Kapitel 5

1 Nefi 16-18

Indledning

Har I nogensinde tænkt over, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på de samme begivenheder? Sådan var det med Lehis familie. I deres trængsler så nogle i familien hen mod Gud og satte deres lid til ham, mens andre beklagede sig, manglede tro og gjorde oprør. Vores respons på vore omstændigheder kan skabe vækst og større tro frem for en beklagende og oprørsk indstilling. Når du læser 1 Nefi 16-18 så læg mærke til de udfordringer disse mennesker mødte, og hvordan Herren var i stand til at hjælpe Lehis familie, når de var trofaste. Bemærk hvilke lidelser, der blev forårsaget af oprørskhed og ulydighed. Find eksempler på det at være trofast under svære omstændigheder ved at sammenligne udfordringer i dit eget liv med de oplevelser, Lehis familie havde.

Kommentar

1 Nefi 16:2. »Derfor anser de skyldige sandheden for at være hård«

• Nefi forklarede sandheden for sine ulydige brødre i et forsøg på at vende deres hjerte til Gud. De, som krænker Ånden gennem ondskab, tager ofte anstød, når der gives inspireret irettesættelse eller revselse. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvorfor vi bør acceptere Herrens irettesættelse, selv om det gør ondt: »Gud er der ikke kun i de mildeste udtryk for hans tilstedeværelse, men også i disse tilsyneladende hårde udtryk. Når sandheden for eksempel ›skærer … til [det] inderste‹ (1 Ne 16:2) kan det være et tegn på, at der finder åndelig kirurgi sted, som smertefuldt skærer stoltheden fra sjælen« (Ensign, nov. 1987, s. 31).

1 Nefi 16:7-8 Vigtigheden af ægteskab

• Efter vi har læst om ægteskaberne mellem Lehis og Ishmaels familier, bliver vi fortalt, at Lehi har udført alle de befalinger, som Herren har givet ham (se 1 Ne 16:8). Ægteskabet er en væsentlig brik i Herrens planer for sine børn. Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum kom med denne udtalelse om Herrens syn på ægteskabet: »Familien er indstiftet af Gud. Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i hans evige plan. Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab. Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101).

1 Nefi 16:10, 26-29. Liahona

• Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede formålet med Liahona og sammenlignede den med Helligånden i vor tid:

  »Liahonaen blev forberedt af Herren og givet til Lehi og hans familie, efter de forlod Jerusalem og rejste ud i ødemarken (se Alma 37:38; L&P 17:1). Kompasset eller vejviseren viste retningen, som Lehi og hans følge skulle gå (se 1 Nefi 16:10), som var ›en ret vej til det forjættede land‹ (Alma 37:44). Viserne i liahonaen virkede ›i overensstemmelse med den tro og flid og agtpågivenhed‹ (1 Ne 16:28), som de rejsende udviste, og holdt op med at virke, når familiemedlemmerne var trættekære, uhøflige, dovne eller glemsomme (se 1 Ne 18:12, 21; Alma 37:41, 43).

  Lehi og Liahonaen

  Kompasset var også et middel, hvorved Lehi og hans familie kunne opnå større ›forståelse, hvad angår Herrens veje‹ (1 Ne 16:29). Således var det primære formål med Liahona både at sørge for vejledning og instruktion under den lange og hårde rejse. Vejviseren var et fysisk instrument, der tjente som en ydre indikator for deres indre åndelige tilstand i forhold til Gud. Den virkede i henhold til troens og flidens principper.

  Lehis familie og Liahona

  Ligesom Lehi i sin tid blev velsignet, har hver af os, som lever i denne tid, fået et åndeligt kompas, som kan lede og vejlede os gennem livet på jorden. Vi fik overdraget Helligånden, da vi kom ud af verden og ind i Frelserens kirke gennem dåb og bekræftelse. Med det hellige præstedømmes myndighed blev vi bekræftet som medlemmer af Kirken og pålagt at søge stadig ledsagelse af ›sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer‹ (Joh 14:17).

  Når vi hver især går fremad på livets vej, modtager vi vejledning fra Helligånden, ligesom Lehi, der blev ledt ved hjælp af Liahona. ›For se, jeg siger jer igen, at hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre‹ (2 Ne 32:5).

  Helligånden virker i vores liv præcis som Liahona gjorde for Lehi og hans familie, nemlig i forhold til vores tro, flid og opmærksomhed« (se Liahona, maj 2006, s. 30).

