Loyalitet
Vær loyale over for det bedste i jer. Vær trofaste over for de pagter, som er knyttet til Guds præstedømme.
Der er ikke noget andet møde i hele verden, som kan sammenlignes med dette møde. Uanset hvor vi befinder os, uanset hvilket sprog vi taler, er vi alle mænd, som har modtaget Guds præstedømme ved håndspålæggelse. Hvad enten vi er drenge, som har modtaget det mindre, eller Det Aronske Præstedømme, eller mænd, som har modtaget det højere, eller Det Melkisedekske Præstedømme, så har vi hver især fået overdraget noget vidunderligt og storslået, noget som er selve guddommelighedens væsen.
Jeg gentager: Der er ikke nogen anden forsamling i verden som denne. Vi mødes i broderskabets bånd i en enorm forsamling af mænd, som er blevet udrustet med en særlig magt eller myndighed, og har fået det privilegium at tale og handle i den Almægtiges navn. Himlens Gud har valgt at overdrage os noget af det, som er hans alene. Jeg tænker undertiden på, om vi er værdige til det. Jeg funderer over, om vi virkelig værdsætter det. Jeg grunder over, hvor grænseløs denne magt og myndighed er. Det vedrører livet og døden, familien og Kirken samt Guds storladne og ufattelige væsen og hans evige værk.
Brødre, jeg hilser jer som medlemmer af det hellige præstedømmes kvorummer. Jeg hilser jer som tjenere for den levende Gud, som har pålagt os hver især et ansvar, som vi hverken må eller kan løbe fra.
Det er i denne hilsens ånd, at jeg har valgt at tale om forskellige sider af ét ord. Ordet er loyalitet.
Jeg tænker på loyalitet som det at være ærlig over for sig selv. Jeg tænker på det som det at være fuldstændig trofast over for den ægtefælle, vi har valgt. Jeg tænker på det som det at være fuldstændig loyal over for Kirken og dens mange aktiviteter. Jeg tænker på det som det at være urokkelig trofast over for himlens Gud, vor evige Fader, og hans elskede Søn, vor Forløser, Herren Jesus Kristus.
Vi må være trofaste over for det allerbedste, som findes i os. Vi er Guds sønner og har fået den ære at besidde hans guddommelige myndighed. Vi lever i en verden med ondskab. Der er en konstant kraft, som drager os ned, som lokker os til at tage del i det, som er fuldstændig uforeneligt med det guddommelige præstedømme, som vi bærer. Det er interessant at lægge mærke til, hvordan løgnens fader, morgenrødens bedrageriske søn, som blev nedstyrtet fra himlen, altid har midlerne og evnen til at lokke, til at tilskynde og til at vinde dem, som ikke er stærke og på vagt, over på sin side. For ganske nylig blev en bestemt film rost som årets bedste film. Jeg har ikke set den, og det har jeg heller ikke i sinde. Men jeg har ladet mig fortælle, at den er fyldt med sex og vulgært sprog hele vejen igennem.
Pornografi er et af vor tids kendetegn. De, som producerer det, bliver rige ved at udnytte dem, som godt kan lide at se det. I de første linjer af den åbenbaring, som vi kalder visdomsordet, siger Herren: »På grund af de onde hensigter, som er og vil være i rænkefulde menneskers hjerter i de sidste dage, har jeg advaret jer og advarer jer atter ved at give jer dette visdomsord gennem åbenbaring« (L&P 89:4).
Han fortsætter derpå med at tale om den mad, vi fylder i munden. Man kunne måske anvende samme ordlyd med hensyn til det, vi fylder i vores sind, hvis vi hengiver os til pornografi.
Brødre, hver eneste mand og dreng inden for hørevidde ved, hvad der er nedbrydende. I behøver ikke noget landkort for at blive advaret om, hvor I ender, hvis I hengiver jer til den slags. Sæt dette op imod den skønhed, den fred og den vidunderlige følelse, man får ved at leve nær til Herren og ved at hæve sig op over de snigende, følelseslammende udskejelser, som sker overalt omkring os.
Dette gælder for jer, mine kære drenge, som er med til dette møde. I er især mål for modstanderen. Hvis han kan få fat i jer nu, ved han, at han måske har jer i sit greb resten af jeres liv. I har fået lagt vidunderlige kræfter og følelser i jer i en guddommelig hensigt. Men hvis disse misbruges, ødelægger de jer, snarere end de opbygger jer.
Jeg er dybt taknemmelig for den styrke, som vore unge viser. Men jeg ved også, at vi mister nogle. Hvert eneste tab er en tragedie. Herrens rige har brug for jer. Vær værdige til det. Vær loyal over for det bedste i jer. Nedlad jer aldrig til at gøre noget, som ville berøve jer styrken til at være afholdende.
