Lektion 7: Forkyndelse af det evigtvarende evangelium
Lektion 7
Forkyndelse af det evigtvarende evangelium
Indledning
Lære og Pagter indeholder åbenbaringer fra Herren til bestemte kirkemedlemmer gennem profeten Joseph Smith med befalinger til medlemmerne om at omvende sig og indsamle hans udvalgte. Kirken voksede hurtigt, da missionærer blev kaldet af profeten Joseph Smith og blev redskaber i Herrens hænder. Kirkens medlemmer i dag modtager velsignelserne ved missionering, når de anerkender og opfylder deres ansvar med at hjælpe i forkyndelsen af evangeliet.
Herren kalder tjenere til at hjælpe med indsamlingen af sine børn
Vis følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), og bed en studerende om at læse den højt:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Missionering er Kirkens hjerteblod. Det er den vigtigste måde, hvorved den vokser. Det er på grund af denne tjeneste, at Kirken … har nået sin nuværende størrelse« (»Missionering«, Første verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 11. jan. 2003, s. 17).
Hvordan kan missionering efter jeres mening betegnes som »Kirkens hjerteblod«?
Forklar, at enkeltpersoner tidligt i genoprettelsen ofte bad profeten søge åbenbaringer på deres vegne for at hjælpe dem med at vide, hvad de kunne gøre for at bidrage til Herrens værk. Nogen gange blev disse åbenbaringer modtaget for en enkelt person og andre gange for flere ad gangen. Forklar, at Lære og Pagter 33 er et eksempel på en åbenbaring, der blev modtaget på vegne af to personer: Ezra Thayer (eller Thayre) og Northrop Sweet.
Lad et par studerende skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 33:2-7. Bed klassen om at følge med og se efter ord, vendinger eller symboler, som Herren brugte, der kan anvendes om vores rolle som missionærer, og som fremhæver vigtigheden af at forkynde evangeliet i de sidste dage.
Hvilke symboler anvendte Herren? (Mens de studerende svarer, kan du eventuelt skrive deres svar på tavlen).
Hvordan illustrerer disse symboler vores rolle som missionærer og fremhæver vigtigheden af at forkynde evangeliet?
Bed de studerende læse vers 6 grundigt og finde ud af, hvad der opnås, når vi forkynder evangeliet for andre. Bed dem dernæst om med andre ord at fortælle, hvad de har fundet frem til. (De studerende bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende princip: Når vi forkynder Jesu Kristi evangelium for andre, bidrager vi til indsamlingen af Herrens udvalgte. Du kan eventuelt fortælle, at Ezra Thayer efter denne åbenbaring fyldte sin lade med folk, som ønskede at høre Joseph Smith og andre forkynde evangeliet (Documents, Volume 1: July 1828–June 1831, bind 1 af serien Documents fra The Joseph Smith Papers, 2013, s. 206)).
Fortæl de studerende om følgende definition af Israels indsamling af ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum:
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Israels indsamling består i at tro og acceptere og leve i overensstemmelse med alt, hvad Herren engang gav sit udvalgte folk … Den består i at efterleve evangeliet, tilslutte sig Kirken og lade sig indlemme i riget« (A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 515).
Bed en studerende om at læse følgende beretning højt om nogle af de første missionærer, som blev kaldet efter Kirkens organisering. Bed klassen om at lytte efter, hvordan disse missionærer fik fremgang med at indsamle nogle af Herrens udvalgte.
»[I efteråret 1830] åbenbarede Herren for Joseph Smith, at Oliver Cowdery, Peter Whitmer jun., Parley P. Pratt og Ziba Peterson skulle ›drage ud til lamanitterne og prædike mit evangelium for dem‹ (L&P 28:8; 30:5-6; 32:1-3). Disse missionærer rejste omkring 2400 km og forkyndte kortvarigt blandt forskellige indianerstammer … Alligevel havde missionærerne størst fremgang, da de gjorde holdt i Kirtlandområdet i Ohio. Der døbte de ca. 130 omvendte, hovedsagelig blandt Sidney Rigdons menighed af reformerede baptister, og dette blev således indledningen til det, der skulle blive et indsamlingssted for hundredvis af kirkemedlemmer det følgende år. Missionærerne fandt også nogle omvendte blandt nybyggerne i Jackson County i Missouri, hvor byen Zion senere skulle grundlægges« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 149; se også Richard Dilworth Rust, »A Mission to the Lamanites: D&C 28, 30, 32«, Revelations in Context series, history.lds.org).
