2018
Darren og Stacey Rea
August 2018


PROFILER AF TRO

Darren og Stacey Rea

Sydney i Australien

Billede
Darren and Stacey with daughter at the beach

Darren og Stacey Rea nyder at bruge deres tid sammen med deres datter, Faith, på stranden nær deres hjem. Inden Faith blev født, stod ægteparret Rea over for nogle alvorlige udfordringer. De vidste ikke, hvad de skulle gøre, og Darren siger: »Vi bevægede os i mørke. Vi anede ikke, hvad der lå forude for os.«

Billede
Darren and Stacey

Da Darren og Stacey gik en usikker fremtid i møde, opdagede de, at deres tro på Jesus Kristus hjalp dem igennem deres udfordringer. »Der ligger ægte glæde og lykke i at følge Jesus og gøre det rette,« siger Stacey.

Billede
Reas playing the piano

Familien Rea er taknemmelige for den ånd, de nyder i deres hjem. »Evangeliet har det hele,« siger Stacey. »Det gør, at vi kan nyde glæde i dette liv.«

Billede
Darren and Stacey with daughter

Faith minder Darren og Stacey om alle de velsignelser, de har fået. »Hun giver os håb, tro og glæde!« siger Darren.

Darren og Stacey solgte alt for at følge hans drømmejob som animator på et filmstudie i London i England. Men da de opdagede, at de ventede barn efter forgæves at have forsøgt i årevis, indså de, at de ikke havde råd til at bo der alene på hans indkomst.

Christina Smith, fotograf

Billede
Darren and Stacey Rea

Stacey: Vi begyndte at tale om at flytte tilbage til Australien. Der var ingen filmstudier i Brisbane. Så Darren ville i realiteten skulle opgive sin karriere.

Darren: Vi bevægede os i mørke. Vi anede ikke, hvad der lå forude for os.

Stacey: Da jeg var fem måneder henne, blev jeg med meget kort varsel bedt om at tale ved nadvermødet. Emnet var at have tro på Jesus Kristus i prøvelser. Indtil da havde vi ikke lagt os fast på et navn til vores datter. Da jeg forberedte min tale, læste jeg i Bible Dictionary og Topical Guide under »Tro«. Jeg blev ved med at se ordet faith, faith, faith, og jeg var 100 procent sikker på, at det skulle vores datter hedde. Jeg så på Darren og sagde: »Faith. Det skal være hendes navn. Det ønsker jeg, at vores datter skal hedde.«

Darren: Vi følte begge rigtig godt om navnet Faith. Det syntes at indkapsle alt det, vi gik igennem.

Stacey: Vi var nødt til at have stor tro for at opgive Darrens karriere og flytte tilbage til ingenting igen og begynde forfra uden jobudsigter.

Darren: Vi var bare nødt til at gå frem i tro og satse på, at alt ville ordne sig. Vi kom hjem igen, og jeg tog et undervisningsjob i et relateret fag på universitetet. Så kom jeg til skade med ryggen og måtte trække mig fra lærerjobbet.

Stacey: Vi flyttede ind hos mine forældre. Vi havde ingen penge og ingen bil.

Darren: Jeg følte, jeg havde ramt bunden. Min kone var gravid, men jeg havde ikke noget job, og vi havde ikke råd til et sted at bo.

Stacey: På et tidspunkt knælede vi ned i vaskerummet i mine forældres hus og bad.

Darren: Vi bad ikke bare, vi tryglede om hjælp til at komme igennem det og på fødderne igen.

Stacey: Det var nok den mest inderlige bøn, vi nogensinde har bedt sammen. Næste dag ringede min bedstemor og sagde, at hun var ved at købe en ny bil, og hun ville give os den gamle.

Darren: Vi blev helt overvældede.

Stacey: Vi følte, at det var et direkte svar på vores bøn.

Darren: Så hørte vi, at der åbnede et nyt filmstudie i Brisbane. Jeg fik noget kontraktarbejde med animation.

Stacey: Vi havde ikke troet, at han ville komme til at lave animationsarbejde i Brisbane!

Darren: Og min bror kom tilfældigt forbi med noget babylegetøj.

Stacey: Vi fik så mange ting foræret til vores datter fra venner og familie.

Så blev Faith født – og jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det – hun er det bedste, der nogensinde er sket. Nu er hun over to år, og vi er flyttet til Sydney. Darren animerer stadig film, hvilket vi ikke havde troet var muligt. Vi føler os bestemt velsignet. Vores tro har ført os hertil.

Darren: Vi kan helt klart se Guds hånd i vores liv. Jeg håber, at vores lille baby, Faith, sugede noget af vores tro til sig, mens vi gik igennem vores prøvelser. Hun giver os håb, tro og glæde!

Stacey: Vi har lært, at uanset, hvad vi går igennem, er det vigtigste, at vi har tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Når som helst vi vender os til Jesus Kristus og har tro på ham, synes alt at kunne lade sig gøre. Der ligger ægte glæde og lykke i at følge Jesus og gøre det rette. Evangeliet har det hele. Det gør, at vi kan nyde glæde i dette liv. Jeg er virkelig glad, og jeg ved, at det er, fordi jeg har vendt mig til Herren, sat min lid til evangeliet og udvist tro.

Darren: Jeg har lært, at Gud giver os bud og love, for at vi kan blive lykkeligere, for han kan se det helt store billede. Når vi ikke kan se, hvad der ligger forude, må vi stole på ham, holde hans bud og henvende os til ham i bøn. Han vil lede os igennem vores prøvelser og hjælpe os til at gøre vores liv bedre.

Udskriv