Bibliotek
Hvordan kan jeg overvinde tvivl med tro?


Hvordan kan jeg overvinde tvivl med tro?

Nogle gange har medlemmer af Kirken spørgsmål om evangeliet. Det er normalt at stille spørgsmål, og når vi trofast søger sandheden, styrker vi vore vidnesbyrd. Når vi imidlertid begynder at stille spørgsmål med et tvivlende hjerte, bliver det vanskeligere for Herrens Ånd at vejlede os. Når vi søger efter svar, bør vi vælge at have tro på det, vi allerede ved om evangeliet, forpligte os til at efterleve befalingerne og fortsætte med dagligt skriftstudium og bøn. Når vi gør dette, vil vor himmelske Fader hjælpe os med at styrke vore vidnesbyrd.

Forbered dig åndeligt

Studér bønsomt hjælpekilderne herunder. Hvilke ressourcer kunne du bruge til at undervise de unge om at styrke deres tro og om at håndtere vanskelige spørgsmål? Hvad bliver du tilskyndet til at fortælle om?

Markus 5:35-36; 9:14-24; Johannes 20:26-29; Lære og Pagter 6:36 (vær ikke bange)

Helaman 5:12 (byg din grundvold på Jesus Kristus)

1 Nefi 15:24 (stol på skrifterne)

Johannes 7:17; Jakobs Brev 2:17-18, 22, 3 Nefi 14:7-8, Eter 12:6, 12 (handl i tro)

2 Nefi 2:11 (modsætning i alt)

Lære og Pagter 46:10-14 (til nogle er det givet at vide, til andre at tro på deres ord)

Quentin L. Cook, »Tapre i Jesu vidnesbyrd«, Liahona, nov. 2016, s. 40-44

M. Russell Ballard, »Hvem skal vi gå til?«, Liahona, nov. 2016, s. 90-92

Vern P. Stanfill, »Vælg lyset«, Liahona, nov. 2015, s. 55-57

L. Whitney Clayton, »Vælg at tro«, Liahona, maj 2015, s. 36-39

Jeffrey R. Holland, »Jeg tror«, Liahona, maj 2013, s. 93-95

Musik: »Barnets bøn«, Børnenes sangbog, s. 6-7.

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som fx personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner og familie). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:

  • Forklar, at hvert medlem af Kirken, herunder alle unge mænd eller unge piger, har behov for at få sit eget vidnesbyrd om evangeliet. Bed de unge om at fortælle om oplevelser, der har lært dem betydningen af at skabe deres eget vidnesbyrd. Forklar, at når vi hver især får vores eget vidnesbyrd, bliver vi åndeligt selvhjulpne.

  • Overvej at vise de unge et nærbillede af en velkendt genstand (så tæt på, at genstanden ikke kan genkendes) og bed dem om at gætte, hvad det er. Vis dem så genstanden. Hvordan ændrer vores forståelse sig, når vihar det rette perspektiv? Bed de unge om at overveje, hvad denne demonstration lærer dem om vigtigheden af at have et evigt perspektiv. (Se flere forslag i Rafael E. Pino, »Evangeliets evige perspektiv«, Liahona, maj 2015, s. 117-119). Hvordan kan det være nyttigt at have et evigt perspektiv, når de unge håndterer vanskelige spørgsmål?

Lær sammen

Alle forslagene herunder kan hjælpe de unge til at lære om trofast at søge svar på vanskelige spørgsmål. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at skrive deres yndlingsting ved Jesu Kristi evangelium og hans kirke. Hvorfor er de taknemlige for evangeliet? Få de unge til at gennemgå ældste M. Russell Ballards tale »Hvem skal vi gå til?« og se efter nogle af evangeliets velsignelser, som ældste Ballard nævner. Fortæl, hvordan de evangeliske sandheder, ældste Ballard fremhæver, har haft betydning i dit liv. Hvordan kan det styrke vores tro at huske på evangeliets velsignelser?

  • Medbring tre sten, hvor der er påført de anstødssten, som er nævnt i ældste Quentin L. Cooks tale »Tapre i Jesu vidnesbyrd«. Del klassen op i tre grupper, og giv hver gruppe en af stenene. Bed hver gruppe om at se i ældste Cooks tale for at finde ud af, hvordan deres anstødssten kan svække tro, og kom også med et eksempel på, hvordan tro bliver svækket, når en person giver denne anstødssten plads i sit liv. Giv derefter hver gruppe en klods eller en mursten og bed dem om at finde noget, der vil opbygge deres tro. Du kunne eventuelt læse Helaman 5:12 som en del af denne samtale.

  • Bed en elev om på forhånd at forberede sig til at fortælle historien fra Markus 9:14-27, eller læs historien sammen i klassen. Del klassen op i tre grupper, og giv hver gruppe en af de tre iagttagelser, som ældste Jeffrey R. Holland kommer med omkring historien fra sin tale »Jeg tror«. Hvordan kan de bruge ældste Hollands iagttagelser, når de eller nogen, som de kender, har vanskelige spørgsmål eller tvivl omkring evangeliet?

  • Del klassen om i små grupper og giv hver gruppe en kopi af ældste L. Whitney Claytons tale »Vælg at tro« eller en kopi af ældste Vern P. Stanfills tale »Vælg lyset«. Få hver gruppe til at læse et afsnit af talen og markere tekst, som de finder relevant eller meningsfuld. Bed de unge om at fortælle om noget, de har lært af Ånden, mens de studerede. Hvordan kan de sammenligne historien om Sailor Gutzler eller om ældste Stanfills cykeltur med processen med at overvinde tvivl og gå fremad i tro?

  • Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Et vidnesbyrd finder man ved at bære det!« (»Herrens lys«, Den danske Stjerne, juli 1983, s. 34). Hvorfor styrker det vores vidnesbyrd, når vi bærer det? Læs Johannes 7:17, Eter 12:6, 12 og Jakobs Brev 2:17-18, 22 og tal om, hvad disse skriftsteder lærer os om at handle i tro. Hvordan kan det at handle efter den tro, vi har, vise vor himmelske Fader, at vi er klar til at modtage mere lys og sandhed?

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de bedre, hvordan de trofast kan håndtere vanskelige spørgsmål om evangeliet? Forstår de bedre, hvordan de kan hjælpe andre, som kæmper med sådanne spørgsmål? Hvis du er bekymret for nogen i klassen, kan du på tomandshånd foreslå, at de taler med deres forældre, en leder for de unge eller biskoppen omkring deres spørgsmål.

Opfordring til handling

Du kan eventuelt opfordre de unge til at skrive en kærlig besked til et mindre aktivt medlem eller til én, der kæmper med spørgsmål.

Du kan også opfordre dem til at forpligte sig til at styrke deres vidnesbyrd nu ved daglig bøn og skriftstudium.