Forklar, at disse dåb i det nordlige Ohio mere end fordoblede Kirkens medlemskab på det tidspunkt.
Bed de studerende om at læse Lære og Pagter 29:4-7 for sig selv og se efter en beskrivelse af »Herrens udvalgte«.
Hvordan beskrev Frelseren sine udvalgte?
Forklar de studerende, at beretningen om de første missionærer, som tjente uden for Nordamerika, omfatter et dramatisk eksempel på, hvordan Herren bruger sine tjenere til at indsamle sine udvalgte. Bed en studerende om at læse følgende sammenfatning højt. Bed klassen om at følge med og lytte efter profeten Joseph Smiths råd til ældste Heber C. Kimball (1801-1868).
»Heber C. Kimball, et medlem af De Tolvs Kvorum, berettede: ›Omkring den første dag i juni 1837 kom profeten Joseph til mig, mens jeg sad i … templet i Kirtland, og han hviskede til mig: ›Bror Heber, Herrens Ånd har hvisket til mig: ›Lad min tjener Heber tage til England og forkynde mit evangelium og åbne døren til frelse i denne nation.‹‹ Ældste Kimball blev overvældet ved tanken om et sådant foretagende: ›Jeg følte selv, jeg var en af Guds allersvageste tjenere. Jeg spurgte Joseph, hvad jeg skulle sige, når jeg kom dertil. Han bad mig henvende mig til Herren, så ville han vejlede mig og tale gennem mig ved den samme ånd, som [ledte] ham.‹
Profeten uddelte også kaldelser til Orson Hyde, Willard Richards og Joseph Fielding i Kirtland og til Isaac Russell, John Snyder og John Goodson i Toronto i Canada. Disse brødre skulle af sted sammen med ældste Kimball på hans mission i England. De samledes i New York City og sejlede med skibet Garrick til Storbritannien den 1. juli 1837. Denne første mission uden for Nordamerika førte til, at ca. 2000 blev omvendt til Kirken i løbet af missionærernes første år i England. Ældste Kimball skrev glad til profeten: ›Ære til Gud, Joseph, Herren er med os i nationerne!‹
Endnu en apostolsk mission til Storbritannien, som omfattede de fleste af De Tolv under Brigham Youngs ledelse, blev ledt af profeten fra Nauvoo. De Tolv rejste i efteråret 1839 og ankom til England i 1840. Der påbegyndte de et arbejde, som i løbet af 1841 medførte, at over 6000 blev omvendt til Kirken« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 325-326).
Hvilket råd fik Heber C. Kimball af profeten Joseph Smith?
Beskriv et tidspunkt, hvor I oplevede Herrens hjælp i jeres bestræbelser på at forkynde evangeliet.
Forklar, at Lære og Pagter gentagne gange minder Kirkens medlemmer om deres ansvar for og velsignelserne ved at missionere. Vores ansvar med at forkynde evangeliet for andre er et velkendt mønster og tema i de åbenbaringer, som findes i Lære og Pagter. Når læserne lærer at genkende mønstre og temaer, kan de i højere grad tage for sig af Kristi ord (se David A. Bednar, »Et reservoir af levende vand«, foredrag på Brigham Young University, 4. feb. 2007, s. 6, speeches.byu.edu).
Bed de studerende om at læse Lære og Pagter 88:81 for sig selv og derefter med deres egne ord sammenfatte, hvordan det passer på nutidens kirkemedlemmer. (Et svar, som de studerende kan give, er, at alle, der har antaget Jesu Kristi evangelium, har pligt til at forkynde det for andre).
