Institut
Kapitel 3: 1 Nefi 6-11

Kapitel 3

1 Nefi 6-11

Introduktion

Nefi skrev for at overbevise menneskene om, at de skulle komme til Jesus Kristus (se 1 Ne 6:3-4). Når du studerer1 Nefi 6-11 så søg at forstå, hvordan Nefis skrivelser opfylder dette formål. Læg i særdeleshed mærke til, hvordan synet om livets træ vidner om Guds kærlighed og Frelserens mission. Nefi fik dette syn som resultat af hans retfærdige ønske og villighed til at være lydig. Når du tilpasser dine ønsker og handlinger med Herrens vilje ligesom Nefi, kan du også modtage personlig åbenbaring »ved Helligåndens kraft« (1 Ne 10:19).

Collage over Kristi liv

© 1987 Greg K. Olsen

Kommentar

1 Nefi 6:4. »Fylden af min hensigt«

  • Nefis motiv for at skrive var at bringe mennesker til Jesus Kristus, så de kunne blive frelst. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) forklarede, hvordan Mormons Bog opfylder denne vigtige hensigt: »Mormons Bog fører mennesker til Kristus … Den fortæller tydeligt og klart om Kristus og hans evangelium. Den vidner om hans guddommelighed og nødvendigheden af en Forløser og behovet for, at vi stoler på ham. Den vidner om faldet og forsoningen og evangeliets første principper, inklusive behovet for et sønderknust hjerte og en angergiven ånd samt en åndelig genfødsel. Den erklærer, at vi må holde ud til enden i retfærdighed og leve en helligs moralske liv« (»Vi tilføjer vort vidnesbyrd«, Stjernen, dec. 1989, s. 8-14).

  • Præsident Benson forklarede, at udtrykket ›Abrahams, Isaks og Jakobs Gud‹ henviser til Frelseren: »Vi må huske på, hvem Jesus var, inden han blev født. Han var Skaberen af alle ting, den store Jahve, det slagtede offerlam inden jorden blev skabt og Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Han var og er Israels Hellige« (»Five Marks of the Divinity of Jesus Christ«, Ensign, dec. 2001, s. 10).

1 Nefi 7:1. »Opfostre efterkommere til Herren«

  • Lehis og Ismaels sønner og døtre skulle gifte sig og opfostre børn »til Herren i det forjættede land« (1 Ne 7:1). Retfærdige familier er en væsentlig del af Herrens guddommelige plan. Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, erklærer at »ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne …

    Den første befaling, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for, som ægtemand og hustru, at blive forældre. Vi erklærer, at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101).

  • Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, vidnede om den glæde, der kommer af at følge Herrens plan for at få børn:

    »Vores skæbne er så fastlagt, at manden kun kan opnå fuldendelse og leve op til det guddommelige formål med sin skabelse sammen med en kvinde, som han er lovformeligt gift med. Foreningen af en mand og en kvinde afføder børn, som undfanges og træder sine spæde trin ind i jordelivet.

    Denne guddommelige fremgangsmåde blev planlagt og evangeliet udformet ›før verden blev skabt‹ (L&P 49:17). Planen giver os mulighed for at komme til verden i et dødeligt legeme. Det er ›den store plan for lykke‹ (Alma 42:8). Vi har ikke udtænkt den. Hvis vi følger planen, så vil glæde og lykke følge« (Children of God, BYU Women’s Conference, 5. maj 2006, s. 5-6).

1 Nefi 7:2. Ismael er af Efraim

  • Der henvises nogle gange til Mormons Bog som »Josefs træ« (Ez 37:19) eller »Efraims træstykke« (L&P 27:5). Lehi var efterkommer af Manasse (se Alma 10:3) og Ismael var efterkommer af Efraim. Jakobs profetier (1 Mos 48:16; 49:22) blev opfyldt ved, at Ismaels familie (Efraim) kom til det amerikanske kontinent med Lehi (Manasse).

