Kapitel 22

Mosija 25-29

Indledning

Mange blandt »den opvoksende slægt« afviste deres fædres vidnesbyrd og foranledigede at nogle af Kirkens medlemmer begik »mange synder« (se Mosi 26:1, 6). Som konsekvens søgte Alma Herrens råd om, hvad han skulle stille op med de medlemmer af Kirken, som brød Guds love. Han bad også om, at hans egen søn »måtte blive bragt til kundskab om sandheden« (se Mosi 27:14). Svarene på begge bønner udgør en værdifuld lære for os i dag. Vi lærer om den måde, hvorpå præstedømmeledere må formane dem, der har begået alvorlige synder og hjælper dem gennem omvendelsesprocessen. Vi ser også behovet for, at hele menneskeheden bliver »født af Gud« i beretningen om Alma den yngre og Mosijas fire sønner. Overvej gennem dit studie, hvordan godtagelse af Jesu Kristi forsoning leder til omvendelse, en total forandring og et stærkt ønske om at arbejde for andres frelse.

Kommentar

Mosija 25-29. Mosi²

• Mosijas Bog er ofte forvirrende på grund af de forskellige handlingsforløb og historiske tilbageblik, som er en del af bogen. Henvis til oversigten »Tilbageblik fra Omni til Mosija« i tillægget (s. 400).

Mosija 25:5-11. Skriftens kraft

• I Mosija 25:5-11, »lod« Mosija skriften læse for folket. Den følgende liste viser den virkning, som skriften havde på folket:

  1. 

     Jerry Thompson, © IRI

     De blev »slået af forundring og forbløffelse« (v. 7).

  2. De blev »fyldt af overordentlig stor glæde« (v. 8).

  3. De følte »sorg« over de mange ihjelslagne (v. 9).

  4. De indså »Guds umiddelbare godhed« (v. 10).

  5. De følte trang til at give »tak til Gud« (v. 10).

  6. Tanken om andres synd fyldte dem med »smerte og kval« (v. 11).

Mosija 26:1-4. Den opvoksende slægt

• Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab understregede behovet for at undervise Kirkens unge om at tro på Gud: »Ingen opgave i Guds rige er vigtigere end at opbygge tro hos ungdommen. Hvert barn i hver generation vælger at tro eller at lade være. Tro er ikke noget, man arver, det er et valg. De, der troede på kong Benjamin, lærte det. Mange af deres børn valgte senere ikke at tro. Skriften giver os en forklaring ›for de ville ikke påkalde Herren deres Gud‹ (Mosi 26:4)« (»Inquire of the Lord«, Remarks at an evening with Elder Neal A. Maxwell, 2. feb. 2001, s. 1, www.ldsces.org).

• Idet han talte til Kirkens unge forklarede ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, hvorfor ældre medlemmer af Kirken vejleder de yngre: »Meget af det, vi gør i denne kirke, er rettet mod jer, som Mormons Bog kalder ›den opvoksende slægt‹ (Mosi 26:1; Alma 5:49). Vi, der allerede har vandret på den del af livets vej, som I er på nu, forsøger at råbe tilbage til jer og fortælle jer noget af det, vi har lært. Vi kommer med opmuntringer. Vi forsøger at advare om faldgruber og farer langs vejen. Hvor det er muligt, forsøger vi at gå sammen med jer og holde jer tæt til os« (se Stjernen, juli 1995, s. 38).

  Mosija 26:1-6

  Hvilke udfordringer var det, at Alma havde med den opvoksende slægt?

Mosija 26:8-12. Hvorfor afviste kong Mosija at dømme Kirkens medlemmer?

• Eftersom kong Mosija (i sin egenskab af både konge og profet) gav Alma myndighed til at etablere kirken over hele landet, virkede det naturligt for Alma at føre de ulydige medlemmer af Kirken frem for kong Mosija for at blive dømt. Kongen, som havde uddelegeret præstedømmemyndigheden til Alma, mente dog, at det var Almas ansvar at tage sig af dem, der havde overtrådt Kirkens love. Mosija holdt sig til at dømme dem, som havde overtrådt landets love.