  1 Nefi 16:29

  Hvad menes der med »små midler« som står i skriften? Hvilke små åndelige midler har gjort en forskel i dit liv?

1 Nefi 16:18. En bue »lavet af rent stål«

• En kommentator har forklaret brugen af stål i Mormons Bog: »Det overordnede spørgsmål om brugen af metaller blandt folkene i Mormons Bog er et vigtigt emne, der fortjener nøje opmærksomhed (se John Sorenson, An Ancient American Setting for the Book of Mormon, 1985, s. 277-288) … Der er fem direkte referencer til våben og rustninger af metal i Mormons Bog. To er referencer til mellemøstlige våben: ›Klingen [på Labans sværd] var af det ypperligste stål‹ (1 Ne 4:9) og Nefis bue var lavet af ›rent stål‹ (1 Ne 16:18). Det, at der fandtes stålvåben (karboniseret jern) i Mellemøsten i begyndelsen af det sjette århundrede f.Kr., er blevet tydeligt bevist. Robert Maddin skriver: ›For at opsummere det, senest ved begyndelsen af det syvende århundrede f.Kr. beherskede smede i Mellemøsten to af de processer, som gør jern til et godt materiale til redskaber og våben: Karbonisering og bratkøling‹ (›How the Iron Age Began‹, Scientific American, okt. 1977: s. 131)« (William J. Hamblin og A. Brent Merrill, »Swords in the Book of Mormon«, i Warfare in the Book of Mormon, ed. Stephen D. Ricks and William J. Hamblin 1990, s. 345-346).

1 Nefi 16:21-25. Episoden med den knækkede bue

• Ældste Neal A. Maxwell har talt om, at der ofte følger store lektier efter vanskeligheder: »Nefis knækkede bue var uden tvivl et irritationsmoment, men det afstedkom ikke bitterhed. Han forsøgte jo bare at skaffe mad til familien, så hvorfor skulle han også døje med en knækket bue? Men der var en vigtig lektie at lære i den oplevelse. Irritation går ofte forud for instruktion« (If Thou Endure It Well, 1996, s. 128).

• Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at modgang kan stimulere til den nødvendige vækst i livet:

  »Må jeg komme med nogle forslag til jer, som møder … de prøvelser, som en vís himmelsk Fader har afgjort er nødvendige til trods for, at I lever et værdigt og retskaffent liv og er lydige mod hans befalinger.

  Når alting lader til at køre på skinner, kommer udfordringerne ofte i store doser på samme tid. Når disse prøvelser ikke skyldes ulydighed, er det et tegn på, at Herren mener, at man er parat til at udvikle sig lidt mere (se Ordsp 3:11-12). Derfor giver han jer oplevelser, der fremmer vækst, forståelse og medfølelse, hvilket vil være jer til evig gavn. At flytte sig derfra, hvor I er nu, og hen til, hvor Herren ønsker det, kræver en stor indsats, og det medfører ofte ubehag og smerte« (se Stjernen, jan. 1996, s. 16-17).

• Tabet af Nefis bue forårsagede tvivl i Lehis lejr, og fik nogle til at vende sig fra Gud og fokusere på det negative. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum rådede os til at vende os til Herren, når vi møder modgang: »Jeg har fået en forståelse af, hvor nyttesløst det er at fæste sig ved de hvorfor’er, hvad nu hvis’er og hvis bare’er, som ikke vil blive besvaret i dette liv. For at kunne modtage Herrens trøst, må vi udøve tro. Spørgsmål som ›Hvorfor mig? ›Hvorfor vores familie? Hvorfor nu? er sædvanligvis spørgsmål, der ikke bliver besvaret. Disse spørgsmål nedbryder vores åndelighed og kan tilintetgøre vores tro. Vi er nødt til at bruge vores tid og energi på at opbygge vores tro ved at vende os til Herren og bede om styrke til at overvinde verdens lidelser og prøvelser og holde ud til enden og få større forståelse« (se Liahona, jan. 1999, s. 16).

• Murren og klagen virker til at være blevet en del af Laman og Lemuels natur. Selv Lehi mistede modet og begyndte at murre. Ældste Marion D. Hanks fra De Halvfjerds’ Præsidium understregede Nefis fine karakter i den måde, som han håndterede denne krise på:

  »Hvad skulle han stille op? Nefi skriver, at han lavede sig en bue af træ og en slynge og fandt nogle sten og sagde så til sin far: ›Hvor skal jeg gå hen for at skaffe føde?‹ Det er enkelt, er det ikke? Det betyder, at Nefi gik til sin far og sagde: ›Far, Herren har velsignet dig. Du er hans tjener. Jeg skal vide, hvor jeg skal skaffe føde. Far, vil du spørge ham?‹ Han kunne selv have knælet ned. Han kunne have taget over.

