Kort historisk rids over Israels adspredelse
Gud genoprettede sin pagt med Abraham, hans søn Isak og hans barnebarn Jakob. Herren ændrede Jakobs navn til Israel. Israel havde 12 sønner, hvis børn blev de 12 familier eller 12 stammer i Israel. Israels familie overlevede til sidst en hungersnød ved at flytte fra det forjættede land til Egypten. Der blev de mange og blev til et stort folk. Efter mange år førte Moses Israels børn ud af Egypten, og Josva førte dem ind i det forjættede land. På dette tidspunkt blev Levis stamme udpeget til at bære Det Aronske Præstedømme. Jos 18:7 forklarer, at Levis stamme modtog præstedømmet i stedet for jord som deres arv. Desuden fik Josefs sønner Efraim og Manasse, som opfyldelse af løfter til Josef, begge et arveland til deres efterkommere. Med tiden blev Israel delt i to nationer – nordriget Israel og sydriget Juda.
Herren advarede Israels børn om, at hvis de vendte sig bort fra ham og tilbad afguder, ville de blive fjernet fra deres arveland. Med tiden vendte de sig bort fra Gud og blev overvundet og ført bort fra det forjættede land. Assyrien besejrede nordriget Israel i 721 f.Kr. De blev med tiden kendt som de 10 tabte stammer. Senere blev sydriget Juda (eller jøderne) besejret og spredt af Babylon omkring 587 f.Kr. Omkring 70 år senere begyndte mange af jøderne at vende tilbage til Israel, hvor de forblev som et folk i mange generationer. I 70 e.Kr. og igen i 135 e.Kr. ødelagde romerne Jerusalem og spredte jøderne blandt alle folk. Forbløffende nok bevarede mange af jøderne deres identitet som et folk. De tabte stammer forblev imidlertid spredt over hele verden; de fleste af dem ved ikke, at de er efterkommere af Israel.
Abraham
Isak
Jakob
Ruben
Simeon
Levi
Juda
Dan
Naftali
Gad
Asher
Issakar
Zebulon
Josef
Benjamin
Efraim
Manasse
Nordriget Israel
Assyrien (721 f.Kr.)
= de tabte stammer
Sydriget Juda
Babylon (586 f.Kr.)
Rom (70 e.Kr.)