Institut
Kapitel 38: Helaman 13-16

Kapitel 38

Helaman 13-16

Indledning

Lamanitten Samuel prædiker fra murenJesu Kristi evangelium tilbyder alle mennesker en mulighed for at ændre sig. Gennem det meste af Mormons Bog havde lamanitternes »handlinger bestandigt … været onde« men takket være »nefitternes forkyndelse« (Hel 15:4) havde de »for størstedelens vedkommende« modtaget evangeliet (Hel 6:1) og oplevet en mægtig forandring i hjertet. Her i Helamans Bog ser man tydeligt, at rollerne er blevet byttet om – et folk, der før var blevet undervist, blev nu underviserne. Mange nefitter var derimod blevet stolte og ignorerede deres egne profeter, så Herren sendte en lamanitisk profet for at kalde dem til omvendelse og forberede dem på Herrens komme. Hold øje med den respons, som nefitterne viser både kollektivt og individuelt på Herrens lamanitiske sendebud. Samuels ord var vigtige nok til, at Frelseren selv fremhævede dem under sit besøg i Amerika og vidnede om, at de alle var blevet opfyldt (se 3 Ne 23:9-13).

Kommentar

Helaman 13:3. »Hvad der blev ham indgivet i hjertet«

  • Samuel, som var profet, besluttede ikke selv, hvad han skulle forkynde for nefitterne. I Helaman 13:3 læser vi, at han forkyndte, »hvad der blev ham indgivet i hjertet.« Omkring denne åbenbaringsproces har præsident Boyd K. Packer præsident for De Tolv Apostles Kvorum beskrevet, hvordan Herrens røst ofte kommer:

    »Åbenbaring kommer som ord, vi føler mere end hører. Nefi fortalte sine ugudelige brødre, som blev besøgt af en engel: ›I havde ikke længere evnen til at føle, så I kan ikke føle hans ord‹ (1 Ne 17:45; fremhævelse tilføjet).

    Skrifterne er fulde af vendinger som disse: ›Sløret blev borttaget fra vort sind, og vor forstands øjne blev åbnet‹ (L&P 110:1), ›jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte‹ (L&P 8:2), ›jeg oplyste dit sind‹ (L&P 6:15) eller ›udtal de tanker, som jeg vil indgive jer i hjertet‹ (L&P 100:5). Der er hundredvis af vers, der belærer om åbenbaring« (Stjernen, jan. 1995, s. 59).

Helaman 13:11-16. Reddet på grund af nogle få retfærdige

  • Der har været gange, hvor de ugudelige er blevet reddet fra forfærdelig ødelæggelse, fordi der lever nogle retfærdige mennesker blandt dem. De ugudelige mennesker i Zarahemla kunne takke de retfærdige for, at de ikke blev udryddet, men det vidste de selvfølgelig ikke. På få år mistede Zarahemla denne stille og upåskønnede beskyttelse, og Samuels ord gik i opfyldelse (se 3 Ne 9:3). Selv Sodoma og Gomorra kunne være blevet reddet, hvis der havde boet blot 10 retskafne mennesker der (se Mos 18:23-33).

    Måden, vi lever på, gør vitterlig en forskel. De fås personlige retskaffenhed kan blive en stor velsignelse for andre, især dem i vores familie og lokalsamfund.

Helaman 13:19-22. Rigdom og åndelighed

  • Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev forholdet mellem materialisme og åndelighed:

    »Materialismen, som prioriterer de materielle behov og formål først, er klart det modsatte af åndelighed. Frelseren har lært os, at vi ikke bør samle os ›skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler‹ (Matt 6:19). Vi bør samle skatte i himlen: ›For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være‹ (Matt 6:21) …

    I sig selv er der intet ondt i penge. Den barmhjertige samaritaner brugte den samme møntsort til at tjene sit medmenneske, som Judas brugte til at forråde Mesteren. Det er kærlighed til penge, der ›er roden til alt ondt‹ (1 Tim 6:10; fremhævelse tilføjet). Den afgørende forskel er, hvor megen åndelighed vi udøver i synspunkter, skøn og håndtering af denne verdens ting og vore erfaringer i den.

