Hvordan kan jeg forberede mig til at blive økonomisk selvhjulpen?
Herren har velsignet os med ressourcer, og han forventer, at vi forvalter disse ressourcer med visdom. Han ønsker, at vi bliver økonomisk selvhjulpne, så vi kan forsørge os selv og tjene andre. For at gøre dette bør vi betale tiende og offerydelser, undgå unødvendig gæld, lægge et budget og bruge mindre end det, vi tjener.
Forbered dig åndeligt
Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder kan hjælpe de unge til at forstå betydningen af økonomisk selvhjulpenhed og forberede dem til at leve økonomisk forsvarligt?
Mal 3:10-11 (Velsignelserne ved tiende)
2 Ne 9:30, 51; Jakob 2:13-14, 17-19; Alma 1:29-30; 4:6-8 (Vi bør bruge rigdomme til at velsigne andre med)
L&P 19:35 (Herren sammenligner gæld med trældom)
Robert D. Hales, »Vær fremsynede forsørgere timeligt og åndeligt«, Liahona, maj 2009, s. 7-10; se også videoen
»Gæld«, Tro mod sandheden, 2005, s. 62-63
»Tiende og offergaver«, Til styrke for de unge, 2011, s. 38-39
Bered alt, hvad der er nødvendigt: Familieøkonomi, hæfte, 2007
Skab sammenhænge
Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendelsen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:
-
Tilskynd de unge til at fortælle om noget, de har lært for nyligt i deres personlige studium af skrifterne.
-
Bed de unge om at forklare, hvordan visse ting kan være både nyttige og skadelige, alt efter hvordan de bliver brugt (såsom en musefælde, en hammer eller tændstikker. Du kan eventuelt medbringe en af genstandene som et visuelt hjælpemiddel). Vis de unge nogle penge, og bed dem om at forklare den positive og den negative brug af penge. Hvordan kan de bruges til at velsigne andre og fremme Herrens værk?
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at forstå vigtigheden af økonomisk selvhjulpenhed. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:
-
Skriv følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales på tavlen: »De tre kærligste ord er ›jeg elsker dig‹, og de seks mest omsorgsfulde ord over for dem, vi elsker, er ›det har vi ikke råd til‹«. Bed de unge om at læse ældste Hales’ beretning om, hvordan han ønskede at købe en kjole til sin hustru (fra talen »Vær fremsynede forsørgere timeligt og åndeligt«), eller vis videoenBed de unge om at tænke over og derpå tale om mulige årsager til, at ældste Hales siger, at »Det har vi ikke råd til« er de seks mest omsorgsfulde ord? Hvilke velsignelser modtager vi, når vi ikke lever over evne? Hvordan kan de unge følge søster Hales’ eksempel? Hvordan kan hendes eksempel hjælpe dem, når de bliver fristet til at leve over evne?
2:3 -
Lad klassen lave to lister på tavlen. En, der beskriver, hvad verden siger om penge, og en anden, der beskriver, hvad Herren siger om penge. Bed dem om at læse skriftstederne fra dette oplæg og lede efter ting, som de kan føje til deres liste. Spørg de unge, hvad de kan gøre nu for at begynde at leve efter det, som Herren har sagt om penge. Bed dem om at skrive deres ideer på tavlen. Bed hver enkelt af de unge om at vælge en idé fra listen, som de vil begynde at arbejde på i denne uge. Hvis de føler sig trygge ved det, så bed dem om at fortælle om deres planer.
-
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 19:35. Hvorfor sammenligner Herren gæld med trældom? Bed de unge om at læse »Gæld« i Tro mod sandheden. Bed den ene halvdel om at se efter årsager til, hvorfor vi skal undgå gæld, og bed den anden halvdel om at se efter vejledning til, hvordan vi holder os fra gæld. Lad dem undervise hinanden i det, som de har lært, og hvorfor de tror, at det er vigtigt for Herren, at vi holder os fra gæld. Hvordan bliver vores åndelighed påvirket af den måde, som vi forvalter vores penge på?
-
Spørg de unge, hvad de tror, at Det Første Præsidentskab har at sige om forvaltning af vore finanser. Skriv deres forslag på tavlen. Giv hver elev hæftet Bered alt, hvad der er nødvendigt: Familieøkonomi. Læs budskabet fra Det Første Præsidentskab sammen. Hvilket råd giver Det Første Præsidentskab vedrørende økonomi? Hvilke velsignelser lover de? Giv hver elev et afsnit at læse under »Det grundlæggende i familieøkonomi«, og lad dem med deres egne ord sammenfatte det for resten af klassen. Hvordan kan de unge anvende disse principper nu? Fortæl om oplevelser, hvor du har anvendt disse principper, og bed de unge om at gøre det samme.
Når I har færdiggjort et af forslagene herover, så afsæt tid til, at de unge kan begynde at udfylde »Budgetskema« i hæftet Bered alt, hvad der er nødvendigt: Familieøkonomi. De kan udfylde dette skema med deres nuværende indkomst eller benytte hypotetiske tal. Tilskynd dem til at søge råd og vejledning hos deres forældre.
Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Er deres forståelse af vigtigheden af økonomisk selvhjulpenhed så stor, at de kan forklare andre om det? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?
Opfordring til handling
Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle ifølge disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem. Du kan for eksempel bede dem om at fortælle om deres oplevelser i begyndelsen af næste uges lektion.