Bibliotek
Hvordan kan jeg skelne mellem sandt og falskt?


Hvordan kan jeg skelne mellem sandt og falskt?

I løbet af det store frafald var der mange evangeliske sandheder, der blev ændret eller gik tabt. Disse sandheder blev gengivet i vor tid ved profeten Joseph Smith. Når vi studerer Guds ord og lytter til Helligånden, kan vi blive hjulpet til at skelne mellem det gengivne evangeliums sandheder og de løgne, verden underviser i.

Forbered dig åndeligt

Hvordan skelner du mellem sandt og falskt? Hvilke velsignelser har du fået i dit liv, fordi du har været i stand til at skelne mellem sandt og falskt?

Hvilke usandheder bliver de unge udsat for? Hvordan kan du opmuntre dem til at vurdere, hvor sande de informationer, de modtager, er? Hvorfor er det vigtigt, at de ved, hvordan de skal gøre dette?

Brug hjælpekilderne herunder til selv at forstå, hvordan man kan skelne mellem sandt og falskt. Dine egne erfaringer med at efterleve dette princip vil hjælpe dig til at undervise effektivt i det. Overvej derpå, hvordan forslagene i resten af dette oplæg kan hjælpe dig til at planlægge, hvordan du kan inddrage de unge i læringen.

Joh 8:31-32; JS-M 1:37 (Studium af Guds ord hjælper os til at genkende sandheden)

Es 5:20; Moses 4:3-4 (Satan forsøger at bedrage)

Moro 7:12-19 (Det, der opfordrer os til at gøre godt og tro på Kristus, er af Gud)

Moro 10:5; L&P 46:7-8 (Helligånden vidner om sandheden)

JS-H 1:8-20 (Joseph Smith beder om at kende sandheden)

Boyd K. Packer, »Dette ved jeg«, Liahona, maj 2013, s. 6-8

Neil L. Andersen, »Joseph Smith«, Liahona, nov. 2014, s. 28-31

Marcos A. Aidukaitis, »Hvis I står tilbage i visdom«, Liahona, maj 2014, s. 108-110

Video:

2:55

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren gav ikke op, når de, han underviste, havde det svært. Han fortsatte med at elske og tjene dem. Frelseren fortsatte fx, efter at Peter havde fornægtet ham, med at tjene og hjælpe ham til at blive værdig til at lede kirken. Hvordan kan du tjene dem, du underviser, som har svært ved at efterleve evangeliet?

Video:

2:3

Se mere

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Drøft de spørgsmål, de unge har efter at have lært om frafaldet og genoprettelsen i deres andre klasser. Hvordan kan du hjælpe dem til at finde svar?

  • Vis de første 90 sekunder af videoen . I denne del af videoen advarer ældste M. Russell Ballard om Satans smarte måder at prøve at bedrage os på. Bed de unge om at drøfte, hvad de lærer om ikke at give efter for Satans bedrag.

    2:55

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at lære, hvordan de kan skelne mellem sandt og falskt. Følg Åndens vejledning, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Giv hver elev et eksemplar af de sidste ni afsnit af præsident Boyd K. Packers tale »Dette ved jeg«. Bed de unge om at lede efter nøgleord, som hjælper dem med at skelne mellem sandt og falskt. Lad dem skrive på tavlen, hvad de har fundet frem til, og bed dem forklare, hvorfor de valgte disse ord.

  • Del klassen i to grupper og giv hver gruppe en kopi af ældste Neil L. Andersens tale »Joseph Smith«. Bed en af grupperne om at læse beretningen om det forfalskede brev, der narrede nogle kirkemedlemmer. Bed den anden gruppe om at læse historien om fotografiet af ældste Russell M. Nelson. Bed hver gruppe om at fortælle, hvad de lærte fra deres beretning om at skelne mellem sandhed og vildfarelse.

  • Bed de unge om at læse JS–H 1:8-20 og lave en liste over de trin, som Joseph Smith tog for at skelne mellem sandt og falskt. Hvordan kan de unge følge Josephs eksempel, når de vil vide, om noget er sandt?

  • Bed de unge om at studere Moro 7:12-19 for at finde kriterier, de kan bruge til at skelne mellem godt og ondt. Bed de unge om hver især at lave en liste over valg, de står overfor, og anvende disse kriterier for hver eneste beslutning. Hvis de føler sig trygge ved det, lad dem da fortælle, hvad de har skrevet på deres liste.

  • Bed de unge om at forestille sig en situation, hvor de bliver udsat for informationer, der måske kan få dem til at tvivle på deres vidnesbyrd om evangeliet. Hvad kan de gøre for at skelne mellem sandt og falskt i en sådan situation? Du kan for at hjælpe dem med at finde svar på dette spørgsmål bede dem om at studere skriftstederne i dette oplæg eller de tre trin, som ældste Marcos A. Aidukaitis foreslår i sin tale »Hvis I står tilbage i visdom«. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Du kan også opfordre dem til at fortælle om oplevelser, de har haft, hvor de var i stand til at skelne mellem sandt og falskt.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan skelne mellem sandt og falskt? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Skriftstudiemetoder

At skelne mellem sande og falske lærdomme. Når vi finder nye oplysninger eller lærer noget nyt, kan vi skelne, om det er sandt, ved at stille spørgsmål som disse: Undervises der i skrifterne i denne lære mere end én gang? Underviser apostle og profeter i denne lære? Er det i overensstemmelse med Kirkens nuværende fremgangsmåder og godkendte retningslinjer? Vidner Ånden om dens sandhed?

Opfordring til handling

Lad de unge fortælle om eventuelle tilskyndelser, de har fået i løbet af klassen. Hvad har de følt sig inspireret til at gøre? Hvordan kan du opfordre dem til at efterleve det, de har lært?