2 Nefi 28-30

Indledning

Nogle af de temaer og lærdomme, som blev præsenteret i 2 Nefi 26 uddybes i 2 Nefi 28. Nefi redegjorde for nogle af de falske lærdomme og overbevisninger i de sidste dage, og derefter belærer han os om, hvad vi må gøre for at undgå at fare vild. Når du læser 2 Nefi 29 så læg mærke til, hvordan fremkomsten af Mormons Bog og genoprettelsen kan hjælpe os til at undgå falske lærdomme, falske kirker og stolthed i de sidste dage. Find gennem dit studium frem til kendetegn ved Guds pagtsfolk og de velsignelser, der kommer til dem, når de omvender sig og tjener ham i retfærdighed.

Kommentar

2 Nefi 28:1. »Ånden har drevet mig«

Nefi følte sig »drevet« af Ånden til at nedskrive sine profetier om de sidste dage. Drevet betyder at føle sig tvunget til eller at gøre noget af nødvendighed. Der er andre eksempler på at være drevet af Ånden (se 1 Ne 4:10; Alma 14:11; 4 Ne 1:48; L&P 63:64).

2 Nefi 28:2. »Bogen skal være af stor værdi«

Bogen, som omtales i 2 Nefi 28:2, er Mormons Bog, og det er også den bog, Nefi henviser til i 2 Nefi 26-27, 29. Nefi sagde: »Bogen skal være af stor værdi« for os på grund af forholdene i de sidste dage. Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) belærte om, hvordan vi kan påskønne Mormons Bogs store værdi:

»Hver eneste store skribent i Mormons Bog har båret vidnesbyrd om, at han skrev med henblik på fremtidige slægtled …

Hvis nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, på hvilken måde vi skal studere Mormons Bog? Vi må hele tiden spørge os selv: ›Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af dette, der kan hjælpe mig i mit liv på denne tid og dette sted?‹ …

I Mormons Bog lærer vi, hvad vi skal stille op mod forfølgelser og frafald. Vi lærer meget om, hvordan man missionerer. Og i højere grad end noget andet sted ser vi i Mormons Bog farerne ved materialisme og hjertets hengivenhed over for de verdslige ting. Kan nogen tvivle på, at denne bog er bestemt for os, og at vi kan finde stor styrke, stor trøst og stor beskyttelse deri?« (se Stjernen, jan. 1987, s. 4).

2 Nefi 28:6-9.
»Falske og tomme og tåbelige lærdomme«

Nefi fremlagde nogle af de »falske og tomme og tåbelige lærdomme«, som Satan hævder og fortsat vil bruge (2 Ne 28:9). Hvert af disse udsagn, som findes i 2 Nefi 28:6-9 udgør en åndeligt farlig filosofi. Nutidige profeter har redegjort for disse ideer og har talt imod dem:

»Spis, drik og vær lystig, for i morgen dør vi« (v. 7). Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum advarede om denne indstilling:

Jerry Thompson, © IRI

»Den hedonistiske filosofi med at ›spise, drikke og være lystig … [og] Gud vil slå os med nogle få slag‹ (2 Ne 28:8) er et kynisk og hult syn på Gud, sig selv og livet. Gud kan aldrig ›retfærdiggøre, at man begår en lille synd‹ (v. 8). Han er universets Gud, ikke en dommer i aftenvagt, som vi kan tinge og slå en handel af med!

Selvfølgelig er Gud tilgivende! Men han kender vores hjertes hensigt. Han ved også, hvad godt vi kunne have gjort, mens vi udeblev fra tjenesten. I alle tilfælde er det, de andre gør, ingen undskyldning for en discipel af hvem meget er krævet (se Alma 39:4). Desuden er der ganske enkelt ingen smutveje på den lige og snævre sti (se L&P 82:3)« (se Stjernen, jan. 1989, s. 28).

»Gud … vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd« (v. 8). Lære og Pagter er helt tydelig: »For jeg, Herren, kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse; alligevel skal den, der omvender sig og gør Herrens befalinger, blive tilgivet« (L&P 1:31-32).

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum kommenterede på tåbeligheden i at tro, at vi er bedre stillet, fordi vi har erfaret synden: »Tanken om, at man er bedre stillet efter, at man har syndet og omvendt sig er en djævelsk løgn. Er der nogen her, som tror, at det er bedre, at man på egen hånd erfarer, at et vist slag vil brække et ben eller en bestemt kemisk mikstur vil eksplodere og svide huden af? Er vi bedre stillet efter vi har lidt og helet os fra sådanne skader? Jeg tror, at vi alle kan se, at det er bedre at give agt på vise personers advarsler, som kender til virkningen på vores kroppe« (»Sin and Suffering«, Brigham Young University 1989-90 Devotional and Fireside Speeches, 1990, s. 151).

