3 Nefi 23-26

Indledning

På andendagen for sit tre dage lange besøg understøttede og uddybede Frelseren Esajas’ og Malakias’ profetier. Han sagde, at Esajas’ profetier talte »om alt, der angår mit folk, som er af Israels hus« (3 Ne 23:2). Jesus Kristus undersøgte personligt skriften for akkuratesse og sørgede for, at opfyldelsen af Samuels profetier om opstandelsen og Malakias’ ord også blev optegnet (se 3 Ne 24:1; 26:1-2). Malakias’ ord omhandler tiendelovens velsignelser og den rolle, som profeten Elias ville spille i de sidste dag omkring forberedelserne til det andet komme.

Herren befalede, at vi hver især gransker skrifterne og profeterne (se 3 Ne 23:5). Frelseren sagde, at der var en vis hensigt med, at »de skulle gives til kommende slægter« (3 Ne 26:2). Enhver sidste dages hellig har pligt til at granske skriften flittigt. Overvej hvad det betyder at granske skriften og profeterne flittigt frem for bare at læse dem.

Kommentar

3 Nefi 23:1. »Betydningsfulde er Esajas’ ord«

Frelserne sagde, at omfanget af Esajas’ profetier vedrørte »alt, der angår mit folk« (3 Nefi 23:2) – altså en bemærkelsesværdig mængde af Guds handlinger. Frelseren bekræftede Esajas’ profetier ved at sige: »Betydningsfulde er Esajas’ ord« (3 Ne 23:1). Kapitel 22 i 3 Nefi er det sidste af mindst 20 kapitler i Mormons Bog, hvor Esajas citeres. Bemærk at Frelseren i særdeleshed beder sine tilhørere om at granske Esajas’ ord (se 3 Ne 23:1). Det er ikke overraskende, at Esajas citeres så ofte i Mormons Bog og andre skrifter.

Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, understregede, hvor unikke og væsentlige Esajas’ profetier er, og hvorfor Herren har bevaret hans ord:

»Esajas er den mest citerede profet i Det Nye Testamente. Herren selv citerer ham syv gange, apostlene gør det fyrre gange. Derudover findes der halvfems delvise citater eller omskrivninger af Esajas’ ord.

Esajas er den mest citerede profet i Lære og Pagter. 66 citater fra 31 kapitler i Esajas underbygger vigtigheden af denne store profet.

Alt dette bekræfter, at Herren havde en hensigt med at bevare Esajas’ ord« (Let Not Your Heart Be Troubled, 1991, s. 280).
Bemærk: For yderligere baggrundsmateriale om Esajas og forslag til, hvordan man studerer og forstår hans ord, henvises til kommentar til 1 Nefi 20-21 (s. 40) og til 2 Nefi 12-16 (s. 70).

3 Nefi 23:1-5. Gransk skriften

© 1999 Bryant Livingston.

Herren befaler sine hellige at granske skriften frem for bare at læse dem. Når mennesker gransker skriften, så undersøger de dem nøje i et forsøg på at opdage noget, eller undersøger gennem omhyggelig efterforskning. At granske skriften antyder også, at vi mediterer (se Jos 1:8), studerer (se 2 Tim 3:15; L&P 26:1), giver agt (se 1 Ne 15:25) og grunder over (se 2 Ne 4:15). Udover skriften har Frelseren befalet os at granske profeternes ord (se 3 Ne 23:5).

3 Nefi 23:1-5

Hvad sagde Herren omkring Esajas skrivelser? Hvilken værdi er der i at granske skriften og profeterne?
Profeten Joseph Smith (1805-1844) opmuntrede de hellige til at granske skriften for at modtage et selvstændigt vidnesbyrd om sandheden og få vejledning direkte fra Gud: »Gransk skrifterne – og de åbenbaringer, som vi udgiver, og bed jeres himmelske Fader i hans Søns Jesu Kristi navn om at tilkendegive sandheden for jer, og dersom I gør det alene med øjet henvendt på hans ære og uden at tvivle, vil han svare jer ved sin hellige Ånds kraft. I vil da vide det for jer selv og ikke gennem nogen anden. I vil da ikke være afhængige af mennesker for kundskaben om Gud, og der vil heller ikke være plads til spekulationer. Nej, for når mennesker modtager sin vejledning fra ham, som har skabt dem, så ved de, hvordan han vil frelse dem. Derfor siger vi atter: Gransk skriften, gransk profeterne og lær det, der tilkommer dig« (se Profeten Joseph Smiths historie, s. 12-13).
Selv om det at granske skriften kan synes svært i starten, så lovede præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), at de, som oprigtigt studerer skriften, vil blive oplyst og opløftet: »Jeg er taknemlig for den vægt, der er blevet lagt på studium af skrifterne. Jeg håber, at det bliver noget langt mere behageligt for jer end en pligt – at det snarere vil blive en kærlighedsaffære med Guds ord. Jeg lover jer, at når I læser, vil jeres forstand blive oplyst og jeres ånd opløftet. Til at begynde med kan det virke kedeligt, men det vil ændre sig til en forunderlig oplevelse med tanker og ord om det guddommelige« (»Jeres indre lys«, Stjernen, juli 1995, s. 101).
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab sagde, at dersom vi jager gennem vores studium af skriften, så tillader vi ikke, at Helligånden vejleder os:

