Mormon 7-9

Indledning

Ved at studere Mormons sidste vidnesbyrd og Moronis første skrivelser, vil du få en bedre forståelse for Mormons Bogs rolle og formål. Moroni erklærede: »Jeg taler til jer, som om I var til stede, og dog er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist jer for mig, og jeg kender jeres gerninger« (Morm 8:35). Moronis profetiske udsigtspunkt gjorde ham i stand til at afslutte den nefitiske optegnelse med total viden om både den tiltagende ugudelighed og de store åndelige velsignelser i tidernes fyldes uddeling. I en tid, hvor nogle mennesker kan være tilbøjelige til at opgive troen, når de møder store vanskeligheder, kan Moronis ord lære os at se mirakler og åbenbaringer som et tegn på, »at Gud er den samme i går, i dag og for evigt« (se Morm 9:9). Selvom åndelige og sociale forhold er i konstant bevægelse og aftagende i dagens verden, så kan Guds pagtfolk have fuld tillid til, at han er den samme til evig tid.

Kommentar

Mormon 7. Råd til Israels rest i de sidste dage

I sine sidste ord henvender Mormon sig til lamanitternes efterkommere og bekræfter, at de er en »rest af Israels hus« (Morm 7:1). Selvom lamanitterne var hans dødsfjender, så viser hans kærlighed til dem hans åndelige modenhed og vigtigheden af evangeliets fulde velsignelser. Betragt Mormons sidste vidnesbyrd og råd, som om han talte direkte til dig. Han belærte om, hvad vi har brug for at vide (se Morm 7:1-7) og hvad vi har brug for at gøre (se Morm 7:8-9) for at følge »Frelserens eksempel«, så det skal »gå jer vel på dommens dag« (Morm 7:10).

Mormon 7:2. »I er af Israels hus«

Mormons budskab til de resterende lamanitter gælder også alle medlemmer af Israels hus (se kommentar til Helaman 3:30 på s. 255).

Mormon 7:2, 5. Mormons sidste bøn om at tro på Kristus

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum reflekterede over Mormons indtrængende bøn til dem i de sidste dage om at tro på Kristus:

»I sin dødsmonolog rakte Mormon ud over tid og sted til alle, især den ›rest af Israels hus‹ som en dag ville læse hans storslåede optegnelse. De af en anden tid og et andet sted må lære det, som de, der var gået forud for ham, havde glemt – nemlig at alle må komme til ›tro på Jesus Kristus, at han er Guds Søn‹, og efter han blev korsfæstet i Jerusalem, opstod ›han ved Faderens kraft … igen, hvorved han har vundet sejren over graven; og i ham er dødens brod også opslugt‹ (Morm 7:2, 5) …

At ›tro på Kristus‹, specielt når det bliver sat op imod så tragiske og uundgåelige konsekvenser, var Mormons sidste bøn og hans eneste håb. Det er den ultimative hensigt med hele bogen, som kom frem til verden i de sidste dage, bærende hans navn« (Christ and the New Covenant, 1997, s. 321-322).

Mormon 7:8-9. Mormons Bog og Bibelen underbygger hinanden

Bibelen vidner om Mormons Bog, og Mormons Bog vidner om Bibelen. Mormon erklærede: »Den [Mormons Bog] er skrevet i den hensigt, at I må tro på [Bibelen]; og hvis I tror på [Bibelen], vil I også tro på denne [Mormons Bog]« (Morm 7:9).

Præsident Brigham Young (1801-1877) erklærede, at det var umuligt for nogen, som hævdede at tro oprigtigt på Bibelen, ikke at tro på Mormons Bog, hvis de havde studeret Mormons Bog alvorligt og lært dens doktriner:

»Ingen kan sige, at denne bog (han lagde hånden på Bibelen) er sand, er Herrens ord, er vejen, er vejskiltet på stien og den ting, ved hvilken vi kan lære Guds vilje, og samtidig sige, at Mormons Bog ikke er sand, hvis han har haft mulighed for at læse den eller høre den læst og lære dens lærdomme. Der er ingen person på jordens overflade, som har haft privilegiet af at lære om Jesu Kristi evangelium gennem disse to bøger, som kan sige, at den ene er sand, og den anden er falsk« (Discources of Brigham Young, red. John A. Widtsoe, 1954, s. 459).
Greg K. Olsen, © 1990 IRI