Mosija 26:20. »Du skal få evigt liv«

• Herren sagde, at Alma ville »få evigt liv« (Mosi 26:20). Profeten Joseph Smith (1805-1844) uddybede den proces, som gør, at man modtager dette løfte: »Efter at et menneske har fået tro på Kristus, omvender sig fra sine synder og modtager den Helligånd (ved håndspålæggelse) … lad ham da blive ved med at ydmyge sig for Gud og hungre og tørste efter retfærdighed og at leve af hvert ord, der udgår af Guds mund, så vil Herren snart sige til ham: Søn, du skal blive ophøjet. Når Herren fuldt ud har prøvet ham og fundet, at manden er opsat på at tjene ham i alle ting, så vil den mand finde, at hans kaldelse og udvælgelse er gjort sikker, så vil det være hans privilegium at modtage den anden Talsmand, som Herren har lovet de hellige, som det står i Johannes’ vidnesbyrd« (Joseph Smiths lærdomme, s. 177).

Mosija 26:24-28. At kende Herren

• Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvordan vi kan lære Herren at kende: »Vi kan vælge at lære Herren at kende ved at læse i skrifterne hver dag, ved at kommunikere med ham i hyppig bøn – mindst morgen og aften og i svære stunder, hver time eller mere, dersom det behøves, og ved at holde hans bud. Husk: ›Deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: Jeg kender ham, men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham‹ (1 Joh 2:3-5)« (Finding Peace in Our Lives, 1995, s.74).

Mosija 26:29-30. Bekendelse af synd

• Bekendelse af synd er en påkrævet del af omvendelsesprocessen. Herren har sagt. »Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43). I Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2004, læser vi følgende beskrivelse:

  »Bekendelse. ›Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed‹ (Ordsp 28:13). En villighed til at fortælle alt til din himmelske Fader om det, som du har gjort, er afgørende for tilgivelse. Knæl ned for ham i ydmyg bøn og erkend dine synder. Tilstå din skam og skyld og bønfald ham om hjælp.

  Alvorlige overtrædelser, såsom overtrædelser af kyskhedsloven, kan bringe dit medlemskab af Kirken i fare. Du må derfor bekende disse synder både for Herren og hans repræsentanter i Kirken. Det sker under din biskops eller grenpræsidents omsorg og muligvis din stavs- eller missionspræsident, som tjener som vogtere og dommere i Kirken. Selv om det kun er Herren, som kan tilgive synder, så spiller disse præstedømmeledere en afgørende rolle i omvendelsens proces. De vil bevare din bekendelse fortrolig og hjælpe dig gennem omvendelsens proces. Vær fuldstændig ærlig over for dem. Hvis du kun delvist bekender og kun nævner nogle mindre fejl, så vil du ikke være i stand til at løse en mere alvorlig uerkendt overtrædelse. Jo hurtigere du begynder denne proces, jo hurtigere vil du finde den fred og glæde, som kommer med tilgivelsens mirakel« (2004, s. 114).

  Mosija 26:31

  Hvad er konsekvensen af at nægte at tilgive andre, som har gjort os fortræd?

Mosija 26:32-36. »Deres navne blev slettet«

• Ordet »slettet« i Mosija 26:36 betyder, at de blev udelukket af Kirken. Når et medlem af Kirken erkender en alvorlig synd, må Herrens tjenere tage de fornødne skridt for at hjælpe synderen til omvendelse. Sommetider kan dette omfatte formel eller uformel kirkedisciplinering. Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:

  »Kirkedisciplinering ansporer medlemmer til at holde Guds bud. Alene det at det findes … understreger alvoren og tydeliggør betydningen af Guds befalinger. Det er ekstremt vigtigt i et ellers eftergivende samfund …

  Hyrden har et ansvar for at vogte flokken … Det ansvar kan indebære at formene ham (synderen) de helliges fællesskab eller endog afbryde medlemskabet. Jesus sagde: ›Hvis han ikke omvender sig, skal han ikke regnes blandt mit folk, for at han ikke skal tilintetgøre mit folk; for se, jeg kender mine får, og de er talte‹ (3 Ne 18:31; se også Mosi 26:34-36)« (The Lord’s Way, 1991, s. 216, 227).

