Vores hjem, vores familie
Stræben efter at blive en intelligent og ædel mor
Forfatteren bor i Metro Manila i Filippinerne.
Jeg kæmpede for at finde mening med at være mor. Så ændrede en optegnelse i en gammel dagbog mit perspektiv.
Illustration: Jennifer Tolman; TEGNINGER FRA GETTY IMAGES
Jeg har altid ønsket mig at yde store banebrydende bidrag til videnskaben. Da jeg var ny bachelorstuderende på Brigham Young University-Hawaii, introducerede dr. Douglas Oba, en meget støttende underviser, mig for og oplærte mig i en verden af molekylær biologi og bioteknologi. Jeg fik en sommer tilmed mulighed for at arbejde på et molekylært laboratorium på Brigham Young University i Provo i Utah som praktikant.
Da jeg vendte hjem til Filippinerne, fik jeg et job på et DNA-analyselaboratorium på University of the Philippines. Højdepunkterne i min karriere omfattede at arbejde på forskellige samfundsprojekter, deltagelse på kurser og konferencer og blive anerkendt i lokale og internationale videnskabsgrupper for mine videnskabelige udgivelser. Jeg begyndte også at studere på min overbygning. Jeg følte mig realiseret i min nye karriere.
Da jeg havde arbejdet i to år, giftede jeg mig med min barndomsven i templet. Lidt senere fik vi vores første barn og for første gang blev det en kamp for mig. Jeg kunne ikke finde balancen mellem at tage mig af barnet, tilbringe tid sammen med min mand, passe kurserne på overbygningen, ordne projekter og papirer på jobbet og passe mine kirkekaldelser. Jeg talte med min mand om min kamp, og han foreslog lige så forsigtigt, at jeg skulle overveje at lade min karriere glide i baggrunden. Jeg kunne godt se visdommen i hans råd, men jeg var ikke klar til opgive mit professionelle liv endnu.
Da jeg blev gravid og ventede vores andet barn, fik jeg for tidlige veer, der gjorde, at jeg måtte holde sengen. Endelig indså jeg, at jeg ikke kunne klare det hele på en gang. Jeg vidste, at jeg måtte træffe det valg, der var bedst for mig og min familie. Efter mange overvejelser og bønner besluttede jeg mig for at forlade mit videnskabelige arbejde og i stedet bruge al min tid på mine børn.
Jeg havde hele mit liv planlagt at blive mor, men jeg havde aldrig forestillet mig, hvor stort et offer det valg ville blive. Jeg gjorde mit bedste for at være positiv omkring det, men jeg var ofte ked af at have måttet opgive min karriere og overbygning. Jeg bad vor himmelske Fader om åndelig styrke til at opfylde min rolle som mor helhjertet. Min mand lyttede tålmodigt til mine bekymringer. Han opfordrede mig til at skrive mine tanker og følelser ned i min dagbog, som jeg havde haft for travlt til at ajourføre et stykke tid.
En dag, hvor mine børn sov, besluttede jeg mig for at kigge i mine gamle dagbøger. Da jeg kiggede i dem, blev jeg ramt af, hvor vedholdende jeg havde skrevet om mit store ønske om at blive mor, da jeg var yngre. En sætning ramte mig især: »Jeg vil stræbe efter at brillere i min akademiske og åndelige uddannelse, så jeg kan være en intelligent og ædel mor for mine børn.«
Den oplysning var lige, hvad jeg havde allermest brug for! Jeg følte Ånden fortælle mig, at jeg havde truffet det rette valg for min familie. Jeg indså, at min uddannelse og arbejdserfaring ikke blot var til gavn for mig, men også for mine børn. Det var en fornyelse af mit vidnesbyrd og et evigt perspektiv på moderskabet.
Jeg var hjemmegående mor i fem år. Med tiden fik jeg gjort min overbygning færdig og vendte tilbage til arbejdet, da vores børn blev lidt større. Jeg arbejder stadig på at finde balancen og fordele min begrænsede tid mellem mine pligter på arbejdet, derhjemme og i kirken, men jeg ved, at alt ordner sig med Herrens hjælp. Jeg gør stadig værdifulde opdagelser i »livets laboratorium« og finder glæde og mening i min rolle som mor.