Jer mænd giver jeg en udfordring. Løb bort fra den flodbølge af smuds, som ellers ville få magt over jer. Flygt fra verdens ondskab. Vær loyale over for jeres bedre jeg. Vær loyale over for det bedste i jer. Vær trofaste over for de pagter, som er knyttet til Guds præstedømme. I kan ikke vælte jer i vellystighed, I kan ikke lyve, I kan ikke snyde, og I kan ikke drage fordel af andre i uretfærdighed uden at fornægte det strejf af guddommelighed, som vi hver især er kommet til verden ved. Jeg vil af al kraft bede for, brødre, at vi hæver os over det og er loyale over for det bedste i os.
Vær loyal i forholdet til jeres familie. Jeg har været vidne til meget af det bedste og meget af det værste inden for ægteskabet. Hver uge har jeg ansvaret for at tage stilling til anmodninger om annulleringer af tempelbeseglinger. Skilsmisse er blevet et meget almindeligt fænomen over hele verden. Selv de steder, hvor det ikke er lovligt, overtræder mænd og kvinder ganske enkelt loven og bor sammen. Jeg er taknemmelig for at kunne sige, at skilsmisse forekommer meget sjældnere blandt dem, som er viet i templet. Men selv blandt disse er der langt flere skilsmisser, end der burde være.
Bruden og gommen kommer til Herrens hus og erklærer deres kærlighed til hinanden. De indgår en højtidelig og evig pagt med hinanden og med Herren. Deres forhold bliver beseglet ved en evig pagt. Ingen forventer, at alle ægteskaber fungerer perfekt. Men man kan forvente, at alle ægteskaber, som er indgået i Herrens hus, er ledsaget af en pagt om loyalitet over for hinanden.
Jeg har længe følt, at den vigtigste faktor i et lykkeligt ægteskab er en oprigtig interesse i ens ægtefælles tryghed og velbefindende. I de fleste tilfælde er selviskhed den afgørende faktor, der forårsager skænderier, separation, skilsmisse og hjertesorg.
Brødre, Herren forventer noget bedre af os. Han forventer noget bedre end det, som findes i verden. Glem aldrig, at I selv har valgt jeres ægtefælle. Det var jer selv, der følte, at der ikke var nogen anden i hele verden som hende. Det var jer selv, som gerne ville have hende for evigt. Men i alt for mange tilfælde blegner mindet om tempeloplevelsen. Et begærligt ønske er måske årsagen. Kritik erstatter ros. Hvis vi leder efter det værste i et menneske, finder vi det. Men hvis vi fokuserer på det bedste, vokser denne egenskab, indtil den stråler.
Jeg har selv gjort mig personlige erfaringer. Søster Hinckley og jeg har været gift i snart 66 år. Jeg fatter ikke, hvordan hun har kunnet holde mig ud i al den tid. Nu er vi blevet gamle. Men hvor er jeg taknemmelig for hende. Hvor er jeg optaget af, at hun befinder sig godt. Hvor jeg dog ønsker det bedste for hende. Hvilken vidunderlig ægtefælle hun har været. Hvilken vidunderlig hustru og hvilken fremragende mor, bedstemor og oldemor.
I har sikkert hørt om manden, som blev gammel og blev spurgt af journalisterne, hvad kan tilskrev sin høje alder. Han svarede, at da han og hans hustru blev gift, besluttede de, at hvis de kom op at skændes, skulle den ene gå udenfor. Han sagde: »Mine herrer, jeg tilskriver min høje alder, at jeg har fået så megen frisk luft alle disse mange år.«
Brødre, vær loyale over for jeres ægtefælle. Gid jeres ægteskab må være velsignet med en ufravigelig loyalitet over for hinanden. Find lykken sammen. Giv jeres ægtefælle mulighed for at udvikle sine egne interesser, for at udvikle sine egne talenter, for at dygtiggøre sig på sin egen måde og for at opleve, at hun selv kan præstere noget.
Nu vil jeg gerne sige et par ord om loyalitet over for Kirken.
Vi er vidne til megen ligegyldighed. Nogle siger: »Kirken skal ikke bestemme, hvad jeg skal mene om dette eller hint, eller hvordan jeg skal leve mit liv.«
Nej, svarer jeg, Kirken skal ikke bestemme, hvordan nogen skal tænke eller gøre. Kirken udstikker kursen og opfordrer alle medlemmer til at efterleve evangeliet og nyde de velsignelser, som følger af en sådan levevis. Kirken bestemmer ikke over nogen, men den giver gode råd, den forsøger at overbevise, den opfordrer indtrængende, og den forventer loyalitet af dem, som hævder at være medlemmer af den.
