Ti dyder for Guds retskafne døtre
Må jeg opfordre jer til at styrke de dyder, I allerede har tilegnet jer, og beslutte jer for at udvikle mange andre.
Mine kære unge søstre, jeg føler mig overvældet over at være sammen med jer, fordi I har så rige muligheder for at gøre godt. I er en uundværlig del af det, som Kirken og verden vil blive, nøjagtigt ligesom jeres mødre, tanter og bedstemødre har været det i årene, som er gået. I kan opnå en lykke, som overstiger jeres inderligste drømme og forventninger.
Det en særlig ære for os i aften, at præsident Gordon B. Hinckley, præsident Thomas S. Monson og de andre generalautoriteter kan være sammen med os. Jeg vil gerne rose søster Tanner, søster Beck og søster Dalton for deres fremragende taler om at være standhaftig i Kristus. Musikken, som dette kor af unge piger har stået for, har også været helt vidunderlig.
Den 19. marts 2003 sendte Det Første Præsidentskab et brev til præstedømmelederne, hvori de opmuntrede dem til at hjælpe de unge piger i den vanskelige periode, hvor de udvikler sig til voksne kvinder. Det er meget vigtigt. Skønt forældrene har hovedansvaret, så lægges der i brevet vægt på, at biskoprådet, Unge Piger og Hjælpeforeningen arbejder sammen for at støtte vore unge, voksne piger i denne overgangsperiode.
Mine kære, unge søstre, på mine rejser for Kirken verden rundt har jeg truffet mange af jer vidunderlige, unge piger og er blevet imponeret af jeres standhaftighed. Jeg kan uforbeholdent sige, at I kan have »et fuldkommen klart håb« for jeres fremtid og uendelig glæde, hvis I »stræber fremad«1 som Guds retskafne døtre. Må jeg opfordre jer til at styrke de dyder, I allerede har tilegnet jer, og beslutte jer for at udvikle mange andre.
I aften vil jeg gerne tale om nogle af disse dyder. Mange mennesker forstår ikke helt, hvad dyd betyder. En af de betydninger, det almindeligvis har fået, er at være kysk eller moralsk ren, men i bredere betydning omfatter dyd alle de retfærdige træk, som kan medvirke til vores karakterdannelse. På en gammel prøveklud, som er blevet fundet på et museum i Newfoundland, står der med sting, som er syet i 1813: »Dyd er sindets ypperligste skønhed, menneskets ædleste pryd. Dyd er vores værn og vores ledestjerne, som vækker fornuften, når vore sanser leder os på afveje.«
Må jeg nævne ti dyder, som I hver især kan forsøge at tilegne jer i jeres stræben efter udmærkelse og lykke:
1. Tro
Jeg nævner tro først, fordi det er den vigtigste dyd. Profeten Joseph Smith har sagt, at tro på Herren Jesus Kristus er »grundvolden til al retfærdighed«.2 Jeg lover jer kære, unge piger, at hvis I bestræber jer på at efterleve befalingerne, så fortsætter jeres tro med at udvikle sig. Når vi udøver tro, bliver vi glade og optimistiske, næstekærlige og modige, for troen er den udfarende kraft bag alle disse dyder.
2. Ærlighed
En ung pige, som var på universitetets volleyboldhold, fortæller om engang, hvor hun og hendes ven Muki spillede en mesterskabskamp sammen.
»Jeg kan huske, at kampen var meget lige … Gracie [på modstandernes hold] løb hen til nettet, sprang op og slog til bolden så hårdt, som hun kunne … Linjevogterne signalerede, at bolden var ude, og dommeren rakte fingeren i vejret for at vise, at [vores hold] have fået et point. Vi begyndte at hoppe og give hinanden det sædvanlige håndslag, da vi lagde mærke til, at Muki gav tegn til dommeren om, at hun havde rørt bolden, da hun blokererede. Muki indrømmede, at hun havde rørt bolden. Linjevogterne … viste … at bolden var ude, og at ingen havde rørt den.
Den stille, tilbageholdende Muki havde handlet retfærdigt og ærligt på en måde, som jeg aldrig før havde set. Gracie Shute var så imponeret, at hun talte med Muki efter kampen … Muki gav senere Gracie en Mormons Bog. Jeg ved ikke, om Gracie har læst bogen … men jeg ved, at Mukis eksempel gjorde et stort indtryk på Gracie, ligesom det gjorde på alle os andre.«3
Man kan ikke være ærlig over for andre, medmindre man er ærlig over for sig selv.