»Lyv lidt« (v. 8). Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) formanede os til at modstå fristelsen til at lyve lidt: »Nefi beskrev således folket på sin tid, som han også beskrev så mange i vor tid. Hvor er det let for os at sige: ›Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende‹ (TA 1:13). Men hvor svært er det ikke for mange at modstå fristelsen til at lyve lidt, snyde lidt, stjæle lidt og bære falskt vidne, når man sladrer om andre. Vær hævet over det … Vær stærk i ærlighedens enkle dyd« (se Stjernen, jan. 1993, s. 50-52).

»Gud [vil] slå os med nogle få slag« (v. 8). Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab talte mod denne forkerte antagelse:

»En vildfarelse er det, som nogle fejlagtigt kalder for ›planlagt omvendelse.‹ Der findes ikke nogen sådan lære i Kirken. Det lyder måske tiltrækkende, men det er en afskyelig og falsk idé. Dens hensigt er at lulle os til at tro, at vi bevidst og overlagt kan overtræde i visheden om, at hurtig omvendelse gør det muligt for os at nyde evangeliets fulde velsignelser, såsom templets velsignelser eller en mission. Sand omvendelse kan være en lang, smertefuld proces. Denne tåbelige lære blev forudset af Nefi:

›Og der skal også være mange, der skal sige: Spis, drik, og vær lystig, men frygt alligevel Gud – han vil retfærdiggøre, at man begår en lille synd; ja, lyv lidt, drag fordel af en anden på grund af hans ord, grav en grav for din næste; det er der intet galt i; og gør alt dette, for i morgen skal vi dø; og dersom vi er skyldige, vil Gud slå os med nogle få slag, og til sidst skal vi blive frelst i Guds rige‹ (2 Ne 28:8).

… Alle vore pagter skal ikke alene modtages gennem ordinancer, men for at være evige, skal de også besegles af forjættelsens Helligånd. Dette guddommelige godkendelsesstempel sættes kun på vore ordinancer og pagter, hvis vi er trofaste. Den falske antagelse om såkaldt ›overlagt omvendelse‹ indebærer et bedrag, men Forjættelsens Helligånd lader sig ikke narre« (se Liahona, jan. 2001, s. 66).

2 Nefi 28:14

Hvilken udfordring møder Kristi ydmyge tilhængere? Hvordan kan vi undgå at blive ofre for den udfordring?

2 Nefi 28:19-22. Djævelens strategier

Da Nefi tidligere redegjorde for den falske lære, som Satan forsøger at fremme, nævnte han også nogle af de strategier, der skal fremme »Djævelens rige« (2 Ne 28:19). Vore profeter og apostle af nyere tid fortsætter med at påpege de taktikker, som Satan benytter sig af. Biskop Richard C. Edgley fra Det Præsiderende Biskopråd advarede os mod de angreb, som modstanderen vitterligt sætter ind mod os:

»Vi har … fået særlige advarsler, når det gælder Satans magt, indflydelse og beslutsomhed. Nefi profeterede for mere end 2.500 år siden om de prøvelser og omvæltninger, der skulle møde jer. I kender alle skriftstedet. Det findes i det 28. kapitel af 2 Nefi: (2 Ne 28:20-21).

Jeg tror på, at dette skriftsted er sandt. Jeg tror, at tiden er kommet. Og jeg tror, at målet er jer. For det meste har Satan gjort sig store bestræbelser på at indføre og sælge sit værdisystem, som er grundlagt på menneskesønnen og ikke på Guds Søn. ›Spis, drik og vær lystig, for i morgen dør vi‹ (2 Ne 28:7) og ›at der ikke findes noget helvede‹ (2 Ne 28:22). Hans værdisystem er baseret på selviskhed, selvdyrkelse og umiddelbar tilfredsstillelse. Således ser vi konstant unge på jeres alder, som træffer katastrofale valg. Vi ser miljøer, som er gennemsyrede af stoffer, sex, alkohol, pornografi, dovenskab og mange andre åndeligt ødelæggende vaner. Men det behøver ikke at gælde jer.

Præsident Gordon B. Hinckley har advaret og tryglet os: ›Jeg vil kraftigt påpege, at I skal afholde jer fra moralsk ugudelighed. I ved, hvad der er rigtigt og forkert. I kan ikke bruge uvidenhed som en undskyldning for uacceptabel adfærd …

Jeg bønfalder jer, mine kære, unge venner, om at undgå en sådan adfærd. Det vil ikke være let. Det kræver selvdisciplin … I har brug for den styrke, som bønnen yder‹ (›Til brødrene i præstedømmet‹, Liahona, nov. 2002, s. 56-59)« (»Becoming You«, CES-foredrag for unge voksne, 3. nov. 2002, s. 4, www.ldsces.org).