• Præsident James E. Faust (1920-2007) fra Det Første Præsidentskab talte om de overtrædelser, der berettiger kirkedisciplinering:

  »Kirkedisciplinering begrænser sig ikke blot til seksuelle synder, men omfatter også andre handlinger, der er i modstrid med Herrens lov og Kirkens orden, såsom mord, abort, indbrud, tyveri, bedrageri og anden uærlighed, forsætlig ulydighed mod Kirkens regler og retningslinjer, støtter eller praktiserer flerkoneri, apostasi eller anden ukristelig opførsel, herunder trods eller latterliggørelse af Herrens salvede …

  »Blandt de aktiviteter, der anses for apostasi i Kirken regnes, når medlemmer ›(1) gentagne gange åbenlyst og bevidst i offentlighed handler imod Kirken eller dens ledere; (2) fortsætter med at undervise i lærdomme, som om de var Kirkens lærdomme, men ikke er det, på trods af at være blevet irettesat af deres biskop eller højere kirkemyndighed; eller (3) fortsætter med at følge frafaldne sekters lærdomme (som fx de sekter, der taler for flerkoneri) efter at være blevet irettesat af deres biskop eller højere kirkemyndighed‹ (Instruktionshåndbog for Kirkens ledere, 1989, s. 10-3)« (se Stjernen, jan. 1994, s. 36).

• I 1985 kom Det Første Præsidentskab med en opfordring til alle om at vende tilbage, hvilket minder os om den pligt, vi har over for dem, hvis navn er blevet »slettet.«

  »Vi er opmærksomme på nogle, der er inaktive, på andre, der er blevet kritiske og tilbøjelige til at finde fejl, og på de, der er blevet udelukket af fællesskabet eller Kirken på grund af alvorlige overtrædelser.

  Mod alle dem rækker vi ud i kærlighed. Vi er ivrige efter at tilgive i den ånd, som han der sagde: ›Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, men af jer forlanges det, at I tilgiver alle mennesker‹ (L&P 64:10).

  Vi opfordrer Kirkens medlemmer til at tilgive dem, som har gjort dem fortræd. Til dem, som ikke længere er aktive, og som er blevet kritiske siger vi: ›Kom tilbage. Kom tilbage og spis fra Herrens bord, og nyd igen de helliges fællesskabs søde og mættende frugter.‹

  Vi tror, at mange har længtes efter at vende tilbage, men føler det er pinligt at gøre det. Vi forsikrer jer om, at I vil finde åbne arme, der tager imod jer, og hænder villige til at bistå jer« (Ezra Taft Benson, Gordon B. Hinckley, and Thomas S. Monson, »An Invitation to Come Back«, Church News, 22. dec. 1985, s. 3).

Mosija 27:14. En Herrens engel

• En af en engels roller er at kalde de ugudelige til omvendelse (se Moro 7:29, 31). Bemærk at englen ikke kom til Alma og Mosijas fire sønner på grund af deres retskaffenhed, men fordi »hans tjeneres bønner må[tte] blive besvaret i forhold til deres tro« (Mosi 27:14).

• Engles betjening må ske i henhold til Guds vilje og forekommer ikke, når anmoderen finder det godt. Idet han talte om en mand, som havde bedt om englebesøg, sagde præsident Wilford Woodruff (1807-1898):

  »Jeg sagde til ham, at om han så bad i tusind år til Israels Gud om den gave, så ville han ikke få den, medmindre Herren havde en grund til at sende en engel til ham. Jeg fortalte, at Herren aldrig havde og aldrig ville sende en engel til nogen alene for at tilfredsstille et menneskes ønske om at se en engel. Dersom Herren sender en engel til nogen, så sender han den for at udføre et værk, som udelukkende kan udføres gennem englebetjening. Jeg sagde, at det var sådan, jeg så på sagen. Herren har sendt engle til menneskene siden jordens skabelse på forskellige tidspunkter, men altid med et budskab eller noget at gøre, som ikke kunne blive gjort på anden vis. Jeg gennemgik, hvornår engle havde vist sig for mennesker, med ham. Selvfølgelig omtalte jeg den engel, som besøgte Joseph Smith. Johannes Åbenbareren sagde, at i de sidste dage ville en engel flyve midt oppe under himlen med et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden. Grunden til, at det var påkrævet, at en engel skulle gøre dette var, at evangeliet ikke var på jorden. Evangeliet og præstedømmet var blevet taget væk fra menneskene. Derfor var Gud nødt til at gengive det.

