Jakob 5-7

Indledning

Zenos’ lignelse med oliventræer viser Guds personlige indblanding i Israels hus’ historie og skæbne (se Jakob 6:4). Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) opmuntrede os til at grunde over dybden af Jakob 5: »Zenos’ allegori, som er optegnet af Jakob i kapitel 5, er en af de mest betydningsfulde lignelser, der nogensinde er blevet optegnet. Denne lignelse bekræfter i sig selv Mormons Bogs overbevisende sandhed. Intet dødeligt menneske kunne uden Guds inspiration have skrevet en sådan lignelse. Det er en skam at så mange, der læser Mormons Bog springer over og affejer de sandheder, der afsløres i relation til historien, splittelsen og den endelige indsamling af Israel« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 vol., 1957-1966, 4:141).

Efter at han havde nedskrevet allegorien afsluttede Jakob sine skrivelser ved at berette om Sherems forsøg på at føre folket væk fra Jesus Kristus. At vide, hvordan Jakob afslørede Sherems argumenter som djævelens bedrag kan være en hjælp og styrke for dig mod forskellige antikrister i vor tid (se Jakob 7:2-22).

Kommentar

Jakob 5. Allegorien om oliventræerne

En allegori benytter sig af symbolsk repræsentation for at belyse moralske eller åndelige ideer. Disse symboler giver yderligere mening, når man læser historien nærmere. Værdien i allegorien ligger i forståelsen af, hvad den repræsenterer. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede hovedtemaet i Zenos’ allegori:

»Denne allegori, som Jakob nedfælder, har fra begyndelsen til formål at handle om Kristus …

Selv om vingårdens herre og hans tjenere bestræber sig på at afstive, beskære, forædle og på anden måde gøre deres træer mere frugtbare i dette kapitel, der grundlæggende er et historisk rids over Israels spredning og indsamling, er det forsoningens dybere betydning, der støtter og overskygger deres arbejde. Til trods for beskæring, podning og pleje, der mikser og blander træerne i praktisk talt alle dele af vingården, så står de til sidst tilbage med deres oprindelige kilde, som er hovedtemaet i denne allegori. At vende tilbage, omvendelse og genforening – forsoning – er det gennemgående budskab.

… Vingårdens herre udtrykker mindst femten gange ønsket om at bruge vingården og dens frugter til sit ›eget formål‹ og han klager ikke mindre end otte gange: ›det bedrøver mig, at jeg skulle miste dette træ.‹ En person der har studeret allegorien siger, at den bør indtage sin plads ved siden af lignelsen om den fortabte søn for så vidt, at begge historier ›gør Herrens nåde så rørende uforglemmelig.‹

Det er indlysende at denne forsoning er svær, krævende og til tider en dyb, smertelig gerning, som en forløsende gerning altid er. Det indebærer at grave og gøde. Det indebærer at vande, pleje og beskære. Og der er altid den endeløse podning med det endelige formål at redde, så vingårdens træer vil ›trives overordentligt godt‹ og blive ›som ét og frugten var ens; og vingårdens Herre havde bevaret den naturlige frugt for sig selv.‹ I enhver tilstand af synd og fremmedgørelse, som Faderens børn måtte befinde sig i, har det altid været Kristi (og hans disciples) værk i alle uddelinger at samle dem, læge dem og forene dem med deres Mester« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 165-166).
For yderligere information om spredningen af Israel henvises til »Kort historisk rids over Israels adspredelse« i tillægget (s. 402). For yderligere information om indsamlingen af Israel henvises til »Israels indsamling« i tillægget (s. 403).

Jakob 5:1. Hvem var Zenos?

Zenos var en hebraisk profet, hvis skrivelser findes på bronzepladerne, men han nævnes ikke i Det Gamle Testamente. Han levede i tiden efter profeten Abraham og før profeten Esajas (se Hel 8:19-20). Vi ved, at han vidnede om Guds Søns død og forløsning (se 1 Ne 19:10; Alma 8:19). Zenos er især kendt for sin berømte lignelse om oliventræet. Af denne allegori er det tydeligt, at han var profet og seer (se Jakob 5).

