mig selv om, hvor værdifuld og vigtig denne tid i livet er. Mine børn er kun hos mig i en kort tid, og jeg værdsætter den tid, jeg har til at hjælpe dem med at lære og se dem vokse op til at blive de fantastiske mennesker, vor himmelske Fader ønsker, de bliver.

At følge de tilskyndelser har fuldstændig ændret mit syn på at være mor. Inden da følte jeg, at jeg gik glip af livets store eventyr. Men nu ved jeg, at mine børn er et stort eventyr. Den spænding og meningsfuldhed, jeg ledte efter, var hele tiden lige foran øjnene af mig. Jeg er ikke bare husholder, jeg er lærer, rådgiver og en betroet. Moderskab er både en stor velsignelse og en stor udfordring, og jeg er taknemmelig for, hvordan det rykker i mig og lærer og forfiner mig til at blive den person, som vor himmelske Fader ved, jeg kan blive.