»De bliver ophidset til vrede« (2 Ne 28:19). Ældste Marvin J. Ashton (1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum redegjorde for den fare, der ligger i at følge Satans fristelse til at drage fordel af hinanden:

»Det bør ikke komme som en overraskelse, at en af den ondes taktikker i de sidste dage er at oppiske had blandt menneskenes børn. Han elsker at se os kritisere hinanden, gøre nar af eller drage fordel af vores næstes mangler og generelt bare rakke ned på hinanden. Mormons Bog fortæller tydeligt, hvorfra ophavet til al vrede, ondskab, grådighed og had kommer

… Ud fra det vi konstant ser i nyhedsmedierne, ser det ud til, at Satan har held med sit foretagende. Under dække af nyhedsdækning bliver vi nogle gange bestormet med livagtige afbildninger – alt for ofte i farver – af grådighed, pengeafpresning, voldelige seksuelle forbrydelser og tilsvining af konkurrenter inden for forretnings-, sports- eller den politiske verden« (se Stjernen, juli 1992, s. 18-20).

»Andre beroliger han og luller dem ind i kødelig sikkerhed« (2 Ne 28:21). Biskop Richard C. Edgley kommenterede de kødelige lyster, som er så udbredt i dagens verden: »Nefi beskriver Satans salgsteknik som beroligelse, smigren og neddyssen, mens han siger: ›Alt er vel‹ (2 Ne 28:21-22). Blandt de ting, som Satan ønsker, at vi fylder vores pose med, er umoral i alle afskygninger, herunder pornografi, upassende sprog, tøj og adfærd. Men sådanne onde gerninger medfører følelsesmæssige kvaler, tab af åndelighed, tab af selvrespekt og tabte muligheder for en mission eller et tempelægteskab og af og til endda uønsket graviditet. Satan ønsker at binde os ved at lægge narkotika, alkohol, tobak og andre vanedannende ting i vores poser« (se Liahona, jan. 2001, s. 52-53).

»Der [findes ikke] noget helvede … Jeg er ingen djævel, for der findes ingen« (2 Ne 28:22). En af de største løgne nogen sinde er, at der ingen djævel er. Præsident Marion G. Romney (1897-1988) fra Det Første Præsidentskab bekræftede Satans eksistens med dette vidnesbyrd:

»En naturlig følgeslutning af den skadelige fejlantagelse om, at Gud er død, er den ligeså ondartede lære, at der ingen djævel findes. Satan selv er fader til begge disse løgne. At tro på dem, er at give efter for ham. En sådan underkastelse har altid ført og vil altid føre mennesket til fald.

Sidste dages hellige ved, at der findes en Gud. Med samme vished, ved de, at Satan findes, at han er en magtfuld personage af ånd, en ærkefjende af Gud, af mennesket og af al retfærdighed.

Det, at både Gud og djævelen findes, er fuldgyldigt fastslået i skrifterne og gennem menneskelig erfaring« (se Den danske Stjerne, dec. 1971, s. 366).

2 Nefi 28:28-30. »Ve den, der siger … vi har tilstrækkeligt« af skriften

Nefi indikerede, at når Mormons Bog vinder frem og gør de falske læresætninger og filosofier, som nævnes i 2 Nefi 28, til skamme, vil mange mennesker blive »vrede på grund af Guds sandhed« og vil sige »vi behøver ikke mere af Guds ord, for vi har tilstrækkeligt!« (v. 28-29). At hævde, at det fastlåser himlene, underkender behovet for levende profeter og fornægter Helligåndens kraft. Nefi advarede dem, som opfordrer til den indstilling: »Fra dem skal endog blive taget det, de har« (v. 30).

