Historier fra skriften
David og Goliat
Fra 1 Samuel 17.
David var en dreng, der vogtede får. Hans ældre brødre var soldater, der prøvede på at beskytte deres folk. En dag sendte Davids far ham af sted med mad til hans brødre.
Da David kom derhen, så han en kæmpestor soldat, der blev kaldt Goliat. Hvis nogen kunne slå Goliat, ville krigen være overstået. Men ingen var modig nok til at kæmpe imod ham.
David sagde, at han ville kæmpe mod Goliat. Kongen sagde nej. David var kun en dreng, og Goliat var stor og stærk! Men David vidste, at Gud ville hjælpe ham. Til sidst sagde kongen, Saul: »Så gå da, og Herren være med dig!«
David var for lille til at bære en rustning, som den Goliat havde. Han samlede nogle sten op og lagde en i sin slynge. Han skød stenen mod Goliats pande. Goliat faldt! David vandt! Han reddede sit folk.
Sommetider støder jeg på store, skræmmende problemer. Når jeg beder Gud om hjælp, hjælper han mig til at være stærk.