    Ældste Erastus Snow (1818-1888) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende om vigtigheden af Ismaels slægtslinje: »Den, der nøje har læst Mormons Bog, vil have lært, at levningerne af Josefs hus var bosat på det amerikanske kontinent; og at Lehi ved at studere sine forfædres optegnelser, som var skrevet på bronzepladerne, fandt ud af, at han stammede fra Manasse. Profeten Joseph forklarede, at Lehis optegnelse var indeholdt på de 116 sider, som først blev oversat og siden stjålet, og af hvilken der findes en forkortet udgave i Nefis Første Bog, som er Nefis personlige optegnelse. Han var selv af Manasses stamme, men Ismael var af Efraims stamme, og det, at Lehis sønner og døtre giftede med Ismaels sønner og døtre, opfylder Jakobs ord til Efraim og Manasse i kapitel 48 i 1 Mos, som lyder: ›De skal kaldes ved mit navn og ved mine fædre Abrahams og Isaks navne, og de skal blive talrige i landet.‹ Således voksede Manasses og Efraims efterkommere op sammen på det amerikanske kontinent« (Daniel H. Ludlow, A Companion to Your Study of the Book of Mormon, 1976, s. 199).

  • Henvis til kortet »Judas træstykke og Josefs træstykke« i tillægget (side 399).

1 Nefi 7:14. Et resultat af at forkaste profeterne

  • Nefi forklarede, at jøderne i Jerusalem på hans tid forkastede Gud; som resultat deraf kunne Herrens Ånd ikke længere være hos dem. Hvis Herrens folk forkaster Herrens profeter, bliver profeterne fjernet fra deres midte og følgerne bliver tragiske (se 1 Ne 3:17-18; Hel 13:24-27). »Når Ånden hører op med at kæmpe med mennesker, da kommer hastig undergang« (2 Ne 26:11). Det var tilfældet på Noas tid (se Moses 8:17), med nefitterne (se Morm 5:16) og med jereditterne (se Eter 15:19). Den samme advarsel har lydt i de sidste dage (se L&P 1:33).

1 Nefi 7:15. »I vælger«

  • Laman og de, som lod sig påvirke af ham, var ikke taget til fange på rejsen mod det forjættede land. Nefi svarer på deres ønske om at vende tilbage til Jerusalem med denne grundlæggende læresætning: »I vælger« (1 Ne 7:15). Som præsident Thomas S. Monson sagde: »Enhver af os har ansvar for at vælge«. I spørger måske: »Er beslutninger virkelig så vigtige?« »Jeg siger jer, at jeres beslutninger afgør jeres skæbne. I kan ikke træffe evige beslutninger uden evige konsekvenser« (se »Vejen til fuldkommenhed«, Liahona, juli 2002, s. 111).

    Nefi advarede sine brødre og de, der ønskede at tage med dem, om, at de ville omkomme, hvis de vendte tilbage til Jerusalem. Fordi de var forblændet af hårdhjertethed og ulydighed kunne de, der gjorde oprør mod Lehi og Nefi ikke fatte sandheden af Lehis profetier omkring den ødelæggelse, der ventede Jerusalem. Ifølge Bibelen blev byen belejret af babylonierne, kort tid efter at Lehis gruppe forlod Jerusalem, og »folket fra landet havde ikke brød,« »byens mur blev gennembrudt,« og Sidkijas hær blev splittet (se 2 Kong 25:1-7). Hvis Laman og Lemuel var vendt tilbage til Jerusalem, ville de være blevet taget til fange eller dræbt. Fordi de valgte at følge Lehi og Nefi, kunne de nyde frugt og honning i landet Overflod, mens de forberedte sig på at arve det forjættede land (se 1 Ne 17:3-6).

1 Nefi 7:17-19. Båndene blev løst

  • Ældste Gene R. Cook fra De Halvfjerds pointerede, at vi ligesom Nefi kan blive løst fra vores bånd gennem troens bøn: »Bemærk at de (Nefi, Alma og Amulek) ikke satte deres lid til deres egen styrke, de stolede på Herren og forlod sig på hans styrke. Det er tro på Kristus, der vil løse os fra vores bånd, det styrker vores tro på Kristus, som vil give os yderligere kraft til at bede« (Receiving Answers to Our Prayers, 1996, s. 18).

1 Nefi 8:4-35 Synet om livets træ

  • Følgende illustration viser noget af det, Nefi lærte om sin fars drøm:

    Lehis drøm

    Symbol i Lehis drøm (1 Ne 8)

    Fortolkning åbenbaret til Nefi (1 Ne 11-12)

    Træet med den hvide frugt (se v. 10-11)

    Guds kærlighed, som han har udvist ved at give os sin Søn som vor Frelser (se 11:21-25; kaldet »livets træ« i 15:22)

    Floden med det tilsølede vand (se v. 13; 12:16)

    Helvedets dyb, som de ugudelige falder i (se 12:16; kaldet »tilsølethed« i 15:27)

    Jernstangen (se v. 19)

    Guds ord, som leder til livets træ (se 11:25)