Et formål med Mormons Bog er at vise verden, at Bibelen er sand (se L&P 20:11). Ved at læse Mormons Bog styrkes et menneskes vidnesbyrd om Bibelen. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) udtrykte sin kærlighed til Bibelen og Mormons Bog og fortalte, hvordan de begge vidner om, at Jesus er Kristus:

»Jeg elsker Bibelen, både Det Gamle som Det Nye Testamente. Den er en kilde til stor sandhed …

Denne dyrebare og hellige bog har været af uvurderlig værdi for menneskenes børn. Faktisk var det et skriftsted i Bibelen, der inspirerede profeten Joseph Smith til at gå ud i en lille lund i nærheden af sit hjem og knæle ned i bøn. Heraf fulgte den strålende åbenbaring, der skulle indlede gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i dets fylde til jorden. Med denne åbenbaring begyndte også de nye skrifter (Mormons Bog) at komme frem, der skulle stå side om side med Bibelen og sammen med den bære vidnesbyrd for en ugudelig verden om, at Jesus er Kristus, og at Gud lever og elsker sine børn og stadig i højeste grad beskæftiger sig med deres frelse og ophøjelse« (se Stjernen, jan. 1987, s. 67).

Mormon 8:1-6. Moroni

Moroni bevidnede sin fars, Mormons, død og udryddelsen af hele det nefitiske folk. Ikke desto mindre blev hans liv skånet, og han fuldførte trofast sin mission på jorden. Herren udpegede Moroni til at færdiggøre »den sørgelig beretning om udryddelsen« af nefitterne (Morm 8:3).

Af Walter Rane. Udlånt af Kirkens museum for historie og kunst.

Inden sin død skrev Moroni den sidste del af sin fars bog (Mormon 8-9), forkortede den jereditiske optegnelse (Eters Bog), nedskrev Jereds brors syn på den forseglede del af pladerne (se Eter 4:4-5) og skrev også sin egen bog (Moronis Bog). Og dog rækker Moronis mission ind i vores uddeling. Af nutidig åbenbaring lærer vi, at Moroni besidder »nøglerne til optegnelsen på Efraims træstykke« (L&P 27:5). Den opstandne Moroni betjente profeten Joseph Smith og underviste ham adskillige gange om hans rolle i genoprettelsen af evangeliets fylde, deriblandt fremkomsten af Mormons Bog (se JS-H 1:30-60; History of the Church, 1:9-19). For at vise Moronis rolle i genoprettelsen har Kirken placeret statuer af Moroni på toppen af de fleste templer.
Mormon 8:1-6 afslører de omstændigheder, Moroni levede under, og hjælper læseren til at forstå vigtigheden af hans budskab. Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum rådede os til at sætte os selv i deres sted, som skrev skriften for så lang tid siden. Idet han citerede Brigham Young sagde ældste Perry:

»Læser I skrifterne, mine brødre og søstre, som om I skrev dem for et tusinde, to tusinde eller fem tusinde år siden? Læser I dem, som om I stod på det sted, hvor folk skrev dem? Hvis I ikke føler således, er det jeres privilegium at gøre det, så I kan blive lige så fortrolige med Guds skrevne ords ånd og mening, som I er med jeres daglige pligter og samtaler« (Discourses of Brigham Young, udv. John A. Widtsoe, Salt Lake City: Deseret Book Co., 1941, s. 128) …

Lad os tage Brigham Youngs råd til os og forestille os, at vi står på det sted, hvor Moroni, den sidste store nefitiske profet, stod. Hans far havde givet ham til opgave at færdiggøre den optegnelse, som var blevet ham betroet, hvilket var en meget svær opgave. Han må have befundet sig i en tilstand af chok, da han beskrev sit folks totale tilintetgørelse.