  Som jeg altid har sagt, og som jeg siger til jer igen, så er Helligånden, hvad enhver Guds hellig har brug for. Det er langt vigtigere for et menneske at have den gave, end at modtage englebetjening, medmindre det er nødvendigt, at en engel belærer et menneske om noget, som vedkommende ellers ikke ville have lært« (»The Administration of Angels«, i Brian H. Stuy, komp. Collected Discourses, 5 vol., 1987-1992, 5:233).

  Mosija 27:14

  Hvordan kan retskafne forældre påvirke vildfarne børn?

Mosija 27:22-23. Betjening af dem, der er faret vild

• Noget af det vigtigste Gud fordrer af dem, han har kaldet til at tjene, er, at de hjælper dem, der er faret vild, tilbage til folden. Mens han tjente i De Halvfjerds udtrykte ældste Theodore M. Burton (1907-1989) sine følelser om dette hellige værk: »Man har spurgt mig: ›Er det ikke deprimerende at gennemgå de synder og overtrædelser, som har bragt folk i vanskeligheder? Det ville det være, hvis jeg skulle lede efter synder og overtrædelser. Men jeg arbejder med mennesker, som omvender sig. Det er Guds sønner og døtre, som har begået nogle fejl, nogle af dem meget alvorlige. Men de er ikke syndere. De var syndere tidligere, men har gennem bitter erfaring oplevet den hjertesorg, som følger af at være ulydig mod Guds love. Nu er de ikke syndere mere. De er Guds omvendte børn, som ønsker at vende tilbage til ham og stræber efter det. De har begået fejl og har betalt for dem. Nu søger de forståelse, kærlighed og accept« (se Stjernen, jan. 1986, s. 49).

Mosija 27:25. Født på ny

• Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) mindede os om noget, der er vigtigt at huske, når vi stræber efter at blive født på ny og blive vor Frelser, Jesus Kristus lig:

  »Vi må passe på ikke at blive mismodige og miste håbet, når vi forsøger at blive mere og mere som Gud. Det er en livslang proces at blive som Kristus, og udviklingen og forandringerne kommer ofte så langsomt, at det næsten ikke kan mærkes. Skrifterne rummer storslåede beretninger om mennesker, hvis liv ændrede sig drastisk på et øjeblik: Alma den yngre, Saulus på vej til Damaskus, Enosh, der beder hele natten, og kong Lamoni. Sådanne fantastiske eksempler på kraften til at ændre selv mennesker, som var fanget i synd, giver os tillid til, at forsoningen kan nå ud til alle, selv der, hvor det ser mest håbløst ud.

  Men vi må være forsigtige, når vi taler om sådanne betydningsfulde eksempler. Selv om de er ægte og stærke, så er de undtagelser, som bekræfter reglen. For hver gang der er én Paulus, én Enosh og én kong Lamoni, er der hundrede tusinder mennesker, for hvem omvendelsesprocessen er meget mere udefinerlig, langt mere umærkelig. Dag for dag kommer de Herren nærmere, uden at de rigtigt kan se, at de opbygger et guddommeligt liv. De lever stille som gode, hjælpsomme og pligtopfyldende mennesker. De er som lamanitterne, som Herren sagde var ›[døbt] med ild og med Helligånden … og de vidste det ikke‹ (3 Ne 9:20; fremhævelse tilføjet)« (se »En mægtig forandring i hjertet«, Stjernen, mar. 1990, s. 5).

• For yderligere oplysninger omkring emnet at blive født på ny og oplevelsen af en mægtig forandring i hjertet, henvises til kommentaren til Mosija 5:2 (se s. 138), Alma 5:12-14 (se s.  og Alma 36:17-21 (se s. 226).

