Moroni 8-9

Indledning

Hvad forventes der af trofaste medlemmer af Kirken i en tid, hvor mange af Kristi disciple vender ryggen til retskaffenhed for at forfølge verdens fristelser? Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) forklarede: »I det sidste brev fra Mormon til hans søn, Moroni, giver han nogle råd, som er anvendelige i vor tid. Både far og søn så hele den kristne civilisation falde, fordi folk ikke ville tjene guden i deres land, selveste Jesus Kristus. Mormon skrev: ›Og se, min elskede søn, lad os på trods af deres hårdhed arbejde flittigt; for hvis vi hørte op med at arbejde, blev vi bragt under fordømmelse; for vi har et arbejde at udføre, mens vi er i denne bolig af ler, så vi kan besejre fjenden af al retfærdighed og hvile vor sjæl i Guds rige‹ (Moro 9:6). I og jeg har et lignende arbejde at udføre lige nu – vi skal besejre fjenden og finde hvile for vore sjæle i riget« (Stjernen, jan. 1988, s. 79).

Ved afslutningen af Mormons Bog forkynder den forsoningens kraft og viser Mormons trofasthed over for retfærdighedens sag, selv da nefitterne hastigt faldt ned i dyb ugudelighed. Mormons breve til sin søn Moroni viser de uundgåelige resultater af synd, og hvordan det, at de »ikke længere har evnen til at føle«, fører til ubeskrivelig ugudelighed. Kapitlerne 8-9 i Moroni giver et værdifuldt indblik i betydningen af at leve i henhold til evangeliets første principper og ordinancer.

Kommentar

Moroni 8:1-8. Dåb af små børn forbydes

Moroni 8 indeholder et brev, som Moroni modtog fra sin far Mormon, der besvarer spørgsmålet om, hvorvidt små børn har behov for dåb. Læg mærke til, at kilden til Mormons svar på dette doktrinære spørgsmål var direkte åbenbaring fra Herren til ham (se Moro 8:7). Dåbsordinancen er »til syndernes forladelse« (L&P 49:13). Men små børn har ingen synder. De er faktisk ikke i stand til at synde, og Satan kan heller ikke friste dem, som Lære og Pagter forklarer:

»Små børn er forløst ved min Enbårne fra verdens grundlæggelse;

derfor kan de ikke synde, for der er ikke givet Satan magt til at friste små børn, førend de begynder at skulle stå til regnskab for mig« (L&P 29:46-47).

Herren har fastsat alderen, hvor ansvarlighed begynder – til otte år (se JSO, 1 Mos 17:11; L&P 68:25). De, der døber spædbørn for at fjerne den oprindelige synd, eller Adams forbandelse, som nogle kalder den, gør det uden en korrekt forståelse af Gud og hans plan (se Moro 8:8).

Moroni 8:3.

Hvordan viser dette vers en retfærdig fars kærlighed til sin søn? Hvordan er dette vers et forbillede på Kristus-centrerede forhold?

Moroni 8:8. »Loven om omskærelse er afskaffet«

Gud erklærede til Abraham: »Og jeg vil oprette en omskærelsespagt med dig, og det skal være min pagt mellem mig og dig og dine efterkommere efter dig i slægt efter slægt, så du for evigt kan vide, at børn ikke skal stå til regnskab over for mig, førend de er otte år gamle« (JSO, 1 Mos 17:11). Gud erklærede endvidere til Abraham, at omskærelse var »tegn på pagten mellem mig og jer« (1 Mos 17:11). Men frafaldets ånd førte imidlertid mange mennesker fordum til at tro, at omskærelse var nødvendigt for at gøre drengebørn hellige.

Omskærelsesloven var ikke beregnet til at vare for evigt. Frelserens ord blev åbenbaret til Mormon: »Loven om omskærelse er afskaffet ved mig« (Moro 8:8). Lære og Pagter forklarer, hvorfor loven om omskærelse blev afskaffet (se L&P 74:2-7).

