Seks årsager til, vi virkelig har brug for Kirken!
Mange ting i livet er vilkårlige. Men for at blive de personer, det var tiltænkt, må I følge den plan, vor himmelske Fader har for jer.
Har I nogensinde spurgt jer selv om, hvorfor vi har en kirke? Eller hvorfor vi har brug for en? Kan folk ikke bare være åndelige på egen hånd – tage ud i bjergene eller på stranden eller andre særlige steder og føle sig tæt på Gud – og sige, det er godt?
Det er visseligt sandt, at man kan være Gud nær, hvor end man er (det er rent faktisk en rigtig god idé!), men vor himmelske Fader har så meget mere i vente for jer end den generelle åndelighed. Han ønsker, at I bliver det bedste, I overhovedet kan blive. Han vil faktisk gerne have, at I arver alt, han har, og får evigt liv. Og han har en plan og en organisation, der gør det muligt. Planen er frelsesplanen, og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den organisation – »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30).
Her er seks årsager til, vi virkelig har brug for Kirken.
1. At lære og deltage i Jesu Kristi evangelium
En af de største velsignelser ved at være medlem af Kirken er, at vi kan lære om evangeliets fylde (se L&P 1:17-23). Hvis vi har et oprigtigt ønske om at lære, og hvis vi er ydmyge, bønsomme, flittige og lydige, kan vi få et vidnesbyrd og have et håb i Jesu Kristi forsoning og opstandelse.
Gennem Kirkens ledere og Kirkens materialer lærer vi også mere om anden grundlæggende lære, deriblandt evangeliets gengivelse, kaldelse af profeter i dag og Guddommens sande karakter. Det giver os glæde og lykke at leve i overensstemmelse med den sande lære.
2. At modtage afgørende ordinancer og pagter
Vor himmelske Faders gerning er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Men sommetider glemmer vi måske, at hans værk, også kræver lidt gerning fra vores side! Vi kvalificerer os til det evige livs velsignelser ved lydighed mod evangeliets ordinancer og pagter. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi kan ikke bare ønske os vej ind til Gud. Vi må adlyder de love, som de velsignelser er baseret på (se L&P 130:21-21).«1
De ordinancer, vi deltager i, og de pagter, vi indgår, er nødvendige for, at vi kan vende tilbage til Guds nærhed og bo hos ham. Disse ordinancer og pagter kræver præstedømmet – som kun er tilgængeligt i Guds sande kirke. Uden de pagter ville vi være fortabte.
3. At hjælpe hinanden langs vejen
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »En væsentlig årsag til, at Herren har en kirke, er at skabe et samfund af hellige, som vil styrke hinanden på den ›snævre og trange sti, der fører til evigt liv‹ (2 Ne 31:18).«2
I kirken kan vi udvikle omsorgsfulde og kærlige forhold til hinanden. Vi kan hjælpe hinanden gennem svære tider, når vi leder, fører og går ved siden af hinanden (se »Jeg er Guds kære barn«, Salmer og sange, nr. 195; Ef 2:29). Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi er alle Guds børn, og vi må undervise hinanden; vi må hjælpe hinanden med at ›finde vej.‹«3 Kirken er det perfekte sted at gøre det!
4. At hjælpe familier til evigt liv
En anden væsentlig årsag, til at vi har Kirken, er at hjælpe familier til at få evigt liv. Beseglingsordinancen i templet gør familier i stand til at være sammen for evigt. For at det kan ske, må vi leve værdigt til at modtage de velsignelser. Kirken hjælper familier med at hjælpe hinanden til det.
Som ældste Christofferson har sagt: »Målet med evangelisk undervisning og præstedømmeordinancer, der administreres af Kirken, er, at familier kan blive værdige til evigt liv.«4 Således hjælper Kirken os med at leve op til de pagter – og hjælper os til at støtte hinanden langs vejen.
5. At velsigne folk over hele verden
Ældste Christofferson har sagt, at når vi arbejder sammen i Kirken, kan vor himmelske Fader »opnå nødvendige ting, der ikke kan udrettes af nogle enkelte personer eller mindre grupper.«5
Ved I, at Kirken hvert år i de sidste 30 år har doneret 40 millioner dollars til velfærd, humanitær hjælp og tjenesteprojekter? De generøse donationer og den frivillige indsats, som Kirkens medlemmer yder, udretter ting, som ikke kunne være gjort på anden måde.
Gennem vores ualmindelige missionsprogram deler missionærer evangeliets lys med folk over hele verden. Næsten 105.000 missionærer (inklusive unge voksne og seniorer) er i tjeneste. Wauw! Det er flere mennesker, end der bor i visse byer!
Og på grund af medlemmernes velgørende donationer har Kirken ressourcerne til at bygge templer over hele verden. Per april 2018 er der 182 templer i funktion, under opførelse eller bekendtgjort.
6. At grundlægge Guds rige på jorden
En af de væsentligste årsager til, at Gud har stiftet sin kirke, er, at den er Guds rige her på jorden (se L&P 65). Herren overdrog Joseph Smith og alle profeter og apostle siden ham præstedømmets nøgler. Ældste Christofferson har sagt: »Med disse nøglers myndighed bevarer Kirkens præstedømmeledere renheden i Frelserens læresætninger og integriteten i hans frelsende ordinancer.«6
Gennem Kirkens ledere kan Herren forvalte sit værk og drage omsorg for sine børn. Uden sådant lederskab ville alle slags fejlagtige ideer og falske lærdomme true med at føre os ad mørke forbudte stier. Med andre ord har vi brug for beskyttelsen i ordinerede profeter og apostle, der virkelig er kaldet af Gud, til at hjælpe os med at vide, hvordan vi opnår evigt liv. Det sker kun i Guds Kirke.