    Hvis vi tillader, at penge bliver tilbedt eller prioriteret højt, kan de gøre os selviske og stolte og ›opblæste med hensyn til verdens tomme ting‹ (Alma 5:37). Hvis de derimod bruges til at opfylde vore forpligtelser og til at betale tiende og offerydelser, kan penge være et tegn på retskaffenhed og udvikle uselviskhed. Den åndeligt oplyste brug af midler kan forberede os til den celestiale herligheds højere lov« (se Stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 48).

Helaman 13:23-29. At følge den levende profet

  • Præsident Thomas S. Monson og andre generalautoriteter ved en generalkonferenceÆldste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum belærte os om vigtigheden af at følge de levende profeter og apostle: »Mine kære brødre og søstre, læg mærke til det, som Kirkens ledere har belært om … Anvend disse lærdomme, for de vil hjælpe jer og jeres familier. Lad os alle uanset vores familieforhold bringe profeternes og apostlenes lærdomme ind i vores hjem, så de kan styrke vores forhold til hinanden og til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus. Jeg lover jer i Herrens navn, at hvis I ikke blot lytter med jeres ører, men også med jeres hjerte, så vil Helligånden åbenbare sandheden af de budskaber, som bliver givet af Kirkens præsident, hans rådgivere, apostlene og andre ledere i Kirken. Ånden vil tilskynde jer til at vide, hvad I skal gøre som enkeltpersoner og som familier for at følge vores råd, så jeres vidnesbyrd kan styrkes, og så I kan opleve fred og glæde« (Liahona, juli 2001, s. 82).

Helaman 13:38. Uretfærdighed er i modstrid med lykkens beskaffenhed

  • Samuel advarede nefitterne om, at de havde søgt efter lykke gennem misgerninger, hvilket er i modstrid med lykkens beskaffenhed. Idet ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum talte om dette problem, og hvordan man opnår sand lykke, pointerede han, at lykke kun kommer gennem retfærdighed.

    »Har I bemærket, hvordan Satan prøver at fange tankerne og følelserne med blinkende billeder, høj musik og overvældende stimulering af alle fysiske sanser? Han stræber flittigt efter at fylde livet med oplevelser, underholdning og stimulation, så man ikke overvejer konsekvenserne ved hans fristende invitationer. Tænk over det. Nogle bliver fristet til at bryde Guds mest grundlæggende bud, fordi forførende handlinger skildres som noget acceptabelt. De bliver fremstillet som tiltrækkende, endog ønskværdige. Der ser ikke ud til at være nogle alvorlige konsekvenser, men tilsyneladende varig glæde og lykke. Men indse, at disse opførelser er styret af manuskripter og skuespillere. Resultatet af de trufne beslutninger er manipuleret til at blive det, som produceren ønsker.

    Sådan er livet ikke. Ja, handlefrihed gør det muligt for jer at vælge, hvad I vil, men I kan ikke kontrollere resultatet af disse valg. I modsætning til de falske menneskeskabte værker, bestemmer vor Fader i himlen konsekvenserne af jeres valg. Lydighed vil resultere i lykke, hvilket krænkelse af hans bud ikke vil« (Liahona, maj 2004, s. 102).