Moroni 8:9-15. At døbe små børn »er højtidelig bespottelse over for Gud«

Mormon fordømte strengt skikken med spædbarnsdåb. Han erklærede, at det var »højtidelig bespottelse over for Gud, hvis I døber små børn« (Moro 8:9). Profeten Joseph Smith (1805-1844) underviste i, at dåb af små børn fornægter Guds karakter og den frelsende kraft i Jesu Kristi forsoning: »Læren om at døbe små børn, eller stænke vand på dem, for at de ikke skal lide i helvede, er en lære, der ikke er sand, ikke finder støtte i skrifterne og ikke er i overensstemmelse med Guds karakter. Alle børn er forløst ved Jesu Kristi blod, og det øjeblik, børn forlader denne verden, føres de til Abrahams skød« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 236).

Moroni 8:22-24. »Dem, der ikke har loven«

Mange mennesker lever og dør uden nogensinde at kende Kristi lov. Sådanne personer bliver undervist i evangeliet i åndeverdenen. Der får de mulighed for at udøve tro og omvende sig fra deres synder. Levende stedfortrædere udfører her på jorden de nødvendige ordinancer på deres vegne, og frelsens velsignelser kan blive deres.

© 1985 Robert Barrett

De, der ikke er i stand til at forstå evangeliet bliver ikke regnet som ansvarlige. De er ligesom små børn »levende i Kristus« (Moro 8:12; se også L&P 29:49-50).

Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede: »De er forløst uden dåb og vil komme i Guds celestiale rige, hvor vi tror, at de får deres evner eller andre mangler gengivet i henhold til Faderens nåde og retfærdighed« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 bd., 1957-1966, 3:21).

Moroni 8:25-26. »Sagtmodighed og ydmyghed af hjertet«

Mormon beskrev en sammenhæng mellem tro på Kristus, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og forladelse for synder. Han underviste i, at sagtmodighed og ydmyghed af hjertet kommer med tilgivelsen af synder.

Ældste Francisco J. Vinãs fra De Halvfjerds beskrev nogle egenskaber ved personer, der er sagtmodige og ydmyge af hjertet. »Den person, som opnår ydmyghed og sagtmodighed, og som nyder Helligåndens fællesskab, nærer ikke noget ønske om at såre eller skade andre og føler sig heller ikke påvirket af andres fornærmelser. Han vil behandle sin ægtefælle og sine børn med kærlighed og respekt og vil have et godt forhold til alle, som han omgås. Når han indtager lederstillinger i Kirken, vil han anvende de samme principper som hjemme, og viser dermed, at der ikke er nogen forskel mellem det menneske, som han er, når han er inden for sit hjems egne vægge, og den person, som han er i sit forhold til andre medlemmer af Kirken« (Liahona, maj 2004, s. 39-40).

Moroni 8:28-29. »Ånden er hørt op med at kæmpe med dem«

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at mænd og kvinder mister Helligåndens ledsagelse, hvis de afviser evangeliets lys og kundskab: »Mange vælger at følge kødets veje og gå imod Åndens tilskyndelser. Det er muligt at forhærde sin samvittighed til et punkt, hvor Ånden trækker sin indflydelse tilbage, og et menneske ikke længere kender til eller er ligeglad med alt, der er hæderligt og opløftende. ›For min Ånd skal ikke stedse kæmpe med mennesket, siger Hærskarers Herre‹ (L&P 1:33)« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 260).

Moroni 9:3-5. Vrede

Mormon skrev, at nefitterne ville skælve og blive vrede (se Moro 9:4) på ham, når han talte Guds ord ligefremt til dem. En sådan reaktion stemmer med andre eksempler i skrifterne på dem, der har forhærdet deres hjerte over for retfærdighedens principper. Jereditterne afviste Eter og søgte at slå ham ihjel (se Eter 13:22). Jerusalems indbyggere stræbte efter Lehis liv (se 1 Ne 1:19-20). De uretfærdige i Ammoniha var så vrede, at de brændte de troende og alle deres hellige bøger (se Alma 14). Reaktionen på Guds ord viser en fremskreden tilstand af ugudelighed, som ofte kommer før den fuldstændige ødelæggelse af byer eller samfund.
Mange mennesker tror i vore dage, at de er ofre for deres egen vrede. Ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds forklarede, at vi er i stand til at vælge, om vi skal reagere med vrede eller ej:

»En snedig del af Satans plan går ud på at skille vrede fra handlefrihed og få os til at tro, at vi er ofre for en følelse, som vi ikke kan styre. Vi hører folk sige: ›Jeg mistede besindelsen.‹ At miste besindelsen er et interessant ordvalg, som bruges flittigt. At ›miste noget‹ antyder, at man ›ikke mente det‹, at det var ›et uheld‹, ›ufrivilligt‹, ›ikke ens ansvar‹, man var måske skødesløs, men ikke ansvarlig for det.