3. Kyskhed
I »Familien: En proklamation til verden«, læser vi: »Formeringens hellige kraft [skal kun] anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru.«4 I Mormons Bog siger Herren endvidere: »Jeg, Herren, har behag i kvindernes kyskhed.«5 De, der har intime, fysiske forbindelser med nogen, de ikke er gift med, vil højst sandsynligt komme til at opleve skyldfølelser såvel som stor følelsesmæssig og fysisk smerte. Et intimt forhold mellem mand og kvinde uden for de grænser, som Herren har sat, medfører elendighed, skam, fornedrelse og ulykke for dem, som indlader sig på det.
Omvendt bringer disse hellige gaver, når de udøves sådan, som det var Herrens hensigt, inden for tempelægteskabets rammer, os vores største glæde og lykke. Sammen med Gud bliver vi medskabere af vores egen familie og efterkommere. Kyskhed før ægteskabet, efterfulgt af troskab i ægteskabet, er et helligt adgangskort til selvrespekt og lykke for alle. Præsident N. Eldon Tanner gav et godt råd, som jeg gerne vil gentage: »Husk altid på, at man kommer meget længere med respekt end med popularitet.«6 Jeg vil gerne henlede jeres opmærksomhed på de fortræffelige råd angående seksuel renhed, som står i hæftet Til styrke for de unge.
4. Ydmyghed
Ydmyghed handler om at finde balancen. Når I for eksempel får en kompliment, så tag imod den med tak, men lad den ikke stige jer til hovedet. I unge piger har lært meget, men I har mere at lære. Den, som er ydmyg, er lærevillig. Ja, Herren har givet dette løfte: »Thi min Ånd er sendt til verden for at oplyse de ydmyge og de angergivne.«7 Et af mine yndlingsudtryk er dette: »Lær at sige: ›Det ved jeg ikke.‹ Hvis vi siger det, når det er relevant, siger vi det ofte.«8
5. Selvbeherskelse
I må have styrke til at beherske jer, så I kan nå jeres mål og udvikle jeres naturlige evner. Hvis I som unge tillægger jer den vane at udøve selvbeherskelse, bliver den en del af jeres personlighed resten af livet. Den karakter, der dannes takket være selvbeherskelse, opstår sammen med jer i opstandelsen.9
Princippet om arbejde er en del af det at udøve selvbeherskelse. Mine kære, unge søstre, jeg har levet en hel del længere, end I har, men selv på vore bedsteforældres tid var der noget, som gjorde, at man følte trang til at lægge sig og sove. De kaldte det arbejde.
6. Redelighed
Vi må være redelige og barmhjertige i vores omgang med andre mennesker. Frelseren fortalte lignelsen om den gældbundne tjener, som skyldte en stor sum penge. Hans herre eftergav ham gælden, men den samme tjener gik ud og fik en medtjener sat i fængsel for en meget mindre gæld. Deres herre irettesatte ham for ikke at have vist den samme barmhjertighed, som han havde nydt, og lod ham lide den samme skæbne som medtjeneren.10
Hvis I er redelige over for andre, er de også mere tilbøjelige til at være redelige over for jer. Der er en historie om en søndagsskolelærer, som engang underviste i dette princip. Hun sagde til sin klasse: »Husk, at vi er her for at hjælpe andre.« En pige i klassen spurgte: »Og hvad skal de andre så lave?«
7. Mådehold
En del af intentionen i visdomsordet er mådehold i alle forhold, undtagen hvad angår det, som Herren specifikt har forbudt. Det er bedst ikke at være yderliggående med hensyn til påklædning, frisure, makeup, adfærd, tale og musik. Det yderliggående tiltrækker måske nogle få, men der er større sandsynlighed for at skræmme dem, som I i virkeligheden ønsker at gøre indtryk på.
Da jeg var ung, tog mine venner og jeg til en forlystelsespark, hvor vi kørte nogle ture i Den Flyvende Tallerken. Den lignede en tallerken, som var vendt på hovedet, og den snurrede rundt og rundt. De fleste af os prøvede at komme ind mod midten, så centrifugalkraften ikke slyngede os af, når tallerkenen fik mere fart på. Nogle gange greb de, som befandt sig ude på kanten, fat i en ven, som var længere inde mod midten, men så blev de begge slynget helt af tallerkenen. Jeg lærte hurtigt, at centrifugalkraften var meget mindre inde ved midten. Jeg befandt mig i rimelig sikkerhed inde i midten, selv om tallerkenen stadig snurrede rundt. Men det var risikabelt, når nogen på ydersiden greb fast i mig. Jeg lærte, at det giver sikkerhed at holde sig tæt ved midten.
