Institut
Kapitel 24: Alma 5-7

Kapitel 24

Alma 5-7

Indledning

Alma overgav dommersædet, så han selv kunne gå ud »blandt … Nefis folk … og vække dem til erindring om deres pligt … øve pres mod dem med det rene vidnesbyrd« (Alma 4:19). Berettelsen om hans arbejde blandt Zarahemlas og Gideons folk giver os mulighed for at tænke over vores egen åndelige status hos Herren. Når du studerer disse kapitler, så overvej, hvordan Almas spørgsmål og vidnesbyrd kan hjælpe dig med at huske din pligt mod Gud og din næste. Læg mærke til, hvad det er, som afstedkommer den åndelige genfødsel, som kan hjælpe dig til at udvikle Kristuslignende egenskaber.

Kommentar

Alma 5:7. »Helvedes lænker«

  • LænkeAlma definerede »helvedes lænker« som at falde i en af modstanderens snarer og anbringe os selv i fare for evig undergang (se Alma 12:6, 11).

Alma 5:12-14. »En mægtig forandring i [dit] hjerte«

  • Præsident Marion G. Romney (1897-1988) fra Det Første Præsidentskab beskrev omvendelse – som at opleve en mægtig forandring i hjertet – en forvandlingsproces, som omfatter og påvirker alle aspekter af ens liv: »Begrebet at omvende sig betyder at ›gå fra én tro eller kurs til en anden‹ og omvendelse er ›en åndelig og moralsk forandring, at gennemgå en forandring i tro og overbevisning.‹ I skriften, anvendes omvendt generelt til at beskrive mere end blot en mental accept af Jesus og hans lære, men også en motiverende tro på ham og hans evangelium, en tro, som bevirker en transformation, en faktisk forandring i ens forståelse af meningen med livet og for ens troskab mod Gud – i interesser, tanker og opførsel. Selvom omvendelse kan opnås gradvist, er man ikke omvendt i ordets fulde betydning indtil og medmindre, man er en ny person i hjertet« (se Den danske Stjerne, apr. 1976, s. 56).

  • Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) gav denne karakteristik af dem, der har oplevet en mægtig forandring i hjertet:

    »Når du vælger at følge Kristus, vælger du at forandre dig …

    »Herren arbejder med det indre. Verden arbejder med det ydre. Verden fjerner folk fra slummen. Kristus fjerner slummen fra folk, hvorpå de selv fjerner sig fra slummen. Verden vil forme menneskene ved at ændre deres omgivelser. Kristus forandrer mennesker, som derpå ændrer deres omgivelser. Verden vil forme menneskenes adfærd, men Kristus kan ændre den menneskelige natur …

    Ja, Kristus ændrer mennesker og ændrede mennesker kan ændre verden.

    Mennesker, der lader sig ændre ved Kristus, lader sig lede af Kristus. De vil som Paulus vide, hvad Herren ønsker af dem (se ApG 9:6). Peter sagde, at de skulle ›følge i hans fodspor‹ (1 Pet 2:21). Johannes sagde, at de ville ›leve sådan, som han levede‹ (1 Joh 2:6).

    I sidste ende, vil mennesker, der ledes af Kristus, blive optaget i Kristus. For at omskrive præsident Harold B. Lees ord, så tænder de en ild i andre, fordi de selv brænder for sagen (se Stand Ye in Holy Places, Salt Lake City: Deseret Book Co., 1974, s. 192).

    Hans vilje bliver deres vilje (se Joh 5:30).

    De gør altid det, der er godt i Herrens øjne (se Joh 8:29).

    De er ikke alene parate til at dø for Herren, men hvad der er endnu vigtigere, så ønsker de at leve for ham.

    Besøg deres hjem, og I vil se at billederne på deres vægge, bøgerne i deres reoler, musikken de spiller, de ord, de siger, og deres gerninger afslører, at de er kristne.

    De står som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder (se Mosi 18:9).

