Vor himmelske Fader hørte min bøn
Raquel E. Pedraza de Brosio fra Utah i USA
Illustration: Joshua Dennis
Vi boede stadig i vores hjemland, Argentina, da min mand og jeg stiftede familie. Vi var hjemvendte missionærer og vidste, at det var en velsignelse at blive gift i Herrens tempel. Vi glædede os til at følges ad på vejen tilbage til vor himmelske Fader.
Vi vidste, at frelsesplanen omfattede prøvelser, men vi stolede på, at vi ville være i stand til at overvinde alt gennem tro og bøn. Men vi forventede ikke, at modstanderen ville gå uophørligt imod os. Prøvelse efter prøvelse syntes at regne ned over os.
En eftermiddag var jeg alene og meget ked af det, så jeg græd utrøsteligt på grund af vores prøvelser. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Hver gang jeg prøvede at holde op med at græde, følte jeg mig bare mere deprimeret og plaget.
Så tænkte jeg på de mange mænd og kvinder, der havde fortalt mig, hvor værdifuld bøn havde været for dem i svære stunder. Jeg havde et vidnesbyrd om bøn, men mit sind og min ånd var så oprevet, at jeg tænkte, at jeg ikke ville være i stand til at finde ordene.
Tårevædet knælede jeg ned ved min seng, og af hele mit hjerte bad jeg vor himmelske Fader om trøst og fred. Jeg bad ikke om en løsning eller om at prøvelsen ville forsvinde. Jeg bad bare om fred.
Mens jeg bad, bankede det på min dør. Jeg åbnede den med tårer i øjnene og så en søster fra Hjælpeforeningen. Hun fortalte, at hun arbejdede i området og var kommet forbi på sin motorcykel. Jeg kunne bare kramme hende. Hun sagde: »Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte, at jeg skulle stoppe her og se til dig.«
Vi satte os ved mit køkkenbord, og hun hjalp mig med at falde lidt til ro. Da jeg havde talt med hende i nogle få minutter, begyndte jeg endelig at føle, at jeg ikke var alene, og at vor himmelske Fader havde hørt min bøn.
Det er en velsignelse at kunne tale med vor himmelske Fader i bøn. Han hørte mig i nødens stund og sendte et af sine børn til mig. Jeg er taknemmelig for, at denne søster hørte Ånden og fulgte den.