»Helligånden vil vejlede os i de ord, som vi siger, hvis vi studerer og overvejer skrifterne hver dag. Skriftens ord indbyder Helligånden … Ved at studere skriften dagligt kan vi regne med denne velsignelse …

Vi skatter Guds ord, ikke blot ved at læse dem i skrifterne, men ved at studere dem. Vi kan næres mere ved at grunde over nogle få ord og lade Helligånden gøre dem dyrebare for os, end ved hurtigt og overfladisk at læse flere kapitler i skriften« (se Stjernen, jan. 1998, s. 86).

3 Nefi 23:6-13. Vigtigheden af en nøjagtig optegnelse

Akkuratessen og fuldstændigheden i skriften er afgørende, eftersom vi stoler på den til opnåelse af forståelse for Gud og hans plan for os. Vers 6-13 i 3 Nefi 23 omfatter opfyldelsen af Samuels profetier om opstandelsen, som ikke var medtaget tidligere, og som Frelseren bad dem om at medtage i optegnelsen.

3 Nefi 24:1. »De ord, som Faderen havde givet til Malakias«

Betydningen af Malakias’ profetier blev understreget af Frelseren, som citerede en del af hans ord for folket i Amerika, efter Faderens vejledning (se 3 Ne 24:1). Hvem var profeten Malakias? Malakias var en profet, som vi finder i Det Gamle Testamente, der skrev og profeterede omkring år 430 f.Kr. Malakias betyder »min budbringer« og den første del af hans profeti »er adresseret præstedømmet, som bliver irettesat for at negligere deres tjeneste for Gud. Den anden del (2:10-4:6) er henvendt til folket og taler imod ægteskab uden for pagten, skilsmisse fra hustruer i pagten og forsømmelse af tiendebetaling … De trofaste opfordres til at holde ud med forsikring om, at Herren kommer dem i hu, og den ulydige vil ikke klare sig på dagen for Herrens komme« (se Bible Dictionary, »Malachi«, s. 728). Den sidste del af Malakias’ budskab forkynder de velsignelser, som følger af at adlyde tiendeloven, og den særlige rolle profeten Elias skal spille i de sidste dage omkring forberedelsen til det andet komme (se 3 Ne 24-25).

3 Nefi 24:1. Herren »skal pludselig komme til sit tempel«

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, at »årsagen til den gentagne læsning af skriften er, at de mange profetier og doktrinære passager i skriften har mange forskellige betydninger og mange forskellige måder at gå i opfyldelse på« (se »Scripture Reading and Revelation«, Ensign, jan. 1995, s. 8). Således er det tilfældet med udtrykket »Herren … skal pludselig komme til sit tempel« (3 Ne 24:1). Det blev delvist opfyldt, da Herren viste sig i templet i Kirtland den 3. april 1836 i begyndelsen af denne uddeling (se L&P 110:1-10); og det bliver delvist opfyldt, hver gang Frelseren besøger et af sine templer; det vil også delvist blive opfyldt som en del af det andet komme, når jorden vil blive renset for al ugudelighed og blive et celestialt tilholdssted (se L&P 88:25). Derfor kan jorden passende være omtalt som Herrens tempel.

3 Nefi 24:2. En smelters ild og en tvætters lud

Malakias benyttede sig af en stærk symbolik til at beskrive Messias’ komme »som en smelters ild og som en tvætters lud« (3 Ne 24:2). En smelter »er en person som udskiller det ædle metal fra kradset, som naturligt oftest forekommer blandet. En del af processen består i at anvende høj varme for at få massen flydende, deraf udtrykket ›smelterens ild‹« (Bible Dictionary, »Refiner«, s. 760; se også ODS).

Frelseren er som smelteren. Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Hans mission er at rense, forædle og forfine menneskesjælen, så den kan vende tilbage til Faderens rige i renhed, fri for krads eller bras (3 Ne 27:19-21). Hans rensende kraft er som ›smelterens ild … Han sidder og smelter sølvet og renser det‹ på den store dag, hvor han kommer for at dømme verden (Mal 3:2-3; 3 Ne 24:2-3; L&P 128:24)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 624).