    Tågen af mørke (se v. 23)

    Djævelens fristelser, som forblinder mennesker, så de farer vild og ikke kan finde træet (se 12:17)

    Den store og rummelige bygning højt over jorden (se v. 26)

    Verdens stolthed og tomme indbildninger (se 11:36; 12:18)

    Mennesker, som begynder at gå ad stien til træet, men som farer vild i tågen (se v. 21-23)

    Nefi så følgende type mennesker i drømmen:

    • Mange mennesker, som hørte Jesus, men som »stødte ham ud« (11:28)

    • Mennesker, som korsfæstede Jesus, selv efter at han havde helbredt de syge og uddrevet djævle (se 11:31-33)

    • Mængden, der var samlet i den store og rummelige bygning for at kæmpe mod Lammets tolv apostle (se 11:34-36)

    • Nefitter og lamanitter, som var samlet for at gå i krig og blev nedslagtet (se 12:1-4, 13-15)

    • Nefitter, som på grund af stolthed blev tilintetgjort af lamanitterne og sank ned i vantro (se 12:19-23)

    Mennesker, som fandt hen til træet (og smagte af frugten) ved at holde fast i jernstangen, men som faldt væk, fordi de blev hånet (se v. 24-25, 28)

    Mennesker, som hellere vil være i den store og rummelige bygning end gå hen til træet (se v. 26-27, 31-33)

    Mennesker, som holdt fast i stangen og spiste af frugten, som ignorerede de hånende mennesker og ikke faldt fra (se v. 30, 33)

    De, der nyder den største af alle Guds gaver – evigt liv (se 15:36)

1 Nefi 8:10-12; 11:8-25. Livets træ som symbol på Jesus Kristus og hans sonoffer

  • Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at livets træ repræsenterer Frelseren og hans sonoffer: »Ånden tilkendegav, at livets træ og dets dyrebare frugt er symboler på Kristi forsoning« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 160).

    Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum tydeliggjorde, at det at tage del i Guds kærlighed betyder at tage del i forsoningens velsignelser. Livets træ er et billede på Guds kærlighed og Kristi sonoffer: »Livets træ … er Guds kærlighed (se 1 Ne 11:25). Guds kærlighed til sine børn udtrykkes tydeligst i gaven ved, at han lader Jesus være vor Forløser: ›For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn‹ (Joh 3:16). At tage del i Guds kærlighed er at tage del i Jesu sonoffer og den frigørelse og glæde det bringer« (se Liahona, jan. 2000, s. 8).

1 Nefi 8:20. Den »snævre og trange sti«

  • Jesus Kristus sagde, at han var den eneste vej eller »vejen« som fører til Faderen (Joh 14:6). Ældste Lowell M. Snow fra De Halvfjerds vidnede om den bestandige vejledning Frelseren giver:

    »Livet er fyldt med mange krydsende veje og stier. Der er så mange veje, man kan følge og så mange stemmer, der kalder ›se her‹ eller ›se der‹ (JS-H 1:5). Der er så mange forskellige medier, der fylder vores personlige rum; de fleste af dem er beregnet på at lede os ned ad en bred vej, der bliver betrådt af mange.

    Når I overvejer, hvilke af disse røster, I skal lytte til, eller hvilken vej blandt de mange, der er den rette, har I så nogensinde spurgt jer selv, ligesom Joseph Smith gjorde: ›Hvad kan man stille op? Hvilke af alle disse [røster og veje] har ret, eller har de alle sammen uret? Hvis et af dem har ret, hvilket er det da, og hvordan finder jeg ud af det?‹ (JS-H 1:10).

    Mit vidnesbyrd til jer er, at Jesus Kristus bliver ved med at afmærke stien, vise os vejen og angive ethvert punkt på vores rejse. Hans sti er lige og snæver og fører mod ›lys og liv og himmelhvælv‹ (Salmer og sange, nr. 116)« (Liahona, nov. 2005, s. 96).

1 Nefi 8:23-33. Holder vi fast i jernstangen?

  • Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvad det betyder at holde fast i jernstangen:

    »Jeg vil mene at holde fast ved jernstangen nødvendiggør den bønsomme og uophørlige brug af alle tre måder, hvorpå man kan få det levende vand, som vi har drøftet her til aften [læse, studere og søge]

    … Jeg tror imidlertid, at regelmæssig brug af alle tre metoder skaber en mere konstant strøm af levende vand, hvilket i stor udstrækning betyder at holde fast i jernstangen …

    Læser, studerer og gransker I og jeg skrifterne på en måde, som gør det muligt for os at holde fast i jernstangen … ?« (se »En kilde med levende vand«, CES-foredrag for unge voksne, 4. feb. 2007, s. 10-11, www.ldsces.org).

  • Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede ikke blot vigtigheden af at »holde fast« i stangen, men forklarede også, hvordan man finder tilbage, hvis man har mistet taget: »I må holde godt fast i jernstangen gennem tåge og mørke, livets modgang og prøvelser. Hvis man løsner grebet og glider væk fra stien, så fortaber jernstangen sig i mørket et stykke tid, indtil man har omvendt sig og grebet fast igen« (se Stjernen, jan. 1990, s. 67-68).

1 Nefi 8:26-27. »En stor og rummelig bygning«

  • Den store og rummelige bygning står i modsætning til Frelseren, som er livets træ. Ældste Glenn L. Pace fra De Halvfjerds sammenlignede Guds standarder med de menneskers, som var i den store og rummelige bygning:

    »Til de af jer, der bevæger sig nærmere og nærmere mod den store, rummelige bygning, vil jeg gerne klart og tydeligt sige, at menneskene i den bygning absolut intet har at tilbyde undtagen øjeblikkelig, kortvarig tilfredsstillelse, som er uløseligt knyttet til langvarig sorg og lidelse. De befalinger, I overholder, blev ikke givet af en ufølsom Gud for at forhindre jer i at have det sjovt, men af en kærlig himmelsk Fader, som ønsker, at I både skal være lykkelige, mens I lever her på jorden og i livet herefter.

    Sammenlign velsignelserne ved at efterleve visdomsordet med det, I vil få, hvis I vælger at feste igennem med dem i den store og rummelige bygning. Sammenlign glæden ved intelligent humor og vid med fordrukken, dum, grov og høj latter. Sammenlign vore trofaste unge kvinder, som stadig har blussende kinder med de, som har mistet deres glød og som prøver at overtale jer til at tage del i deres tab. Sammenlign opløftende mennesker med de nedbrydende. Sammenlign evnen til at modtage personlig åbenbaring og vejledning i livet med at blive drevet hid og did af enhver lærdoms vind. Sammenlign det at bære Guds præstedømme med alt det, I ser der sker i den store og rummelige bygning« (se Stjernen, jan. 1988, s. 36).

  • Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum advarede mod besættelse af materielle ejendele, der er typisk blandt folk i den store og rummelige bygning: »De nutidige råb, vi hører fra den store og rummelige bygning, frister os til at konkurrere om ejerskab af denne verdens ting. Vi tror, at vi har brug for et større hus med garage til tre biler og en autocamper parkeret ved siden af den. Vi higer efter mærkevarer i tøj, ekstra tv-apparater alle med dvd, den nyeste computermodel og bil. Ofte bliver disse ting købt for lånte penge og uden at tænke på at sørge for vore fremtidige behov. Resultatet af al denne øjeblikkelige tilfredsstillelse er overbebyrdede fogedretter og familier, der er alt for optaget af deres økonomiske byrder« (se Stjernen, jan. 1996, s. 36).

  • Nefis syn

    © Clark Kelley Price

    I Lehis syn blev de, der spiste af frugten, og som elskede Gud og ønskede at tjene ham, hånet og latterliggjort. Ældste Neal A. Maxwell mindede os om at holde troens skjold højt, når vi hører og ser hån fra den store og rummelige bygning: »Vi kan forvente, at mange vil betragte os med ligegyldighed. Andre vil anse os for at være sære eller vildledte. Lad os tåle de pegende fingre hos dem, som ironisk nok en dag vil opdage, at ›den store og rummelige bygning‹ er et trist og overfyldt, tredjeklasses hotel (se 1 Ne 8:31-33). Lad os ikke håne dem, der håner, men blot undlade at ænse dem (se L&P 31:9). Lad os i stedet bruge vores energi på at hæve troens skjold og slukke de gloende pile på vej mod os« (Liahona, nov. 2003, s. 102).

1 Nefi 8:37. »En øm forælders følelser«

  • Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at forældre kan følge Lehis eksempel, når det gælder vildfarne børn: »Vi må også have tro til at undervise vore børn og byde dem at holde befalingerne. Vi bør ikke lade deres valg svække vores tro. Vores værdighed vil ikke blive målt efter deres retskaffenhed. Lehi mistede ikke velsignelsen af at mætte sig med frugten fra livets træ, bare fordi Laman og Lemuel ikke ønskede at spise af frugten. Vi føler som forældre af og til, at vi har svigtet, når vore børn laver fejl eller farer vild. Forældre svigter aldrig, når de gør deres bedste for at elske, undervise, bede og sørge for deres børn. Deres tro, bønner og indsats vil blive helliget til gavn for deres børn« (se Liahona, maj 2004, s. 88).

1 Nefi 9:1-5. »Et vist formål«

  • Selvom Nefi allerede var begyndt at føre en optegnelse om sit folks sekulære historie, inspirerede Herren ham til at lave en anden optegnelse om sit folks religiøse historie. Følgende liste redegør for forskelle og ligheder mellem de to optegnelser:

    1. Vers 1-5 i 1 Nefi 9 er en beretning, der er taget direkte fra de små plader.

    2. Da Nefi brugte ordet disse, omtalte han de små plader.

    3. Da Nefi brugte ordet de eller de andre, omtalte han de store plader.

    4. De store plader blev lavet først omkring 590 f.Kr.

    5. De små plader blev lavet 20 år senere omkring 570 f.Kr.

    6. Nefis forklaring på, hvorfor Herren befalede ham at føre en anden optegnelse (de små plader) finder vi i 1 Nefi 9:5.

    7. De store plader dækker en periode fra 570 f.Kr.-385 e.Kr. og beskriver konger, krige og øvrig historie.

    8. De små plader dækker en periode fra 570-130 f.Kr. og indeholder nefitternes religiøse historie.

    Selvom Nefi ikke vidste, hvorfor han skulle føre to optegnelser, stolede han på, at det var med »et vist formål« (1 Nefi 9:5) som Herren kendte (se kommentar til Mormons Ord 1:7 på s. 128).

  • Ældste Marvin Ashton (1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at vi ligesom Nefi kan adlyde, uden at vi forstår begrundelsen: »Sommetider forstår vi ikke hvorfor, når vi bliver bedt om at adlyde, udover at Herren har befalet det. Nefi fulgte anvisningerne selv om han ikke helt forstod det vise formål. Hans lydighed resulterede i velsignelser til hele menneskeheden overalt. Ved ikke at adlyde lederne i vor tid, strør vi vores sæd blandt sten og kan gå glip af høsten« (se Den danske Stjerne, apr. 1979, s. 93).

1 Nefi 9:6. »Herren kender alt«

  • Ældste Neal A. Maxwell vidnede om, at der ingen grænse er for Guds viden:

    »Nogle tror oprigtigt på, at der findes en Gud, men tror ikke nødvendigvis på en åbenbarende og alvidende Gud. Andre seriøse individer nærer tvivl om Guds alvidenhed og om end respektfuldt om, at selv Gud kan kende fremtiden. Men en alvidende og åbenbarende Gud kan til enhver tid åbenbare fremtiden. Dette er muligt for ›i Guds nærhed … er … det forgangne, det nuværende og det tilkommende … tilkendegivet … og bestandigt … foran Herren‹ (L&P 130:7). For Gud ›kender alt, for alt er nærværende for [hans] øjne‹ (L&P 38:2). Han sagde til Moses: ›der er ingen Gud ud over mig, og alt er nærværende for mig, for jeg kender det hele‹ (Moses 1:6).

    Ingen kommer i nærheden af Guds viden i den hellige skrift. I stedet kan vi læse: ›O, hvor stor er ikke vor Guds hellighed! For han kender alt, og der findes intet, uden at han kender det‹ (2 Ne 9:20)« (If Thou Endure It Well, 1996, s. 46).

1 Nefi 10:11-14. Spredning og indsamling af Israel

  • Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvorfor Israel blev spredt, samt nogle af overvejelserne i forbindelse Israels indsamling:

    »Hvorfor blev Israel spredt? Svaret er klart og tydeligt, og der er ingen tvivl om det. Vore israelitiske forfædre blev spredt, fordi de afviste evangeliet, besmittede præstedømmet, svigtede kirken og vendte sig bort fra riget. De blev spredt, fordi de vendte sig fra Herren, tilbad falske guder og handlede som de hedenske nationer … Israel blev spredt på grund af frafald. Så i sin vrede over deres ugudelighed og oprør spredte Herren dem blandt alle hedenske nationer på jorden.

