Påske: Hvordan kan jeg bære mit vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse?
Påskesøndag fejrer vi sammen med andre kristne den mest betydningsfulde begivenhed i verdenshistorien – Jesu Kristi opstandelse. Han brød »dødens bånd, så graven ingen sejr skal få, og så dødens brod skal blive opslugt i håbet om herlighed« (Alma 22:14). Hans opstandelse var kulminationen på hans sonoffer, hvorved han overvandt synd og død for hele menneskeheden. Når vi bærer vores vidnesbyrd om Frelserens opstandelse, kan vi hjælpe andre til at finde fred og håb.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt hjælpekilderne herunder. Hvad mener du vil inspirere de unge til at bære vidnesbyrd om Frelserens opstandelse?
Luk 24; Joh 20 (Jesus Kristus opstår)
3 Ne 11:1-17 (Den opstandne Frelser viser sig for nefitterne)
L&P 76:22-24; JS-H 1:16-17 (Joseph Smiths vidnesbyrd om den opstandne Frelser)
Thomas S. Monson, »Han er opstået!«, Liahona, maj 2010, s. 87-90
D. Todd Christofferson, »Jesu Kristi opstandelse«, Liahona, maj 2014
»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, apr. 2000, s. 2-3
Videoer:
Skab sammenhænge
Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som fx personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe dig:
-
Bed de unge om at fortælle, hvordan de i løbet af ugen har anvendt det, de lærte i klassen sidste uge.
-
Bed de unge om at fortælle om en oplevelse, hvor de blev styrket af en anden persons vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil være en hjælp til at inspirere de unge til at bære deres vidnesbyrd om opstandelsen for andre. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:
-
Vis de videoer, der er foreslået i dette oplæg, og bed de unge om at dele deres tanker og følelser om Frelseren med hinanden. Opfordr de unge til at se en af disse videoer sammen med deres familie, venner eller andre. Bed dem om at fortælle om deres oplevelser med at fortælle andre om disse budskaber og de reaktioner, de fik, i en kommende klasse. Bed de unge om at gennemgå aktiviteterne på mormon.org/dan/påske og vælge én, som de gerne som klasse vil udføre for at forberede sig til påsken.
-
Bed de unge om at finde og læse skriftsteder (fx de, der står i dette oplæg), som de ville bruge til at styrke andre i deres vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse. Bed de unge om at lave en liste over de skriftsteder, der kommer frem i klassen, så de kan bruge dem senere.
-
Lad de unge læse »Den levende Kristus« eller en generalkonferencetale fra dette oplæg og lede efter udtalelser, som de føler, bærer et stærkt vidnesbyrd om Frelserens opstandelse. Bed dem om at fortælle hinanden om de udtalelser, de finder, og forklare, hvorfor de betød noget for dem. Lad de unge drøfte, hvorfor de mener, at det er vigtigt at have levende profeter og apostle, der bærer vidnesbyrd om opstandelsen. Bær dit eget vidnesbyrd om opstandelsen, og bed de unge om at gøre det samme.
-
Giv eleverne tid til at nedskrive tre eller flere måder, hvorpå Jesu Kristi opstandelse gør en forskel i deres liv. Bed dem om at fortælle, hvad de har skrevet. Giv dem kopier af ældste D. Todd Christoffersens tale »Jesu Kristi opstandelse«, og bed dem om at lede efter andre ting, de kunne tilføje til deres liste. Lad dem tænke på nogen, der har brug for at kende til Frelserens opstandelse, og opmuntr dem til at beslutte, hvordan de vil bære deres vidnesbyrd for denne person.
Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Føler de sig inspirerede til at bære deres vidnesbyrd om opstandelsen for andre? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?
Opfordring til handling
Spørg de unge, hvad de føler sig inspireret til at gøre på grund af det, de har lært i dag. Tilskynd dem til at handle på disse følelser. Overvej, hvordan du kan følge op på dem.