En tvætters »arbejde består i at tvætte eller vaske tøj og gøre det hvidt ved brug af lud eller sæbe (Bible Dictionary, »Fullers«, s. 676; se også ODS). Jesu Kristi forsoning virker som »tvætterens lud« til at rense os fra synd og forberede os til at stå rene og pletfrie for domstolen.

3 Nefi 24:5. De, som undertrykker enken og den faderløse

Gud holder os ansvarlige for, hvordan vi behandler enken og den faderløse. Præsident Thomas S. Monson har talt om, hvor vigtige enkerne er i Herrens øjne, og at vi skal hjælpe dem:

»Ordet enke synes at have haft en helt særlig betydning for vor Herre. Han advarede sine disciple mod de skriftkloges eksempel, som foregav at være retfærdige ved at gå omkring i deres lange gevandter og bad lange bønner, men som åd enker ud af huset (se Luk 20:46-47) …

Til profeten Joseph Smith befalede han: ›Og forrådshuset skal drives ved donationer fra kirken; og der skal sørges for enker og forældreløse og også for de fattige‹ (L&P 83:6) …

Der findes måske et reelt behov for føde, klæder – endog husly. Det kan skaffes. Der er næsten altid en nødlidende enke …

Lad os erindre, at når begravelsesbuketterne er visnede, bliver kondolencerne fra vennerne minder, og bønnerne, der blev bedt, og ordene der blev talt, tågede i sindets korridorer. De, som sørger, finder ofte sig selv alene. Man savner børnenes latter, teenagernes tumult, og den ømme, kærlige omsorg fra en afdød ægtefælle. Så lyder urets tikken endnu højere, tiden går meget langsommere, og hjemmets fire vægge bliver til et fængsel« (se Stjernen, jan. 1995 s. 67, 68).

3 Nefi 24:8-12 Tiende og offergaver

De, som efterlever tiendeloven, udviser tro på Gud. Lydighed mod denne lov medfører de velsignelser, som nævnes i 3 Nefi 24:10-12. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum gav fem begrundelser for, at ethvert medlem af Kirken i enhver situation bør adlyde tiendeloven.

»Jeg foreslår fem grunde til, hvorfor vi alle, rige eller fattige, om vi har været medlemmer i lang eller kort tid, trofast betaler vores tiende og vore offerydelser.

For det første, gør det for jeres børns skyld … Lær jeres børn, at mange af velsignelserne i Kirken er til rådighed for dem, fordi I og de betaler tiende og offerydelser til Kirken …

For det andet, betal jeres tiende for retmæssigt at kunne kræve de velsignelser, der er blevet lovet dem, der gør det …

For det tredje, betal jeres tiende som en erklæring om, at besiddelse af materielle goder og samling af verdslig rigdom ikke er det højeste mål med jeres liv …

For det fjerde, betal ærligt og retskaffent jeres tiende og offerydelser, fordi det retmæssigt er Guds.

Det fører os til den femte grund til at betale vores tiende og offerydelser. Vi bør betale dem som et personligt udtryk for kærlighed til en gavmild himmelsk Fader. Ved hans nåde, har Gud givet brød til de sultne og klæder til de fattige. På forskellige tidspunkter i vores liv vil det gælde os alle, enten timeligt eller åndeligt« (se Liahona, jan. 2002, s. 33-35).
Præsident Harold B. Lee (1899-1973) beskrev en af de velsignelser, som vi kan modtage ved at betale tiende: »Løftet som følger lydighed mod dette princip er, at himlens vinduer vil åbnes og velsignelserne øses ud over os i en grad, vi knap kan rumme. At himlens vinduer åbnes betyder naturligvis åbenbaringer fra Gud til den, der villigt yder dette offer« (The Teachings of Harold B. Lee, red. Clyde J. Williams, 1996, s. 206).
Præsident Heber J. Grant (1856-1945) vidnede om, at Gud vil velsigne dem, som adlyder tiendeloven, med øget visdom: »Jeg vidner om – og jeg ved, at det vidnesbyrd, jeg bærer, er sandt – at den mand og den kvinde, som har været helt ærlige over for Gud, som har betalt deres tiende … dem har Gud givet visdom, hvorved de har været i stand til at udnytte de resterende ni tiendedele, og det har været af større værd for dem, og de har opnået mere med dem, end de ville have gjort, dersom de ikke havde været ærlige over for Herren« (se Conference Report, apr. 1912, s. 30).
Ældste Dallin H. Oaks kommenterede det, man ofte hører folk sige, når de står over for valget om, hvorvidt de skal adlyde befalingen om at betale tiende eller ej:

»Nogle mennesker siger: ›Jeg har ikke råd til at betale tiende.‹ De, som stoler på Herrens løfter siger: ›Jeg har ikke råd til at lade være med at betale tiende.‹

For nogen tid siden talte jeg ved et møde for kirkeledere i et land uden for Nordamerika. Mens jeg talte om tiende, opdagede jeg, at jeg sagde noget, som jeg ikke havde planlagt at sige. Jeg fortalte lederne, at Herren var bedrøvet over, at kun en lille del af medlemmerne i deres nationer stolede på Herrens løfter og betalte en ærlig tiende. Jeg advarede om, at Herren ville tilbageholde materielle og åndelige velsignelser, hvis hans pagtsbørn ikke overholdt dette vigtige bud.

Jeg håber, at disse ledere underviste medlemmerne i stavene og distrikterne i deres lande om dette princip. Tiendeloven og løftet om velsignelser til dem, som efterlever loven, er gældende for Herrens folk i alle nationer. Jeg håber, at vore medlemmer vil gøre sig berettigede til Herrens velsignelser ved at betale en ærlig tiende« (Stjernen, juli 1994, s. 35).

3 Nefi 24:16-18. »Jeg samler mine juveler«

Hvordan kan vi blive en af Herrens juveler? En juvel er en kostbar ædelsten, hvis værdi fastslås af markedet. Malakias og andre profeter brugte billedet om juveler for symbolsk at referere til folk, som »frygtede Herren« – de, som viser ham respekt, holder hans pagter og hvis navn står i »mindebogen« (3 Ne 24:16-18; se også L&P 60:4; 101:3; 2 Mos 28:15-21). For at blive en af Herrens juveler må du således holde alle dine pagter og ordinancer, uanset hvilket verdsligt pres du udsættes for. Ved at gøre det viser du, at du elsker Herren, og dit navn vil blive indført i mindebogen.

3 Nefi 25:1. »Hverken rod eller gren«

Hvad betyder det, at »de stolte … og alle, der handler ugudeligt« vil blive brændt, og der hverken skal levnes rod eller gren? (3 Ne 25:1). Dette udtryk henviser til temaet i 3 Nefi 25. Tænk på, at dine rødder kunne være dine forældre eller forfædre, og dine grene dine børn eller efterkommere. For at blive forenet med vore rødder og grene må vi modtage templets ordinancer. Herren har sagt, at han vil sende profeten Elias før det andet komme for at gengive præstedømmets nøgler, som gør det muligt at samle familier – med rødder og grene. I 1836 blev beseglingsmagten gengivet, og den giver familier mulighed for at blive forenet for evigt (se L&P 110:14-16; 128:18). Men de stolte og ugudelige vil dog brænde som strå, og der skal hverken levnes rod (forfædre) eller gren (efterkommere), hvilket afskærer dem fra deres familie og beseglingens velsignelser.

Ældste Jeffrey R. Holland talte om dette princip: »Profeten Elias gengav beseglingsmagten, hvorved ordinancer, der besegles på jorden, også er beseglet i himlen … Uden dette led ville der ikke være familiebånd i evighederne, og menneskebørnenes familie ville være stedt i evigheden uden ›hverken rod [forfædre] eller gren [efterkommere]‹« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 297-298).

3 Nefi 25:2. »Kalve i båsen«

Se forklaring af udtrykket »kalve i båsen« i kommentar til 1 Nefi 22:24 (s. 44).

3 Nefi 25:5-6. Profeten Elias skal vende hjerter

Under sit første besøg hos profeten Joseph Smith den 21. september 1823 om aftenen citerede englen Moroni fra Malakias 3:23-24 »dog med en lille afvigelse i forhold til, hvordan det står i vore bibler« (JS-H 1:36-39; se også L&P 2). Denne profeti blev opfyldt den 3. april 1836 i templet i Kirtland, da profeten Elias åbenbarede sig og gengav præstedømmenøglerne til Joseph Smith og Oliver Cowdery (se L&P 110:13-16). Fra dette første besøg og helt til enden af sin tjenestegerning fortsatte profeten Joseph Smith med at nævne Malakias’ profeti og Elias’ mission.

