Fremmede, som var familie
Jeff Messerly fra Utah i USA
Illustration: Allen Garns
Sent en aften ringede min søn Garrett fra Eau Claire i Wisconsin i USA. Han og hans hustru, Shelly, og deres børn rejste fra Alabama, hvor Garrett var i militærtræning, til Minot Air Force Base i North Dakota. Han forklarede, at mens de var på vej igennem Wisconsin, var Shelly blevet alvorligt syg. De havde fundet et hospital, og Shelly havde fået tid til en akut blindtarmsoperation næste morgen.
Jeg traf forberedelser til at flyve hen og møde dem, men jeg kunne ikke nå frem før den næste dag. Min søn var bekymret for, hvad han skulle stille op med sine børn – en femårig, en etårig og en baby på tre uger – mens deres mor blev opereret. Selvom han ikke kendte nogen i området, besluttede han sig for at ringe til biskoppen i Minot, selvom de ikke havde mødt hinanden. Biskoppen i Minot sagde, at han ville kontakte biskoppen i Eau Claire.
Næste morgen mødte biskoppen fra Eau Claire og hjælpeforeningspræsidenten Garrett på hans hotel. De sagde, at de gladeligt ville tage sig af børnene, mens Shelly blev opereret. Shelly sagde senere, at hun var helt tryg ved at lade to fremmede – som var familie i evangeliet – passe sine børn. Da jeg nåede frem til Eau Claire, lå Shelly og kom sig oven på operationen og mine børnebørn var igen sammen med hende og Garrett. Vi var taknemmelige for den hjælp, vi havde fået, da vi havde sådan brug for den.
Nogle få uger senere så jeg generalkonferencen fra oktober 2016, hvor præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagde: »Hvor vil I gå hen og finde en detaljeret og inspireret kirkeorganisationsstruktur, hvorigennem I undervises og støttes af mænd og kvinder, som er dybt engagerede i at tjene Herren ved at tjene jer og jeres familie?« (»Hvem skal vi gå til?«, Liahona, nov. 2016, s. 91).
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket i Eau Claire. Det er en velsignelse ikke blot at være medlem af Kirken, men også at være medlem af en familie i evangeliet, hvor vi kan tjene og velsigne hinanden, uanset hvor vi er.