Han må have følt sig tvunget til at beskrive, hvordan hans folk var blevet jaget af lamanitterne, indtil de alle var blevet udryddet. I sin følelse af ensomhed, fortæller han, at hans egen far var blandt de faldne. Vi fornemmer, at det eneste Moroni levede for var at afslutte optegnelsen, som han skrev: ›Derfor vil jeg skrive og skjule optegnelserne i jorden; og hvor jeg så går hen, er uden betydning‹ (Morm 8:4).

Alt hvad han havde var troen på, at Herren ville beskytte ham længe nok til at færdiggøre optegnelsen, og at den en dag ville blive fundet af én, der er udvalgt af Herren. Han forstod, at optegnelsen ville blive en advarselsrøst for fremtidige generationer om, hvad der sker, når nationer som hans egen vender sig bort fra Herrens lærdomme. Moroni råber fra sit hjertes inderste til dem, som en dag vil modtage denne optegnelse. Han ønsker at redde dem, som læser hans beretning, fra den smerte og ulykke, som følger af ulydighed.

Han skriver først til Kirkens medlemmer og så til dem, som ikke har modtaget Jesu Kristi evangelium. Moronis sidste ord til Kirkens medlemmer er skrevet som en advarselsrøst. Han skriver som en, der ser sit folks historie gentage sig i fremtiden« (se Stjernen, jan. 1993, s. 15).

Mormon 8:14-18. »Velsignet være han, som bringer den frem i lyset«

Mormon 8:16 omhandler profeten Joseph Smith, som var udvalgt til bringe Mormons Bog frem til verden (se L&P 3:5-10). Mange af de gamle profeter var bevidste om Joseph Smith og bad for hans succes med at oversætte og udgive guldpladerne for således at opfylde Guds hensigter (se Morm 8:22, 24-25; L&P 10:46). Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum talte om den rolle, som Joseph Smith spillede for fremkomsten af Mormons Bog:

»Sandheden er ganske enkelt, at han var en Guds profet – hverken mere eller mindre!

Skriften kom ikke så meget fra Joseph Smith, som de kom igennem ham. Han var et rør, hvorigennem åbenbaringer tilflød os …

Profeten Joseph Smith var en uskolet bondedreng. Når man læser nogle af hans tidlige breve i originaludgaven, kan man se, at han ikke er alt for sikker med hensyn til at stave og udtrykke sig.

At der overhovedet tilflød os åbenbaringer af nogen form for litterært raffinement gennem ham er intet mindre end et mirakel« (se Den danske Stjerne, dec. 1974, s. 513).

Mormon 8:19-20. »Dommen er min«

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum kommenterede sætningen, »dommen er min, siger Herren«: »Jeg taler om den endelige dom. Det er den fremtidige situation, hvor vi alle vil komme til at stå foran Kristi domstol for at blive dømt i overensstemmelse med vore gerninger (se 1 Ne 15:33; 3 Ne 27:15; Morm 3:20; L&P 19:3) … Jeg tror på, at befalingen i skriften om ›ikke at dømme‹ helt klart henviser til den endelige dom, således som det forkyndes i Mormons Bog, at ›mennesket skal ikke … dømme; for dommen er min, siger Herren‹ (Morm 8:20)« (se »›Judge Not‹ and Judging« Ensign, aug. 1999, s. 7).

Mormon 8:22

Hvordan kan Moronis ord i disse vers styrke os, når vi arbejder for Herrens sag?

Mormon 8:31. Forurening i de sidste dage

Mormon 8:31 omtaler »store forureninger » i vor tid. Da ældste Joe J. Christensen tjente som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium antydede han, at de store forureninger, der blev talt om, ikke i så høj grad var miljømæssige som åndelige:

»Vi hører og læser alle en hel del i disse dage om vores forurenede miljø – syreregn, smog og giftigt affald. Men … der er en anden form for forurening, som er langt mere farlig – den moralske og åndelige.