    De har Kristus i deres tanker, de ser hen til ham i alle deres tanker (se L&P 6:36).

    De har Kristus i deres hjerte, eftersom deres hengivenhed er rettet mod ham for evigt (se Alma 37:36).

    Næsten hver uge deltager de i nadveren og vidner på ny for deres evige Fader, at de er villige til at påtage sig hans Søns navn og erindre ham og holde hans bud (se Moro 4:3)« (se Stjernen, jan. 1986, s. 4-7).

Alma 5:14. »Åndeligt født af Gud«

  • Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvordan omvendelse fører til en ny åndelig fødsel:

    »Omvendelse betyder ›at vende om.‹ Omvendelse er at vende sig fra verdens veje og vende sig til Herrens veje og blive der. Omvendelse indebærer anger og lydighed. Omvendelse medfører en stor forandring i hjertet (se Mosi 5:2; Alma 5:12-14). Således bliver en sand omvendt ›født igen‹ (se Joh 3:3-7; Mosi 27:24-26), og skal leve et nyt liv (se Rom 6:3-4).

    Som virkelig omvendte motiveres vi til at gøre, hvad Herren ønsker, at vi skal gøre (se Mosi 5:2-5) og til at være, hvem han ønsker, at vi skal være (se 3 Ne 27:21, 27)« (Liahona, nov. 2005, s. 86).

  • Profeten Joseph Smith (1805-1844) forklarede, at det at »blive født på ny, kommer ved Guds Ånd gennem ordinancer« (History of the Church, 3:392).

    Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum, beskrev hvilket sandt mirakel det er, at blive født på ny: »Måske er det største mirakel … helbredelsen af de sjæle, som er syge af synd, så at de, der er åndeligt døve, blinde og syge igen kan blive rene og arvinger til frelse. Måske er det største af alle mirakler det, der sker for hver person, som bliver født på ny; som modtager Helligåndens kraft i sit liv; som får synd og ondt brændt ud af sin sjæl, som ved ild; og som igen lever åndeligt« (The Mortal Messiah, Book 4, 1981, 3:269).

  • For yderligere indsigt om emnet født på ny, henvises til kommentaren til Mosija 5:2 (s. 138) og til Mosija 27:25 (s. 159).

Alma 5:14, 19. »Guds billeder aftegnet i jeres ansigtsudtryk«

  • Da ældste Theodore M. Burton (1907-1989) tjente som assistent til De Tolv Apostles Kvorum, bemærkede han, at de som fulgte vor himmelske Fader ligner ham mere: »Dersom vi vitterligt anerkender Gud i vores liv og lever i overensstemmelse med hans bud, vil Gud udvirke en mægtig forandring i vores fremtoning, og vi vil begynde at ligne vor himmelske Fader, i hvis billede vi er skabt. Er det mon denne fremtoning, vi genkender, når vi møder mænd og kvinder, som bestræber sig på at leve tæt på Herren?« (se Ensign, jan. 1974, s. 114).

  • Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab berettede om en oplevelse, hvor en bekendt af Kirken bemærkede lyset, der strålede fra de sidste dages hellige studerende:

    »Jeg kom for nylig til at tænke på et historisk møde i Jerusalem for 17 år siden. Det var angående lejen af den grund, hvor Brigham Young Universitetscenter i Jerusalem for mellemøstlige studier senere blev bygget. Før lejekontrakten kunne underskrives, aftalte præsident Ezra Taft Benson og ældste Jeffrey R. Holland, der dengang var præsident for Brigham Young University, på Kirkens og universitetets vegne med de israelske myndigheder, at Kirken ikke ville forkynde i Israel.