8. Renhed
For mange år siden talte præsident Howard W. Hunter, søster Faust og jeg med nogle studerende fra BYU, dengang de, som studerede i Jerusalem, boede i en kibbutz, som drev et israelsk herberg. På døren til værelset, hvor to af de studerende boede, hang der en seddel, hvorpå der stod: »Hvis renlighed er en guddommelig dyd, så velkommen til skærsilden!«
Præsident Hinckley gav et fremragende råd, da han sagde: »Vær rene i tøj og manerer … Den tid, vi nu lever i, er blevet en tid med sjusket tøj og sjuskede manerer. Jeg er ikke så bekymret for, hvad I har på, men mere for, at det er rent … Sørg for, at I er rene.«11 Husk på, at I og Kirken til dels bliver bedømt ud fra, at I er rene og nydelige i jeres fremtoning.
9. Mod
I dyrebare, unge piger har brug for meget mod – mod til at modstå gruppepres, fristelse, latterliggørelse og udstødelse samt mod til at forsvare sandheden. I får også brug for mod til at kunne imødegå livets udfordringer. En ung pige, som var terrænløber, har skrevet: »Jeg fristes ofte til at give op under løbet. Under mit første løb i år, netop som jeg var ved at blive overvældet og havde lyst til at give op, fyldtes mit sind af ordene til tredje vers af ›Så sikker en grundvold‹. Ordene gav mig mod til at løbe løbet til ende.«12
Frygt ej, jeg er med dig, vær kun ved godt mod!
Thi jeg er din Gud og vil være dig god;
ja, styrke dig, hjælpe dig, give dig ånd …
opholde dig ved min almægtige hånd.13
10. Elskværdighed
I Lære og Pagter får vi at vide, at vi skal »vokse i nåde.«14 Elskværdighed er en gave fra Gud. Det er en tilbøjelighed til at være venlig og god. Det er en charmerende egenskab eller præstation, »en behagelig, yndefuld fremtoning.«15 Charme er en tiltrækkende egenskab, som udspringer af en følelse af personlig værdighed, en indre skønhed, som udspringer af selvværd. Det siger, at vores udtryk er det vigtigste, man kan have på. Jeg kender en fin, ung, enlig mand, som har en række egenskaber, han søger hos sin kommende hustru. Livsglæde står øverst på listen.
Vi ser ofte, at den indflydelse, som en god kvinde øver, bliver undervurderet. Det er en indflydelse, som ofte er næsten umærkelig, men den har kolossale følger. En enkelt kvinde kan have afgørende betydning for et helt folk. Jeg vil nævne to eksempler fra skrifterne, et eksempel på det onde og et eksempel på det gode.
I Ethers Bog lokkede Jareds smukke datter ved hjælp af en forførende dans Akish til at gifte sig med hende. Som medgift måtte Akish myrde hendes farfar, kong Omer, så hendes far kunne blive konge. På hendes opfordring dannede Akish adskillige hemmelige sammensværgelser, som førte til det jareditiske folks undergang.16
Omvendt reddede Ester, en jødisk kvinde fra Det Gamle Testamente, sit folk. Da jøderne var i fangenskab, blev Ester gift med kong Ahasverus. Kongen underskrev en forordning om, at alle jøder skulle slås ihjel. Esters fætter, Mordokaj, bad hende indtrængende om at bønfalde kongen for sit hendes folk ved at sige til hende: »Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?«17 Ester satte livet på spil og bønfaldt kongen om skåne sit folk. Kongen lyttede til hendes bøn, og jøderne blev reddet. En enkelt kvinde kan have afgørende betydning, endog for et helt folk.
Vi lever i en udfordrende tid. Jeg tror, at jeres ånder måske er blevet holdt tilbage til disse sidste dage, ja, at I, ligesom Ester, er kommet til verden »med henblik på en situation som denne.« Det kan meget vel være, at jeres største, evige præstation bliver den retfærdige indflydelse, I får på andre, at jeres guddommelige, feminine, indre skønhed og intuition kommer til udtryk i jeres stille styrke, mildhed, værdighed, charme, ynde, kreativitet, følsomhed, udstråling og åndelighed. I må udvikle disse ypperlige, feminine gaver. De gør jer tiltrækkende og endog uimodståelige, når I tjener andre som tjenerinder for Gud.
Jeg vidner om, at I, hvis I udfolder disse dyder, bliver i stand til at »stræbe fremad med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og kærlighed til Gud og alle mennesker.«18 I Jesu Kristi navn. Amen.