Jakob 5:3. »Jeg vil sammenligne dig, o Israels hus, med et forædlet oliventræ«

At kultivere jorden og dyrke oliventræer var ganske almindeligt for folk i det gamle Israel. Ældste Jeffrey R. Holland forklarede, hvorfor Zenos brug af oliventræet var et stærkt symbol på Guds kærlighed til Israels hus:

»En forfatter har om denne meget symbolske skildring sagt: ›En jødisk legende fortæller, at livets træ var et oliventræ, og med god grund. Oliventræet er stedsegrønt, det er ikke et løvfældende træ. Bladene hverken falmer eller falder af efter årstiden. Trods stærk hede og kold vinter holder de deres friske udseende. Uden pleje bliver oliventræet et vildt, busket og ødelagt træ. Efter lang og tålmodig pleje gerne otte til ti år begynder træet at bære frugt. Lang tid derefter skyder der ofte nye skud frem af tilsyneladende døde rødder. Den tilsyneladende knortede stamme giver både indtryk af møje – gammelt liv og nyt liv (Truman Madsen, ›The Olive Press: A Symbol of Christ‹, i The Allegory of the Olive Tree, red. Stephen D. Ricks og John W. Welch, 1994, s. 2).

Som Lehi lærte os, kunne intet symbol tjene som et stærkere og mere markant billede på Guds altomfattende, konstante og forløsende kærlighed – deriblandt den kærlighed, der ligger i gaven bestående af hans Enbårne Søn – end oliventræet« (Christ and the New Covenant, s. 163-164).

© Richard Cleave

Jakob 5:3-77. Anvendte symboler i Zenos’ allegori

En allegori eller en lignelse bør ikke overfortolkes i et forsøg på at tillægge ethvert punkt en symbolsk betydning. Visse større bestanddele må dog defineres, dersom lignelsen skal kunne forstås. Et gennemgående tema i Zenos’ allegori er Herrens kærlige omsorg for sit folk. Derudover vil følgende punkter være en hjælp til at forstå betydningen af allegorien (se også »Kort historisk rids over Israels adspredelse« i tillægget på s. 402 samt »Israels indsamling« i tillægget på s. 403).

Symbol	Betydning
Vingården	Verden
Det forædlede oliventræ	Israels hus, Herrens pagtsfolk
Det vilde oliventræ	Ikke-jøder eller ikke-israelitter (senere hen i lignelsen repræsenterer de vilde grene det frafaldne Israel)
Grene	Grupper af mennesker
Rødderne på det forædlede oliventræ	De evangeliske pagter og løfter, som Herren indgår med sine børn, en stadig kilde til styrke og liv for de trofaste
Træets frugt	Menneskers liv eller gerninger
Gravning, beskæring, gødning	Herren arbejde med sine børn, hvor han prøver at overtale dem til at være lydige og bære god frugt
Beskæring af grene	Spredning af grupper over hele jorden, eller at genindsætte dem i deres oprindelige position
Indpodning	Den åndelige genfødsel for dem, som tilslutter sig pagten
Visne grene	Ugudelighed og frafald
Grene, der bliver kastet i ilden	Guds dom

Oversigt over allegorien om oliventræerne

Jakob 5:8-10. Hvad vil det sige at pode grene?

I podningsprocessen bliver sunde, levende grene skåret af et træ og indsat på stammen af et andet træ for at vokse. Grenene i denne allegori repræsenterer grupper af mennesker, som Herren tager fra et sted og poder ind på et andet sted. I sidste ende omfatter indpodningen af Israel, at de vil komme »til kundskab om den sande Messias« (1 Ne 10:14).

Jakob 5:23-25. »Jeg har plantet en anden gren«

Zenos’ allegori hjælper os til at forstå, at spredningen af Israel over hele verden var en velsignelse for både Israel og for resten af vor himmelske Faders børn. Præsident Joseph Fielding Smith har sagt: »I den lignelse er oliventræet Israels hus … Det begyndte at hensygne i det oprindelige land. Så Herren førte grene, som for eksempel nefitterne, de tabte stammer og andre, som Herren førte bort – og som vi ikke ved noget om – til andre dele af jorden. Han anbragte dem overalt i sin vingård, som er verden« (Answers to Gospel Questions, 4:204).

Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab forklarede formålet med Israels spredning rundt om på jorden: »Spredningen af Israel over hele verden stænkede det blod som tror, således at mange nationer nu tager del i evangeliets plan« (se Den danske Stjerne, apr. 1983, s. 169).

Jakob 5:41, 47, 49. »Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?«

Herren spurgte tre gange: »Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?« (Jakob 5:41, 47, 49). Ældste Jeffrey R. Holland kommenterede på, hvordan dette spørgsmål hjælper os til at forstå Guds natur og hans uendelige indsats til gavn for hans børn:

»Efter at have gravet og gødet, vandet og luget, trimmet, beskåret, flyttet og podet, kaster vingårdens Herre sin spade og sit podejern og græder, mens han til hvem, der nu måtte høre det, siger: ›Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?‹

Sikke et uudsletteligt billede af Guds engagement i vores liv! Hvor er smerten i en forælder stor, når hans børn ikke vælger ham eller ›det evangelium‹ (Rom 1:1) som han har sendt!« (se Liahona, nov. 2003, s. 72).

Jakob 5:47-48. Sæt åndelige rødder

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede, hvorfor udviklingen af et dybt åndeligt rodsystem må gå forud for grene og frugt:

»Jeg tror, at der er en stor lektie at lære i forbindelse med lignelsen om vingården, som vi finder i det femte kapitel af Jakob i Mormons Bog …

›Og fordi grenene har fået overhånd over deres rødder, se, da voksede de hurtigere end røddernes kraft og tog kraft til sig selv. Se, siger jeg, er dette ikke årsagen til, at træerne i din vingård er blevet fordærvede?‹ (Jakob 5:48; fremhævelse tilføjet).

Det synes som om, at nogle (sidste dages hellige) iblandt os har samme problem; de ønsker en stor høst – både åndeligt og timeligt – uden først at ville udvikle det rodsystem, som kan afkaste den. Der er alt for få, der er villige til at betale den pris i disciplin og arbejde for at udvikle de hårdføre rødder. En sådan udvikling begynder i vores ungdom. Som dreng havde jeg ingen anelse om, at de daglige pligter i haven, fodring af kvæget, afhentning af vand, brændehugning, reparation af hegnet og alt arbejdet, der er på en lille gård var en vigtig del af min rodsætning, inden jeg kunne frembringe grene. Jeg er dybt taknemlig fordi mine forældre forstod sammenhængen mellem rødder og grene. Lad os hver især sætte dybe rødder, så vi kan sikre os den eftertragtede frugt af vores arbejdsindsats« (se Den danske Stjerne, apr. 1978, s. 133).

Jakob 5:62-75. »Arbejde af alle vore kræfter denne sidste gang«

Mens ældste Dean L. Larsen tjente som medlem af De Halvfjerds forklarede han, at vi hver især er en del af den sidste indsats for at berede verden til Jesu Kristi komme:

»Dette er tiden i hvilken Herren og hans tjenere vil gøre den sidste store indsats for at bringe sandhedens budskab til alle mennesker på jorden og tilbageføre efterkommerne af det gamle Israel, som har mistet deres sande identitet.

Profeten Zenos, som Jakob citerer i Mormons Bog sammenligner denne indsats med det arbejde, som udføres af arbejderne, der beskærer og poder vingården og indsamler dens frugt for sidste gang. Zenos sammenligner Frelseren med vingårdens Herre, som siger til sine tjenere: ›Kom, lad os derfor arbejde af alle vore kræfter denne sidste gang, for se, enden nærmer sig, og dette er den sidste gang, jeg vil beskære min vingård‹ (Jakob 5:62).

I er kommet til jorden i en tid, hvor grundlaget for dette store værk er blevet lagt. Evangeliet er blevet gengivet for sidste gang. Kirken er blevet oprettet i næsten hver eneste del af verden. Vejen er banet for at de sidste dramatiske ting kan finde sted. I vil spille en vigtig rolle. I er blandt de sidste arbejdere i vingården. Dette er det åg, der er lagt på jeres skuldre. Dette er den gerning, til hvilken I er udvalgt« (se Den danske Stjerne, okt. 1983, s. 60).

