Bibliotek
Lektion 23: Rækkefølgen i præsidentskabet


Lektion 23

Rækkefølgen i præsidentskabet

Indledning

Inden Joseph Smiths død overdrog han præstedømmets nøgler i denne uddeling til medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum. Efter profetens martyrdød modtog mange hellige ved et møde afholdt den 8. august 1844 en åndelig manifestation, som bekræftede for dem, at Brigham Young, der var præsident for De Tolv Apostles Kvorum, skulle lede Kirken. Når de studerende begynder at forstå principperne i forbindelse med rækkefølgen i Kirkens præsidentskab, vil de have større tillid til, at Herren har udvalgt og forberedt hver eneste person, som bliver præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Baggrundslæsning

  • »Succession in the Presidency«, kapitel 3 i Teachings of the Living Prophets Student Manual, Kirkens Uddannelsessystem, 2010, s. 28-41.

  • »De Tolv skal bære riget«, kapitel 23 i Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., Kirkens Uddannelsessystem, 2002, s. 288-298.

  • Brent L. Top og Lawrence R. Flake, »›The Kingdom of God Will Roll On‹: Succession in the Presidency«, Ensign, Aug. 1996, s. 22-35.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 107:33; 112:30-32

Apostlene har denne uddelings nøgler

Stil følgende spørgsmål:

  • Hvordan adskiller processen med at udvælge en ny præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sig fra, hvordan ledere i andre organisationer bliver valgt?

Fortæl de studerende, at denne lektion vil undersøge skiftet i Kirkens ledelse efter profeten Joseph Smiths død. Forklar, at profeten mange år før sin død modtog åbenbaringer om Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Bed de studerende læse Lære og Pagter 107:33 og 112:30-32 og se Herrens beskrivelse af præstedømmets myndighed, som er givet til medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum.

  • Hvordan beskrev Herren den myndighed, som er givet til medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum? (Sørg for, at de studerende finder frem til følgende princip: Medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bærer præstedømmets nøgler i denne uddeling, og De Tolv fungerer under Det Første Præsidentskabs vejledning).

uddelingark, Rækkefølgen i præsidentskabet

handout iconGiv hver studerende en kopi af uddelingsarket, der findes sidst i lektionen. Forklar, at Joseph Smith tilbragte de sidste måneder af sit liv med at holde møde med medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum for at forberede dem til at lede Kirken. Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Møde med de tolv apostle, marts 1844«. Fortæl de studerende, at dette er en kort beretning om et møde, der blev afholdt mellem profeten Joseph Smith, apostlene og andre kirkeledere, som er blevet fortalt af præsident Wilford Woodruff, der var apostel på det tidspunkt. Efter de har læst, spørger du:

  • Hvordan forberedte overdragelsen af nøglerne til medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum dem til tiden, hvor profeten Joseph Smith ikke længere ville være blandt dem? (De modtog de samme præstedømmenøgler, som profeten Joseph havde).

  • Hvorfor var det vigtigt for Joseph Smith at overdrage præstedømmets nøgler til apostlene inden sin død? (På det tidspunkt var Joseph Smith den eneste, som havde alle præstedømmets nøgler i denne uddeling. Hvis han ikke havde overdraget dem til andre, var engle nødsaget til at komme tilbage på jorden og gengive dem).

Lære og Pagter 124:127-128

Brigham Young efterfulgte Joseph Smith som Kirkens præsident

Forklar, at da De Tolv Apostles Kvorum blev organiseret for første gang i 1835, bestemte deres alder deres placering i kvorummet. Thomas B. Marsh, som man dengang troede var den ældste apostel, blev anset som seniorapostlen (man har senere opdaget, at David W. Patten faktisk var den ældste apostel).

Bed en studerende om at læse Lære og Pagter 124:127-128 højt. Forklar, at præsident Marsh forlod Kirken i oktober 1838, og at David W. Patten døde. Brigham Young blev derefter seniorapostel, som det forklares i disse vers. Efter den første udvælgelse af apostle og til i dag er ancienniteten i De Tolv Apostles Kvorum blevet bestemt af ordinationsdatoen.

Forklar, at da Joseph og Hyrum Smith led martyrdøden den 27. juni 1844, befandt De Tolv, med undtagelse af John Taylor og Willard Richards, sig i den østlige del af USA, hvor de var på mission. Men inden tre uger havde alle apostle hørt om de tragiske nyheder og var hastet til Nauvoo. Da apostlene ankom, oplevede de forvirring blandt kirkemedlemmerne angående, hvem der skulle lede Kirken. Nogle kirkemedlemmer mente, at lederrollen tilfaldt De Tolv Apostles Kvorum. I flere måneder var der flere mænd, som påstod, at de havde retten til at lede Kirken. Bed to studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Sidney Rigdons påstand« og »James Strangs påstand«. Mens klassen lytter, skal du bede dem overveje de bekymringer, som de kan have haft om disse påstande, hvis de havde været i Nauvoo på det tidspunkt.

Følg op ved at spørge de studerende:

  • Hvorfor var disse mænds påstande ikke retmæssige? (Du kan påpege, at selvom Sidney Rigdon var medlem af Det Første Præsidentskab, havde Joseph ikke overdraget præstedømmets nøgler til ham).

Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet på uddelingsarket med titlen »Den 7. august 1844«. Drøft følgende spørgsmål med klassen:

  • Hvorfor var Brigham Youngs vidnesbyrd om apostlenes nøgler vigtigt? (Når de studerende har svaret, skal du skrive følgende læresætning på tavlen: Apostlene besad alle de nødvendige præstedømmenøgler til at præsidere over Kirken).

Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet på uddelingsarket med titlen »Den 8. august 1844 kl. 10.00.«

  • Hvordan velsignede Herren de hellige, så de kunne vide, hvem han havde udpeget til at lede Kirken?

  • Hvordan kan vi vide, at kirkeledere er kaldet af Gud i dag? (Når de studerende har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Gennem Helligånden kan vi få et vidnesbyrd om, at de, som leder Kirken, er blevet kaldet af Gud).

  • Hvordan har I følt Ånden vidne for jer om, at Kirkens præsident i dag er kaldet af Gud?

Forklar, at Brigham Young og andre apostle talte under et møde afholdt den 8. august kl. 14.00. Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet på uddelingsarket med titlen »Den 8. august 1844 kl. 14.00.«

Forklar, at da Joseph Smith døde, kunne Brigham Young som seniorapostel med det samme udøve alle præstedømmets nøgler. I mere end tre år efter profetens martyrdød præsiderede De Tolv Apostles Kvorum over Kirken under Brigham Youngs ledelse. Den 5. december 1847 blev Brigham Young opretholdt som Kirkens præsident og Det Første Præsidentskab blev igen organiseret.

Sidney Rigdon flyttede til Pittsburgh i Pennsylvania og organiserede en kirke med navnet Church of Christ med apostle, profeter, præster og konger. Denne kirke blev lukket i 1847. Selvom James Strangs krav på præsidentskabet var opdigtet, fik han støtte fra tre tidligere medlemmer af De Tolv Apostle – William E. McLellin, John E. Page og William Smith. Strang blev myrdet i 1856 af tidligere tilhængere.

For at hjælpe de studerende til at forstå processen med rækkefølgen i Kirkens præsidentskab i dag skal du vise følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum om, hvad der skete, da præsident Gordon B. Hinckley døde. Bed en studerende om at læse udtalelsen højt:

Præsident Boyd K. Packer

»Der var ingen tvivl om, hvad der skulle ske, ingen usikkerhed. Vi vidste, at seniorapostlen var Kirkens præsident. Og ved det hellige møde blev Thomas Spencer Monson opretholdt af De Tolv Apostles Kvorum som Kirkens præsident … Nu, som skrifterne siger, er han den eneste mand på jorden, som har retten til at benytte alle nøglerne. Men som apostle besidder vi dem alle. Der er en mand blandt os kaldet og ordineret, og han bliver præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« (»De Tolv«, Liahona, maj 2008, s. 83).

  • Hvem vil altid blive Kirkens næste præsident, når Kirkens præsident afgår ved døden? (Seniorapostlen, som er præsident for De Tolv Apostles Kvorum).

Nogle studerende undrer sig måske over, hvornår præsidenten for Kirken modtager de nødvendige nøgler til at præsidere over Kirken. Forklar, at alle apostle får alle nøglerne, når de bliver ordineret til apostel. Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008):

Præsident Gordon B. Hinckley

»Men myndigheden til at anvende disse nøgler er begrænset til Kirkens præsident. Ved præsidentens død aktiveres denne myndighed hos seniorapostlen, som derpå udnævnes, indsættes og ordineres til profet og præsident af sine medbrødre i De Tolvs Råd« (»Kom og vær med«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 44).