• Ældste Dallin H. Oaks uddybede betydningen af at blive født på ny:

  »Spørgsmålet om, hvorvidt en person er blevet frelst, formuleres undertiden med, om denne person er blevet ›født på ny‹. At blive ›født på ny‹ er en velkendt vending i Bibelen og Mormons Bog. Som tidligere nævnt belærte Jesus om, at medmindre man er ›født på ny‹ (Joh 3:3) af vand og ånd, kan man ikke komme ind i Guds rige (se Joh 3:5). Mormons Bog indeholder mange belæringer om nødvendigheden af a være ›født på ny‹ eller ›født af Gud‹ (Mosi 27:25; se v. 24-26; Alma 36:24, 26; Moses 6:59). Som vi forstår disse skriftsteder, er vores svar på, hvorvidt vi er blevet født på ny, helt klart ›ja‹. Vi blev født på ny, da vi indgik et pagtsforhold med vor Frelser ved at blive født af vand og ånd samt ved at påtage os Jesu Kristi navn. Vi kan forny denne genfødsel hver sabbatsdag, når vi nyder nadveren.

  Sidste dages hellige bekræfter, at de, der er blevet født på ny på denne måde, er åndeligt fødte sønner og døtre af Jesus Kristus (se Mosi 5:7; 15:9-13; 27:25). Ikke desto mindre må vi for at opnå de tiltænkte velsignelser ved denne genfødte tilstand stadig overholde vore pagter og holde ud til enden. I mellemtiden er vi gennem Guds nåde blevet født på ny som nye skabninger med en ny åndelig herkomst og med udsigt til en storslået arv« (se Stjernen, juli 1998, s. 64).

Mosija 27:28. Efter megen trængslen kommer velsignelsen

• Til trods for at Alma den yngre havde været igennem mange prøvelser, så var resultatet af hans omvendelse en udsøgt og overvældende glæde (se Alma 36:21). Følgende oversigt viser virkningen af Almas omvendelse:

  Før	Efter
  »Kødelige og faldne … vil … blive forstødt« (Mosi 27:25-27; Alma 36:11)	Forløst af Gud, »født af Ånden« (Mosi 27:24-25; Alma 36:23)
  »Vadet gennem megen trængsel« (Mosi 27:28)	Revet »ud af en evigtvarende brænden« (Mosi 27:28)
  I »bitterheds galde og syndens bånd« (Mosi 27:29)	Forløst fra »bitterheds galde og syndens bånd« (Mosi 27:29)
  »I den mørkeste afgrund« (Mosi 27:29)	Se »Guds forunderlige lys« (Mosi 27:29)
  »Martret af evig pinsel« (Mosi 27:29)	Sjælen »smertes ikke mere« (Mosi 27:29)
  »Revet op ved erindringen« om sine mange synder (Alma 36:17)	Ikke mere »revet op ved erindringen« om sine synder (Alma 36:19)
  Følte overordentlig stor smerte (Alma 36:20-21)	Følte overordentlig stor glæde (Alma 36:20-21)
  Sjælen martredes ved tanken om at være i Guds nærhed (Alma 36:14-15)	Sjælen længtes efter Guds nærhed (Alma 36:22)

  Taget fra Mormons Bog, lærerens hæfte, 1999, s. 92.

• Ældste Jeffrey R. Holland forklarede, at vi må indse, at prisen for synd er høj, og selv om omvendelse kan være svær, vil slutresultatet altid være langt mere værd end det kostede:

  »Vi lærer at omvendelse er en meget smertelig proces. Alma indrømmer, selv om han vadede gennem ›megen trængsel og omvendt[e sig] næsten til døde‹, så blev han martret af ›en evigtvarende brænden.‹ Han sagde: ›Jeg var i den mørkeste afgrund.‹ ›Min sjæl blev martret af evig pinsel‹ (Mosi 27:28-29) …

  I tre tilsyneladende endeløse dage og nætter blev han plaget ›med en fordømt sjæls smerter‹ (Alma 36:16), en smerte der var så dyb, at han fysisk var sat ude af spillet, og åndeligt blev han martret af det, der syntes at være hans endelige skæbne. Ingen bør tro at tilgivelsens gave fuldt ud opleves uden en betydelig indsats fra den tilgivnes side. Ingen bør være så tåbelig at synde villigt eller tankeløst, fordi de tænker, at det er let at opnå tilgivelse.

