Bibliotek
Hvordan kan jeg opfordre andre til at blive mere som Frelseren?


Hvordan kan jeg opfordre andre til at blive mere som Frelseren?

Jesus Kristus opfordrede sine disciple til at følge ham, holde hans befalinger og blive mere som ham. Vi har som medlemmer af Kirken ansvar for at følge hans eksempel og opfordre andre til at lære om ham. Vi kan alle forbedre vores evne til at opfordre andre til at komme til Kristus og blive fuldkommengjort i ham.

Forbered dig åndeligt

Hvilke opfordringer fra andre har fået dig til at blive mere kristuslignende? Hvordan har du opfordret andre til at foretage ændringer i deres tilværelse, der vil hjælpe dem til at blive mere som Frelseren?

Hvilke muligheder har de unge for at opfordre andre til at foretage ændringer i deres tilværelse? Hvordan kan du hjælpe dem til at få evnen til at opfordre andre til at blive mere som Kristus?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad vil hjælpe de unge til at lære, hvordan de kan invitere andre til at komme til Kristus?

Markus 10:17-22; Lukas 10:25-37; (Situationer, hvor Jesus opfordrer andre til at efterleve evangeliets principper)

Matthæus 11:28-30; Moroni 10:32 (Opfordringer om at komme til Kristus)

D. Todd Christofferson, »Den advarende røst«, eller Liahona, maj 2017, 108-111

Bradley D. Foster, »Det er aldrig for tidligt, og det er aldrig for sent«, Liahona, nov. 2015, s. 50-52

Henry B. Eyring, »Lad os hæve vores advarselsrøst«, Liahona, jan. 2009, s. 2-7

»Hvordan hjælper jeg personer med at indgå og holde forpligtelser?«, Forkynd mit evangelium, 2007, s. 195-201

Video:,,

2:3
1:50
3:23

Undervisning på Frelserens måde

Da Jesus Kristus viste sig for nefitterne, indbød han dem til at komme hen til sig en efter en, så de kunne se, føle og selv vide, at det var ham (se 3 Nefi 11:13-17). Hvordan kan du opfordre de unge til personligt at lære Jesus Kristus at kende?

Skab sammenhænge

Hjælp i de første minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som fx personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Bed de unge om at fortælle om en oplevelse, de har haft for nylig, hvor de blev opfordret til at efterleve et evangelisk princip. Hvordan hjalp disse opfordringer dem til at forbedre sig selv og blive mere som Frelseren?

  • Bed de unge om at læse i skrifterne om situationer, hvor Frelseren opfordrede andre til at efterleve et evangelisk princip (se fx de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg). Hvad kan vi lære af Frelserens eksempel om at opfordre andre til at efterleve evangeliet?

Lær sammen

De følgende forslag vil hver især hjælpe de unge til at forstå, hvordan de kan invitere andre til at komme til Kristus og få selvtillid, når de gør det. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at fortælle om oplevelser, hvor nogle har advaret dem om en farlig situation. Hvordan er disse oplevelser ligesom vores ansvar for at advare vores næste og indbyde dem til at følge Jesus Kristus? Vælg dele af ældste D. Todd Christoffersons tale »Den advarende røst« de unge kan gennemgå for at se efter råd, han giver om, hvordan vi bør gribe ansvaret for at advare vores næste an. Overvej at give dem et scenarie, hvor de har mulighed for at advare en ven om konsekvenserne ved et valg, der ville medføre at bryde en af befalingerne. Giv de unge tid til at skrive og fortælle om deres svar, der følger ældste Christoffersons råd. Hvordan ville I advare en, der er medlem af Kirken, anderledes end en, der ikke er medlem af vores tro?

  • Bed eleverne om at læse beretningen om Pablo og hans far i ældste Bradley D. Fosters tale »Det er aldrig for tidligt, og det er aldrig for sent«. Hvordan hjalp Pablos far ham med at blive mere kristuslignende? Hvordan kan de unge anvende det, de lærer fra denne beretning, når de inviterer andre til at blive mere kristuslignende? Inviter fx de unge til at rollespille, hvordan de kan følge Pablos fars eksempel til at hjælpe en ven eller slægtning til at efterleve et evangelisk princip, som han eller hun kæmper med. 

  • Læs sammen i klassen afsnittet som hedder »Stil direkte spørgsmål« i Forkynd mit evangelium, s. 197. Bed de unge om at overveje situationer, hvor de kunne bruge spørgsmål til at hjælpe en ven eller et familiemedlem med at foretage positive forandringer i deres liv (nogle eksempler kan være at hjælpe en ven med at holde op med at bande eller opford- re et familiemedlem til at komme i kirke). Hvilke direkte spørgsmål kan de stille i disse situationer? Hvordan kan de stille disse spørgsmål? Hvornår kan de stille dem? Overvej at drøfte andre afsnit i kapitlet »Hvordan hjælper jeg personer med at indgå og holde forpligtelser?« på side 195-201 i Forkynd mit evangelium.

  • Bed de unge om at tænke på nogen, de gerne vil opfordre til at efterleve et evangelisk princip. Bed dem læse afsnittet »Kærligheden kommer først« i præsident Henry B. Eyrings artikel »Lad os hæve vores advarselsrøst«, eller se videoen »Eksempler på betjening«. Bed dem skrive de prin- cipper, som hjælper dem til at give en invitation til den, de tænker på, op på tavlen. Hvordan har de tænkt sig at invi- tere? Hvad vil de sige?

  • Lad de unge læse de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg, som indeholder indbydelser til at komme til Kristus. Hvilke velsignelser bliver der i disse skriftsteder lovet dem, som kommer til Kristus? Vis en af de foreslåede videoer fra dette oplæg, og bed de unge om at dele deres tanker om, hvordan folk i videoen blev velsignet ved den enkle indbyd- else, som de fik af deres venner eller familiemedlemmer. Hvilke enkle invitationer kan de unge give til deres venner eller familiemedlemmer? Hvordan vil deres venner og familiemedlemmer blive velsignet ved at tage imod invita- tionerne?

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan opfordre andre til at blive mere som Frelseren? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

»Hvis vi ønsker at påvirke eleverne for bestandigt, skal vi ikke blot elske at undervise; vi bør elske hver person, som vi underviser« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 31).

Video:

2:3

Se mere

Opfordring til handling

Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.