Omvendelse: En del af min vej mod fuldkommenhed

Navnet er tilbageholdt

»Omvendelse er ikke en skamfuld oplevelse, den hjælper os til at blive mere kristuslignende.«

Billede

young adult man looking out window

Jeg trådte ind på biskoppens kontor og følte mig absolut værdiløs.

Biskoppen smilede og trak en stol ud til mig. Jeg forklarede ham, hvad der var sket, og for hvert ord skammede jeg mig mere og mere. Med tårer i øjnene spurgte jeg: »Hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg blive helt ren igen?«

Biskoppen var stille et øjeblik og sagde så: »Du kan helt sikkert blive ren igen. Men jeg tror ikke, at du forstår en vigtig del af omvendelse.«

»Hvad mener du?« spurgte jeg lidt overrasket.

»Du tænker på omvendelse, som om du tænder og slukker på en kontakt mellem lys og mørke,« sagde han. »Som om at du var en perfekt 10’er, men at du nu kun er en 7’er eller 8’er, fordi du har syndet.«

Jeg nikkede langsomt.

»I virkeligheden,« fortsatte biskoppen, »er ingen af os en 10’er, vi er nok snarere en 1’er eller en 2’er. Vi er ikke fuldkomne til at begynde med. Omvendelse kan rense os fra synd, men den hjælper os også med at gå fra at være en 2’er til en 3’er eller en 3’er til en 4’er, til vi en dag ender med at være den perfekte 10’er. Omvendelse hjælper os til at blive mere kristuslignende.«

Biskoppen bad med mig og rådede mig til at studere tilgivelsens gave.

Da jeg gik fra hans kontor, sad jeg længe i min bil og tænkte over, hvad han havde sagt.

Jeg indså, at han havde ret. Jeg havde kun tænkt på omvendelse som en måde at blive, som jeg havde været på og blive en »10’er« igen. Eftersom jeg havde tænkt, at jeg var helt ren inden, havde tyngden af den »perfektion« gjort, at jeg følte mig værdiløs og uforløselig – præcis som jeg altid følte det, når jeg havde brug for at omvende mig.

Men at have brug for at omvende sig var ikke en negativ eller en skamfuld oplevelse – det var kernen i at blive kristuslignende. Den gjorde mig i stand at lade mine synder bag mig og blive bedre, end jeg havde været før. Frelseren er ikke en reparatør, der fylder revnerne i min sjæl, han er snarere en arkitekt, der bygger mig op til højder, jeg aldrig ville kunne nå på anden måde.

Denne kundskab fjernede den skyldfølelse, min perfektionisme gav. Jeg var ikke perfekt, og det behøvede jeg heller ikke at være – endnu. Omvendelse var en del af min vej mod fuldkommenhed. Jeg kom hjem med et nyt perspektiv og et ydmygt hjerte.

Jeg har siden omvendt mig og forsaget den synd, der gjorde, at jeg sad på biskoppens kontor den dag, og i dag føler jeg mig helt ren. Jeg er stadig langt fra fuldkommen, men gudskelov er Kristi nåde tilstrækkelig til frelse. Med ham kan jeg blive tilgivet, helet og givet styrke til at overvinde mine svagheder. Og gennem hans omvendelsesgave kan jeg blive formet til det menneske, det var meningen, jeg skulle blive.