  Omvendelse må indebære lidelse og sorg. Enhver, der måtte tro anderledes, har ikke læst om den unge Almas liv eller har prøvet personlig omvendelse. I omvendelsesprocessen får vi en lille smag af den lidelse, vi må udholde, dersom vi ikke vender os bort fra det onde. Den smerte er, om end den kun er midlertidig for den omvendte, den bitreste kalk. Ingen mand eller kvinde bør være så tåbelig at tro, at der kan sippes lidt af den uden følger …

  Vi lærer, at når omvendelsen er fuldført, vil vi blive født på ny og for altid efterlade vores gamle jeg. For mig er der ingen af de mange forsøg på at belære om omvendelse, der kommer mere til kort, end den velmente antydning af, at ›selv om man har trukket et søm ud af en træpæl, så vil der altid være et hul i pælen.‹ Vi ved, at omvendelse (eller udtrækning af sømmet) kan være en meget lang, smertefuld og svær opgave. Og desværre er der nogle, som aldrig vil føle sig tilskyndet til det. Vi ved endda, at der er meget få synder, hvorfra det ikke er muligt at omvende sig. Men hvor omvendelse er mulig, og dens krav er fulgt og opfyldt, så vil der ikke ›være noget hul i pælen‹ af den simple årsag, at det ikke længere vil være den samme pæl. Det er en ny pæl. Vi kan begynde forfra, fuldstændig rene, med en ny vilje og en ny måde at leve på« (However Long and Hard the Road, 1985, s. 83-84).

  Mosija 28:3-4

  Hvordan påvirkede Mosijas sønners omvendelse deres ønske om at være missionærer?

Mosija 28:3. »Frelse skulle blive kundgjort for enhver skabning«

• Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) beskrev, hvordan ønsket om at forkynde evangeliet er en naturlig del af personlig omvendelse:

  »Der er eksemplet med Mosijas fire sønner – Ammon, Aron, Omner og Himni – som gennem forsoningen modtog tilgivelse for deres synder, og derefter arbejdede mange år blandt lamanitterne på at føre dem til Kristus. Vi læser, at de ikke kunne bære tanken om, at en eneste sjæl skulle gå tabt (se Mosi 28:3) …

  En god indikator for ens personlige omvendelse er ønsket om at fortælle andre om evangeliet. Af denne grund har Herren givet ethvert medlem af Kirken pligt til at være missionær« (The Teachings of Howard W. Hunter, ed. Clyde J. Williams, 1997, s. 249).

• Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum foreslog en effektiv måde, som Kirkens medlemmer kan dele evangeliet på i dag: »Nøglen til succes i medlemsmissionering er at udøve tro. En måde at udvise jeres tro på Herren og hans løfter på er ved under bøn at sætte en dato for, hvornår I vil have forberedt en person til at møde missionærerne. Jeg har modtaget hundredvis af breve fra medlemmer, som har udøvet deres tro på denne enkle måde. Selv om familien ikke havde nogen i tankerne, som de kunne fortælle om evangeliet, satte de en dato, bad og talte så med mange flere mennesker. Herren er den gode hyrde, og han kender sine får, som er blevet forberedt til at høre hans røst. Han vil vejlede os, når vi søger hans guddommelige hjælp til at fortælle om hans evangelium« (Liahona, maj 2006, s. 86).