Da jeg læste på universitetet, sagde jeg engang til min far, at jeg følte, at generalautoriteterne havde overskredet deres kompetence, da de havde anbefalet noget bestemt. Han var en meget klog og god mand. Han sagde: »Kirkens præsident har undervist os, og jeg opretholder ham som profet, seer og åbenbarer, og jeg agter at følge hans råd.«
Jeg har nu gennem 45 år virket i nogle af Kirkens øverste råd. Jeg har virket som assistent til De Tolv, som medlem af De Tolv, som rådgiver i Det Første Præsidentskab og nu i otte år som præsident. Jeg vil gerne vidne for jer om, at skønt jeg har siddet til bogstaveligt talt tusindvis af møder, hvor Kirkens retningsliner og programmer er blevet drøftet, har jeg aldrig været til ét, hvor vi ikke søgte Herrens vejledning, eller hvor nogen tilstedeværende nærede ønske om at fremføre noget, som ville forulempe eller tvinge nogen.
I Johannes’ Åbenbaring står der: »Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!
Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund« (Åb 3:15-16).
Jeg giver jer det løfte, mine kære brødre, at så længe jeg virker i min nuværende stilling, vil jeg aldrig indvillige i eller fremføre nogen retningslinier, noget program eller nogen lære, som kan være til andet end gavn for medlemmerne af denne, Herrens, kirke.
Dette er hans værk. Han har oprettet det. Han har åbenbaret dets lærdomme. Han har forklaret, hvordan det skal fungere. Han har sammensat dets ledelse. Det er hans værk og hans rige, og han har sagt: »De, der ikke er for mig, er mod mig« (2 Nephi 10:16).
I 1933 var der en bevægelse i USA, der ville ophæve den lov, som forbød salg af alkohol. Da der skulle stemmes om det, blev Utah tungen på vægtskålen.
Jeg var på mission og arbejdede i London, da jeg læste de store avisoverskrifter: »Utah sætter en stopper for spiritusforbudet.«
Den daværende præsident for denne kirke, præsident Heber J. Grant, havde bønfaldt medlemmerne om at stemme imod en ophævelse af forbudet. Han var knust, da så mange medlemmer af Kirken i denne stat ignorerede hans råd.
Jeg vil ikke ved denne lejlighed tale om fordelene og ulemperne ved et spiritusforbud, men i stedet om en urokkelig loyalitet over for Kirken.
Hvor er jeg taknemmelig, mine brødre, så dybt taknemmelig for den kolossale tro, der udvises af så mange sidste dages hellige, som, når de står over for en stor beslutning, som Kirken har taget stilling til, så også indtager den holdning. Og jeg er især taknemmelig over at kunne sige, at blandt dem, som er loyale, befinder der sig mænd og kvinder, som har haft succes, som har nået resultater, som er højtuddannede, som nyder indflydelse, og som er stærke – meget intelligente og dygtige mennesker.
Vi er hver især nødt til at se kendsgerningerne i øjnene: Enten er Kirken sand, eller også er den et bedrag. Der er ingen mellemvej. Det er Kirken og Guds rige, eller også er det intet.
Tak, mine kære brødre, I er mænd, som besidder stor styrke og stor troskab og stor tro og stor loyalitet.
Til slut, loyalitet over for Gud, vor evige Fader, og hans elskede Søn, Herren Jesus Kristus.
Enhver i denne kirke har ret til kundskab om, at Gud er vor evige Fader, og at hans elskede Søn er vor Forløser. Frelseren har givet os nøglen til, hvordan vi får denne kundskab. Han sagde: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:17).
Judas Iskariot er blevet kendt som den store forræder, som solgte sin loyalitet for 30 sølvpenge (se Matt 26:15).
Hvor mange fra vor tid »korsfæster« ikke, for at citere Paulus, »selv Guds søn igen og gør ham til spot« med vulgær og gudsbespottelig tale? (se Hebr 6:6).
I kender til vulgært sprog fra skolegården og fra gaden. Undgå det. Lad det aldrig komme over jeres læber. Vis jeres loyalitet over for himlens Gud og over for verdens Forløser ved at holde deres navne hellige.
Bed til jeres himmelske Fader i Herren Jesu Kristi navn, og vis under alle forhold ved selve jeres levevis jeres loyalitet og jeres kærlighed.
Hvem er for Herrens sag?
Nu vil det vise sig;
vi spørger uden frygt:
Hvem er for Herrens sag?
(Salmer og Sange, nr. 173).
Måtte himlens velsignelser hvile på jer og på jeres familie, mine kære brødre. Måtte vi hver især altid være trofaste, retskafne mænd og drenge og fuldstændig loyale. Det beder jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.