    BYU’s Jerusalem-center for mellemøstlige studier

    I kan måske undre jer over, at vi indvilligede i ikke at forkynde. Det blev krævet af os for at få byggetilladelse til at bygge den storslåede bygning, der nu står i den historiske by Jerusalem. Så vidt vi ved, så har Kirken og BYU omhyggeligt og ærligt overholdt denne forpligtelse om ikke at forkynde. Efter at lejekontrakten var blevet underskrevet, bemærkede en af vore venner indsigtsfuldt: ›Vi ved, at I ikke vil forkynde, men hvad vil I gøre ved lyset i deres øjne?‹ Han hentydede til vore studerende, som studerede i Israel« (Liahona, nov. 2005, s. 20).

Alma 5:21-22. »Klæder … renset for alle pletter«

  • Henvisningen til »klæder« i Alma 5:22 er et billede på vores åndelige tilstand for Herren. Ældste Lynn A. Mickelsen fra De Halvfjerds talte om ligheden mellem den rensning, vi modtager gennem forsoningen, og vask af snavset tøj: »Der er en parallel mellem det, at vore klæder bliver vasket rene ved Lammets blod, og hvordan vi vasker vores eget snavsetøj. Det er ved hans sonoffer, at vore klæder vil blive gjort rene. Skriftstedshenvisningen til klæder omfatter hele vores væsen. Behovet for rensningen kommer, når vi bliver snavsede på grund af synd. Dommen og tilgivelsen er Frelserens ret, for kun han kan tilgive og vaske vore synder bort (se Alma 5:21-27; L&P 64:10)« (Liahona, nov. 2003, s. 11).

Alma 5:28. At have aflagt sin stolthed

Alma 5:29. At have »aflagt sin misundelse«

  • Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum belærte om, at misundelse, som er affødt af verdslig indflydelse, er i modstrid med Guds fuldkomne kærlighed:

    »Det er blevet sagt, at misundelse er den synd, som ingen villigt tilstår, men hvor omfattende denne tendens kan være antydes i det gamle svenske ordsprog: ›Hvis misundelse var en feber, så var hele verden syg‹ … Når andre synes at vokse sig større i vore øjne, tror vi, at vi derfor selv er mindre. Uheldigvis opfører vi os af og til på den måde.

    Hvordan sker det, især når vi nu ønsker så højt, at det ikke sker? Jeg tror, at en af årsagerne er, at vi hver dag ser en eller anden form for fristelse, som fortæller os, at det, vi har, ikke er nok. Nogen eller noget fortæller os hele tiden, at vi skal være smukkere eller rigere, mere roste eller mere beundret, end vi anser os selv for at være. Vi får at vide, at vi ikke har samlet nok ejendele eller rejst nok til sjove steder. Vi bombarderes med budskabet om, at efter verdens målestok er vi blevet vejet og fundet for let« (se Dan 5:27) …

    Men Gud handler ikke på denne måde …

    »Jeg vidner om, at ingen af os er elsket mindre eller værdsat mindre af Gud end en anden. Jeg vidner om, at han elsker os hver især – med usikkerhed, bekymringer, selvværd og alt. Han måler ikke vore talenter eller udseende, han måler ikke vores profession eller vore ejendele. Han opmuntrer alle løberne, råber at kapløbet er imod synd, ikke imod hinanden. Jeg ved, at hvis vi vil være trofaste, er der en fuldkommen skræddersyet kappe af retfærdighed, som venter på enhver af os (se Es 61:10; 2 Ne 4:33; 9:14) ›klæder … gjort … hvide i Lammets blod‹ (Åb 7:14). Må vi opmuntre hinanden i vores indsats for at vinde den belønning« (Liahona, juli 2002, s. 70-72).

Alma 5:46-47. »Åbenbarelsens ånd«

  • Alma havde set en engel, men han vidnede i Alma 5:46-47, om, at det var faste og bøn, der gjorde, at han var kommet til kundskab, og ikke fordi han havde set en engel. Præsident Heber J. Grant (1856-1945) forklarede: »Mange mennesker siger: ›Hvis jeg bare havde set en engel, hvis jeg bare kunne høre en engel proklamere noget, så ville jeg holde trofast ud resten af mit liv!‹ Det havde ikke nogen effekt på disse mennesker, Laman og Lemuel, som ikke tjente Herren, og det ville heller ikke have nogen effekt i dag« (i Conference Report, apr. 1924, s. 159).

    Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede, hvorfor Helligånden kan have større virkning end et englebesøg: »Kristus har … erklæret, at de tilkendegivelser, vi kan få … ved besøg af en engel, et håndgribeligt, opstandent væsen, ikke vil efterlade det indtryk … som vi får gennem en tilkendegivelse af Helligånden. Personlige besøg kan blive slørede som tiden går, men denne vejledning fra Helligånden fornyes og fortsætter dag efter dag, år efter år, hvis vi lever værdigt til at modtage den« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 1:48).

  • Åbenbarelsens ånd er kommunikation fra Gud til mennesket gennem Helligåndens kraft til sindet og hjertet (se L&P 8:2). Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvordan man ved, at Helligånden taler til en:

    »Et indtryk i sindet er meget specifikt.

    Detaljerede ord kan høres eller føles og nedskrives, som om instruktionen blev dikteret.

    En mand, der bederKommunikation til hjertet er et mere generelt indtryk. Herren begynder ofte med at give indtryk. Når man anerkender vigtigheden af dem og adlyder, opnår man større evne til at modtage mere detaljeret instruktion til sindet. Et indtryk i hjertet, kan hvis det følges, styrkes til en mere specifik instruktion til sindet« (»Helping Others to Be Spiritually Led«, Church Educational System symposium on the Doctrine and Covenants, 11. aug. 1998, s. 3-4; se LDS.org under gospel library/additional addresses/CES addresses).

Alma 5:53-54. »Verdens tomme ting«

  • Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum rådede sidste dages hellige til ikke at lade sig opsluge af verdens tomme ting: »Jesus sagde, at ›et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod‹ (Luk 12:15). Derfor bør vi ikke samle os ›skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler‹ (Matt 6:19). Med andre ord bør vores hjertes skatte – vore prioriteter – ikke blive det, som i skrifterne kaldes ›rigdom [og] denne verdens tomme ting‹ (Alma 39:14). ›Verdens tomme ting‹ omfatter enhver kombination af den verdslige kvartet: Velstand, stolthed, indflydelse og magt. Hvad alt dette angår, minder skrifterne os om, at ›du kan ikke tage dem med dig‹ (Alma 39:14). Vi bør søge den slags skatte, som skriften lover den trofaste: ›Store skatte af kundskab, endog skjulte skatte‹ (L&P 89:19)« (se Liahona, juli 2001, s. 99-101).

  • Ældste Jeffrey R. Holland advarede også om, at overdreven forfængelighed omkring udseende er åndeligt skadelig: »Når det drejer sig om at være selvoptaget og fokusere på det ydre, er det mere end samfundsmæssigt vanvittigt; det er åndeligt nedbrydende og det er skyld i megen ulykke … i verden i dag. Og hvis voksne er stærkt optaget af udseendet – fjerner lidt her og der, får implantationer og ændrer alt, hvad ændres kan – så vil det pres og den bekymring helt sikkert smitte af på børnene. På et tidspunkt bliver problemet det, som Mormons Bog kaldte ›tomme indbildninger‹ (1 Ne 12:18). Og i det verdslige samfund løber både tomhed og indbildning løbsk. Man skulle godt nok have en stor og rummelig make-up taske, hvis man skulle kunne konkurrere med den skønhed, der er skildret i medierne omkring os« (se Liahona, nov. 2005, s. 30).

Alma 5:57. »Drag bort fra de ugudelige, og skil jer ud«

  • Ældste David R. Stone fra De Halvfjerds talte om, at den teknik, man havde anvendt i forbindelse med opførelsen af templet på Manhattan i New York, var et eksempel på at fjerne sig fra verdens indflydelse:

    »Alt for mange mennesker i verden er begyndt at ligne det fordums Babylon ved at vandre deres egne veje og følge en gud, ›hvis billede er i verdens lighed‹ (L&P 1:16).

