Overvind syndens stank
Vor kærlige, himmelske Fader har … idet han vidste, at I og jeg alle ville synde og blive urene, sørget for en renselsesproces fra synd, der faktisk virker.
Hver eneste af vore beslutninger – god eller dårlig – har konsekvenser.
Jeg voksede op i det, som nogle af jer kunne kalde en søvnig landsby: Virden i New Mexico, 135 indbyggere. En sommeraften, da jeg var dreng, søgte mine fætre, nogle venner og jeg lidt spænding i livet. En foreslog en uskyldig spøg, som gik ud over en nabo. Min samvittighed hviskede, at det var forkert, men jeg var ikke modig nok til at modstå gruppens begejstring.
Efter vores lille udåd spurtede vi ned ad en mørk markvej for at slippe væk, mens vi grinte og lykønskede os selv, mens vi løb. Pludselig snublede en i gruppen og råbte: »Åh nej, jeg har sparket en kat!« Næsten omgående mærkede vi en fin støvsky falde ned over os. Det lugtede forfærdeligt. Det, min ven troede var en kat, var faktisk et stinkdyr. Den havde oversprøjtet os i selvforsvar. Meget få lugte er lige så kvalmende som stinkdyrs, og vi stank.
Nedtrykte søgte vi hjem efter lidt trøst fra vore forældre for vores forfærdelige skæbne. Da vi trådte ind af køkkendøren, snuste mor én gang og gennede os ud i haven. Vi blev forvist fra vores hjem. Så begyndte hun renselsesprocessen. Hun brændte vores tøj. Så virkede det, som om hver eneste rengøringsmiddel eller gode råd i landsbyen blev tilbudt os. Blandt dem, vi oplevede, var en lang række bade; først tomatjuice, så mælk, ja, tilmed en grov, hjemmelavet sæbe af lud. Men stanken forsvandt ikke. Selv min fars stærke barbersprit kunne ikke overdøve stanken. I dagevis var vi forvist til at spise udenfor under et træ, sove udendørs i et telt og sidde på lastbilens lad.
Efter nogen tid tænkte vi naivt, at lugten var væk, så vi nærmede os nogle normalt lugtende piger. De tillod os end ikke at komme i deres nærhed, hvilket knuste vores skrøbelige teenageselvværd!
Nu må jeg indrømme, at blive oversprøjtet af et stinkdyr er ikke en almindelig konsekvens af synd. De fleste konsekvenser er ikke så umiddelbare eller dramatiske. Men før eller senere betales der for alle synder med en konsekvens.
Nogle gange kan syndes konsekvenser virke meget ubetydelige for synderen. Vi kan tilmed overbevise os selv om, ligesom vi gjorde, før vi nærmede os pigerne, at ingen kan bemærke vores synd, og at de er godt skjult. Men for vor himmelske Fader og for åndeligt opmærksomme ledere, forældre og venner er vore synder altid iøjnefaldende og tydelige.
Da jeg overværede en ungdomsfireside sammen med ældste Richard G. Scott, bemærkede jeg fem unge spredt i forsamlingen, hvis udseende eller kropssprog næsten råbte, at der var noget åndeligt galt i deres tilværelse. Da jeg efter mødet nævnte de fem unge for ældste Scott, svarede han blot: »Der var otte.«
Esajas profeterede: »Deres ansigtsudtryk vidner imod dem og forkynder, at deres synd er som Sodoma, og de kan ikke dølge det« (2 Nephi 13:9).
Gud har erklæret: »… den, som synder og ikke omvender sig, skal kastes ud« (L&P 42:28). Ligesom mine fætre og jeg blev »kastet ud« fra vores jordiske hjem som konsekvens af vores spøg, bliver vi kastet ud fra vores himmelske Faders hjem, hvis vi ikke omvender os.
»Om vi forsøger at skjule vore synder«, som jeg havde forsøgt med min fars barbersprit, »se, da unddrager himlene sig os, Herrens Ånd bedrøves« (L&P 121:37). Vi mister vore åndelige gaver. Herren har erklæret: »Men den, som ikke omvender sig, ham skal endog fratages det lys, som han har modtaget« (L&P 1:33).
Vi har alle Kristi lys, eller en samvittighed. Den tilskynder os hele tiden til at vælge det gode. Gode valg har gode konsekvenser. På den anden side svarer udskydelse af omvendelse og fortsat synd til at blive ved med at sparke til stinkdyret. Stanken bliver stærkere for hver synd og fjerner os længere og længere fra Gud og dem, vi elsker. Snart bliver vi som Laman og Lemuel, som efter hele tiden at have valgt forkert havde »mistet evnen til at fornemme« og ikke længere kunne høre den stille, sagte røst (se 1 Nephi 17:45).
Hvis jeg nu blot havde lyttet til min samvittighed, da den før det hele hviskede, at spøgen var forkert, kunne jeg have undgået hele den ildelugtende affære.
Frelseren har gennem Nephi lært os, at »intet urent kan bo hos Gud, og derfor vil I blive forkastet for evigt« (1 Nephi 10:21).
Men vores kærlige, himmelske Fader har med forhåndskendskab til vore svagheder og har, idet han vidste, at I og jeg alle ville synde og blive urene, sørget for en renselsesproces fra synd, der – i modsætning til tomatjuice, mælk og lud – faktisk virker.
Han sendte en Frelser, sin Enbårne Søn, Jesus Kristus, for at sone for vore synder (se Alma 22:14).
I Getsemane have viste Kristus fuldkommen lydighed, og hans pinsler gjorde, at selv han, »Gud, den største af alle, skælvede af smerte og blødte fra hver pore og led både på legeme og sjæl« (L&P 19:18). Derpå tillod han, at han blev »løftet op på et kors og slået ihjel for verdens synder« (1 Nephi 11:33).
Han »led for alle mennesker, for at alle mennesker måtte omvende sig og komme til ham«. »Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!« (L&P 18:11, 13).
Frelseren har angivet, hvordan vi kan vide, »om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43). Nu kommer det mirakuløse løfte: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« (Es 1:18).
Hvis Ånden prikker i jeres hjerte for at rette noget i jeres tilværelse, så husk dette: Jeres sjæl er dyrebar. Vor himmelske Fader ønsker, at I bliver en del af hans evige familie.
I kærlighed beder jeg jer om »ikke at opsætte jeres omvendelsesdag« (Alma 34:33). Begynd processen nu. Fjern syndens stank med omvendelsens remedier. Så kan Frelseren ved forsoningen vaske jer rene. Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.