Udover den profetiske forklaring han gav i Lære og Pagter 128:17-18, sagde profeten Joseph Smith også følgende: »Elias var den sidste profet, som havde præstedømmets nøgler, og som, før den sidste uddeling, vil gengive myndigheden og aflevere præstedømmets nøgler, for at alle forordninger kan efterleves i retfærdighed. Det er sandt, at Frelseren havde fuldmagt og myndighed til at give denne velsignelse, men Levis sønner havde for mange fordomme. ›Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige‹ osv. osv. Hvorfor sende Elias? Fordi han har myndighedsnøglerne til at tjene i alle præstedømmets forordninger; og dersom der ikke var givet magt og myndighed, kunne forordningerne ikke forrettes og udføres i retfærdighed« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 204-205).
Profeten Joseph Smith forklarede også betydningen af ordet vende, og hvordan det påvirker os:

»Ordet vende dér (i Malakias 4:5-6) burde oversættes med binde eller besegle. Men hvad er formålet med denne vigtige mission? Eller hvordan fuldføres den? Nøglerne skal overleveres, Elias’ ånd skal komme, evangeliet oprettes, Guds hellige indsamles, Zion opbygges og de hellige komme som frelsere på Zions Bjerg.

Men hvordan skal de blive frelsere på Zions bjerg? Ved at bygge deres templer, opføre deres døbefonter og ved at gå frem og modtage alle forordningerne, dåb, håndspålæggelse, tvætninger, salvelser, ordinationer og beseglende magter og kræfter på deres hoveder for alle deres forfædre, som er døde, og forløse dem, som kommer frem i den første opstandelse og sammen med dem blive ophøjet til herlighedens troner; og heri er den kæde, der binder fædrenes hjerte til børnene og børnenes til fædrene, hvad der opfylder og fuldbyrder Elias’ mission« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 398).

3 Nefi 26:2. »Disse skrifter, som I ikke havde hos jer«

Jesus Kristus fremhævede vigtigheden af nøjagtige skrifter. Udover at opfyldelsen af lamanitten Samuels profeti blev tilføjet optegnelsen (se 3 Ne 23:7-13), fulgte Frelseren Faderens befaling om at give folket i Amerika »skrifter, som I ikke havde hos« jer (3 Ne 26:2). Han citerede Malakias’ skrivelser, en profet fra Det Gamle Testamente som levede næsten 200 år efter, at Lehi forlod Jerusalem. Malakias’ profetier kan ikke have været på bronzepladerne, eftersom han først levede 200 år efter Lehi forlod Jerusalem.

3 Nefi 26:6-12. Hvis de tror, da skal større ting tilkendegives for dem

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) belærte om, at før vi modtager større tilkendegivelser eller flere skrifter, så må vi læse og tro på dem, der allerede er blevet tilkendegivet: »Gennem årene er der mange mennesker, som har spurgt mig: ›Hvornår tror du, at vi får resten af Mormons Bog?‹ Og jeg har svaret: ›Hvor mange i menigheden har lyst til at læse den forseglede del af pladerne?‹ Og det er der altid 100 procent, der har. Så spørger jeg den samme forsamling: ›Hvor mange af jer har læst den del, der er blevet givet os?‹ Og der er mange, som ikke har læst Mormons Bog, den uforseglede del. Vi søger ofte det spektakulære, det uopnåelige. Jeg har mødt mange mennesker, som ønsker at leve efter de højere love, til trods for at de ikke efterlever de lavere« (The Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 531-532).

3 Nefi 26:19. »De underviste og betjente hinanden«

Dette er ordenen i Herrens kirke i alle uddelinger: Hans pagtsfolk underviser hinanden i rigets lære og betjener hinanden i evangelisk fællesskab, for Herrens folk er én stor familie.

Overvej

Hvor meget tid og energi bruger du hver uge på at studere skriftsteder i standardværkerne? Hvor meget af den tid og anstrengelse mener du, kan kvalificere sig til at blive kaldt »granskning«?
På hvilke måder har dit hjerte vendt sig mod dine forfædre? Hvad mere kan du gøre for at bistå med slægtshistorie og tempeltjeneste?

Forslag til opgaver

Lav en plan, som vil gøre dig i stand til regelmæssigt at granske skriften og de nyeste generalkonferencetaler af nutidige profeter.
Lav en liste over de velsignelser, som nævnes i 3 Nefi 24:8-12, der er blevet opfyldt for dig, eller som du har set opfyldt hos andre som resultat af at efterleve tiendeloven. Skriv nogle få sætninger, som forklarer formålet med tiendeloven og de velsignelser, som kommer til dem, som trofast adlyder den. Fortæl en anden om dine iagttagelser.
Indsaml og organiser nogle navne på nogle af dine afdøde forfædre og gør dem klar til templet. Sørg for at få udført tempelordinancer for dem. Dersom det er muligt, så deltag selv i tempeltjenesten.