›Han gjorde mig rasende.‹ Det er en anden vending, vi ofte hører, og som også antyder en mangel på kontrol eller handlefrihed. Det er en myte, som må tilbagevises. Ingen gør os rasende. Andre gør os ikke vrede. Der er ikke tale om tvang. At blive vred er et bevidst valg, en beslutning; derfor kan vi træffe det valg ikke at blive vred. Vi vælger!

Til dem, der siger: ›Men jeg kan ikke gøre for det,‹ svarer forfatteren William Wilbanks: ›Sludder!‹

›Aggression … undertrykkelse af vrede, at tale ud om det, at råbe og skrige,‹ det er alt sammen tillærte strategier, som vi bruger til at gøre noget ved vores vrede. ›Vi vælger den, som tidligere har vist sig mest effektiv for os. Har I nogensinde lagt mærke til, hvor sjældent vi mister besindelsen, når vi er vrede på vores chef, men hvor ofte vi gør det, når vi føler os generet af en ven eller slægtning?‹ (›The New Obscenity‹, Reader’s Digest, dec. 1988, s. 24; fremhævelse tilføjet)« (Stjernen, juli 1998, s. 84).

Moroni 9:5. Kærligheden går tabt

Et af de tragiske resultater af vrede og ugudelighed er tabet af Ånden. Når det sker, viser Mormons Bog tydeligt, at man mister evnen til at elske andre. Det var tilfældet blandt de ugudelige nefitter. Denne mangel på kærlighed fører bl.a. til skilsmisse, misbrug og svigt, som alle er voldsomme problemer i vore dage.

Ældste David E. Sorensen fra De Halvfjerds’ Præsidium forklarede, hvordan vi kan opleve at miste kærligheden i vores hjem: »I meget af dagens populære kultur hånes dyderne tilgivelse og venlighed, mens der opmuntres til latterliggørelse, vrede og hård kritik. Hvis vi ikke passer på, kan vi blive fanget af disse vaner i vore egne hjem og familier og hurtigt komme til at kritisere vores ægtefælle, vore børn og de øvrige familiemedlemmer. Lad os ikke såre dem, som vi elsker, med en selvisk kritik! I vores familier kan små uoverensstemmelser og lidt kritik, hvis vi ikke standser det, ødelægge forholdet og udvikle sig til en fremmedgørelse, ja endog til misbrug og skilsmisse. I stedet må vi … ›skynde‹ os med at standse diskussionen, lægge latterliggørelsen væk, glemme kritikken og gøre os fri af fordømmelse og vrede. Vi kan ikke tillade en sådan farlig vrede at slå rod – end ikke en eneste dag« (Liahona, maj 2003, s. 11-12).

Moroni 9:6.

Hvad sagde Mormon, at resultatet ville blive, hvis han og Moroni »hørte op med at arbejde«? Hvad lærer det os om at være udholdende i vanskelige tider?

Moroni 9:9. Kyskhed og dyd er »kært og dyrebart, mere end alt andet«

Profeten Mormon bemærkede, at kyskhed og dyd er »yderst kært og dyrebart, mere end alt andet« (Moro 9:9). Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) underviste i betydningen af at forblive kysk:

»Og nu nogle få ord om det mest almindelige og det vanskeligste af alle de problemer, som I unge mænd og unge piger står over for. Det er forholdet, som I har til hinanden. I beskæftiger jer med det stærkeste af alle menneskelige instinkter. Måske er det kun viljen til at overleve, som overgår den.

