Bibliotek
Hvordan kan jeg udvise kærlighed over for dem, som jeg underviser?


Hvordan kan jeg udvise kærlighed over for dem, som jeg underviser?

Jesus Kristus elskede dem, han underviste. Han bad for dem og gjorde det muligt at vise sin kærlighed. Vi kan udvikle kærlighed til dem, vi underviser, ved at bede for dem og uselvisk tjene dem. Når dem, vi underviser, mærker, at vi oprigtigt holder af dem, bliver deres hjerte blødgjort, og de er mere åbne for de sandheder, vi underviser om.

Forbered dig åndeligt

Hvordan er du blevet påvirket af en lærer, der udviste kærlighed over for dig? Hvordan har du udviklet kærlighed til dem, du underviser?

I hvilke situationer har de unge mulighed for at undervise i Kirken? Hvilke andre muligheder har de for at undervise? Hvordan kan de unge blive bedre lærere ved at lære at elske dem, de underviser?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad vil hjælpe de unge til at forstå vigtigheden af at elske dem, de underviser?

Joh 13:34 (Vi bør elske andre, som Jesus Kristus elsker os)

Mosi 28:1-3; Alma 17:21-39; 20:21-27 (Ammon viser kærlighed over for de lamanitter, han underviser)

Moro 7:45-46 (Uden næstekærlighed er vi intet)

Thomas S. Monson, »Eksempler på storslåede lærere«, Liahona, juni 2007, s. 74-80

»Elsk dem, du underviser«, Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 30-39

Video:

2:3

Undervisning på Frelserens måde

Jesus Kristus elskede dem, han underviste. Han bad for dem og tjente dem konstant. Hvordan kan du vise din kærlighed til de unge, du underviser?

Skab sammenhænge

Hjælp i de første minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som fx personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se anvendelsen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Lad de unge fortælle en anden elev om et skriftsted, som de har læst for nyligt i deres personlige studium. Har de spørgsmål til det, de lærer?

  • Spørg de unge, hvordan de ved, om en lærer holder af dem. Hvorfor er det vigtigt, at en lærer udviser kærlighed? Har de unge nogensinde udvist kærlighed til nogen, de underviste? Læs Johannes 13:34, og drøft, hvordan Frelseren udviste kærlighed til dem, han underviste.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge til at forstå, hvordan de kan elske dem, de underviser, på en kristuslignende måde. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge om at læse Moroni 7:45, finde de ord og vendinger, der bliver brugt til at beskrive en person, der er næstekærlig, og beskrive disse egenskaber med deres egne ord (hjælp dem om nødvendigt med uvante ord). Bed de unge om hver især at vælge et af disse ord eller vendinger og beskrive, hvordan det finder anvendelse i forbindelse med undervisning. Bed dem om at tænke på situationer, hvor de underviser andre – både i Kirken og i andre undervisningssituationer (derhjemme, i skolen og i hverdagen). Hvilke af egenskaberne fra Moroni 7:45 vil de gerne udvikle for at blive bedre lærere? Bed nogle få unge om at fortælle om deres tanker.

  • Bed de unge om at læse afsnittet »Det er saligere at give end at få« fra præsident Thomas S. Monsons tale »Eksempler på storslåede lærere« eller vis videoenSpørg de unge: Hvordan viste lærerne i disse situationer kærlighed for dem, de underviste? Hvilke muligheder har de unge for at undervise (i Kirken og i andre undervisningssituationer)? Bed de unge om at lægge planer for, hvordan de kan udvise kærlighed som lærere. Bed nogle få af de unge om at fortælle klassen om deres planer.

    2:3
  • Gengiv den analogi, som ældste Dallas N. Archibald kommer med på s. 31 i Undervisning, den største kaldelse (du kan eventuelt medbringe et tomt glas og en spand vand som hjælp til at illustrere den). Hvad lærer de unge om undervisning af denne analogi? Del klassen op i tre grupper og giv hver gruppe en af de første tre kapitler fra »Elsk dem, som du underviser« i Undervisning, den største kaldelse. Lad grupperne undervise resten af klassen i det, de lærte af deres tildelte afsnit. Tilskynd dem til i deres præsentation at medtage en historie, der illustrerer princippet, et debatspørgsmål og et personligt vidnesbyrd.

  • Vis et billede af Ammon, der forsvarer Lamonis flokke (hæftet Evangelisk kunst,nr. 78) og bed en elev om at genfortælle historien (se Alma 17:21-39). Bed nogle af de unge om at læse Mosija 28:1-3 og se efter svar på spørgsmålet: »Hvad inspirerede Ammon og hans brødre til at ville forkynde evangeliet for lamanitterne?« Bed resten af de unge om at læse Alma 20:21-27 og finde svar på spørgsmålet: »Hvordan påvirkede Ammons kærlighed Kong Lamonis far?« Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til, og bed dem om at tænke på specifikke ting, som de kan gøre for at følge Ammons eksempel.

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan udvise kærlighed over for dem, de underviser? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Undervisningstip

»En del af dit arbejde som lærer i evangeliet er at hjælpe eleverne med at forstå og mærke vor himmelske Faders kærlighed til dem. Dette kan ikke gøres med ord alene. Det kræver, at man rækker ud til de enkelte« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 35).

Video:

2:3

Se mere

Opfordring til handling

Tilskynd de unge til at tænke på de mennesker, som de underviser. Lad dem vælge noget, som de vil gøre for at udvise kærlighed til de mennesker.