    En af de største udfordringer, vi kommer til at møde, er at kunne leve i verden, men på en eller anden måde ikke være af verden. Vi må skabe Zion midt i Babylon …

    Fordi jeg var involveret i opførelsen af templet i Manhattan, gav det mig mulighed for at være i templet ret ofte op til indvielsen. Det var vidunderligt at sidde i det celestiale værelse og at være der i fuldstændig stilhed uden at kunne høre en eneste lyd fra New Yorks travle gader udenfor. Hvordan var det muligt, at templet kunne rumme en så ærbødig stilhed, når storbyens larm og travlhed kun var få meter væk?

    Svaret lå i templets konstruktion. Templet var blevet bygget inden for murene af en eksisterende bygning, og templets indre mure var kun forbundet med ydermurene meget få steder. Det er sådan templet (Zion) begrænsede Babylons virkninger eller verden udenfor.

    Heri kan der være en lektie for os. Vi kan skabe det sande Zion blandt os ved at begrænse den påvirkning, som Babylon har på os …

    Uanset hvor vi er, uanset hvilken by vi bor i, så kan vi opbygge vores eget Zion med det celestiale riges principper og ved altid at stræbe efter at blive de rene af hjertet …

    Vi behøver ikke at blive som marionetdukker, som styres fra et bestemt sted, tid eller kultur. Vi kan udvise mod og vandre på Herrens stier og følge hans fodspor« (se Liahona, maj 2006, s. 90-93).

Alma 5:57-58;6:3. »Deres navne blev slettet«

Alma 7:10. Jesus bliver født ved Jerusalem

  • Præsident Joseph Fielding Smith forklarede om stedet for Frelserens fødsel, som Alma omtalte:

    »Der er ingen konflikt eller modsigelse i Mormons Bog med nogen som helst af Bibelens optegnede sandheder. En nøje gennemlæsning af det, Alma sagde, viser, at han ikke havde til hensigt at erklære, at Jesus ville blive født i Jerusalem. Alma vidste bedre. Det gjorde Joseph Smith også og de, der var med til at bringe Mormons Bog frem. Havde Alma sagt ›født iJerusalem, som er vore forfædres by‹ havde det gjort en verden til forskel. Så ville vi have sagt, at han tog fejl. Men Alma tog ikke fejl, og det han sagde er sandt.

    I studiematerialet til præstedømmet i 1957, An Approach to the Book of Mormon, i lektion 8, s. 85, siger dr. Hugh Nibley dette om emnet:

    Et af de mest yndede angrebspunkter i Mormons Bog har været udtalelsen i Alma 7:10 om, at Frelseren ville blive født ved Jerusalem, som er vore forfædres land. Her er Jerusalem ikke byen ›i vore forfædres land‹, det er landet. Kristus blev født i en landsby ca. 10 kilometer fra byen Jerusalem, det var ikke i byen, men det var i det, som vi nu ved, at de gamle indbyggere selv betegnede som ›Jerusalems land‹« (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 vol., 1957-1966, 1:174).

  • Både Jerusalem og Betlehem blev kaldt Davids by, hvilket har forårsaget lidt forvirring. Luk 2:11 omtaler Betlehem som Davids by. Alligevel omtaler 2 Sam 5:6-8; 2 Kong 14:20; 1 Krøn 11:4-8 alle Jerusalem som Davids by.