Herren har gjort os tiltrækkende for hinanden i en meget væsentlig hensigt. Men selve denne tiltrækning bliver som en krudttønde, hvis den ikke kontrolleres. Den er vidunderlig, når den håndteres rigtigt. Den er livsfarlig, hvis man mister herredømmet …

Mine kære unge venner, med hensyn til sex ved I, hvad der er rigtigt. I er klar over, når I er på gyngende grund, hvor det er så let at snuble og glide ned i overtrædelsens faldgrube. Jeg bønfalder jer om at være forsigtige, om at træde tilbage i sikkerhed fra syndens klint, som det er så let at falde ned fra. Bevar jer selv rene fra seksuelle overtrædelsers mørke og skuffelse. Gå i solskinnet fra den fred, der kommer af lydighed over for Herrens befalinger.

Hvis der nu er nogen, som har overskredet grænsen, og som allerede er overtrådt, er der så noget håb for jer? Selvfølgelig er der det. Hvor der er sand omvendelse, vil der være tilgivelse. Denne proces begynder med bøn. Herren har sagt: ›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem‹ (L&P 58:42). Del jeres byrde med jeres forældre, hvis I kan. Og bekend endelig til jeres biskop, som står parat til at hjælpe jer« (»En profets råd og bøn for ungdommen«, Liahona, apr. 2001, s. 38-39).
Hvis du har været offer for seksuelt misbrug, så være forvisset om, at du ikke har overtrådt kyskhedsloven. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:

“»Jeg bevidner højtideligt, at når en andens handling i form af vold, perversitet eller incest sårer dig frygteligt imod din vilje, er du ikke ansvarlig og må ikke føle dig skyldig. Du kan få ar efter misbrug, men de ar behøver ikke at være permanente. I den evige plan, efter Herrens tidsplan, kan disse sår heles, når du gør din del …

Hvis du bliver misbrugt nu eller tidligere er blevet det, så søg hjælp nu …

Tal med din biskop i fortrolighed. Hans kaldelse giver ham mulighed for på dine vegne at virke som et redskab for Herren. Han kan give dig en lærdomsmæssig baggrund, som kan lede til din helbredelse. Forståelse og anvendelse af evige love fører til den helbredelse, du behøver. Han har ret til at blive inspireret af Herren på dine vegne. Han kan bruge præstedømmet til at velsigne dig« (Stjernen, juli 1992, s. 32).

Moroni 9:18-20. »Ikke længere har evnen til at føle«

Mormon beskrev deres folks ynkelige åndelige tilstand for sin søn Moroni. Han mindede Moroni om, at de var »uden principper og ikke længere har evnen til at føle« (Moro 9:20). Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at manglende reaktion på Helligåndens tilskyndelser og manglende overholdelse af Guds befalinger kan føre os til denne tilstand:

»Vores evne til at føle kontrollerer på mange måder vores adfærd, og ved passivitet, når vore følelser tilskynder os til at gøre godt, døver vi den evne til at føle. Det var Jesu bemærkelsesværdige åbenhed over for behov hos dem omkring ham, der gjorde det muligt for ham at reagere med handling.

På den modsatte side af det åndelige spektrum er der personer som Nefis vildfarne brødre; Nefi bemærkede deres stadig mindre åbenhed over for alt åndeligt: »Gud … har talt til jer med en stille, sagte røst, men I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord« (1 Ne 17:45).

Når vi bliver for hårdhjertede på grund af fejltrin, vælter vores åndelige antenne, og vi glider uden for menneskelig rækkevidde. Det kan ske for hele civilisationer. Mormon bemærker i sin beklagelse til sin søn Moroni det nefitiske samfunds nedbrydelse. Symptomerne omfatter en ugudelighed så stor, at Mormon beskrev sit folk som værende uden ›evnen til at føle‹ (Moro 9:20). Apostlen Paulus beklagede den destruktive udsvævelse blandt Kirkens medlemmer i Efesos, fordi de havde udviklet så stor ufølsomhed i deres begær, at de var afstumpede (se Ef 4:19). Et sex-fikseret samfund kan ikke rigtig sætte sig ind i dets lidende borgeres behov, fordi det i stedet for at udvikle en kærlighed, der ser udad, gør mennesker egoistiske og indadrettede. Uimodtagelighed for tilskyndelser fra Guds stille og sagte røst betyder også, at vi har ører, men kan ikke høre, ikke blot tilskyndelser fra Gud, men også menneskers bønner« (A Time to Choose, 1972, s. 59-60).
Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, advarede os mod en moderne og tiltagende tendens, som også leder til at miste Ånden:

Verden bliver mere og mere støjende. Tøj, soignering og opførsel er friere, mere skødesløs og mere sjusket. Kendetegnende for narkokulturen er grov musik med obskøne tekster, som blæses ud af højttalere, mens lys blinker i vanvittige farver. Variationer over dette tema er ved at blive alment godkendte og påvirker vore unge …

Denne tendens til mere støj, mere spænding, mere strid og splid, mindre tilbageholdenhed, mindre værdighed, mindre formalitet er ikke noget tilfældigt eller uskyldigt eller uskadeligt.

En hærførers første befaling, når han indleder en militær invasion, er at lamme kommunikationskanalerne hos dem, han har til hensigt at besejre.

Manglende ærbødighed er lige noget, der harmonerer med modstanderens hensigter ved at afspærre de fintmærkende kanaler for åbenbaring i både sind og ånd« (se Stjernen, jan. 1992, s. 25).

Moroni 9:25). »Håbet om hans herlighed«

Ældste Neal A. Maxwell forklarede, at det håb, som Mormon talte om, er forbundet med tro på Herren Jesus Kristus:

»Vores dagligdags brug af ordet håb omfatter, at vi ›håber‹ at nå vores bestemmelsessted til rette tid. Vi ›håber‹, at verdensøkonomien vil blive bedre. Vi ›håber‹ på besøg fra en af vore kære. Det er typisk vore oprigtige, men kortsigtede forhåbninger.

Vore skuffelser er ofte følgen af vore svigtede, kortsigtede forhåbninger. Jeg vil i stedet tale om behovet for det største håb.

Det største håb er en helt anden sag. Det knytter sig til Jesus og hans forsonings velsignelser. Velsignelser, der medfører den altomfattende opstandelse og den dyrebare mulighed for derved at udøve frigørende omvendelse, som gør det muligt for os at have det, som skrifterne kalder ›et fuldkommen klart håb‹ (2 Ne 31:20).

Moroni bekræftede: ›Og hvad er det, I skal håbe på? Se, jeg siger jer, at I skal have håb … ved Kristi forsoning‹ (Moro 7:40-41; se også Alma 27:28). Virkeligt håb er derfor ikke forbundet med det foranderlige, men derimod med det udødelige og evige!« (Liahona, jan. 1999, s. 70).

Moroni 9:26). Nåden fra Gud Faderen og Herren Jesus Kristus

Mormon vidste, at Moroni stod over for overvældende udfordringer på grund af nefitternes ugudelighed. Ikke desto mindre vidste Mormon også, at Moroni kunne udholde det med hjælp fra guddommelig nåde. Tro mod sandheden forklarer, at nåde giver styrke til at holde ud i livets daglige kamp:

»Ordet nåde, henviser, således som det er brugt i skrifterne, hovedsagelig til den guddommelige hjælp og styrke, som vi modtager gennem Herren Jesu Kristi forsoning …

Udover at modtage nåde til din endelige frelse har du også behov for denne magtfulde kraft hver dag i dit liv. Efterhånden som du kommer din himmelske Fader nærmere i flid, ydmyghed og sagtmodighed, løfter og styrker han dig ved sin nåde« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 108-109).

Overvej

Hvilke kraftige vendinger brugte Mormon til at fordømme skikken med dåb af nyfødte? (se Moro 8). Hvorfor tror du, at han havde så stærke følelser?
Hvis lamanitterne og nefitterne nu var næsten lige ugudelige, hvorfor blev lamanitterne så ikke også udryddet? (se Moro 8:27-29).
Hvilke gradvise trin nævnt af Mormon i kapitlerne 8-9 førte til nefitternes endelige fordærv? Hvordan kan vi undgå frafald og ugudelighed i vores eget liv?

Forslag til opgaver

Skriv et afsnit, der forklarer de lærdomsmæssige årsager til, at spædbørn ikke behøver dåb (se Moroni 8:4-23).
Forbered en tale eller lektion om emnet: »Hvordan kan vi holde ud i retskaffenhed, når vi er omgivet af ugudelighed?« Brug principper og lærdomme fra Moroni 8-9.