  Jeg anser dette for at være en af de virkelig vigtige lektier i den bog, og jeg gentager – siderne vrimler med dem. En søn, der var stærk nok, ydmyg nok, og mandig nok til at gå til sin vankelmodige leder og sige: ›Vil du spørge Gud?‹ Fordi han på en eller anden måde vidste, at det er sådan man gør mænd stærke, at det opbygger dem, når der vises tillid til dem. Lehi adspurgte Gud, og Gud svarede, og Lehi var atter genindsat som leder« (Steps to Learning, Brigham Young University Speeches of the Year, 4. maj 1960, s. 7).

  Nefi jager ved hjælp af Liahona

  © Gary Smith

1 Nefi 16:23. Nefis tillid til Lehi

• Nefi udviste stor ydmyghed ved at gå til sin far, selv efter at Lehi var begyndt at knurre, viste Nefi ham respekt. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) fortalte om en oplevelse, som illustrerer princippet med at søge råd hos vore fædre, selv om de ikke er fuldkomne:

  »For nogen tid siden kom en ung mand til mit kontor og bad om en velsignelse. Han var omkring 18 år og havde nogle problemer. Der var ingen alvorlige moralske problemer, men han var forvirret og bekymret. Han bad om en velsignelse.

  Jeg sagde til ham: ›Har du nogen sinde bedt din far om at give dig en velsignelse? Din far er medlem af Kirken, går jeg ud fra?‹

  Han sagde: ›Jo, min far er ældste, en temmelig passiv ældste.‹

  Da jeg spurgte: ›Elsker du din far?‹ Svarede han: ›Ja, bror Benson, han er en god mand. Jeg elsker ham.‹ Så sagde han: ›Han passer ikke sine præstedømmepligter, som han burde. Han kommer ikke regelmæssigt i kirke, jeg ved ikke, om han betaler sin tiende, men han er en god mand, en god forsørger og en venlig mand.‹

  Jeg sagde til ham: ›Kunne du tænke dig at tale med ham ved en passende lejlighed og spørge ham, om han vil være villig til at give dig en fars velsignelse?‹

  ›Men‹, sagde han, ›jeg tror, det vil skræmme ham.‹

  Så sagde jeg: ›Er du villig til at prøve det? Jeg vil bede for dig.‹

  Han sagde: ›Det er i orden. På det grundlag vil jeg gøre det.‹

  Nogle få dage efter kom han igen. Han sagde: ›Bror Benson, det er det dejligste, der er sket i vores familie.‹ Han kæmpede hårdt for at kontrollere sine følelser, da han fortalte mig, hvad der var sket. Han sagde: ›Da det rette øjeblik var inde, nævnte jeg det for min far, og han svarede: ›Sønnike, vil du virkelig have mig til at give dig en velsignelse?‹ Jeg sagde: ›Ja, far, det vil jeg gerne.‹‹ Så sagde han: ›Bror Benson, han gav mig en af de smukkeste velsignelser, man kan ønske sig. Min mor sad ved siden af og græd under hele velsignelsen. Da han var færdig, var der knyttet et bånd af taknemlighed og kærlighed mellem os, som vi aldrig før har haft i vores hjem‹« (se Den danske Stjerne, apr. 1978, s. 47).

1 Nefi 16:34. »Det sted, der blev kaldt Nahom«

• Den hebraiske betydning af ordet nahom kan være »trøst« fra verbet nahom, som betyder at »være ked af det, trøste sig selv.« En artikel i Ensign beskriver et arkæologisk fund, som afslører navnet nahom på Den Arabiske Halvø:

  »En gruppe sidste dages hellige forskere har for nylig fundet beviser, der sammenkobler et sted i Yemen i det sydvestlige hjørne af Den Arabiske Halvø med navnet på et sted, der sættes i forbindelse med Lehis rejse, som er optegnet i Mormons Bog.

