Tro, håb og Grace – del 1
En fredsstemme
Forfatteren bor i New Jersey i USA.
»Hvad der end sker, vil Gud tage sig af vores familie,« sagde mor.
Grace Vlam er en niårig pige, der boede i Holland i 1940 under Anden Verdenskrig. Nazityskland var begyndt at angribe Holland.
BOOM! BOOM!
Lød det klokken tre om morgenen og byen blev bombet. Det ene øjeblik lå Grace og sov i sin seng, og i det næste fortalte far, at de skulle søge ly. Nu lå Grace sammenkrøbet under køkkenbordet med sin far, mor og yngre brødre, Heber og Alvin. Hun kunne høre eksplosionerne rumle og glasset klirre udenfor. Det var så højt og larmende!
»Hvad vil der ske med os?« spurgte Grace far.
Far strøg hende over håret »Jeg ved det ikke,« sagde han. »Men lad os bede en bøn.«
Familien Vlam krøb tæt sammen.
»Kære himmelske Fader,« bad far, »vil du beskytte vores familie.«
Lidt efter dæmpede larmen sig lidt. Der lød ikke flere eksplosioner. De var i sikkerhed.
Mor tog Grace i hånden og smilede til hende. »Kan du huske, da vi blev beseglet i templet?«
Grace nikkede. Da de flyttede fra Indonesien til Holland, gjorde de stop i Utah og blev beseglet i templet i Salt Lake City.
»Hvad der end sker, vil Gud tage sig af vores familie,« sagde mor.
Næste dag hørte Grace sirenerne varsle luftangreb, da hun var ude på byens torv. Hun så op og så flyvemaskiner over sit hoved, og der faldt små sorte ting ned fra dem. Hun stod bare der og stirrede med åben mund.
En mand råbte til hende. »Løb! Det er bomber!«
Grace styrtede hjem, hendes hjerte hamrede, da hun endelig nåede sikkert ind gennem hoveddøren.
Nogle få dage efter besatte det nazistiske styre i Tyskland officielt Holland. Sommetider tog de folk, som havde været officerer i militæret, til fange. Fordi Graces far havde været officer i det hollandske militær, holdt nazisterne nøje øje med ham.
»Men der sker ikke far noget,« tænkte Grace. »Vi er medlemmer af Kirken, og far er leder i missionspræsidentskabet. Gud vil beskytte ham.«
Da bombningen ophørte, var familien Vlam nødt til at forlade deres by. På Graces nye skole hørte hun en dag de andre elever hviske.
»Der var nogle, der blev taget til fange i dag!«
»Kommer de nogensinde tilbage?«
Grace var bange. Havde far det godt? Hun løb hjem så hurtigt, som hun kunne. Da hun styrtede ind ad døren, stod mor i entréen.
»Er det sandt?« spurgte Grace. »Er far blevet taget?«
Mor sagde ingenting, men Grace kunne se i mors bedrøvede øjne, at far var blevet ført bort. Han var blevet krigsfange. Grace lænede sig op ad væggen. Hun var så bange, at hun ikke engang kunne græde.
»Hvad gør vi nu?« tænkte hun.
I det øjeblik hørte Grace en stemme sige: »Du kommer til at se din far igen.« Stemmen var rolig og klar. Grace vidste, at det var Helligåndens stemme. Det gjorde, at hun fik det lidt bedre.
Hun vidste ikke præcis, hvad der ville ske, men hun vidste, at vor himmelske Fader ville tage sig af hende og hendes familie.
Fortsættes …