Jakob 6:10. »Sø af ild og svovl«

Udtrykket »sø af ild og svovl« nævnes flere gange i skrifterne (Åb 19:20; 20:10; 2 Ne 9:16, 19, 26; 28:23; Jakob 3:11; 6:10; Mosi 3:27; Alma 12:17; 14:14; L&P 76:36). Denne vending anvendes almindeligvis enten til at beskrive det sted, der venter de mennesker, der ikke har omvendt sig efter dommen eller den mentale smerte, som er forbundet med synd.

Som omtale af det sted, der venter dem, der har udskudt deres omvendelse, siger nutidig åbenbaring: »[De onde] er dem, der skal gå bort til søen af ild og svovl sammen med Djævelen og hans engle« (L&P 76:36).

Som beskrivelse af den mentale smerte har profeten Joseph Smith (1805-1844) sagt: »Et menneske er sin egen plageånd og sin egen fordømmer. Derfra stammer udtalelsen: De skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl. Skuffelsens pinsel i menneskets sind er lige så heftig som en sø, der brænder af ild og svovl« (History of the Church, 6:314).

Jakob 7:2, 4, 7

Hvilke argumenter og metoder benyttede Sherem sig af? Hvilke versioner af de samme argumenter og metoder ser vi i dag?

Jakob 7:1-23. Sherem, antikrist

Jakob 7 introducerer os for den første antikrist i Mormons Bog (se kommentar til Alma 30:6 på s. 205). Sherem brugte ligesom andre, der fulgte, »overtalelseskraft« og smigrende ord for at overbevise folket om at »der ikke skulle komme nogen Kristus« (Jak 7:2, 4).

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) belærte om, at et af de vigtigste formål med Mormons Bog er at hjælpe os til at skelne mellem sandhed og vildfarelse og afsløre motivet hos mennesker som Sherem: »Mormons Bog afslører Kristi fjender. Den gør falske lærdomme til skamme … Den styrker de ydmyge Kristi tilhængere mod den ondes anslag, planer og lære i vor tid. De former for frafald, der findes omtalt i Mormons Bog, ligner dem, vi kender i dag. Gud har med sin vidunderlige forudviden udformet Mormons Bog på en sådan måde, at vi kan se fejlen og vide, hvordan vi skal bekæmpe falske uddannelsesmæssige, politiske, religiøse og filosofiske opfattelser i vor tid« (se Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 43).

Jakob 7:2-4. Sådan undgår vi at blive bedraget

Præsident Ezra Taft Benson forelagde disse tre spørgsmål, som vi kan stille os selv for at undgå at blive bedraget:

»1. Hvad siger standardværkerne om det? …

Brigham Young sagde, at Mormons Bog var skrevet i hans hjerte og det hjalp ham uden tvivl til ikke at lade sig bedrage …

2. Det andet råd lyder: Hvad siger de sidste dages præsidenter for Kirken om emnet – især den nuværende præsident? …

3. Det tredje og sidste råd er Helligånden – Åndens prøve … Denne prøve kan udføres effektivt, dersom ens kommunikationskanaler med Gud er rene og dydige og uplettede af synd. Brigham Young sagde:

»›I kan vide, hvorvidt I bliver vejledt eller vildledt … for ethvert af de principper, som Gud har åbenbaret røber sin egen overbevisning om dets sandhed til det menneskelige sind‹ …

›Hvor ville det være en skam, dersom vi lod os forlede til total ødelæggelse af en mand!‹« (Conference Report, okt. 1963, s. 16-17).

Jakob 7:13. »Vis mig et tegn«

Herren har sagt, at »en ond og utro slægt kræver tegn« (Matt 12:39). De, som kræver tegn uden først at udøve tro, afslører deres åndelige tilstand.