  

Mosija 28:11-20. Den jereditiske optegnelse og seerstenene

• Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) talte om Mosijas brug af stenene til oversættelse af den jereditiske optegnelse:

  »Limhis folk havde en optegnelse med til Mosija ›… indgraveret på plader af malm‹ (Mosi 21:27), som Mosija oversatte ved hjælp ›af de to sten, der var fastgjort i de to indfatninger på en bue‹ …

  Joseph Smith modtog sammen med brystpladerne og pladerne til Mormons Bog den Urim og Tummim, som blev gemt af Moroni for senere at komme frem i de sidste dage, som et middel ved hvilket disse gamle optegnelser kunne oversættes, den samme Urim og Tummim der blev givet Jereds bror« (L&P 17:1 (Answers to Gospel Questions, komp. Joseph Fielding Smith jun., 5 vol., 1957 1966, 1:161 162).

Mosija 29:26-27. Faren for, at flertallet vælger »det, der ikke er ret«

• Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum advarede mod, at vi bliver ligegyldige over for ugudeligheden i samfundet, fordi ødelæggelse venter de folkeslag, som vælger uretfærdighed:

  »I forbindelse med menneskers adfærd gælder det, at når det, der engang udgjorde en mindre del af folkets røst, bliver til den dominerende stemme, så følger Guds straffedomme og konsekvenserne af tåbelig selviskhed (se Mosi 29:26-27).

  Kulturelt forfald fremskyndes, når grupper med selviske særinteresser i samfundet bliver ligegyldige over for almene værdier, som engang blev holdt i hævd. Dette skred fremmes af de ligegyldige eller livsnyderne, mens samfundet omhyggeligt ledes ned til helvede (se 2 Ne 28:21). Der er nogle, som ikke tager del i dette skred, men som dog ser passivt til, hvor de tidligere ville have søgt at dæmme op for det, som er deres ret …

  Vi har faktisk en forpligtelse til at holde øje med de afslørende tegn på forfald i samfundet …

  Både ledere og borgere er ansvarlige for det, der sker under et kulturelt forfald. Set i historiens lys er det let at kritisere dårlige ledere, men vi bør ikke lade deres tilhængere gå fri. Ellers vil de i deres rationalisering af deres degeneration hævde, at de blot adlød ordrer, mens lederne blot udstedte ordrer! Men der kræves så meget mere af borgere i et demokratisk samfund, hvori den individuelle karakter betyder så meget hos både ledere og borgere« (se Liahona, juli 1999, s. 27).

• Præsident Boyd K. Packer talte også om tidens tendens til forvrænget tolerance:

  »Tolerancens dyd er blevet forvrænget og løftet til en ophøjet position, at den betragtes på lige fod med eller som mere dyrebar end moral. Det er en ting at være tolerant, eller endog tilgivende over for enkeltpersoner. Det er en ganske anden sag kollektivt at lovgive og lovliggøre for at beskytte umoralsk adfærd, som kan svække eller endog ødelægge familien.

  Det er en farefuld fælde, når tolerancen tages så vidt som til at beskytte rettigheder for dem, hvis adfærd sætter familien i fare og skader rettighederne for størstedelen af folket. Vi kommer faretruende nær på de tilstande, som profeten Mosija beskrev (i Mosi 29:26-27)« (»Children of God«, BYU Women’s Conference, 5. maj 2006, s. 6).

Mosija 29:41-44. Dommernes regeringstid

• Skiftet i regeringsformen, som kong Mosija foranledigede, var så markant, at nefitterne fra den tid og frem til Kristi fødsel (se 3 Ne 2:8) begyndte at regne deres tid fra begyndelsen af dommernes regering. Tidligere havde nefitterne baseret deres tidsangivelse fra det år, hvor Lehi forlod Jerusalem.

Overvej

• Hvad tror du det er, der motiverer mennesker, som helt har omvendt sig, til at forkynde evangeliet for andre?

• Hvorfor mener du, at det er vigtigt at føre optegnelser i vores familie og i Kirken?

Forslag til opgaver

• Meld dig frivilligt til at give en lektion til familieaften om Alma den yngres og Mosijas sønners omvendelse, som beskrevet i Mosija 27-28. Tilskynd dem, som du underviser, til at anvende de principper, som Alma og Mosijas sønner viste, og som vi læser om i Mosija 27:32-36; 28:3.

• Skriv et særligt afsnit i din dagbog, som beskriver den ›forandring i hjertet‹, du har oplevet i forbindelse med udviklingen af dit vidnesbyrd.