Helaman 14. Samuels profeti om Frelserens komme

Helaman 14:11. »At I også kan kende betingelserne for omvendelse«

  • Ældste Richard G. Scott belærte om betingelserne for omvendelse:

    »I Tilgivelsens mirakel giver Spencer W. Kimball en fremragende vejledning til tilgivelse gennem omvendelse. Den har hjulpet mange til at finde tilbage. Han nævner fem væsentlige elementer i omvendelse:

    Sorg for synd. Studér og overvej for at afgøre, hvor alvorlig Herren anser din synd for at være. Det vil medføre en lægende sorg og anger. Det vil medføre et oprigtigt ønske om forandring og villighed til at underkaste sig ethvert krav for tilgivelse …

    Aflæggelse af synd. Dette er en ufravigelig, permanent beslutning om ikke at gentage overtrædelsen. Ved at holde fast ved denne beslutning behøver vi aldrig at smage syndens bitre eftersmag igen …

    Bekendelse af synd. Man skal altid bekende sine synder for Herren. Hvis det er alvorlige synder som umoralitet, skal de også bekendes til en biskop eller stavspræsident. Prøv at forstå, at bekendelse ikke er omvendelse. Det er et nødvendigt skridt, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Delvis bekendelse ved at nævne mindre synder vil ikke hjælpe dig med at løse en mere alvorlig og skjult overtrædelse …

    Kompensation for synd. Man må så vidt muligt genoprette alt, hvad der er stjålet, beskadiget eller besmittet. Villig kompensation er et konkret tegn for Herren på, at man har besluttet sig for at gøre alt i sin magt for at omvende sig.

    Lydighed over for alle befalingerne. Fuld lydighed bringer hele evangeliets fylde ind i dit liv med styrke til at fokusere på aflæggelse af bestemte synder. Det omfatter meget, som du måske ikke indledningsvis betragter som en del af omvendelse, såsom at overvære møder, betale tiende, tjene og tilgive andre …

    Jesus Kristus forsvarer en kvinde, som er grebet i hor

    Paul Gustave Dore

    Jeg vil gerne tilføje et sjette trin: Anerkendelse af Frelseren. Af alle de nødvendige skridt i omvendelsen vidner jeg om, at det vigtigste for dig er at have en overbevisning om, at tilgivelse kommer på grund af Forløseren. Det er afgørende at vide, at du kun kan blive tilgivet på hans betingelser« (se Stjernen, juli 1995, s. 77-78).

  • Udover de vigtige elementer, som præsident Kimball og ældste Scott belærte om, må omvendelse også indebære ændring. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »For det andet må vi ændre alt, hvad vi kan ændre, som kan være en del af problemet … Vi takker vor Fader i himlen for, at vi har mulighed for at ændre os, vi takker Jesus for, at vi kan ændre os, og i yderste konsekvens kan vi kun gøre det med deres guddommelige hjælp. Det er bestemt ikke alt, hvad vi kæmper med, der er et resultat af vore handlinger. Ofte er det et resultat af andres handlinger, eller blot det jordiske livs tildragelser. Men alt, hvad vi kan ændre, bør vi ændre, og resten må vi tilgive. På denne måde bliver vores adgang til Frelserens forsoning så let, som vi med vore ufuldkommenheder kan gøre den. Han vil tage det derfra« (se Liahona, maj 2006, s. 70).

Helaman 14:11-12. Samuels formål med at forkynde

  • I Helaman 14:11-12 nævner profeten Samuel fire sandheder, som han ønsker, at folket skal vide:

    Kend til Guds straffedomme

    Kend til betingelserne for omvendelse

    Kend til Jesu Kristi komme

    Kend tegnene på hans komme

Helaman 14:15-19. Forsoningen overvinder døden

  • Lamanitten Samuel beskrev forskellen på fysisk død, den første åndelige død og den anden åndelige død – såvel som hvordan Frelserens forsoning hjælper os til at overvinde disse tre former for død.

    Fysisk død. Ældste Earl C. Tingey fra De Halvfjerds’ Præsidium definerede fysisk død, og hvem der ville opleve den: »Den fysiske død er adskillelsen mellem det fysiske legeme og ånden. På grund af Adams fald skal hele menneskeheden opleve den fysiske død« (Liahona, maj 2006, s. 73).

