Søg, så skal I finde
Når vi udøver vores tro og anvender vores energi på at holde os nær til Jesus Kristus, begynder vi mere fuldstændig at forstå, hvem han egentlig er.
Mine kære søskende, jeg beder om, at jeg må være vejledt af Herrens Ånd, mens jeg nu fortæller jer om mine personlige følelser og mit vidnesbyrd.
En af de mest dragende opfordringer og et af de største løfter, Frelseren har givet, findes i de enkle ord: »Søg, så skal I finde.«1
Skønt vores søgen omfatter bøn og påkaldelse, stikker den meget dybere end som så. At søge er snarere en rejse end en enkelt hændelse. Jeg vil gerne sammenligne det med det at tage på en lang ferie tværs gennem landet. Skønt vi kender vores endemål, får vi de rige oplevelser og ægte erfaringer dag for dag, mens vi stræber fremad mod vores mål.
Når vi stræber efter det, der hører Gud til, må vi være ydmyge over for ham og huske på, at det er ved hans nåde, at vi modtager det, og vi må målrette vore tanker og bønner, vores tro og ønsker, ja, endog hele vores hjertes styrke, så vi kan modtage lys og forståelse direkte fra en kærlig, himmelsk Fader.
Fremgangsmåden for, hvordan vi kan søge svar fra Gud, er let nok at forklare, men meget mere personlig, når den anvendes. Først og fremmest bliver vi bedt om i hjertet at udtænke og grunde over det, som vi mest af alt ønsker af ham.2 Denne proces med at reflektere bringer vores sjæl klarsyn og inspiration. Dernæst bliver vi bedt om at fremlægge vore tanker og ønsker direkte for vor himmelske Fader i ydmyg bøn med det løfte, at han, hvis vi spørger ham i Kristi navn, og hvis det, vi søger, er rigtigt, og hvis vi »beder af oprigtigt hjerte og med fast forsæt samt med tro på Jesus Kristus, da vil han åbenbare sandheden deraf for [os] gennem den Helligånds kraft,« for det er »gennem den Helligånds kraft«, at vi kan »kende sandheden i alle ting.«3
Og hvad bør vi så søge efter?
I skrifterne får vi at vide, at vi skal stræbe »alvorligt efter de [aller]bedste gaver,«4 at vi skal søge visdom og forståelse og berede alt, hvad der er nødvendigt.5 Vi bliver formanet til at give af os selv ved at tjene andre6 og tragte efter det, som er »dydigt, elskeligt, eller hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«7
Samtidig bliver vi advaret mod at stræbe efter det urene i verden.8 Præsident Hinckley har sagt: »Der findes så meget ondt, tillokkende ondt i verden. I må afsky det, mine brødre og søstre. Undgå det. Det er som en farlig sygdom. Det er som en gift, der vil slå jer ihjel. Hold jer fra det.«9 I Amos’ Bog læser vi: »Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve. Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer.«10
Det, som vi først og fremmest søger, frem for alt andet, er »Guds rige og hans retfærdighed.«11 Vi stræber efter at kende »den eneste sande Gud, og ham, [han] har udsendt, Jesus Kristus.«12
Med en meget personlig udgave af opfordringen til at søge og finde har Frelseren sagt: »Hold jer nær til mig, og jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde mig.«13
Og hvad betyder det at finde ham?
Når vi udøver vores tro og anvender vores energi på at holde os nær til Jesus Kristus, begynder vi mere fuldstændigt at forstå, hvem han egentlig er. Når vi flittigt søger ham, opnår vi et dybt og vedvarende vidnesbyrd om hans uforlignelige kærlighed, om hans fuldkomne liv og eksempel og om velsignelserne ved hans store sonoffer. Når vi holder os nær til ham, begynder vi virkelig at finde ham og at anerkende ham som jordens Skaber, menneskenes Forløser, Faderens Enbårne, kongernes Konge og Fredsfyrsten.
Jo dybere vi søger, des mere begynder vi at påskønne hans rolle som Det Gamle Testamentes store Jahve og Det Nye Testamentes hellige Messias. Vi begynder mere fuldt ud at forstå hans evige budskab om frelse og ophøjelse. Vi erfarer, at han fortsætter med at bønfalde os om at komme og følge ham, at hans lærdomme står fast og er lige så anvendelige i dag, som de har været i alle tidligere tidsaldre. Vi begynder med større påskønnelse at fatte, hvad der skete i Getsemane og på Golgata. Skønt han blev uretmæssigt dømt, satte han villigt livet til og opstod på tredjedagen som opfyldelse af sin egen profeti. Ved denne uvurderlige gave opnår alle mennesker udødelighed og de lydige og trofaste evigt liv.
Når vi begynder at indse, at hans budskab gjaldt og gælder for alle mennesker over alt, accepterer vi med stor begejstring skriftens beretning om hans tilsynekomst for de fordums indbyggere på det amerikanske kontinent. Vi glæder os over, at Mormons Bog er kommet frem som et andet vidne – ja, som endnu et vidne – om hans mission som Messias, som verdens Frelser og Forløser. Vi forstår, at et menneske kan komme ham nærmere ved at granske og bede angående Mormons Bog end ved at studere nogen anden bog.14
Når vi stræber efter at finde ham, får vi et vidnesbyrd om, at han og hans Fader personligt besøgte den unge profet Joseph Smith og derved indvarslede den længe ventede uddeling i tidernes fylde.15
Når vi søger ham, forstår vi, at han gengav sin kirke til jorden, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, at han til denne kirke har overdraget magt og myndighed til at kunne udføre nødvendige ordinancer, som giver os mulighed for at vende tilbage og bo hos ham igen.
Når vi søger ham, erfarer vi, at han fortsætter med at vejlede sin kirke gennem sin levende profet, præsident Gordon B. Hinckley, og at hans kirkes organisation er bygget på en grundvold af apostle og profeter, »med Kristus selv som hovedhjørnesten.«16
Når vi flittigt søger ham, føler vi hans kærlighed til os og forstår bedre svarene på vore bønner. Vi forstår, at vi, ved hans Ånd, finder »visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte,«17 og får et større ønske om at leve i overensstemmelse med hans befalinger og vejledning.
Når vi søger ham, lærer vi, at han er verdens lys og liv.18 Når vi søger ham, brødre og søstre, finder vi ham virkelig og oplever den indre fred, som han har lovet os. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen.