Lektion 16

De dødes forløsning

Indledning

Som en del af genoprettelsen af alt i tidernes fyldes uddeling gengav Herren læresætningen om de dødes forløsning gennem profeten Joseph Smith. Denne læresætning blev gengivet »linje på linje«. Arbejdet med frelse af de døde er vigtigt for frelsen af både levende og døde, og profeten Joseph Smith underviste om vigtigheden af, at vi deltager i dette værk: »Det største ansvar, som Gud har pålagt os i verden, er at finde frem til vore døde« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 470).

Baggrundslæsning

Richard G. Scott, »Glæden ved at forløse de døde«, Liahona, nov. 2012, s. 93-95.
D. Todd Christofferson, »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 10-13.
»Bliv befriere på Zions bjerg«, kapitel 41 i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 463-473.
Matthew S. McBride, »Letters on Baptism for the Dead: D&C 127, 128«, Revelations in Context series, 29. maj 2013; history.lds.org.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 137

Profeten Joseph Smiths syn af det celestiale rige

Fortæl de studerende om følgende historiske baggrund:

»I november 1823 blev Alvin Smith, Lucy Mack Smiths og Joseph Smith seniors ældste søn, pludselig alvorligt syg og lå for døden. Alvin var 25 år gammel og en stærk og dygtig ung mand, hvis hårde arbejde havde bidraget væsentligt til familiens økonomiske stabilitet. Hans mor beskrev ham som ›et ungt menneske med en enestående, godhjertet natur‹, hvis ›ædelmodighed og gavmildhed‹ velsignede dem omkring ham ›hvert minut af hans liv‹ …

Eftersom Alvin vidste, at han var ved at dø, kaldte han sine søskende til sig og talte til hver af dem. Til Joseph, som var næsten 18 år gammel og endnu ikke havde modtaget guldpladerne, sagde Alvin: ›Du skal være en god dreng og gøre alt, hvad der ligger i din magt for at få optegnelserne. Vær trofast med hensyn til at modtage instruktioner og at holde alle de befalinger, du får‹ …

Da Alvin døde, bad familien en presbyteriansk præst i Palmyra i New York om at forrette begravelsen. Da Alvin ikke havde været medlem af præstens menighed, erklærede præsten i sin prædiken, at Alvin ikke kunne blive frelst. ›Præsten … antydede meget kraftigt, at Alvin var gået til helvede, for Alvin var ikke medlem af menigheden, men han var en god dreng, og min far brød sig ikke om hans prædiken‹« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 397, 399).

Hvilke bekymringer kunne familien Smith havde haft angående Alvins frelse, da læresætningen om forløsningen af de døde endnu ikke var blevet gengivet, da Alvin døde?

Fortæl de studerende, at denne lektion vil hjælpe dem med at forstå, at Herren åbenbarede læresætningen om frelse for de døde gradvist, linje på linje. Bed de studerende om at læse indledningen til Lære og Pagter 137 for sig selv. Forklar, at denne åbenbaring gik forud for indvielsen af templet i Kirtland med nogle få måneder. (Du kan påpege, at der i den engelske 2013-udgave af Lære og Pagter blev tilføjet nogle informationer, som ikke fandtes i indledningen af afsnit 137 i den tidligere udgave).

Bed en studerende om at læse Lære og Pagter 137:1-6 højt, mens klassen følger med. Drøft følgende:

Hvem så Joseph Smith i det celestiale rige? (De studerende er måske interesserede i at vide, at Joseph Smiths far og mor stadig levede på dette tidspunkt. Faktisk befandt Josephs far sig i værelset sammen med ham, da han modtog åbenbaringen).
Hvorfor undrede Joseph Smith sig ifølge vers 6 over, at hans bror Alvin befandt sig i det celestiale rige? (Du kan minde de studerende om, at dette syn blev modtaget flere år, inden Joseph Smith lærte om læren bag de dødes forløsning).

Bed en studerende læse Lære og Pagter 137:7-9 højt. Bed klassen om at følge med og se efter den læresætning, som hjalp de sidste dages hellige til en bedre forståelse af Guds plan om at frelse sine børn.