Ved den seneste konference sagde ældste Boyd K. Packer: ›Når vi undersøger det moralske miljø, opdager vi, at forureningen bliver værre og værre‹ (se Stjernen, juli 1992, s. 62). Apostlen Paulus forudsagde, ›at i de sidste dage skal der komme hårde tider‹ (2 Tim 3:1). Og i forbindelse med de sidste dage sagde profeten Moroni: ›Ja, det skal ske på en dag, da der vil være store forureninger på jordens overflade‹ (Morm 8:31).

Desværre er følgevirkningerne af denne store forurening mest tydelig i massemedierne, film, tv og popmusik. Om dette har senator Robert D. Byrd sagt: ›Dersom vi som nation fortsætter med at så billeder af mord, vold, stofmisbrug … perversion og pornografi … foran millioner af barneøjne, år efter år, dag efter dag, så bør vi ikke blive overraskede over, at grundlaget for vores samfund rådner væk, som var det spedalsk‹ (Michael Medved, Hollywood vs. America, New York: Harper Perennial, 1992, s. 194)

»… I de fleste massemedier synes der at være erklæret krig mod det, som de fleste værdsætter mest: Familien, religionen og nationalfølelsen. Ægteskabet nedværdiges, mens forbindelser før og uden for ægteskabet fremhæves og glamouriseres. Blasfemi og det mest beskidte rendestenssprog bombarderer ørerne hos alle, der lytter … Selve menneskelivet bliver forfladiget ved den konstante flodbølge af vold og mord« (se Stjernen, jan. 1994, s.10).

Mormon 8:34-35. Skrevet til os i dag

Præsident Ezra Taft Benson har sagt, at vores studium af Mormons Bog bør påvirkes af vores viden om, at Moroni så vor tid og skrev med os i sinde:

»Vi må gøre Mormons Bog til det centrale i vore studier, fordi den er skrevet til vor tid. Nefitterne har aldrig haft bogen, og det havde oldtidens lamanitter heller ikke. Den er målrettet os. Mormon skrev hen imod slutningen af den nefitiske civilisation. Under inspiration af Gud, der ser alle ting fra begyndelsen, forkortede han århundreders optegnelser og udvalgte blandt dem de fortællinger, taler og begivenheder, der ville være os til størst gavn.

Hver eneste af de større skribenter i Mormons Bog har båret vidnesbyrd om, at han skrev med henblik på fremtidige slægtled …

Selv sagde Mormon: ›Ja, jeg taler til jer, I rest af Israels hus‹ (Morm 7:1). Og Moroni, den sidste af de inspirerede skribenter, så faktisk vor dag og tid …

Når nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, på hvilken måde vi skal studere Mormons Bog? Vi må hele tiden spørge os selv: ›Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af dette, der kan hjælpe mig i mit liv i disse dage og tider?‹

Og der gives eksempel efter eksempel på, hvordan det spørgsmål vil blive besvaret« (se Stjernen, jan. 1987, s. 4).

Mormon 9:1-6. Elendige i Guds nærhed

Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede, hvorfor den uomvendte vil have det elendigt i Jesu Kristi nærhed:

»Der kan ikke komme nogen frelse uden omvendelse. Et menneske kan ikke indgå i Guds rige i sine synder. Det ville være en selvmodsigelse for et menneske at komme ind i Faderens nærhed og bo i Guds nærhed i sine synder …

Jeg tror, der er en hel del mennesker på jorden, mange af dem måske i Kirken – nogle af dem er i hvert fald i Kirken – som har en idé om, at de kan leve deres liv, ganske som det passer dem, at de kan overtræde Herrens bud og alligevel til sidst komme ind i hans nærvær. De tror, de kan omvende sig, måske i åndeverdenen.

De burde læse disse ord fra Moroni: ›Tror I, at I skal bo hos ham [Kristus] med en bevidsthed om jeres skyld? Tror I, at I kan være lykkelige ved at bo hos det hellige Væsen, når jeres sjæl er martret af en bevidsthed om skyld, fordi I til stadighed har overtrådt hans love?‹ (Morm 9:3)« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 2:163).