  Warren Aston, Lynn Hilton og Gregory Witt har fundet et stenalter, som professionelle arkæologer har dateret til mindst at være fra år 700 f.Kr. Dette alter består af en inskription, som bekræfter at ›Nahom‹ er et faktisk sted, som har eksisteret på Den Arabiske Halvø inden Lehis tid« (»News of the Church«, Ensign, feb. 2001, s. 79).

1 Nefi 17:4. Hvorfor tog det otte år at foretage denne rejse?

• I Alma 37:39-43 fortæller Alma os, at Lehis familie ikke rejste »den direkte vej« eller at de »ingen fremgang [havde] på rejsen« fordi Liahona mange gange ophørte med at virke. Den ophørte med at virke, fordi de ikke udøvede tro og overtrådte Guds love. Det forklarer, hvorfor en rejse af den længde tog så lang tid. (Henvis til kortet »Den rute Lehis familie kunne have taget« i tillægget, s. 397).

1 Nefi 17:6. Tolv forhold, der gjorde sig gældende i landet Overflod

• Lehis familie »frydede [sig] overordentlig meget, da [de] kom til kysten« ved Overflod (1 Ne 17:6). Overflod må have været et frugtbart område. Følgende 12 forhold gjorde sig gældende i landet Overflod (iflg. Warren P. og Michaela Knoth Aston, In the Footsteps of Lehi: New Evidence for Lehi’s Journey across Arabia to Bountiful, 1994, s. 28-29):

  1. Adgang til ferskvand hele året

  2. »Megen frugt og ligeledes vild honning« (1 Ne 17:5-6; 18:6)

  3. Frugtbar jord både generelt (17:5-8) og på det specifikke sted (17:6), hvor Lehis familie slog deres telte op

  4. Rimelig adgang fra ørkenen til kysten

  5. Et bjerg, der var tilstrækkeligt højt til, at Nefi ville kalde det »bjerget« og tæt nok på til, at han kunne gå derhen, og han »bad ofte« (18:3, se også 17:7)

  6. Klinter fra hvilke Nefis brødre kunne kaste ham »i havets dyb« (17:48)

  7. Kystlinje (17:5) som var egnet til at bygge og sø-sætte et skib (18:8)

  8. Malm til Nefis værktøj (17:9-11, 16)

  9. Tilpas stort tømmer til at bygge et sejldygtigt skib (18:1-2, 6)

  10. Passende vind- og strømforhold til at bære skibet til havs (18:8-9)

  11. Ingen befolkning i området

  12. »Stik øst« for Nahom (17:1; se også 16:34)

  Map of Lehi’s possible route

  Den rute Lehis familie kunne have taget

  Kort over den rute Lehi kunne have taget

  Kortet er tilpasset af Daniel H. Ludlow, ed., Encyclopedia of Mormonism, 5 bd., 1992, 1:144 (kort findes også i tillægget på side 397).

1 Nefi 17:7-19. Nefis tro kom til udtryk i hans handlinger

• Nefis respons på Herrens befaling om at bygge et skib, giver os indblik i hans bemærkelsesværdige tro. Andre profeter er til tider også blevet overvældet af opgaver, de er blevet pålagt af Herren. Moses følte sig utilstrækkelig, da han blev kaldet til at lede Israel (se 2 Mos 4:1-5). Enok følte, at han var langsom til at tale og forstod ikke, hvorfor Herren kaldte ham (se Moses 6:31). Nefi kan have følt sig overvældet ved tanken om at bygge et skib, der skulle krydse et stort hav. I stedet viser hans respons stor tro: »Hvor skal jeg gå hen, så jeg kan finde malm at smelte, så jeg kan lave værktøj til at bygge skibet …?« (1 Ne 17:9). Nefis tillid lå med stor sandsynlighed ikke i tidligere oplevelser med at bygge skibe. Derimod kom hans tillid fra hans enorme tro på Gud.