Alma 7:11-12. Vore smerter, trængsler, fristelser, sygdomme og skrøbeligheder

  • Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum skrev om Frelserens kendskab til jordelivets trængsler og vores personlige overtrædelser: »Han kender til det gennem personlig erfaring, for ikke alene led han smerte, trængsel og fristelse af enhver art under hans anden prøvestand, men han påtog sig vore synder såvel som vore smerter, sygdomme og skrøbeligheder (se Alma 7:11-12). Således kendte han – ikke bare som en abstraktion, men rent faktisk ›ifølge kødet‹ – hele den menneskelige lidelse. Han bar vore skrøbeligheder, før vi selv bar dem. Han ved fuldstændigt, hvordan han bistår os. Vi kan ikke fortælle ham noget om smerte, fristelse eller trængsler, han lærte det ›i kødet‹, og hans sejr var total!« (We Will Prove Them Herewith, 1982, s. 46).

Alma 7:12. »Bistå sit folk«

  • Ældste Jeffrey R. Holland forklarede følgende om ordet bistå: »›Bistå‹ bruges ofte i skriften til at beskrive Kristi omsorg for og opmærksomhed på os. Det betyder ›at hjælpe‹ eller ›yde bistand‹. Sikke en storslået måde at beskrive Frelserens dåd på vore vegne. Udover at han kalder på os og beder os om at følge ham, iler han os troligt til undsætning« (»Come unto Me«, CES-foredrag for unge voksne, 2. mar. 1997; se også Stjernen, aug. 1998, s. 44-48).

Alma 7:22-24. Det Melkisedekske Præstedømmes ansvar

  • Alma 7:22-24 indeholder instruktioner til præstedømmebærere og nævner en række egenskaber, de bør besidde for at kunne udøve præstedømmet på passende vis. Denne instruktion ligner den instruktion, der bliver givet til præstedømmebærere i L&P 121:41-42. Disse vers i Alma 7 og L&P 121 hjælper dem, som bærer præstedømmet til at vide, hvordan de kan forøge kraften i deres præstedømme.

    Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum forklarede vigtigheden af at leve retskaffent som præstedømmebærer:

    »Præstedømmet er meget, meget dyrebart for Herren. Han er meget omhyggelig med, hvordan det overdrages og af hvem. Det sker aldrig i hemmelighed.

    Jeg har fortalt, hvordan myndigheden overdrages jer. Kraften, som I modtager, afhænger af, hvad I gør med denne hellige, usynlige gave.

    Jeres myndighed følger af jeres ordination, jeres kraft kommer gennem lydighed og værdighed« (se Den danske Stjerne, apr. 1982, s. 54).

Alma 7:23. »Mådeholdne i alt«

  • Ældste Russell M. Nelson kommenterede den sikkerhed, der følger af mådehold:

    »Mådehold omfatter soberhed og selvbeherskelse i funktion. Den minder os om de pagter, vi har indgået …

    Gentagne gange lærer skrifterne os, at vi skal være ›afholdende i alt‹ (1 Kor 9:25; Alma 7:23; 38:10; L&P 12:8. Mådehold kan beskytte os mod konsekvenserne af udskejelser« (se Stjernen, jan. 1992, s. 70).

Overvej

  • Selv efter han havde set en engel måtte Alma omvende sig, udøve tro på Jesus Kristus og kæmpe hårdt for at opnå sit vidnesbyrd. Hvordan beskrives den proces i Alma 5:45-48 igennem, hvilken Alma fik kundskab om »Sønnen, Faderens Enbårne«?

  • Hvilke ligheder og forskelle kan du se i Almas forkyndelse blandt folket i Zarahemla og folket i Gideon?

  • Hvordan er din forståelse og påskønnelse af forsoningen blevet dybere i dit studium af Alma 7:11-13?

Forslag til opgaver

  • Alma stiller over 40 spørgsmål i kapitel 5. Læs spørgsmålene Alma stillede og udvælg et til besvarelse ved at skrive et afsnit, der omhandler din forståelse og dine følelser eller indsigt i emnet, som ligger til grund for spørgsmålet.

  • Undersøg og find betydningen af de egenskaber, der er nævnt i Alma 7:23, som du ikke er bekendt med.