Mormon 9:3-6. »Bevidsthed om jeres skyld«

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede, hvorfor en person, der har syndet, mærker byrden af skyld og behovet for omvendelse:

»Når omvendelsesprocessen tager sin begyndelse, må der eksistere en dyb skyldfølelse, og i denne bevidsthed om skyld må der ligge nogle sjælekvaler, der får ånden og sommetider hele legemet til at lide. For at mennesker, der overtræder, skal kunne holde sig selv ud, er de nødt til at efterleve én eller to af følgende alternativer. Den ene er, at de kan døve deres bevidsthed eller sløve deres følsomhed med beroligende midler, således at de kan fortsætte i deres overtrædelse. De mennesker, der vælger dette alternativ, vil i sidste ende blive forhærdede og miste deres ønske om at omvende sig. Det andet alternativ er at lade samvittighedskvalerne føre til dyb sorg, dernæst til omvendelse og endelig til tilgivelse.

Men husk, at der aldrig kan opnås tilgivelse uden omvendelse. Og omvendelse kommer aldrig, uden at man har blottet sin sjæl og erkendt sine gerninger uden undskyldninger og bortforklaringer. Man må over for sig selv indrømme, at man har syndet, uden på mindste måde at bagatellisere overtrædelsen og uden at bortforklare eller forsøge at mindske alvoren. Man må indrømme, at synden er så alvorlig, som den i virkeligheden er, og ikke gøre en elefant til en myg. De mennesker, som vælger at se tingene i øjnene og ændre livsførelse, vil måske synes, at omvendelsens vej er svær at gå i begyndelsen, men de vil opdage, at det i længden er en langt mere ønskværdig vej at gå, når man først har oplevet dens resultater og belønninger« (»Omvendelsens evangelium«, Den danske Stjerne, mar. 1983, s. 3).

Mormon 9:7-8. Åbenbaringer og skriften

Ældste Dallin H. Oaks forklarede forskellen på skrifterne og personlig åbenbaring:

»Hvad adskiller sidste dages hellige fra de fleste andre kristne, i den måde vi læser og bruger Bibelen og andre skrifter på i vores tro på fortsat åbenbaring? For os er skrifterne ikke den ultimative kilde til viden, men det der fører til den kilde. Den ultimative viden kommer ved åbenbaring. Som Moroni kan vi bekræfte, at den der fornægter åbenbaring ›kender ikke Kristi evangelium‹ (Morm 9:8).

Herrens ord i skriften er en lygte for vores fod, et lys på vores sti (se Sl 119:105), og åbenbaring er som et mægtigt kraftfelt, der øger lampens styrke mangefold. Vi opfordrer enhver til at studere skriften, og alle de profetiske lærdomme der er i dem, nøje, og bønsomt søge personlig åbenbaring for personligt at forstå betydningen af dem« (se »Scripture Reading and Revelation«, Ensign, jan. 1995, s. 7).

Mormon 9:9-10. »Gud er den samme i går, i dag og for evigt«

Moroni erklærede, at Gud er et uforanderligt væsen, som vil forblive »den samme i går, i dag og for evigt« (Morm 9:9). Nutidig åbenbaring bekræfter, at fremkomsten af Mormons Bog beviser, at Gud fortsat »inspirerer mennesker og kalder dem til sit hellige værk« i vore dage, såvel som han gjorde tidligere, og viser dermed, »at han er den samme Gud i går, i dag og for evigt« (L&P 20:11-12).

I Forelæsninger om troen læser vi, at for at have fuldkommen tro på Gud, må man først have en korrekt opfattelse af Guds »væsen, fuldkommenhed og egenskaber« (3:4). Et af Guds karaktertræk er, at han er uforanderlig: Gud »ændrer sig ikke, ej heller omskifter han, men han er den samme fra evighed til evighed, den samme i går, i dag og for evigt, og hans kurs er et evigt kredsløb uden afvigelser« (Forelæsninger, 3:15). Tænk over hvilken velsignelse det er at vide, at Gud fortsætter sit værk i vor tid, og at han altid vil være den samme i går, i dag og for evigt.
Moroni sagde advarende, at der vil være dem, der har »forestillet [sig] en gud, der forandrer sig« (Morm 9:10). Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at vi ikke kunne tro eller stole på en Gud, der forandrer sig eller stadig skal lære nye sandheder:»

Guds alvidenhed er hos nogle velmenende sidste dages hellige blevet opfattet som konceptet om ›evig udvikling.‹ Nogle har fejlagtigt antaget, at Guds fremgang er relateret til hans erhvervelse af yderligere viden …

Gud opnår sin store og vedvarende glæde og herlighed i at øge og fremme sine skabninger, og ikke i nye intellektuelle erfaringer.

