Stavskonference i København, den 7. og 8. april 2018
En konference, der var set frem til med spænding
Det er vel generelt sådan, at de fleste ser frem til en stavskonference med spænding, men efter de særlige nyheder, der blev modtaget i forbindelse med generalkonferencen, der blev afholdt blot ugen før, var spændingen og forventninger til netop denne konference nok lidt større end normalt.
Og det må vel i sandhed siges, at denne konference fik noget af et historisk præg over sig.
Konferencen var under præsidium af ældste Axel Leimer, områdehalvfjerdser fra Tyskland, der i øvrigt er tiltrådt som missionspræsident i Berlin pr. 1. juli.
En usædvanlig lørdag
Som normalt til konferencerne i Københavns Stav indledtes konferencen med et lederskabsmøde, men denne gang var det anderledes. Vi havde lederskabsmøde, men stavens kvindelige ledere (Hjælpeforening, UP og Primary) var inviteret ned. Meget naturligt, fordi mødet i høj grad handlede om omsorg – altså det program, der afløser de nu »pensionerede« programmer hjemme- og besøgsundervisning.
Efter lederskabsmødet var staven vært ved et »konferencemåltid«, hvor enhver kunne deltage, hvorefter aftenmødet for alle voksne fandt sted.
Lørdag aften
Mødet lørdag aften indledtes med en tale af stavspræsident Erik Bernskov, der nævnte, at vi nu skal til at gøre tingene anderledes, og at det er nødvendigt engang imellem at se udad. Han omtalte det arbejde, som især missionærerne udfører hver aften foran Det Ny Teater i forbindelse med opførelsen af »The Book of Mormon, The Musical«, hvor der hidtil var uddelt 16.000 eksemplarer af Mormons Bog. Det er en aktivitet, der er blevet rost fra flere sider. Det er frø, der uddeles.
Efter sang fra et blandet kor fra de københavnske menigheder under ledelse af søster Susanne Bryde fra Gladsaxe Menighed lyttede vi til søster Eva Stokholm, stavens hjælpeforeningspræsident. Hun udtrykte stor taknemmelighed for den besøgsundervisning, der er blevet udført og vidnede om, hvordan søstrene rundt om i menighederne er vokset med »Omsorg på Kristi måde« og om det hellige i omsorgsprincippet.
Efter søster Stokholm lyttede vi først til søster O’Bryant, der tog afsked og vidnede om mirakler gennem tro samt præsident og søster Olsson, der vidnede om de velsignelser, der venter, når vi arbejder i Herrens Hus.
Ældste Axel Leimer
Ældste Leimer indledte med at fastslå, at vi kommer i kirken og tjener, fordi vi er forenet i troen på Kristus, forsoningen, Joseph Smiths rolle, Mormons Bog samt troen på præsident Russell M. Nelson som Guds profet. Vi kan være uenige om detaljer, men kan ikke sammenligne hinandens vidnesbyrd.
Vi skal ændre os gennem omvendelse og formes af Gud, og det kan være en pinefuld proces. Kristus er den eneste, der har levet et fuldkomment liv, og kun i og gennem ham kan vi blive fuldkomne. Kristus og ikke forsoningen frelser
Forsoningen berettiger
Det er forsoningen, der giver Kristus ret til at tale for os. Gennem den underkastede han sig alle ting. Alle de ting, vi kan lide, påtog han sig gennem den uendelige forsoning, hvorefter han beseglede det på korset og gennem opstandelsen. Spørgsmålet er: Vil vores møde med Frelseren være et celestialt øjeblik, sådan som det skete for nefitterne? Skriften er fuld af vejledning til, hvordan vi kan opnå det. Når vi forstår, at Kristus taler vores sag, vil vi kunne føle virkelig glæde, selvom vi ikke er fuldkomne, for forsikringen om vores egen frelse vil vokse. Hurdlen i dag ligger i spørgsmålene til en tempelanbefaling – kan vi opfylde dem, er vi på rette vej.
Ældste Leimer afsluttede med sit yndlingsskriftsted fra 2 Nefi, kap. 1, vers 15.
Og så blev det søndag
Søndagen indledtes som vanlig med en minikoncert med ikke alene et veloplagt stavskor under ledelse af søster Lis Løve Andersen med søster Shurtliff ved flyglet, men også et ungdomskor, der sang GUFs temasang samt nogle solister.
Inden opretholdelserne oplæstes et brev fra Det Første Præsidentskab om omsorgsprogrammet. Som det første under opretholdelser afløste ældste Leimar præsident Michael Olsen, der jo er kaldet som ny missionspræsident, og opretholdt præsident Paulsen som ny 1. rådgiver i stavspræsidentskabet og bror Steen Gershøj Petersen fra Roskilde Menighed som 2. rådgiver.
Præsident Paulsen foretog derefter de historiske afløsninger/opretholdelser i staven – disse er omtalt andetsteds.
Præsidenterne talte
Mødets første taler var stavspræsident Erik Bernskov, der fulgte op på ældste Leimers tale om forsoningen og mindede om, at uanset hvor vi er, har vi alle brug for Frelseren. Han blev efterfulgt af præsident Michael Olsen og præsident Steen Petersen, der begge takkede og bar vidnesbyrd om Frelseren og det gengivne evangelium. Det er med Kristus, at vi kan nå helt hjem til vor himmelske Fader.
3 søstre og præsident O’Bryant
Vi lyttede til 3 stærke vidnesbyrd fra hhv. søster Maria Carl fra Allerød Menighed, der forbereder sig til mission, søster Lisa Perkins fra Roskilde Menighed, der gribende fortalte om sin omvendelse, og søster Lene Frost fra Gladsaxe 1. Menighed, der vidnede om vigtigheden af at holde sig nær til Herren. De blev efterfulgt af præsident O’Bryant, der udtrykte sin taknemmelighed for såvel missionærer som medlemmer og fortalte, hvor svært det er at forstå, at deres mission er ved at være slut.
Ældste Axel Leimer
Konferencens sidste taler var – naturligvis – ældste Leimer, der endnu engang vidnede om præsident Nelsons profetiske rolle som Guds talerør og om, at Herren altid kalder den rette person på rette tid. Vidnede om, hvordan Guds ånd er i Kirken, og at de nye ting har været undervejs længe. Alle Kirkens ledende råd har været med inklusive søstrene. Vi har brug for vedvarende at studere og kan ikke leve på det, vi læste for 20 år siden. Den nulevende profet vejleder os om måden at leve evangeliet på i vor tid og leder Kirken ind i sikkerhed.
Ældste Leimer afsluttede med at vidne om, at Jesus er Kristus, og at han døde, fordi han elsker os. Dette er Herrens kirke, gengivet gennem profeten Joseph Smith, og vi er en del af et stort værk.