Vis følgende skema eller skriv det på tavlen. Del klassen op i tre grupper, og giv hver gruppe et af følgende skriftsteder. Bed de studerende om at læse deres tildelte vers og se efter ansvar og løfter i forbindelse med forkyndelse af evangeliet.
Bed de studerende om at fortælle, hvad de har fundet, når de har haft tid nok.
Vis følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt. Bed klassen om at lytte efter ældste Bednars beskrivelse af vores personlige ansvar med at forkynde evangeliet.
Billede
Ældste David A. Bednar
»Jesu Kristi hengivne disciple har altid været og vil altid være tapre missionærer. En missionær er en, der følger Kristus, og som vidner om ham som Forløseren, og forkynder hans evangeliums sandheder.
Jesu Kristi Kirke har altid været og vil altid være en missionerende kirke De enkelte medlemmer af Frelserens kirke har påtaget sig den højtidelige forpligtelse at hjælpe med at opfylde det guddommelige påbud, som Herren gav til sine apostle, som der står i Det Nye Testamente:
›Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende‹ (Matt 28:19-20).
Sidste dages hellige tager dette ansvar om at undervise alle folk i alle lande om Herren Jesus Kristus og hans gengivne evangelium meget alvorligt …
Vi føler i sandhed et højtideligt ansvar for at bringe dette budskab ud til ethvert folkeslag, stammer, tungemål og folk« (»Kom og se«,Liahona, nov. 2014, s. 107).
Hvorfor bør medlemmer af Frelserens kirke se missionering som en højtidelig forpligtelse?
Vis følgende udtalelse af ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt. Bed klassen om at følge med og grunde over, hvorfor de burde overveje at blive bedre til at forkynde evangeliet.
Billede
Ældste L. Tom Perry
»Evangeliet er centreret omkring vor Herre og Frelsers forsoning. Forsoningen giver os kraften til at vaske synder væk, til at helbrede og give evigt liv. Alle forsoningens velsignelser, som ikke kan vejes og måles, kan kun gives til dem, som efterlever principperne og modtager evangeliets ordinancer – tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb, modtage Helligånden og holde ud til enden. Vores store missionærbudskab til verden er, at menneskeheden bliver inviteret til at blive reddet og til at komme ind i den gode hyrdes, ja, Jesu Kristi fold.
Vores missionærbudskab bliver styrket af viden om genoprettelsen. Vi ved, at Gud taler til sine profeter i dag, lige som han gjorde fordum. Vi ved også, at hans evangelium forvaltes med det gengivne præstedømmes magt og myndighed. Intet andet budskab har så stor evig betydning for alle, som lever på jorden i dag« (»Før sjæle til mig«,Liahona, maj 2009, s. 110-111).
Hvorfor tror I, at vi hver især bør blive flittigere til at forkynde evangeliet? (Svarene bør omfatte følgende: Når vi fortæller andre om evangeliet, tilbyder vi dem adgang til Jesu Kristi forsonings velsignelser).
Bed de studerende om at læse Lære og Pagter 34:5-6; 39:20-23 og se efter andre vigtige årsager til, at Herren har befalet os at forkynde evangeliets budskab for andre. (De studerende bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Når vi forkynder Jesu Kristi evangelium for andre, bidrager vi til indsamlingen af Herrens udvalgte).
Hvordan motiverer en forståelse af evangeliets evige betydning jer til at dele det med andre, som ikke tilhører vores tro?
Beskriv en oplevelse, som du har haft med at forkynde evangeliets budskab for andre.
Giv de studerende nogle minutter til at overveje og nedskrive, hvad de kan gøre for at deltage i forkyndelsen af evangeliet. De kunne for eksempel skrive navnet på en, de kender, som endnu ikke er medlem af Kirken, og forpligte sig til at forkynde evangeliet for den person. Bed nogle få studerende om at fortælle om deres planer. Opfordr dem til at handle på enhver tilskyndelse, som de har modtaget, og bede dagligt om en mulighed for at forkynde evangeliet for andre.