Der er derfor en enorm forskel på en alvidende Gud og på den falske antagelse, at Gud er med i en slags post-doktorafhandlingsbroderskab, hvor man stadig søger efter yderligere sandheder og livsvigtige opdagelser. Var det sidste tilfældet, kunne Gud jo til enhver tid opdage en ny og for ham hidtil ukendt sandhed, som ville ændre, formindske eller undergrave visse af de sandheder, som han hidtil havde kendt til. Profeti ville være den rene spådom. Planer angående vores løskøbelse skulle laves om. Heldigvis for os er hans plan for frelse dog konstant igangværende – ikke under konstant revision« (All These Things Shall Give Thee Experience, 1979, s. 14-15).

Mormon 9:10-26. Mirakler

Bemærk de beviser, Moroni fremførte på Guds mirakler – skabelsen af himlen og jorden (se Morm 9:17), skabelsen af mennesket (se v. 17) og vidnesbyrdene i skriften om Jesu og apostlenes mirakler (se v. 18). De af »Guds mirakler«, som Moroni beskrev, kan man stadig se. Ældste Dallin H. Oaks bar vidnesbyrd om, at der finder mange mirakler sted i vor tid og i Jesu Kristi sande Kirke:

»Der sker mange mirakler hver dag i det arbejde, som Kirken udfører såvel som i vore medlemmers tilværelse. Mange af jer har oplevet mirakler, måske flere end I er klar over.

Mirakler er blevet defineret som ›en gavnlig hændelse som tilvejebringes gennem guddommelig kraft, som dødelige ikke forstår og ikke af sig selv kan gøre efter‹ (i Daniel H. Ludlow, ed., Encyclopedia of Mormonism, 5 bd., 1992, 2:908). Den tanke, at begivenheder er tilvejebragt gennem guddommelig kraft, bliver afvist af de fleste ikke-religiøse personer og endda af nogle, som er religiøse …

Mirakler, som udvirkes gennem præstedømmets kraft, er altid til stede i Jesu Kristi sande Kirke. Mormons Bog lærer os, at ›Gud [har] sørget for et middel, så mennesket ved tro kan gøre mægtige mirakler‹ (Mosi 8:18). Dette tilvejebragte ›middel‹ er præstedømmets myndighed (se Jak 5:14-15; L&P 42:43-48), og den myndighed udvirker mirakler gennem tro (se Eter 12:12; Moro 7:37)« (se »Miracles«, Ensign, juni 2001, s. 6, 8).
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) talte om, hvorfor mirakler nogle gange ophører:

»Hvorfor ophører tegn og mirakler til visse tider? Hvorfor finder de ikke sted til alle tider og blandt alle folk? Var folk i tidligere tider berettiget til større velsignelser end de af os, som nu bebor den jord, som engang var deres? Moroni svarer: ›Grunden til,‹ at gavernes og miraklernes Gud ›hører op med at gøre mirakler blandt menneskenes børn‹ og udøse sine gaver over dem, ›er, at de synker ned i vantro og viger fra den rette vej og ikke kender den Gud, som de skulle sætte deres lid til.‹ De dyrker falske guder, som de definerer i deres overbevisning, og de vandrer ikke længere på de stier, som tidligere tiders hellige betrådte.

Det er menneskene, som har ændret sig, ikke Gud, han er den samme for evigt. Alle mennesker, som har den samme tro og efterlever den samme lov, vil høste de samme velsignelser« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 367).