    Den første åndelige død. Åndelig død vil sige at blive »forstødt fra Herrens nærhed« (Alma 42:9).

    Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede, at begge disse former for død er en følge af Adams og Evas fald: »Vore første forældre, Adam og Eva, overtrådte Guds befaling. Ved at spise af den forbudne frugt, blev de dødelige. Som følge heraf blev de og alle deres efterkommere underkastet både fysisk og åndelig død (jordisk død er adskillelse af legeme og ånd; åndelig død er adskillelsen af ånden fra Guds nærvær og død med hensyn til det, der hører ånden til)« (Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 8).

    For os trådte denne åndelige død i kraft, da vi forlod Guds nærhed og blev født på jorden. Lamanitten Samuel kaldte det at blive forstødt fra Herrens nærhed for »den første død« (Hel 14:16).

    Lamanitten Samuel belærte om, at alle vor himmelske Faders børn, som lever på jorden, vil overvinde den fysiske og åndelige død gennem kraften i Jesu Kristi sonoffer (se Hel 14:17). Mange andre skriftsteder bekræfter også dette faktum (se 2 Ne 2:9-10; 9:15, 22, 38; Alma 11:43-44; 12:12-15, 24; 42:23; 3 Ne 26:4).

    Den anden åndelige død. Den anden død er en ultimativ eller endelig åndelig død, som ikke følger af at forlade Guds nærhed og blive født til jordelivet, men den kommer på grund af manglende omvendelse fra personlige synder.

    Frelseren har også tilvejebragt en måde at overvinde denne anden åndelige død på. Ved at lide for vore synder har han givet os mulighed for at omvende os. Men for dem, som ikke vil omvende sig, »kommer [der] igen en åndelig død … ja, en anden død, for de bliver igen forstødt med hensyn til det, der hører til retfærdighed« (Hel 14:18). Dette betyder, at et menneske med uafklaret synd ikke kan forblive i Guds nærhed eller vedkommende er blevet ført tilbage for at modtage sin dom.

    Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev denne tilstand:

    »Indtræffer den fysiske død, før man får rettet op på moralske fejltrin, har man forspildt chancen for omvendelse. Derved ser vi, at ›dødens brod er synden‹ (1 Kor 15:56).

    Selv Frelseren kan ikke frelse os i vore synder. Han vil forløse os fra vore synder, men det er betinget af vores omvendelse. Vi er ansvarlige for vores egen åndelige overlevelse eller død (se Rom 8:13-14; Hel 14:18; L&P 29:41-45)« (Stjernen, juli 1992, s. 68-69).

Helaman 15:3-4. Guds guddommelige kærlighed

  • Herren elsker alle mennesker, men kan ikke tolerere synd. Selvom Helaman 15:4 siger, at Herren hadede lamanitterne, »fordi deres handlinger bestandigt har været onde«, så er Samuel jo selv et eksempel på de mange lamanitter, som var blevet belærte om evangeliet og havde vundet Guds gunst, da de omvendte sig.

    Ældste Russell M. Nelson talte om Guds kærlighed til synderne: »Betyder det, at Herren ikke elsker synderen? Selvfølgelig ikke. Guddommelig kærlighed er uendelig og universel. Frelseren elsker både den hellige og synderen. Apostlen Johannes fastslog: ›Vi elsker, fordi han elskede os først‹ (1 Joh 4:19). Og da Nefi så et syn af Herrens jordiske virke, sagde han: ›… Ja, de spytter på ham, og han tåler det på grund af sin kærlige godhed og sin langmodighed med menneskenes børn‹ (1 Ne 19:9; fremhævelse tilføjet). Vi ved, at Forløserens kærlighed er altomfattende, fordi han døde, så alle kan leve igen« (»Guddommelig kærlighed«, Liahona, feb. 2003, s. 16).