  Nefi og Lehi leder skibsbyggeriet

  Nefi bygger skib

  Billeder af skibsbyggeri af Jerry Thompson, © IRI

1 Nefi 17:23-34. Udvandringen af Israels børn fra Egypten

• Nefi så sin families oplevelser i ørkenen som en parallel til det gamle Israels ørkenvandring (se 1 Ne 17:13, 23, 30, 41-42). En skribent debatterede det vidne, som Mormons Bog udgør omkring den udvandring, som Moses anførte: »Den såkaldte dybere kritik af Bibelen har rejst spørgsmålet om, hvorvidt miraklerne omkring Israels udvandring fra Egypten under Moses rent faktisk fandt sted, som det beskrives i Det Gamle Testamente (se 2 Mos 14:19-20, 26-31; 16:4, 15; 17:5-6; 4 Mos 21:6-9). Mormons Bog bekræfter dog faktualiteten af disse mirakuløse begivenheder (1 Ne 17:23, 26, 28, 29, 30, 41). Idet Nefis kundskab om disse mirakler kommer fra den oprindelige beretning på Labans kobberplader (1 Ne 5:11), bør sidste dages hellige ikke nære nogen tvivl, hvad angår troværdigheden af den bibelske beretning. Atter engang tjener Mormons Bog som et vidnesbyrd om dens skriftsfælle, Bibelen« (Daniel H. Ludlow, A Companion to Your Study of the Book of Mormon, 1976, s. 115).

  1 Nefi 17:19-46.

  På hvilke måder bruger Nefi historien om Israels udvandring til at undervise Laman og Lemuel? Hvilke oplevelser i dit liv vidner om Guds barmhjertighed?

1 Nefi 17:45. Lydhørhed over for åndelig kommunikation

• Hvorfor var Laman og Lemuel ikke i stand til at fatte Herrens vilje, selv efter de havde set en engel? Hvorfor modtog de ikke en åndelig bekræftelse på deres rejse ligesom deres yngre bror, Nefi, gjorde? (se 1 Ne 2:16). Nefi beskrev årsagen til deres åndelige ufølsomhed som værende »raske til at gøre misgerninger« (1 Ne 17:45). Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab sammenlignede en persons værdighed til at modtage Ånden med et signal fra en mobiltelefon:

  »En stor del af kommunikationen i vor tid foregår med mobiltelefon. Af og til er der dog døde punkter, hvor signalet ikke når frem til mobiltelefonen. Det kan ske, hvis brugeren af mobiltelefonen befinder sig i en tunnel eller i en bjergkløft, eller når der er anden forstyrrelse på linjen.

  Sådan er det også med guddommelig kommunikation. Den stille, sagte røst har, om end den er stille og sagte, meget stor styrke. Den ›hvisker gennem alt og gennemborer det‹ (L&P 85:6) … Måske er der noget i vores liv, som hindrer os i at høre budskabet, fordi vi ›ikke længere [har] evnen til at føle‹ (1 Ne 17:45). Vi sætter os ofte i situationer med åndeligt døde punkter, hvor vi lukker af for guddommelige budskaber. Nogle af disse døde punkter er blandt andet vrede, pornografi, overtrædelse, selviskhed og andre situationer, som støder Ånden« (se Liahona, maj 2004, s. 67).

• Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum beskrev åndelig kommunikation således:

  »Helligånden taler med en røst, som du snarere føler end hører. Det kan beskrives som en ›stille, sagte røst‹ (L&P 85:6). Når vi taler om at ›lytte‹ til Åndens hvisken, så beskrives åndelige tilskyndelser oftest ved at sige: ›Jeg havde en følelse …‹

  Åbenbaring kommer som ord, vi snarere føler end hører. Nefi sagde til sine vildfarne brødre, som var blevet besøgt af en engel: ›I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord‹ (1 Ne 17:45; fremhævelse tilføjet)« (se Liahona, jan. 1995, s. 58-60).

• Laman og Lemuel »havde ikke længere evnen til at føle« og kunne ikke »føle« Helligåndens ord (1 Ne 17:45). Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at åndelig ufølsomhed ikke kun er et problem for dem med alvorlige synder:

  »Jeg er bange for, at nogle medlemmer af Herrens kirke lever langt under vore privilegier, hvad angår Helligåndens gaver. Nogle distraheres af verdslige ting, som blokerer for Helligåndens indflydelse og hindrer dem i at genkende åndelige tilskyndelser. Det er en larmende, travl verden, vi lever i. Husk, at det at have travlt ikke nødvendigvis betyder, at man er åndelig. Hvis vi ikke passer på, kan verdslige ting fortrænge ting, der kommer fra Ånden.

  Nogle er åndeligt sløvet og føler ikke Ånden på grund af deres valg om at begå synd. Andre står stille i åndelig selvtilfredshed uden noget ønske om at hæve sig over sig selv og kommunikere med den Uendelige. Hvis de ville åbne deres hjerte for Helligåndsgavens ubeskrivelige rensende påvirkning, ville en herlig, ny åndelig dimension komme til syne. Deres øjne ville skue et syn, der næsten ikke er til at forestille sig. De ville personligt kende til Åndens anliggender, der er udvalgte, dyrebare og i stand til at løfte sjælen, oplyse sindet og fylde hjertet med usigelig glæde« (se Liahona, maj 2003, s. 27).

  1 Nefi 17:45

  Gransk dette vers og find de forskellige måder at tale på, som Herren benytter til forskellige tider.

1 Nefi 18:9. Dans og sang

• Nogle kan fejlagtigt fra 1 Nefi 18:9 udlede, at Herren ikke billiger dans eller sang. Nefi sagde to gange, at de fejlede, da deres dans og sang førte dem til »at tale med stor usømmelighed« (1 Ne 18:9). Ordet usømmelighed anvendes om at være strid, vulgær eller grov. Herren har sagt, at han glæder sig ved passende dans og sang (se Sl 149:1-4; L&P 136:28). Bemærk ud fra disse skriftsteder, at vi kan prise Herren gennem dans og sang. Satan kan dog bruge dans og musik som et middel til fordærvelse og tab af Ånden. Det er derfor, at kirkeledere råder os til at være forsigtige med, hvilken musik vi lytter til, og hvordan vi danser. Det Første Præsidentskab har givet dette råd:

  »Udvælg den musik, du lytter til med omhu. Vær opmærksom på, hvad du føler, når du lytter. Lyt ikke til musik, der driver Ånden bort, tilskynder til umoral, forherliger vold, anvender et beskidt eller anstødeligt sprog …

  Det kan være sjovt at danse, og det kan være en mulighed for at møde nye mennesker. Men dans kan også misbruges. Undgå meget tæt kropskontakt med din dansepartner. Brug ikke stillinger eller bevægelser, der leder tanken hen på seksuel adfærd. Planlæg og deltag i fester, hvor påklædning, fremtoning, lys, tekster og musik bidrager til en god atmosfære, hvor Herrens Ånd kan være til stede« (se Til styrke for de unge: Udfør din pligt over for Gud, 2002, s. 20-21).

  Lehis familie ankommer til Den Nye Verden

1 Nefi 18:25. Heste

• Der var kontroverser omkring heste på den vestlige halvkugle, inden Columbus kom dertil. Men nyere arkæologiske opdagelser har kastet nyt lys på sagen: »›Fossile rester af rene hesteracer, som kun adskiller sig en smule fra de mindre og svagere racer, der findes nu, er blevet fundet mange forskellige steder i aflejringer af nyere geologisk dato næsten overalt i Amerika lige fra Esholz kysten i nord til Patagonien i syd. På det kontinent uddøde hestene imidlertid, og der var hverken vilde eller tamme heste, da den spanske kolonisering fandt sted, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt, for da hestene fra Europa blev vilde, viste deres hastige formering på sletterne i Sydamerika og Texas, at klimaet, næringsgrundlaget og andre faktorer var meget gunstige for deres eksistens. Den tidligere store udbredelse af equidae (hestefamilien), deres totale udryddelse og deres perfekte akklimatisering, da menneskene igen indførte dem, rejser et ejendom-meligt, men ubesvaret spørgsmål om den geografiske fordeling‹ (New Americanized Encyclopedia, Vol. 5, s. 3197)« (Joy M. Osborn, The Book of Mormon – The Stick of Joseph, 2. udg., 2001, s. 164).

Overvej

• Hvilke kvaliteter havde Nefi, som gjorde, at Herren kunne stole på ham?

• Hvordan kan det styrke dit forhold til dine forældre og til Herren at spørge dine forældre til råds?

• Hvorfor er det farligt at ignorere eller ikke længere have evnen til at kunne »føle« Helligåndens tilskyndelser?

Forslag til opgaver

• Skriv et afsnit om formålet med Liahona, og hvad der gjorde, at den virkede.

• Identificer en læresætning eller et princip i hver af følgende referencer:

  1 Nefi 16:28

  1 Nefi 17:13-14.

  1 Nefi 17:45-46

  1 Nefi 18:15-16

• Sammenlign Nefis tidligere oplevelse med udfrielse i 1 Nefi 7:16-18 med 1 Nefi 18:11-20. Svar derefter på følgende spørgsmål:

  1. Til trods for, at det er den samme retskafne person med samme tro, hvorfor tror du så, at Nefi blev udfriet med det samme første gang og først efter fire dage den anden gang?

  2. Hvad måtte der ske i 1 Nefi 18 inden Nefi kunne udfries?