De nordamerikanske områder skal nu ledes af områdepræsidentskaber
Det Første Præsidentskab har bekendtgjort, at områder i USA og Canada – som tidligere har været under tilsyn af medlemmer af De Halvfjerds’ Præsidium – skal administreres af områdepræsidentskaber. Denne ændring træder i kraft den 1. august i år.
»Indførelsen af områdepræsidentskaber i USA og Canada er et vigtigt skridt fremad,« udtalte præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum. »Det giver disse brødre mulighed for at fokusere på specifikke behov i hver region og komme med råd og vejledning til regionale og lokale ledere. Det giver også De Halvfjerds’ Præsidium større mulighed for at hjælpe De Tolvs Kvorum i deres arbejde og til at varetage andre opgaver.«