  • Hvad føler I, når I indser, at Herrens rige på jorden vil gå fremad uden synderlig forstyrrelse efter Kirkens præsidents død?

Du kan vælge at afslutte denne lektion ved at bære vidnesbyrd om, at de samme præstedømmenøgler og al magt, som Joseph Smith overdrog til Brigham Young og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum, findes i dag hos Kirkens præsident, hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og hos medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum. Du kan også fortælle, hvordan du fik dit vidnesbyrd om, at Kirkens ledere er kaldet af Gud. Bed de studerende om bønsomt at opnå eller styrke deres vidnesbyrd om de sandheder, som de har drøftet i dag.

De studerendes læsemateriale

Rækkefølgen i Kirkens præsidentskab

Grundlaget for genoprettelsen – Lektion 23

Mødet med apostlene, marts 1844

Præsident Wilford Woodruff (1807-1898) huskede:

Præsident Wilford Woodruff

»Jeg husker den sidste tale, Joseph Smith nogensinde holdt for os, før han døde … Han stod op i omkring tre timer. Værelset var som fyldt med en altfortærende ild. Hans ansigt skinnede som rav, og han var iklædt Guds kraft. Han forelagde os vores pligt. Han udlagde fylden af dette store Guds værk for os, og i sin tale til os sagde han: ›Jeg har fået beseglet alle nøgler, al magt, alle livets og frelsens principper, som Gud har givet noget menneske, som nogensinde har levet på jordens overflade, på mit hoved. Og disse principper og dette præstedømme og denne magt hører til denne store og sidste uddeling, som Himlens Gud har iværksat på jorden. Nu,‹ sagde han henvendt til De Tolv, ›har jeg beseglet alle nøgler, al magt og ethvert princip på jeres hoved, som Herren har beseglet på mit hoved‹ …

›Jeg siger jer, at dette riges byrde nu hviler på jeres skuldre. I skal bære det ud til hele verden‹« (citeret i Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 527).

Sidney Rigdons påstand

Sidney Rigdon, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, ankom til Nauvoo fra Pittsburgh i Pennsylvania den 3. august 1844. Han indkaldte til et særligt møde, som skulle afholdes tirsdag den 6. august, så Kirkens medlemmer kunne udpege en værge for Kirken. Det syntes som om, at Sidney Rigdon forsøgte at afholde dette møde, så Kirkens medlemmer kunne stadfæste hans position som Kirkens værge, inden alle de tolv apostle kunne komme tilbage fra deres mission i det østlige USA. På grund af ældste Williard Richards og ældste Parley P. Pratts bestræbelser blev mødet heldigvis flyttet til torsdag den 8. august 1844, hvor de fleste apostle var vendt tilbage til Nauvoo.

Sidney Rigdon hævdede, at da han tidligere var blevet kaldet og ordineret som talsmand for Joseph Smith (se L&P 100:9), var det hans ansvar at »sikre, at Kirken blev ledet korrekt« (i History of the Church, 7:229).

James Strangs påstand

Efter Joseph Smiths død påstod James Strang, som var blevet døbt i februar 1844, at han havde modtaget et brev fra Joseph Smith, hvor der stod, at Joseph havde udpeget Strang som sin efterfølger. Brevet var en forfalskning, men det så ud til at have Joseph Smiths underskrift, og det snød nogle medlemmer af Kirken, da Strang viste dem det. Strang sagde også, at han havde fået besøg af en engel, som havde givet ham nøglerne.

Den 7. august 1844

Ældsterne John Taylor, Willard Richards, Parley P. Pratt og George A. Smith befandt sig allerede i Nauvoo, da Sidney Rigdon ankom. De fleste af apostlene, heriblandt Brigham Young, vendte tilbage til Nauvoo om aftenen den 6. august 1844. Den følgende dag, den 7. august, mødtes apostlene i et råd i John Taylors hjem. Senere den eftermiddag mødtes de tolv apostle, højrådet og højpræsterne. Præsident Young bad Sidney Rigdon om at fremsætte hans budskab til de hellige. Sidney Rigdon erklærede frimodigt, at han havde haft et syn, og at ingen mand kunne efterfølge Joseph Smith som Kirkens præsident. Han foreslog derefter, at han blev udpeget som folkets værge.

