Kun digital
Vi er mere, end øjet ser
Jeres værd er ikke defineret af, hvad I kan eller ikke kan.
Vi mennesker elsker at sætte hinanden i bås – datter, kunstner, studerende, løber. Selvom nogle betegnelser kan give os en vis følelse af identitet og muligheder for at udvikle os, er der også en farlig side ved dem. Når vi sammenligner os selv med hinanden, og vores mærkater overvælder os eller kommer i konflikt med vores guddommelige herkomst, kan vi føle os mindreværdige og vores selvværd og åndelighed kan smuldre.
Hvad nu hvis vi fortæller jer, at der en væsentlig, evigtvarende og enestående betegnelse, vi alle har til fælles?
Her deler tre meget forskellige søstre, der lever meget forskellige liv, deres indsigt. Men vi er alle fælles om den vigtigste betegnelse.
Chantele:
Sommetider er det svært ikke at sammenligne sig med andre, især i en familie. Jeg har for eksempel hele mit liv hørt folk sammenligne mig med mine to søstre hele tiden. Vi er meget forskellige, Vi er på forskellige stadier i livet og har forskellige talenter og personligheder. Jeg har været gift i snart 15 år, jeg har fire børn, jeg har skrevet og udgivet fem romaner på herhjemme, og jeg har spillet harpe i næsten 30 år. Jeg har så mange mål, jeg gerne vil opnå. Når jeg bliver frustreret over ikke at nå så mange, som jeg gerne vil, husker jeg, at vor himmelske Fader elsker mig, selvom jeg ikke når dem allesammen. Selvom jeg tror, at vores forskellige talenter er med til at forme os som mennesker, så betyder alle de talenter og mærkater ingenting, hvis man fjerner dem. Der er en ting, der tæller, når alt virkelig kommer til alt, vores identitet som Guds børn. Så længe jeg gør mit bedste, vil vor himmelske Fader være med mig. Den sandhed hjælper mig på min rejse, og den trøster mig virkelig, uanset hvilken bås verden eller jeg selv smider mig i.
Chaleese:
Jeg er hjemmegående mor. Jeg har tre drenge og en mand, der udgør mit hele liv. Jeg er deres største tilhænger. De gør mig til den, jeg er. Jeg har ikke en karriere ved siden af min familie. Min ældste søster er hjemmegående med fire børn, men hun er også en meget talentfuld forfatter. Min lillesøster er den eneste i vores familie, der har gået på universitetet, hun har sit drømmejob, og hun er stadig single. Vi er helt forskellige. Vi har mange forskellige betegnelser, men det gør ikke den ene af os mindre værd end den anden. Trods vores forskelligheder er vi alle Guds børn, og han elsker os alle. I sidste ende er det virkelig det eneste, der betyder noget. De betegnelser, man kan sætte på mig, kan adskille sig fra mine søstres, men tager man alt det bort, er vi alle ens. Vi har det samme evige potentiale.
Chakell:
Jeg har stræbt efter en masse betegnelser. Jeg har eksamen fra et universitet, jeg er forfatter og fortaler for, at man gør cheesecake til en selvstændig fødevaregruppe. Men jeg har også mærkater, som jeg ikke er glad for. Jeg er enlig, jeg kæmper med mit helbred og meget af tiden føler jeg mig utilstrækkelig. Jeg tillader nogle af mine mindre gode mærkater at få mere magt over mig, end de burde. Og sommetider kan selv de betegnelser, jeg er stolt af, begynde at overskygge min sande identitet. Men når jeg rigtig tænker over, hvem jeg er, og husker, at jeg er Guds datter, ændrer det alt. Den eneste betegnelse, der virkelig giver livet mening, er vores guddommelige identitet. Jeg ved ikke, hvad fremtiden har i vente eller hvilke betegnelser jeg måtte få eller ikke få i dette liv, men det trøster mig at kunne sige: »Jeg er Guds kære barn« og vide, at det betyder mere end noget andet. Og jeg behøver ikke gøre mig fortjent til den betegnelse eller hans kærlighed – den er blevet givet mig kvit og frit. Jeg ved, at dersom jeg stræber efter at leve i henhold til hans vilje, og jeg altid husker, hvem jeg virkelig er, vil han velsigne mig (se L&P 82:10). Når alle andre betegnelser om mig forbindes til den ene, der virkelig betyder noget, kan jeg finde glæde, styrke og storhed i dem alle.