Helaman 15:7-8. En varig forandring i hjertet

  • En kvinde bederPræsident Ezra Taft Benson (1899-1994) forstod kraften i skriften og især i Mormons Bog til at ændre vores liv. Han understregede vigtigheden af, at vi bliver godt undervist i vore sidste dages skrifter, hvis vi vil være »faste og standhaftige i troen« (Hel 15:8). Præsident Benson sagde: »Sociale, moralske, kulturelle eller uddannelsesmæssige omvendte vil ikke overleve dagens hede, medmindre deres overbevisning bunder helt i evangeliets fylde, som Mormons Bog indeholder« (Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 44).

Helaman 16:2-3, 6-8. Guddommelig beskyttelse

  • Den beskyttelse Samuel nød, da han leverede sit budskab om omvendelse, er ikke usædvanlig. Skriften indeholder adskillige eksempler på profeter, som blev truet på livet, men som mirakuløst blev skærmet, så de kunne udføre deres mission. Overvej følgende eksempler og prøv at huske, hvordan de var i stand til at præsentere Herrens ord, selv under trusler om vold eller død: Noa (se Moses 8:18), Abraham (se Abr 1:5, 12, 15-19), Lehi (se 1 Ne 1:19-20; 2:1-4), Nefi (se 1 Ne 17:48-55) og Abinadi (se Mosi 13:1-5). Sommetider mister Herrens tjenere dog livet, men ikke før de, som Abinadi sagde, havde »fremført det budskab, som Herren har sendt [dem] for at fremføre« (Mosi 13:3).

    Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har mindet os om følgende:

    »Profeter i alle uddelinger har villigt sat deres liv på spil og har modigt udført Herrens vilje og forkyndt Guds ord …

    Lad os følge vor Herres, Jesu Kristi, og hans tidligere og nutidige profeters eksempel. Det kræves måske ikke af os, at vi dør som martyrer, som mange af profeterne gjorde. Det, der kræves, er vores lydighed mod Herrens befalinger og trofasthed mod de pagter, vi har indgået med ham« (se Stjernen, juli 1996, s. 37).

Helaman 16:2-20. Reaktioner på profeten

  • Helaman 16 beretter om de måder, hvorpå de ugudelige reagerede på profeten Samuel og hans budskab. Præsident Ezra Taft Benson talte om, hvordan de ugudelige reagerer på profeter i vor tid:

    »Profeten er ikke nødvendigvis populær i verden eller blandt de verdslige.

    Når en profet åbenbarer sandheden, deler det folk. Den ærlige af hjertet giver agt på hans ord, mens den uretfærdige enten ignorerer eller bekæmper profeten. Når profeten peger på verdens synder, så ønsker de verdslige enten at lukke munden på profeter eller handle, som om profeten slet ikke eksisterede, frem for at omvende sig fra deres synder. Popularitet er aldrig en prøve på sandheden. Mange profeter er blevet slået ihjel eller udstødt. Efterhånden som vi nærmer os Herrens andet komme, kan I forvente, at som verdens folk bliver mere ugudelige, så bliver profeten mindre populær blandt dem« (»Fourteen Fundamentals in Following the Prophet«, i 1980 Devotional Speeches of the Year, 1981, s. 29; se også The Teachings of Ezra Taft Benson, 1988, s. 133).

    Præsident og søster Ezra Taft Benson i en børneflok

    Følgende liste indeholder nogle årsager til, at folket i Helaman 16:2-21 afviste at give agt på profetens ord:

    1. Vrede (se v. 2)

    2. Folk stolede mere på deres egen styrke og evner (se v. 15)

    3. Profeterne havde bare tilfældigt gættet rigtigt i deres profetier (se v. 16)

    5. Lærdommene er ofte ikke fornuftige (se v. 18)

    6. Profeternes lære er uvidende overleveringer og kan ikke bevises (se v. 20)

    7. Profeterne benytter sig af kneb frem for at udføre virkelige mirakler (se v. 21)

Helaman 16:15, 18, 20. At forlade sig på sin egen styrke og visdom

  • Ældste Dallin H. Oaks advarede os mod udelukkende at stole på personligt studium og ræsonnement for at afgøre åndelige sandheder:

    »Mormons Bog beskriver en attitude blandt et folk, som udelukkende forlod sig ›på deres egen styrke og på deres egen visdom‹ og på det som de med ›egne øjne [kunne] se‹ (Hel 16:15, 20). På basis af logik afviste disse mennesker profetierne, idet de sagde: ›Det er fornuftstridigt, at et sådant væsen som en Kristus skal komme‹ (v. 18). Med den samme indstilling afviste en prominent professor Mormons Bog med udsagnet: ›Man får ikke bøger fra engle. Så enkelt er det.‹

    De, som kun søger evangelisk kundskab ved at studere og ræsonnere, er særligt modtagelige for den selvtilstrækkelighed og selvhøjtidelighed, som sommetider betegner akademisk beskæftigelse. Som apostlen Paulus sagde i sin tid: ›Kundskaben gør indbildsk.‹ Han advarede den lærde: ›Men se til, at jeres ret [kundskab] … ikke bringer de svage til fald … Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for?‹ (1 Kor 8:1, 9, 11)« (The Lord’s Way, 1991, s. 46-47).

Helaman 16:22. Satan opægger til splid

  • Hvorfor er det vigtigt at undgå splid med andre? Ældste Russell M. Nelson forklarede, at svaret rækker tilbage til forudtilværelsen:

    »For at forstå, hvorfor Herren har befalet os ikke at så splid mellem os, må vi forstå det sande ophav til al splid. En profet i Mormons Bog afslører denne vigtige viden, endda inden Kristus blev født … (se Hel 16:22) …

    Der fandtes splid inden jorden blev dannet. Da Guds plan for skabelsen og livet på jorden første gang blev fremlagt, råbte Guds sønner og døtre af glæde. Planen var afhængig af menneskets handlefrihed, dets efterfølgende fald fra Guds nærhed og af den barmhjertige tilvejebringelse af en Frelser til at forløse menneskeheden. Skrifterne afslører, at Lucifer ivrigt stræbte efter at forpurre planen ved at tilintetgøre menneskets handlefrihed …

    Satans selviske bestræbelser på at ændre Guds plan resulterede i stor splid i himlen …

    Denne krig i himlen var ikke en krig, hvor blodet flød. Det var en krig mellem modstridende idéer – begyndelsen til splid.

    Skriften advarer gentagne gange om, at faderen til al splid kæmper mod vor himmelske Faders plan. Satans metode er baseret på splidens smitsomme kræftsygdom. Satans bevæggrund: Opnåelse af personlig hyldest endog på bekostning af Gud Herren selv« (se Stjernen, juli 1989, s. 61-62).

Overvej

  • Tænk over, om du ville have accepteret disse profeter, dersom du havde levet på Samuels tid, og måske endda stillet dig op for at forsvare dem mod masserne. På hvilke måder føler du, at du følger de levende profeter i dit liv?

  • Helaman 15:7 beskriver, hvad der førte til den store forandring blandt lamanitterne. Kender du nogen, som har haft en oplevelse, der har ændret deres liv, efter de havde lært skrifterne at kende?

  • Læs Helaman 16:22. Hvad har du oplevet, der har været det mest nyttige redskab til at skabe fred og harmoni med din familie og dem, du omgås?

Forslag til opgaver

  • Skriv et brev til en missionær. Lad brevet indeholde en beskrivelse af et princip, som du har lært om, ud fra Samuels belæringer. Forklar hvordan du har tænkt dig at benytte det.

  • Undervis til en familieaften om forskellen på at være hårdhjertet og have et sønderknust hjerte. Overvej at benytte skriftstederne fra Helaman 16:13-23 og 3 Nefi 9:20.