Greg K. Olsen, © 1990 IRI

Profeten Joseph Smith (1805-1844) forklarede manglerne i Bibelen: »Der er givet megen instruktion til mennesket siden tidernes begyndelse, som vi ikke er i besiddelse af endnu … Nogle af vore venner … vover den påstand, at alt, hvad Gud nogensinde har talt til menneskene siden verdens begyndelse, er nedskrevet i Bibelen. Giver det mening for et folk, som aldrig havde tro nok til at nedkalde den mindste lille åbenbaring fra himlen, og for hvem alt det, de har nu, skyldes andre menneskers tro, som levede hundreder og tusinder af år før dem. Giver det mening for dem at udtale sig om, hvor meget Gud har talt, og hvor meget han ikke har talt? … Står det skrevet nogen steder i Bibelen, at han efter at have givet det, som er indeholdt i den, ikke ville tale igen« (History of the Church, 2:18).
At sige at Herren »ikke kan tale« i dag såvel som i fordums tider ville være at lægge begrænsninger på Gud. Præsident James E. Faust forklarede behovet for moderne åbenbaring: »Elsker Gud os mindre end dem, som blev ledt af fordums profeter? Har vi mindre brug for hans vejledning og instruktion? Det taler fornuften ikke for. Er han ligeglad? Har han mistet stemmen? Er han taget på livslang ferie? Sover han? Det ufornuftige i hvert af disse forslag er indlysende« (Den danske Stjerne, okt. 1980, s. 19).

2 Nefi 29:2. Mormons Bog »skal hvisle frem«

Præsident Ezra Taft Benson sagde, at der er brug for, at medlemmer af Kirken aktivt fortæller om genoprettelsens sandheder. Ved at gøre det, bliver vi de »hvislere«, som der tales om i 2 Nefi 29:2-3:

»Vores hovedopgave er at forkynde evangeliet og at gøre det effektivt. Vi har ikke pligt til at besvare enhver indsigelse. På et eller andet tidspunkt møder vi alle sandheden og må tage stilling til den …

Mormons Bog skal bruges som ›et banner for mit folk, som er af Israels hus‹, siger Herren, og dets ord ›skal hvisle frem til jordens ender‹ (2 Ne 29:2). Vi, medlemmer af Kirken og særligt missionærerne, må være dem, der ›hvisle[r]‹ eller fortæller og vidner om Mormons Bog til jordens ender.

Mormons Bog er et storslået banner, vi skal bruge … Mormons Bog er den perfekte finder af den perfekte kontakt. Den indeholder ikke ting, ›som behager verden‹ (1 Ne 6:5) … det er en god si« (se Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 43).
Præsident Gordon B. Hinckley gav følgende eksempel på, hvordan Mormons Bog forandrede et liv for altid:

»Mormons Bog har påvirket millioner mennesker, der bønsomt har læst og overvejet dens budskab. Jeg vil gerne fortælle om et af disse mennesker, som jeg for nylig mødte i Europa.

Han var forretningsmand og havde succes med sine foretagender. På en rejse mødte han to af vore missionærer. De prøvede at få en aftale med ham, så de kunne undervise ham. Han prøvede at afvise dem, men omsider sagde han ja til at lytte. Han godtog lidt lemfældigt, det de havde at sige. Han var overbevist om, at de fortalte sandheden, men det rørte ikke hans hjerte.

Han besluttede sig for at læse Mormons Bog. Han sagde, at han havde været en mand af verden, der aldrig havde haft let til tårer. Men da han læste bogen, løb tårerne ned ad hans kinder. Den gjorde noget ved ham. Han læste den igen og følte det samme. Det der var sindets omvendelse, blev hjertets omvendelse.

Hans liv ændrede sig, hans måde at se tingene på blev anderledes. Han hengav sig til tjeneste for Herren. I dag udfylder han en høj og hellig kaldelse i det værk, han er kommet til at elske« (Stjernen, jan. 1991, s. 54).
Henvis til kortet »Judas træstykke og Josefs træstykke« i tillægget (s. 399).

2 Nefi 29:3. Fremkomsten af yderligere skrifter

Satan prøver at miskreditere Mormons Bog ved at få folk til at afvise den med henvisning til, at al sandhed er indeholdt i Bibelen alene. Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt om dem, der afviser Mormons Bog: »Selvom det kan lyde mærkeligt for nutidens fjender af sandheden, så er deres modstand mod at modtage flere af Herrens ord gennem Mormons Bog et af tidens tegn. Deres modstand, som opsummeres i den kritiske messen: ›En bibel! En bibel! Vi har en bibel, og der kan ikke være nogen anden bibel‹ får denne hårde medfart med fra Herren: ›Du tåbe, som siger: En bibel, vi har en bibel, og vi har ikke brug for nogen anden bibel … Hvorfor murrer I, fordi I skal modtage mere af mit ord?‹ (2 Ne 29)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 719).

2 Nefi 29:6-9

Hvad lærer vi om vor himmelske Fader og hans formål?

2 Nefi 29:7-14. To folkeslags vidnesbyrd

Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) identificerede de to folkeslag, som omtales i 2 Nefi 29:7-8:

»Dette blev gennem profeti sagt til ikke-jøderne i vor tid. Man bør også huske på, at den lov, der blev givet til Israel, var ›at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt,‹ for så vidt de er pålidelige vidner. Her anvender Herren loven på to folkeslag. Hvorfor skulle det ikke være sådan?