Da Sidney Rigdon havde afsluttet sine bemærkninger, sagde Brigham Young (1801-1877):

Præsident Brigham Young

»Jeg er ligeglad med hvem, der bliver Kirkens leder … men én ting må jeg vide, og det er, hvad mener Gud om det. Jeg har nøglerne og midlerne til at få Gud i tale …

Joseph gav os alle nøglerne og den bemyndigelse, der hører til apostelkaldelsen, som han selv besad, før han blev taget fra os, og ingen mand eller mænd kan komme mellem Joseph og De Tolv i denne verden eller de kommende verdener.

Hvor ofte har profeten sagt til De Tolv: ›Jeg har lagt fundamentet, og I må bygge på det, for på jeres skuldre hviler riget‹« (i Kirkens historie i tidernes fylde, s. 293).

Den 8. august 1844, kl. 10.00

Den 8. august 1844 var de hellige i Nauvoo forsamlet kl. 10.00 for at høre Sidney Rigdon fremføre hans krav om at blive Kirkens værge. Han talte til de tusindvis af forsamlede hellige i mere end halvanden time og forklarede, hvorfor han skulle være Kirkens værge. Flere mennesker beskrev hans tale som uinspireret.

Præsident Brigham Young talte kort og sagde, at han ville have foretrukket at vende hjem til Nauvoo for at sørge over profeten i stedet for at skulle udpege en ny leder. Han erklærede, at en forsamling for ledere og medlemmer ville blive afholdt senere den dag kl. 14.00. Adskillige medlemmer af Kirken bar senere vidnesbyrd om, at mens Brigham Young talte, så de hans ansigtsudtryk og stemme ændre sig, og han fremstod med profeten Joseph Smiths udseende og stemme.

Emily Smith Hoyt huskede: »Måden, han argumenterede på, ansigtsudtrykket og lyden af stemmen, frydede hele min sjæl … Jeg vidste, at Joseph var død. Alligevel så jeg stadig rystet og ubevidst på forhøjningen for at se, om det ikke var Joseph. Det var det ikke, det var Brigham Young« (citeret i Lynne Watkins Jorgensen, »The Mantle of the Prophet Joseph Passes to Brother Brigham: A Collective Spiritual Witness«, BYU Studies, vol. 36, nr. 4, 1996-1997, s. 142).

Wilford Woodruff skrev: »Hvis jeg ikke havde set ham med mine egne øjne, var der ingen, der kunne have overbevist mig om, at det ikke var Joseph, der talte, og alle, som kendte de to mænd, kan bekræfte dette« (i History of the Church, 7:236).

Den 8. august 1844, kl. 14.00

Klokken 14.00 forsamledes tusinder af hellige til det, de vidste ville blive et betydningsfuldt møde. Brigham Young talte frimodigt om Sidney Rigdons foreslåede formynderskab og hans fremmedgørelse fra Joseph Smith i løbet af de sidste to år og sagde derpå:

»Hvis de hellige ønsker præsident Rigdon til at lede sig, så kan de få ham; men jeg siger til jer, at De Tolv Apostles Kvorum har nøglerne til Guds rige i alle verdener.

De Tolv er udvalgt af Guds finger. Her står Brigham, har hans knæ nogensinde vaklet? Har hans læber nogen sinde bævet? Her er Heber [C. Kimball] og de andre medlemmer af De Tolv, en uafhængig enhed, som har præstedømmets nøgler – Guds riges nøgler til frelse i alle verdener: Dette er sandheden, med Gud som mit vidne. De står ved Josephs side og er som Kirkens Første Præsidentskab« (i History of the Church, 7:233).

Mange hellige sagde, at Brigham Young lignede og lød som Joseph Smith, da han talte den eftermiddag. Ud over dette mirakel følte mange af de hellige Helligånden vidne for dem om, at Brigham Young og De Tolvs Kvorum var kaldet af Gud til at lede Kirken. Ved afslutningen af dette møde stemte de hellige enstemmigt for at opretholde De Tolv Apostles Kvorum med Brigham Young som præsident til at lede Kirken. Men ikke alle medlemmer af Kirken valgte i sidste ende at følge apostlene. Nogle af dem valgte i stedet at følge andre personer som Sidney Rigdon og James Strang, der oprettede deres egne kirker.