Hvilken forholdsregel er der taget i Guds plan for folk som Alvin Smith, der døde uden muligheden for at modtage Jesu Kristi evangelium eller dåbsordinancen? (Hjælp de studerende til at finde frem til følgende læresætning, mens de kommer med deres svar: Alle mennesker, som dør uden kendskab til evangeliet, og som ville have modtaget denne kundskab, hvis de havde hørt om den, skal arve det celestiale rige).
Hvad lærer denne læresætning os om vor himmelske Faders person og hans kærlighed til hans børn?
Hvornår er I blevet trøstet af denne læresætning? Hvornår har I oplevet andre, måske nogle I har undervist som missionærer, få trøst fra deres forståelse af denne læresætning?

Lære og Pagter 124:30-34; 127:5-8; 128:1-18; 138:28-37

Stedfortrædende ordinancer for de døde

Profeten Joseph Smith omtalte første gang læresætningen om dåb for de døde ved begravelsen af Seymour Brunson den 15. august 1840, kort tid efter at de hellige havde etableret sig i Nauvoo i Illinois. Kirkens medlemmer var overraskede og begejstrede, da de hørte om denne åbenbarede læresætning. I flere måneder efter bekendtgørelsen udførte de hellige dåb for deres afdøde kære i den nærtliggende Mississippiflod (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 399; Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., 2003, s. 253).

Hvad tilføjede denne prædiken til den voksende forståelse af vor himmelske Faders plan for at frelse hans børn? (Skriv følgende sandhed på tavlen, når de studerende har svaret: Den frelsende ordinance dåb kan udføres for dem, som ikke accepterede evangeliet i jordelivet).
Hvordan tror I, at I ville have reageret, hvis I hørte profeten Joseph Smith tale om læresætningen om dåb for de døde for første gang i denne uddeling?

Forklar, at profeten Joseph Smith under generalkonferencen i oktober 1841 i Nauvoo i Illinois erklærede, at Herren ønskede, at de hellige ophørte med at udføre dåb for de døde, indtil dåbene kunne foregå i hans hus (se L&P 124:29-34). Den 8. november 1841 indviede Brigham Young, dengang præsident for De Tolv Apostles Kvorum, dåbsbassinet i kælderen af det ufærdige tempel i Nauvoo, og kirkemedlemmerne begyndte at udføre stedfortrædende dåb for de døde.

Bed en studerende om at læse indledningen til Lære og Pagter 127, som forklarer, at afsnit 127 er et brev fra profeten Joseph Smith til de hellige, hvor han anviser dem i at føre optegnelser over de dåb, de udførte for de døde. Forklar, at Joseph omkring en uge efter skrev endnu et brev om emnet dåb for de døde, som findes i Lære og Pagter 128.

Skriv følgende skriftstedshenvisninger på tavlen. (Inkluder ikke materialet i parentes, det er til dig som lærer).

Lære og Pagter 127:5-7; 128:8 (Når en ordinance bliver udført gennem præstedømmets myndighed, og der er ført en korrekt optegnelse, er ordinancen bindende på jorden og i himlen).

Lære og Pagter 128:6-7 (Optegnelsen over stedfortrædende ordinancer vil blive inkluderet i de bøger, som skal åbnes for at dømme de døde).

Lære og Pagter 128:15, 17-18 (Vore afdøde forfædres frelse er afgørende for vores frelse).

Bed de studerende om at læse alle skriftstederne på tavlen. Bed dem se efter læresætninger, som har styrket deres forståelse af Guds plan for de dødes forløsning. Bed de studerende om at opsummere læresætningen om de dødes forløsning, som der i hvert skriftsted bliver undervist i. Bed nogle få studerende om at skrive læresætningen på tavlen ved siden af skriftstedet. Påpeg, at åbenbaringerne i Lære og Pagter 127 og 128 illustrerer et vanligt mønster i gengivelsen af evangeliet – Herren åbenbarer sandheder linje på linje og ikke det hele på en gang.