Grant Heaton, © 1986 IRI

Hvis Herrens ord skal stadfæstes af to udvalgte vidner, så kan vi udmærket se os om efter to udvalgte nationer, der kan stå som vidner for Jesus Kristus. En sådan nation var Israel i Palæstina, den anden var Israel i Amerika, idet Juda talte fra den gamle verden og Joseph fra den nye verden. I vor tid er disse to vidnesbyrd for Gud og hans sandhed kommet sammen« (Lærdomme om Frelse, komp. Bruce R. McConkie, 3 bd., 1977-1980, 1:239).

2 Nefi 29:12-13. Yderligere optegnelser skal komme frem

Ældste Neal A. Maxwell vidnede om, at der vil komme andre optegnelser, som skal vidne om Jesus Kristus: »Tabte bøger er blandt de skatte, der skal komme frem. Der er nævnt flere end 12 af dem i de nuværende skrifter. Måske Israels tabte stammers optegnelser bliver de mest forbløffende og fyldige (se 2 Ne 29:13). Vi ville ikke engang kende til det forestående tredje vidne om Kristus, hvis det ikke havde været for vores dyrebare Mormons Bog, det andet vidne om Kristus! Dette tredje sæt af hellige optegnelser vil således fuldende en triade af sandhed. Og akkurat som den Gode Hyrde sagde: ›Mit ord skal også blive samlet i ét‹ (v. 14). ›Der skal være én fold og én hyrde‹ (1 Ne 22:25) i en sammensvejsning af alle kristne uddelinger i menneskehedens historie (se L&P 128:18)« (se Stjernen, jan. 1987, s. 47).
Den forestående samling af hellige optegnelser er et stort tema i Mormons Bog. Der undervises i dette koncept i 2 Nefi 29:12-13. Senere eksempler i Mormons Bog omfatter kong Limhi og Ammon, som vender tilbage med den jereditiske optegnelse (se Mosi 22:14; 28:12, 14), kong Limhi og Ammon, der vender tilbage med deres egne optegnelser (se Mosi 7:1-2, 17-33; 8:1, 3-4), og Almas gruppe, der vendte tilbage med deres optegnelser (se Mosi 25:1-6).

2 Nefi 30:7-8. »Jøderne … skal begynde at tro på Kristus«

Ældste Bruce R. McConkie talte om jødernes profeterede omvendelse som skal følge Jesu Kristi andet komme:

»›Og det skal ske, at jøderne, som er spredt, også skal begynde at tro på Kristus, og de skal begynde at samle sig på landets overflade‹ (2 Ne 30:7). Meget af den gamle jødiske bitterhed mod Kristus er forsvundet, der er mange, som nu accepterer ham som en stor lærer, men ikke som Guds Søn. Nogle få har accepteret ham fuldt ud og har tilsluttet sig Kirken tillige med de indsamlede efterkommere af Efraim og hans fæller.

Robert Barrett, © IRI

Men jødernes store omvendelse, deres nations tilbagevenden til sandheden vil ske efter deres Messias’ andet komme. De, som vil udholde denne dag vil midt i alle ulykkerne og sorgen, spørge: ›Hvad er det for sår i dine hænder og dine fødder? Da skal de vide, at jeg er Herren; for jeg vil sige til dem: Disse sår er de sår, hvormed jeg blev såret i mine venners hus. Jeg er den, som blev løftet op. Jeg er Jesus, som blev korsfæstet. Jeg er Guds Søn‹ (L&P 45:51-52; Zak 12:8-14; 13:6)« (Mormon Doctrine, s. 722-723).

2 Nefi 30:11-18

Hvad er nogle af de forhold, som vil kendetegne tusindårsriget?

Overvej

Efter du har læst 2 Nefi 28, hvilke af Satans falske principper og lærdomme, er du så blevet mere opmærksom på?
Hvordan har yderligere skrifter øget din viden om det gengivne evangeliums lære?
På hvilke måder vidner Mormons Bog om, at Herren er hele jordens Gud?

Forslag til opgaver

Lav en liste over så mange falske lærdomme og overbevisninger, som du kan og se forklaring i 2 Nefi 28:2-14. Argumentér mod de falske læresætninger ved at skrive de sande læresætninger ved siden af dem. Find en skriftstedshenvisning, der bekræfter den sande lære.
Forklar ved en familieaften, hvad der er forkert ved at hævde, at man anerkender Bibelen som Guds ord samtidig med, at man fornægter Mormons Bog.