Profeten Joseph Smith kom med et eksempel på dette princip: »Da jeg forkyndte i Philadelphia, kom en kvæker hen og krævede et tegn. Jeg bad ham om at tie. Efter min prædiken bad han igen om et tegn. Jeg fortalte forsamlingen at manden var ægteskabsbryder, at det var en ond og utro slægt, som krævede tegn, og at Herren i en åbenbaring havde fortalt mig, at enhver mand som krævede et tegn var ægteskabsbryder. ›Det er sandt‹, var der en, der råbte, ›for jeg greb ham på fersk gerning‹ – hvilket manden tilstod, da han blev døbt« (History of the Church, 5:268).

Præsident Joseph F. Smith (1838-1918) forklarede svagheden ved at kræve tegn for at opretholde troen: »Vis mig den sidste dages hellige, som må nære sig af mirakler, tegn og syner for at kunne holde sig urokkelig i Kirken, og så vil jeg vise jer medlemmer af Kirken, som ikke er i særlig god stand for Gud og som vandrer på usikre stier. Det er ikke ved fantastiske tilkendegivelser, at vi skal blive styrket i sandheden, men det er ved ydmygt og trofast at adlyde Guds bud og love« (se Conference Report, apr. 1900, s. 40).

Jakob 7:13-20. Tegn følger dem, der tror

Herren har sagt: »Tro kommer ikke ved tegn, men tegn følger dem, der tror« (L&P 63:9; se også v. 10-12). Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) forklarede, at de retfærdige vil modtage tegn som følge af deres tro:

»Tegn tilflyder fra troen. De kan have den tilfældige virkning, at de styrker troen hos dem, der allerede er åndeligt tilbøjelige, men det primære formål med dem er ikke at omvende folk til sandheden, men at belønne og velsigne dem, der allerede er omvendt…

Tegn er hellige tilkendegivelser på guddommelig gunst til de trofaste og omkring hvilke, modtagerne har fået befaling om ikke at prale af« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 713-714).

Jakob 7:27. Adjø

Nogle har undret sig over brugen af det oprindeligt franske ord adjø i Jakob 7:27. En forfatter har sagt:

»Ordvalget hidrører det sprogbrug Joseph Smith anvendte, hvilket måske letter forståelsen. Det er derfor at ord, som ikke kendtes på Mormons Bogs tid findes i den oversatte tekst.

Ordet adjø blev i ordbøger fra Joseph Smiths tid defineret som ›farvel; et venligt udtryk for de bedste ønsker, når man tog afsked med venner‹ (det betyder, at jeg anbefaler dig for Gud). (Noah Webster, An American Dictionary of the English Language, 1828). Selv om ordet er af fransk oprindelse, var det alment udbredt i begyndelsen af det 19. århundrede i New England« (Edward J. Brandt, »I Have a Question«, Ensign, okt. 1985, s. 17).

Overvej

Hvad lærer Zenos’ allegori os om Guds bestræbelser for sine børn?
Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »I dag rejser sidste dages hellige til alle dele af verden som tjenere i vingården for at indsamle denne frugt og oplagre det til tiden for Mesterens komme« (Answers to Gospel Questions, 4:142). Udover missionering, hvad kan du så gøre for at bistå Herren med at indsamle frugt?
Hvorfor har de taktikker, som Sherem brugte, så stor succes i dagens verden? Hvordan kan du styrke dig imod dem?

Forslag til opgaver

Skriv i din dagbog hvilke evangeliske principper du har identificeret i Zenos’ allegori (se Jakob 5). Sammenlign dem med de evangeliske principper, som Jakob fremhæver i Jakob 6:3-13.
Læs Alma 30:12-18 og den ledsagende kommentar til disse vers (se s. 205-206). Sammenlign Korihors argumenter med Sherems i Jakob 7:2-13. Forklar en ven eller et familiemedlem, hvordan vi kan beskytte os mod antikristers bedrag.
Gennemgå historien i Jakob 7:13 om den mand, som kræver tegn af profeten Joseph Smith. Læs Jakob 7:13-20 og Alma 30:49-59 og sammenlign det, som Sherem og Korihor oplevede, fordi de krævede tegn. Læs L&P 63:7-12 og redegør for, hvorfor tro ikke følger tegn.