Vor himmelske Fader har gennem tiden afsluttet perioder med apostasi ved at kalde profeter, som modtager guddommelig myndighed til at gengive evangeliets fylde og oprette Jesu Kristi kirke. Joseph Smith var denne profet i vores uddeling. En forståelse af, hvordan Gud leder sit folk og opretter sin kirke gennem profeter, vil hjælpe de studerende til at udvikle en dybere påskønnelse for behovet for en genoprettelse og en bedre evne til at undervise andre om genoprettelsen.
Baggrundslæsning
M. Russell Ballard, »Bibelens mirakel«,Liahona, maj 2007, s. 80-82.
Gordon B. Hinckley, »På tidernes tinde«, Liahona, jan. 2000, s. 87-90.
Neal A. Maxwell, »Fra begyndelsen«, Stjernen, jan. 1994, s. 17-20.
Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, s. 31-36.
Begynd lektionen med at skrive følgende på tavlen:
Hungersnød =
Bed en studerende læse højt fra Amos 8:11-12. Bed de studerende om at følge med og se, hvordan ordet hungersnød er brugt som symbol.
Hvilken slags hungersnød profeterede Amos, der ville komme? (Skriv de studerendes svar på tavlen ved siden af »Hungersnød =«).
Hvad profeterede Amos, at folket ville gøre som følge af denne hungersnød?
Hvilke beviser er der i dag på, at verden har oplevet en hungersnød efter »at høre Herrens ord«? (Am 8:11).
Forklar, at selv om denne profeti i Amos 8:11-12 sikkert er blevet opfyldt mange gange i løbet af historien, er en vigtig opfyldelse kendt som det store frafald. Foreslå eventuelt, at de studerende skriver Frafald, heriblandt det store frafald i margenen i deres skrifter ud for Amos 8:11-12.
Vis følgende udtalelse og bed en af de studerende om at læse den højt. Bed de studerende om at se efter nogle af de faktorer, der bidrog til det store frafald.
»Efter Jesu Kristi død forfulgte ugudelige mennesker apostlene og kirkens medlemmer og slog mange af dem ihjel. Med apostlenes død blev præstedømmets nøgler og den præsiderende præstedømmemyndighed taget fra jorden. Apostlene havde bevaret evangeliets lærdomme i ren form og opretholdt kirkens orden og standard for værdighed blandt kirkens medlemmer. Uden apostlene blev lærdommene med tiden forvansket, og ændringer, som ingen havde beføjelser til at indføre, blev foretaget i kirkens organisation og i visse præstedømmeordinancer, som fx dåb og overdragelse af Helligåndsgaven.
Uden åbenbaring og præstedømmemyndighed måtte menneskene fortolke skrifterne og Jesu Kristi evangeliums principper og ordinancer ud fra deres egen visdom. Mange falske filosofier blev forkyndt som værende sandhed. Megen kundskab om Gud Faderens, hans Søns Jesu Kristi og Helligåndens sande væsen og natur gik tabt. Principperne om tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og Helligåndsgaven blev forvansket eller glemt. Den præstedømmemyndighed, som Kristi apostle havde fået overdraget, fandtes ikke længere på jorden« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, s. 35).
Hvilke faktorer bidrog ifølge denne udtalelse til det store frafald?
Hvorfor er det vigtigt at forstå, at det store frafald faktisk fandt sted? (De studerende bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende princip: Når vi ved, at der var et stort frafald, kan det hjælpe os til at forstå behovet for evangeliets gengivelse).
Forklar, at vor himmelske Fader i denne tid med frafald fortsatte med at lade verden mærke sin inspiration gennem Kristi lys, som er »givet til enhver« (Moro 7:16) og gennem Helligåndens kraft, som vidner om evangeliets sandhed (se Guide til Skrifterne, »Helligånden«, scriptures.lds.org. Vor himmelske Fader inspirerede mænd og kvinder i mange kulturer, som søgte hans hjælp i den tid. Kristne reformatorer som Martin Luther og William Tyndale arbejdede på at hjælpe kristne med at leve tættere på de idealer, som de fandt i Bibelen. Reformatorers, filosoffers og endda europæiske og nordamerikanske statsoverhoveders bestræbelser førte til et større fokus på menneskelig værdighed og religiøs frihed i mange dele af verden. På trods af disse vigtige tiltag havde Gud endnu ikke til fulde genoprettet sin kirke (Se Forkynd mit evangelium, s. 45-46).
Vis følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), og bed en studerende om at læse den højt:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»I flere århundreder forblev himlene forseglet. Gode mænd og kvinder, og ikke et fåtal – virkelig storslåede og vidunderlige mennesker – forsøgte at korrigere, styrke og forbedre deres måde at tilbede på og deres troslære. Jeg ærer og respekterer dem. Hvor meget bedre er verden ikke på grund af deres dristige gerninger. Selv om jeg tror på, at deres værk var inspireret, blev det ikke begunstiget ved, at himlene blev åbnet, og at Guddommen viste sig« (»Det vidunderlige grundlag for vores tro«, Liahona, nov. 2002, s. 80).
Mind de studerende om, at den unge mand, Joseph Smith, i 1820 søgte efter den sande kirke, men uden at finde den. Bed de studerende om at læse Joseph Smith – Historie 1:5-10 for sig selv og se efter vendinger, der beskriver de udfordringer, som det store frafald skabte.
Hvilke vendinger brugte Joseph Smith til at beskrive de åndelige udfordringer på den tid?
Hvordan beskrev Joseph sine følelser, som var resultatet af det religiøse røre omkring ham?
Mind de studerende om, at Joseph Smiths søgen efter sandheden resulterede i det første syn og hans kald som profet. (Dette behandles i næste lektion). Påpeg, at kaldelsen af profeten Joseph Smith og evangeliets gengivelse fulgte et mønster, som Gud havde indstiftet, og som er blevet gentaget i løbet af verdenshistorien. Se for eksempel kaldelsen af Enok (Moses 6:26-32) og af Noa (se Moses 8:17-20), der begge fulgte dette mønster. Vis følgende forklaring om dette mønster, og bed en af de studerende om at læse den højt:
»I Bibelen nævnes der mange eksempler på, at Gud taler til profeterne, men også mange eksempler på frafald. Efter hver periode med almindeligt frafald har Gud vist sin kærlighed til sine børn ved at kalde endnu en profet og give ham præstedømmemyndighed til at gengive Jesu Kristi evangelium og forkynde det på ny. Kort sagt handler profeten som forvalter og fører tilsyn med Guds husstand her på jorden. En sådan tidsperiode, hvor en profet har haft ansvaret, kaldes for en uddeling« (Forkynd mit evangelium, s. 33; se også Guide til Skrifterne, »Uddeling«).
Hvordan følger evangeliets gengivelse gennem Joseph Smith et mønster, som er set i tidligere uddelinger? (De studerende bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende læresætning: Efter en periode med frafald kalder Gud profeter og giver dem myndighed til at gengive og forkynde evangeliet på ny. De studerende bør forstå denne læresætning: Joseph Smith blev kaldet af Gud til at gengive evangeliet i vores uddeling).
Hvordan kan en forståelse af dette mønster hjælpe jer med at forklare evangeliets gengivelsen til en med en anden tro?
Fremhæv, at Joseph Smith gennem det første syn lærte, at der ikke eksisterede nogen sand kirke på jorden, og at Kristi evangelium skulle gengives i sin fylde. Selvom Bibelen indeholder profetier om det store frafald, er det vigtigste bevis på, at denne begivenhed fandt sted, at Joseph Smith blev kaldet som profet, og at evangeliets fylde blev gengivet.
Evangeliets gengivelse er »et forunderligt værk og et under«
Forklar, at skriften fortæller om nogle af Herrens årsager til at gengive hans evangelium til jorden i de sidste dage.
Bed de studerende om for sig selv at læse Esajas’ profeti om genoprettelsen i 2 Nefi 27:25-26 og se efter Herrens beskrivelse af verdens åndelige tilstand på genoprettelsens tid. Du kan eventuelt foreslå, at de studerende markerer de ord og vendinger, som beskriver denne åndelige tilstand. (Bemærk: En af de bedste måder for de studerende at fange og fastholde det, de lærer af skriften, er ved at markere vigtige ord og vendinger). Bed de studerende om at dele det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.
Hvorfor tror I, at gengivelsen af evangeliet er nævnt som »et forunderligt værk og et under«?
Hvad mener I, der er »forunderligt« og et »under« ved genoprettelsen? (Mens de studerende svarer, skal du påpege, at evangeliets gengivelse som et »forunderligt værk og et under« er et gennemgående tema i Lære og Pagter. »Temaer er overordnede, gentagne og forenende kvaliteter eller ideer« (David A. Bednar, »Et reservoir med levende vand«, foredrag på Brigham Young University, 4. feb. 2007, s. 6), speeches.byu.edu.
Bed den ene halvdel af klassen om at læse Lære og Pagter 1:12-17 og se efter årsager, som Herren gav til, at evangeliet skulle gengives. Bed den anden halvdel af klassen om at læse Lære og Pagter 1:18-30 og se efter, hvordan gengivelsen af evangeliet ville velsigne Guds børn. (Bemærk: Lære og Pagter 1:30 vil blive gennemgået mere detaljeret i lektion 6).
Bed de studerende om at dele det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Sørg for, at de studerende finder frem til følgende sandhed: Evangeliets gengivelse hjælper dem, der tror på Kristus, med at styrke deres tro og overvinde trængslerne i de sidste dage.
Læs følgende udtalelse højt af profeten Joseph Smith (1805-1844):
Billede
Profeten Joseph Smith
»[Profeter] har med frydefuld forventning set hen til den tid, vi lever i, og opfyldt af himmelske og glade forventninger har de sunget, skrevet og profeteret om denne vor dag« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 184).
Hvorfor kan profeter fordum have set frem til vores tid? (En idé, som de studerende med stor sandsynlighed kan relatere til, er, at genoprettelsen vil spredes i verden og forberede verden til Jesu Kristi andet komme).
Vis følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley, og bed flere studerende om skiftevis at læse den højt:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Mine brødre og søstre, forstår I, hvad vi har? Indser I vores plads i det store drama i menneskehedens historie? Dette er brændpunktet for alt det, der er gået forud …
Den Almægtiges sidste dages værk, det, som de gamle talte om, det, som profeterne og apostlene profeterede om, er kommet. Det er her. Af en årsag, som ikke er os bekendt, men i Guds visdom, har vi fået det privilegium at komme til jorden i denne herlige tidsalder …
Når vi tager det, vi har, og det, vi ved, i betragtning, burde vi være et bedre folk, end vi er. Vi burde være mere kristuslignende, mere tilgivende, mere hjælpsomme og hensynsfulde over for alle omkring os.
Vi står på tidernes tinde med dyb respekt og en stor og højtidelig følelse af historie. Dette er den sidste og endelige uddeling, som alle i fortiden har set frem til. Jeg bærer vidnesbyrd om virkeligheden og sandheden i disse ting« (»På tidernes tinde«, Liahona, jan. 2000, s. 89-90).
Hvilke tanker og følelser vækker udsagnet »vi står på tidernes tinde« i jer?
Hvis det ikke er for personligt, kan du fortælle om en oplevelse i dit liv, som styrkede dit vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium.
Hvad kan vi gøre for at vise større taknemlighed for evangeliets gengivelse?