Medlemsmissione-ringens væsentlige rolle
Vi skal forberede os til at hjælpe missionærerne med at finde de af vor himmelske Faders børn, der vil tage imod genoprettelsens budskab.
Brødre og søstre, påsken er en tid, hvor den kristne verden fokuserer på og glædes over vor Herre og Frelser Jesu Kristi opstandelse. Dét øjeblik ændrede alting for evigt. Frelseren nedbrød enhver forhindring, der stod i vejen for vores tilbagevenden til en kærlig himmelsk Fader. Til gengæld beder han os om, at vi går hen og underviser »alle folkeslagene … idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.
Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matt 28:19-20).
En mere personlig version af det samme budskab er optegnet i Johannesevangeliet. På Galilæasøens bredder spurgte Jesus Peter tre gange: »… elsker du mig?« Hver gang var Peters svar det samme: »… du ved, at jeg har dig kær.« Og hver gang sagde Frelseren til Peter: »Vogt mine lam … Vær hyrde for mine får … Vogt mine får« (Joh 21:15-17).
Frelserens følelsesladede formaning om at »vogte hans får« er stadig gældende i dag. Ligesom Peter og hans brødre i gamle dage har Jesu Kristi apostle i dag til opgave at bringe evangeliet ud til hele verden. Denne opgave er sjældent ude af vore tanker. Det er alle generalautoriteters ansvar at være missionær.
Men Frelseren talte ikke blot til apostlene. Han talte også til enhver person, der er blevet velsignet ved at høre evangeliet og er medlem af hans kirke. I en åbenbaring til profeten Joseph Smith forklarer Herren det meget enkelt: »… det tilkommer enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste« (L&P 88:81).
Ved vores sidste generalkonference udfordrede vi vore unge mænd til at forberede sig bedre til at tjene Herren Jesus Kristus. Vi bad dem om at være værdige, kvalificerede, åndelige, energifyldte missionærer. Med de usikre tilstande, der er i verden i dag, bliver de nødt til at være »den største generation af missionærer i Kirkens historie« (se M. Russell Ballard, »Den bedste generation af missionærer«, Liahona, nov. 2002, s. 46). Vi forventer ikke, at de er fuldkomne, men de skal være ivrige, villige og indstillet på at tjene, så de kan nå nye højder af åndelighed som undervisere i evangeliet. De skal kende budskabet om genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium og undervise i det med kraft og med deres egne ord under Helligåndens indflydelse.
I hele Kirken arbejder vi hårdt på at hjælpe alle vore missionærer til at blive mere åndeligt modne. Der er blevet henvist til denne verdensomspændende indsats som »at skærpe kravene« eller »skærpe standarden«. Vi takker jer forældre, biskopper og stavspræsidenter for jeres støtte til denne indsats. Vi takker også jer trofaste unge i Kirken for jeres villighed til at leve op til Herrens standard. Må vor himmelske Fader fortsætte med at velsigne jer, når I forbereder jer til at tjene Herren i denne problemfyldte verden.
Men når vi hæver niveauet for vore forventninger til vore missionærers præstation, så må vi også hæve niveauet for vore forventninger til alle Kirkens medlemmers præstation i opfyldelsen af deres pligt til at missionere. Vi har brug for jeres hjælp, brødre og søstre, til at støtte og hjælpe vore missionærer med at finde og døbe mange flere af vor himmelske Faders børn. Vi har brug for jer til at våge over, beskytte og inspirere missionærerne, som er Herrens tjenere. Hvis standarden skal hæves, så skal den hæves for os alle. Vi skal være mere trofaste. Vi skal være mere i åndelig harmoni. Vi skal forberede os til at hjælpe missionærerne med at finde de af vor himmelske Faders børn, der vil tage imod genoprettelsens budskab.
Husk på, søskende, at vi ikke markedsfører et produkt. Vi sælger ikke noget. Vi forsøger ikke at imponere nogen med tallene for vores vækst. Vi er medlem af Jesu Kristi genoprettede kirke, bemyndiget og sendt ud af Herren selv for at finde, nære og bringe dem, der søger at finde sandheden, sikkert ind i hans kirke.
Set fra dette evige perspektiv, så synes det, som vi skal gøre, enkelt og klart, men jeg ved, at medlemsmissionering kan være udfordrende og nogle gange skræmmende. Lad mig foreslå tre enkle ting, som vi kan gøre for at hjælpe med dette guddommeligt givne ansvar.
For det første skal vi udøve vores tro og bede selv og som en familie og bede om hjælp til at finde måder, hvorpå vi kan dele Jesu Kristi genoprettede evangelium. Bed Herren om at åbne en vej. Sæt bønsomt en dato med jeres familie, hvor I kan have en i jeres hjem, som missionærerne kan undervise. Husk på, at dette er Herrens kirke. Lad ham vejlede jer gennem vedvarende bøn. Tal med alle, I har mulighed for med en bøn i hjertet. Døm ikke på forhånd. Hold ikke de gode tidender borte fra nogen. Tal med alle og enhver, og stol på, at Åndens lovede kraft vil give jer de ord, I skal sige. Lad dem tage beslutningen om at modtage eller afslå invitationen. Med tiden vil Herren bringe dem, der søger sandheden, ind på jeres vej. Han er den gode Hyrde. Han kender sine får, og de vil kende hans røst, der bliver talt gennem jer, og de vil følge ham (se Joh 10).
Præsident Hinckley har for nylig sagt: »Det bliver en stor dag, når vore medlemmer ikke blot beder for missionærerne over hele verden, men når de beder Herren om at velsigne sig, så de kan hjælpe missionærerne, der virker i deres eget ward« (Oplæringsmøde for ledere, jan. 2003, s. 19)
For det andet, ledere skal lede ved eksempel. Ånden vil tilskynde og vejlede jer til at finde dem, der er interesseret i jeres budskab. Jeres personlige værdighed vil give jer modet og den åndelige kraft til at inspirere jeres medlemmer til aktivt at hjælpe missionærerne.
For nogle år siden blev en trofast omvendt, bror George McLaughlin, kaldet til at præsidere over en lille gren med 20 medlemmer i Farmingdale i Maine. Han var en ydmyg mand, der tjente til føden ved at køre mælkebil. Gennem faste og oprigtig bøn lærte Ånden ham, hvad han og medlemmerne af hans gren skulle gøre for at hjælpe Kirken med at vokse i deres område. Ved hans store tro, vedvarende bøn og store eksempel lærte han medlemmerne, hvordan de skulle dele evangeliet. Det er en vidunderlig historie, en af de store missionærhistorier i denne uddeling. På blot et år var der 450 omvendte, der blev døbt i grenen. Næste år, var der yderligere 200 omvendte. Præsident McLaughlin sagde: »Min opgave som grenspræsident var at undervise … [de nye omvendte] i, hvordan de skulle være mormoner. Jeg skulle lære dem, hvordan man holdt en tale og gav en lektion i Kirken. Jeg skulle lære dem, hvordan de skulle lære deres børn evangeliet. Jeg oplærte de nye medlemmer til at blive stærke medlemmer.« Det var ret let.
Kun fem år efter blev Augusta Stav i Maine organiseret. Mange af lederne i den nye stav kom fra de omvendte i Farmingdale Gren. Vi spørger måske, hvorfor der var en sådan succes dengang, og svaret kan være, at det var på grund af det presserende behov for at styrke Kirken. Lad mig forsikre jer om, at det samme presserende behov i alle Kirkens enheder er lige så afgørende i dag, som det var dengang.
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har gjort det klart, at missionering skal centreres i wardet. Stavspræsidenter og biskopper har ansvaret for og forpligtelsen til at hjælpe medlemmerne med at finde de rene af hjertet og forberede dem til dåb og til et liv i tjeneste i deres ward eller stav. Præsident Hinckley har også sagt: »Jeg vil gerne foreslå, at hver eneste biskop i Kirken giver sine medlemmer dette motto: ›Lad os alle arbejde på at ›vokse‹ wardet‹« (»Find lammene, vogt fårene«, Liahona, juli 1999, s. 120).
En biskop i staten Washington har bønsomt fulgt det råd. Dette er, hvad han gør. Præstedømme- og hjælpeorganisationsledere i wardsrådet koordinerer missioneringen i wardet. Missionærerne bliver inviteret til Missionærerne bliver inviteret til wardsrådsmøder for at tale om deres arbejde. Medlemmer får til opgave at besøge undersøgere sammen med missionærerne. Medlemmer og missionærer besøger også mindre aktive familier og familier, hvor ikke alle er medlem. Sidste år døbte og bekræftede dette ward 46 nye medlemmer, og størstedelen forbliver aktive. De, der kommer ind i Kirken, eller som bliver aktive igen i dette ward, har allerede mange venner, fordi præstedømmet og hjælpeorganisationerne er inddraget i omvendelsesprocessen under ledelse af biskoppen gennem wardsrådet (se »Ward Council Is Secret of Centralia Ward Succes«, Church News, 1. feb. 2003, s. 5).
Biskopper, inddrag hele wardet i at forkynde evangeliet. I vil se, at Herren vil velsigne jer og jeres medlemmer med mange flere omvendte, og mange flere vil vende tilbage til fuld aktivitet. Missionering bør ikke kun være på wardsrådsmødets dagsorden, men også på ældsternes kvorums, Hjælpeforeningens og andre kvorummers og gruppers og hjælpeorganisationers dagsorden. Der bør lægges vægt på at døbe og fastholde fædre og mødre sammen med deres børn. Således bør præstedømme- og hjælpeorganisationslederes missionering blive koordineret af wardsmissionslederen og biskoppen i wardsrådet. Og ved at gøre dette bliver nyomvendte fuldt aktive medlemmer i deres ward.
Lige nu har medlemmer en særlig mulighed for at dele evangeliet ved at bruge DVD’en »Find tro i Kristus«, som var vedlagt jeres Ensign. Invitér jeres naboer og venner til at tilbringe en aften sammen med jer i påskedagene for sammen at lære om vor Herre Jesu Kristi liv, tjenestegerning og herlige opstandelse. Det kan også være passende at få missionærerne til at være med og undervise i, hvordan Herren har genoprettet sin kirke gennem profeten Joseph Smith.
For det tredje, medlemsmissionering kræver ikke udvikling af strategier eller trick. Det kræver tro – tro og tillid til Herren. Det kræver også ægte kærlighed. Det første bud er: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind … Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv‹« (Matt 22:37, 39).
Så lad kærlighedens kraft lede os i at dele evangeliet med familiemedlemmer, venner, naboer, forretningsforbindelser og alle andre, som vi møder på vores vej i livet. Stort set alle ønsker at nyde fred og lykke. Det er et naturligt, menneskeligt ønske. Folk ønsker at finde svar på de problemer, som de står overfor. Det gælder i stigende grad i den verden, som vi nu lever i.
Forfremmelser på arbejdet, øget indkomst, større huse eller nyere biler og udstyr til fritidsbeskæftigelser bringer ikke vedvarende fred og lykke. Lykke kommer af at kende og elske Frelseren og leve vores liv i overensstemmelse med hans lærdomme. Lykke kommer af stærke bånd til familie og Kirken, baseret på evangeliske værdier.
Nogle medlemmer siger: »Jeg er bange for at fortælle om evangeliet, fordi jeg så måske fornærmer nogen.« Erfaringen har vist, at folk ikke bliver fornærmede, hvis det er motiveret af kærlighedens og omsorgens ånd. Hvordan kan nogen blive fornærmet, når vi fx siger: »Jeg elsker den måde, hvorpå min kirke hjælper mig« og derpå tilføjer, hvad end Ånden tilskynder os til. Det er når, det virker som om, at vi kun udfører en opgave, og vi ikke udtrykker virkelig interesse og kærlighed, at vi fornærmer folk. Glem aldrig, brødre og søstre, at I og jeg har de sande lærdomme, der kan bringe folk til Herren, i vores besiddelse. Jesu Kristi genoprettede evangelium har magt i sig til at bringe stor og varig lykke til menneskets sjæl – noget, der vil blive værdsat og påskønnet resten af livet og i al evighed. Vi prøver ikke blot at få folk til at tilslutte sig Kirken, vi deler Jesu Kristi genoprettede evangeliums fylde med dem. Men lige meget, hvor kraftfuldt vores budskab er, så kan det ikke blive påtvunget eller pånødet folk. Det kan kun blive delt – hjerte til hjerte, sjæl til sjæl, ånd til ånd – og ved at være gode medmennesker, ved at bekymre os for andre og ved at udvise kærlighed. Vi skal holde øje med hinanden og hjælpe hinanden. Og når vi gør det, vil vi afspejle evangeliet i vores liv, og det vil afspejle de velsignelser, som evangeliet kan tilbyde folk.
Lad os følge profeten Joseph Smiths formaning: »Efter alt, hvad der er blevet sagt, er den største og mest betydningsfulde pligt at prædike evangeliet« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 133).
Vi kan, og vi må gøre det bedre, brødre og søstre. Jeg beder til, at Herren må skænke enhver af os tro og mod til at øge vores deltagelse i at støtte vore fuldtidsmissionærer i at dele det genoprettede evangelium med alle Guds børn over hele verden. I Jesu Kristi navn. Amen.