Bibliotek
Hvordan bliver min evne til at lære om evangeliet påvirket af min overholdelse af befalingerne?


Hvordan bliver min evne til at lære om evangeliet påvirket af min overholdelse af befalingerne?

Hvis man skal lære evangeliet at kende, kræver det Helligåndens inspiration. Helligånden kan oplyse vores forstand og vidne om evangeliske sandheder. Vi er nødt til at adlyde befalingerne for at være værdige til hans påvirkning. Hvis vi er lydige mod de principper, vi lærer, så forbereder vi os til at modtage yderligere sandhed fra Herren.

Forbered dig åndeligt

Studer bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad vil hjælpe de unge til at forstå, hvordan deres evne til at lære om evangeliet bliver påvirket af deres overholdelse af befalingerne?

Dan 1 (På grund af deres lydighed bliver Daniel og hans venner velsignet med visdom og forståelse); se også videoen(fra Det Gamle Testamente: Visuel Ressource dvd’er, katalognr. 00492 110).

2:3

Joh 7:17 (Hvis vi gør Guds vilje, skal vi erkende læren)

2 Ne 28:30; L&P 42:61; 50:24 (Hvis vi lytter til Herren, vil vi modtage mere lys og kundskab)

L&P 76:5-10 (Herren ærer dem, der tjener ham)

Thomas S. Monson, »Lydighed medfører velsignelser«, Liahona, maj 2013

Henry B. Eyring, »Et levende vidnesbyrd«, Liahona, maj 2011, s. 125-128

Richard G. Scott, »Sådan opnår man åbenbaring og inspiration i sit personlige liv«, Liahona, maj 2012, s. 45-47

Skab sammenhænge

Hjælp i de første få minutter i hver klasse de unge til at skabe sammenhæng mellem det, de lærer i forskellige situationer (som for eksempel personligt studium, seminar, andre klasser i Kirken eller oplevelser med deres venner). Hvordan kan du hjælpe dem til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag? Forslagene herunder kan eventuelt hjælpe:

  • Spørg de unge, om de har nogle spørgsmål eller kommentarer til det, de lærer i deres andre klasser. Lad dem fortælle om personlige oplevelser eller tilskyndelser, de har modtaget på grund af det, de har lært.

  • Skriv følgende på tavlen: »Hvordan påvirker lydighed min evne til at lære om evangeliet?« Giv de unge lidt tid til at overveje dette spørgsmål, og bed dem derpå om at fortælle, hvad de har tænkt på. Tilskynd dem til at tænke på dette spørgsmål i løbet af lektionen.

Lær sammen

Alle forslagene herunder kan hjælpe de unge til at forstå, hvordan deres lydighed overfor befalingerne påvirker deres evne til at lære om evangeliet. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Giv eleverne kopi af de første 11 afsnit af præsident Thomas S. Monsons tale »Lydighed medfører velsignelser« og bed dem om at nedskrive et par sætninger, der opsummerer præsident Monsons hovedbudskab. Tilskynd eleverne til at fortælle, hvorfor de føler, at dette budskab er vigtigt for de unge i dag, når de gengiver deres opsummering.

  • Læs sammen i klassen Daniel 1 eller se videoen(fra Det Gamle Testamente: Visuel Ressource dvd’er, katalognr. 00492 110). Hvordan udviste Daniel og hans venner lydighed? Hvordan blev de velsignet? Hvilke situationer står de unge overfor, der kan ligne Daniels? Bed de unge om hver især at læse om en anden person fra skrifterne, der blev velsignet med kundskab og forståelse på grund af vedkommendes lydighed (såsom Nefi i 1 Nefi 4 eller Joseph Smith i Joseph Smith–Historie 1:11-17). Bed dem om at skrive en kort opsummering af det, de har lært, og undervise resten af klassen om, hvordan den person, de valgte, blev velsignet med kundskab på grund af sin lydighed.

    2:3
  • Bed de unge om hver især at vælge et af følgende skriftsteder: Joh 7:17; 2 Ne 28:30; L&P 50:24. Bed de unge om at læse deres skriftsted og tænke over, hvad det lærer dem om lydighed og evangelisk indlæring. Bed dem derpå om at finde nogen i klassen, der valgte et andet skriftsted, og fortælle den anden, hvad de lærte.

  • Giv de unge en lommelygte, der ikke virker, og lad dem undersøge den for at finde ud af, hvorfor den ikke lyser. Læs den følgende udtalelse fra ældste Richard G. Scotts tale »Sådan opnår man åbenbaring og inspiration i sit personlige liv«: »Man må altid være mentalt og fysisk ren og have en ren hensigt, så Herren kan inspirere. Herren stoler på den, der er lydig mod hans befalinger. Den person har adgang til hans inspiration til at vide, hvad der skal gøres, og om nødvendigt den guddommelige kraft til at gøre det … Vores lydighed sikrer, at vi, når der er nødvendigt, er berettiget til guddommelig kraft til at opnå et inspireret mål« (s. 47). Hvordan illustrerer lommelygten, der ikke virker, det princip, som ældste Scott belærer om i denne udtalelse? Bed de unge om at overveje, hvad de skal gøre for, at »Herren stoler på [dem]«, og de kan modtage åbenbaring fra ham. Bed nogle få om at fortælle om deres overvejelser.

  • Bed de unge om at læse en del af præsident Henry B. Eyrings tale »Et levende vidnesbyrd« fra det afsnit, der begynder med, »Så et frø af tro er allerede sået …« til afsnittet, der begynder med »Min følelse af deres glæde kom … « Hvordan hjalp præsident Eyrings lydighed til at styrke hans vidnesbyrd? Hvilke konkrete ting kan de unge gøre for at følge præsident Eyrings eksempel?

Bed de unge om at fortælle om det, de har lært i dag. Forstår de, hvordan deres evne til at lære om evangeliet bliver påvirket af deres overholdelse af befalingerne? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Opfordring til handling

Bed et par af de unge om at opsummere, hvad de har lært i dag om forholdet mellem at holde befalingerne og lære evangeliet at kende. Tilskynd dem til at overveje, hvad de kan gøre eller ophøre med at gøre, der måske kan bidrage til at forbedre deres evne til at blive undervist af Helligånden. Tilskynd dem til at nedskrive deres overvejelser i deres dagbog.