Forklar de studerende, at Herren tilvejebragte yderligere forståelse for sin plan om forløsning af de døde mange år efter, disse åbenbaringer blev modtaget. Præsident Joseph F. Smith modtog i 1918 et syn om de dødes forløsning. Synet fik han, mens han sørgede over tabet af sin søn, Hyrum M. Smith, som døde tidligere det år, mens han tjente som medlem af De Tolv Apostles Kvorum.

Bed de studerende om at læse Lære og Pagter 138:28-37 og se efter yderligere sandheder, som blev åbenbaret for præsident Joseph F. Smith om forløsningen af de døde.

Hvilke sandheder om de dødes forløsning belæres der om i disse vers? (Bed de studerende om at fortælle om de sandheder, som de har fundet, og sikr dig, at de forstår denne sandhed: Under vejledning af Jesus Kristus kan retskafne budbringere undervise i evangeliet for dem i det åndelige fængsel).
Hvordan hjælper disse sandheder os til at forstå, hvordan en person, som er død uden at modtage evangeliets ordinancer, som Alvin Smith, kan arve det celestiale rige?

Læs højt fra følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Som medlemmer af Kristi genoprettede kirke har vi dog det pagtsansvar at søge vore forfædre og sørge for, at de får evangeliets frelsende ordinancer. ›De kan ikke opnå fuldkommenhed uden os‹ (Hebr 11:40; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 470). Og ›ej heller kan vi blive fuldkomne uden vore døde‹ (L&P 128:15)« (»Børnenes hjerte skal vende sig«, Liahona, nov. 2011, s. 25).

Hvorfor bør arbejdet med de dødes forløsning være en prioritet i vores liv?
Hvordan hjælper tilvejebringelsen af frelsende ordinancer for vore afdøde slægtninge både dem og os til at blive fuldkomne?

Læs højt fra følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Selvom tempeltjeneste og slægtsforskning har kraften til at velsigne dem, der er gået hinsides, har det en tilsvarende kraft til at velsigne de levende. Det har en forædlende virkning på dem, som beskæftiger sig med det. Det hjælper bogstavelig talt med at ophøje deres familie« (»Generationer sammenføjet i kærlighed«, Liahona, maj 2010, s. 93-94).

Hvordan vidner læresætningen om forløsning af de døde om Jesu Kristi forsonings altomfattende rækkevidde?

Læs højt fra følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum:

»Herren åbenbarede en ophøjet lære angående dåbens hellige ordinance for profeten Joseph Smith. Det lys kom, da andre kristne kirker underviste i, at døden uigenkaldeligt og for evigt afgjorde sjælens skæbne. De underviste i, at de døbte blev belønnet med uendelig glæde, mens alle andre ville opleve evig pinsel uden håb om forløsning …

Denne herlige lære er endnu et vidne om den altomfattende natur i Jesu Kristi forsoning. Han gjorde frelsen tilgængelig for alle angerfulde sjæle. Hans forsoning overvandt døden, og han giver alle afdøde mulighed for at modtage alle frelsens ordinancer gennem en stedfortræder« (»Glæden ved at forløse de døde«, Liahona, nov. 2012, s. 93).

Hvilke oplevelser har belært jer om vigtigheden af at deltage i arbejdet med forløsningen af de døde?
Hvordan er jeres vidnesbyrd vokset, fordi I har deltaget i arbejdet med forløsningen af de døde? (Bed nogle få studerende om at bære deres vidnesbyrd).

Opfordr de studerende til at overveje, hvordan de kan deltage i det store arbejde med forløsningen af de døde, hvad enten det er gennem slægtsforskning eller tjeneste som stedfortrædere i udførelsen af tempelordinancer. Bær dit vidnesbyrd om, at alle vor himmelske Faders børn kan modtage alle de nødvendige frelsende ordinancer gennem den tjeneste, der udføres i nutidige templer.

De studerendes læsemateriale

Lære og Pagter 124:30-41; 127:1-9; 128:1-18; 137:1-10; 138:28-37.
Richard G. Scott, »Glæden ved at forløse de døde«, Liahona, nov. 2012, s. 93-95.