    Hvad er det så der indgår i indsamlingen af Israel? Israels indsamling består af tro på, accept af og en levevis der er i harmoni med alt det, som Herren engang tilbød sit gamle, udvalgte folk. Det består i at have tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse, at blive døbt og modtage Helligåndsgaven og i at holde Guds bud. Det består i at tro på evangeliet, at tilslutte sig Kirken og indtræde i riget. Det består i at modtage det hellige præstedømme, blive begavet på hellige steder med kraft fra det høje og modtage alle Abrahams, Isaks og Jakobs velsignelser gennem ordinancen, celestialt ægteskab. Det kan også bestå i at samles på et udpeget sted eller et land for tilbedelse.

    Ved at have denne forståelse af spredningen og indsamling af den udvalgte sæd, er vi i stand til at forstå det profetiske ord derom« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 515).

  • For yderligere information om spredningen af Israel henvises til »Kort historisk rids over Israels adspredelse« i tillægget (s. 402). For yderligere information om indsamlingen af Israel henvises til »Israels indsamling« i tillægget (s. 403).

1 Nefi 10:17-19. Lær ved Helligåndens kraft

  • Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum fremhævede vores behov for at lære evangeliske sandheder gennem Helligåndens kraft: »For at kunne efterleve Herrens standarder, må vi udvikle vores anvendelse af Helligåndens gave. Den gave hjælper os til at forstå læresætninger og anvende dem i vores eget liv. Eftersom den sandhed, der gives ved åbenbaring, kun kan forstås ved åbenbaring, må vi bede, mens vi studerer« (se Liahona, jan. 2001, s. 21).

  • Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at vi må undgå alt, som støder Ånden:

    »Herrens Ånd taler almindeligvis til os på stille, fine og diskrete måder …

    Målestokken er klar. Hvis noget, vi tænker, ser, hører eller gør, fjerner os fra Helligånden, bør vi holde op med at tænke, se, høre eller gøre det. Hvis noget, der fx har til formål at underholde, fremmedgøre os i forhold til Helligånden, så er den form for underholdning bestemt ikke passende for os. Eftersom Ånden ikke kan dvæle ved det, der er vulgært, råt eller usømmeligt, så er noget sådant ganske enkelt ikke noget for os. Fordi vi støder Herrens Ånd bort, når vi deltager i aktiviteter, som vi ved, vi burde undgå, så er noget sådant bestemt ikke noget for os« (se Liahona, maj 2006, s. 29-30).

1 Nefi 11:16, 26. Kristus lod sig føde

  • Kristus forlod frivilligt sin himmelske rang og værdighed. Ældste Gerald N. Lund tidligere medlem af De Halvfjerds, kommenterede betydningen af, at Kristus lod sig føde på jorden: »Her var Jesus – medlem af Guddommen, Faderens førstefødte, Skaberen, Jahve i Det Gamle Testamente – som nu forlod sit guddommelige og hellige opholdssted; som afstod al herlighed og majestæt og steg ned i en lille barnekrop, hjælpeløs og totalt afhængig af sin mor og jordiske far. At han ikke kom til jordens fineste paladser for at lade sig … smykke med juveler, men til en ydmyg stald er forbløffende. Det er intet under, at englen sagde til Nefi: ›Forstår du Guds velvilje?‹« (Jesus Christ, Key to the Plan of Salvation, 1991, s. 16).

Overvej

  • Tænk over hvor mange mennesker, der repræsenteres i Lehis syn om livets træ. Hvordan kan du stræbe efter at blive som dem, der nåede hen til træet, spiste af frugten og forblev trofaste?

  • Hvordan kan det at studere og følge profeternes ord være en hjælp til at forblive på den lige og snævre sti trods tåger af mørke?

  • Hvilke skridt kan du tage, så du »flittigt søger« at forstå »Guds hemmeligheder … ved Helligåndens kraft«? (1 Ne 10:19).

Forslag til opgaver

  • Drømmen om livets træ

    Jerry Thompson, © 1987 IRI

    Lehis drøm rummer en dyb symbolik. Lav et diagram, som indeholder de elementer fra Lehis drøm, som visualiserer forholdet mellem de forskellige symboler for dig.

  • Kun de, som holdt fast i jernstangen, spiste af frugten på træet. Lav en personlig plan for et dagligt skriftstudium, som vil drage dig tættere på Frelseren og gøre, at du får fuld glæde af Forsoningens velsignelser.

  • Nefi så, at Jahve ville komme til jorden. Læs beretninger om Frelserens fødsel i Matt 1-2; Luk 1-2 og Joh 1:1-13. Notér i din dagbog eller skrifter, hvilken ny indsigt du får om den begivenhed.