Mormon 9:32-34. Moroni brugte reformerede egyptiske skrifttegn

Moroni sagde, at han kunne have skrevet på mindst to sprog: Hebraisk og egyptisk (se Morm 9:32-34). Han sagde, at havde pladerne »været store nok« så ville han have skrevet på hebraisk; men de, som havde ført optegnelsen, havde brugt »reformerede egyptiske« skrifttegn, fordi pladerne ikke var større (v. 32-33). Tidligere i Mormons Bog meddelte både Nefi og kong Benjamin, at de brugte egyptiske skrifttegn. Nefi sagde, at han skrev på »egypternes sprog« – da han indgraverede de små plader (1 Ne 1:2). Da han talte til sine sønner om vigtigheden af bronzepladerne, bemærkede kong Benjamin, at Lehi var i stand til at læse optegnelsen, fordi han »var blevet oplært i egypternes sprog« (Mosi 1:4). Således ved vi, at Lehi underviste »sine børn« i evangeliet og egyptisk, »så de derved kunne lære deres børn« det samme (Mosi 1:4). Dette fortsatte tydeligvis fra generation til generation blandt dem, som førte optegnelsen, og helt indtil Moroni lærte sproget af sin far. Dog indikerer Moronis udtalelse om, at han skrev »reformerede egyptiske« (Morm 9:32) skrifttegn, at der havde fundet en vis udvikling af sproget sted gennem de 1000 år, der var gået fra Lehis tid. Dette kan forklare, hvorfor Moroni afslutter kommentaren med »intet andet folk kender vort sprog« men, at Gud havde beredt midler til den senere fortolkning og oversættelse af optegnelsen (Morm 9:34).

Overvej

Hvad lærer du af den måde, som Mormon bekymrede sig om andre på, deriblandt hans fjender? (se Morm 7).
Moroni levede alene i mange år, alligevel hentede han fred i sin tro og sit vidnesbyrd. Hvordan kan dit vidnesbyrd hjælpe dig, når du føler dig helt alene i verden?
Hvad er noget af den »åndelige forurening«, som du ser på jorden i dag? Hvad kan du gøre for, at du ikke bliver plettet af den?
Hvilke mirakler har du vidnet i dit liv?

Forslag til opgaver

Studér følgende skriftsteder og se efter profetier om Mormons Bogs fremkomst:

Es 29:4

2 Ne 3:19-20

2 Ne 26:16

2 Ne 33:13

Enosh 1:15-16

Morm 8:23

Morm 9:30

Moro 10:27

Moses 7:62

JS-H 1:52-53

Du kan eventuelt lave en skriftstedskæde af disse vers ved at slå op i Es 29:4 og skrive »se 2 Ne 3:19-20« i marginen ved Es 29:4. Slå dernæst op i 2 Ne 3:19-20 og skriv »se 2 Ne 26:16« i marginen nærmest 2 Ne 3:19-20. Gentag dette ved alle versene. Når du når til JS-H 1:52-53, skriver du »se Es 29:4« i marginen, og så er kæden sluttet.
Forbered en tale på fem til otte minutter om velsignelserne ved at acceptere Mormons Bog. Du kan eventuelt bruge følgende spørgsmål og hjælpekilder til at lave din tale:
Velsignelserne ved at acceptere Mormons Bog
- Mormon 8:12. Hvilke velsignelser vil der komme til dem, som ikke fordømmer eller kritiserer Mormons Bog?
- Mormon 8:17. Hvorfor er det vigtigt, at man ikke leder efter fejl i Mormons Bog?
- Lære og Pagter 20:8-15. Hvad er nogle af de sandheder, vi vil kende til, dersom vi tager imod Mormons Bog?
- Din egen personlige erfaring: Hvilke åndelige velsignelser har du fx modtaget ved at acceptere Mormons Bog?
- Præsident Ezra Taft Benson: »Jeg velsigner jer, at I bedre kan forstå Mormons Bog. Jeg lover jer, at hvis I, fra dette øjeblik, dagligt vil nyde denne bog og holde jer til dens forskrifter, så vil Gud skænke os – ethvert af Zions og Kirkens børn – en hidtil ukendt velsignelse« (se Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 80).