Herren sendte englen Moroni for at forberede Joseph Smith til at modtage og oversætte Mormons Bog. Vi kender meget lidt til selve processen med oversættelsen. Joseph Smith udtalte, at Mormons Bog blev oversat gennem »Guds gave og kraft« (indledning til Mormons Bog i udgaven fra 1830). I henhold til loven om vidner (se 2 Kor 13:1) tillod Herren andre at være vidner til denne fordums optegnelse. Deres vidnesbyrd styrker Mormons Bogs troværdighed over for hele verden.
Baggrundslæsning
Neal A. Maxwell, »By the Gift and Power of God«, Ensign, jan. 1997, s. 36-41.
»Book of Mormon Translation«, Gospel Topics, lds.org/topics.
»Fremkomsten af Mormons Bog og gengivelsen af præstedømmet«, kapitel 5 i Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., Kirkens Uddannelsessystem, 2002, s. 52-67.
Bed en eller to frivillige om overfor klassen at sammenfatte, hvad de husker fra englen Moronis besøg hos den unge Joseph Smith om aftenen den 21. september 1823. Du kan efter behov give følgende oplysninger:
»Om aftenen den 21. september 1823 trak Joseph sig tilbage til sit soveværelse på loftet i familiens bjælkehytte i Palmyra i New York, men han holdt sig vågen, efter de andre i værelset var faldet i søvn, mens han oprigtigt bad om at få mere at vide om Guds hensigt med ham …
Som svar på sin bøn så Joseph et lys, som kom til syne i hans værelse, og som vedblev med at tage til i styrke, indtil værelset var ›mere oplyst end midt på dagen‹. En himmelsk budbringer kom til syne ved hans seng, stående i luften og iklædt en kjortel, der var ›strålende hvid.‹ (JS–H 1:30-31). Denne budbringer var Moroni, den sidste nefitiske profet, som århundreder tidligere havde begravet pladerne, som Mormons Bog var skrevet på, og som nu bar nøglerne til denne hellige optegnelse (se L&P 27:5). Han var blevet udsendt for at fortælle Joseph, at Gud havde tilgivet hans synder, og at han havde et stort værk for ham at udføre. Som en del af dette værk skulle Joseph gå til en høj i nærheden, hvor en hellig optegnelse skrevet på guldplader blev opbevaret … Ved Guds gave og kraft skulle Joseph oversætte optegnelsen og bringe den frem til verden.
Den næste dag tog Joseph hen til højen, hvor pladerne til Mormons Bog var nedgravet. Der mødte han Moroni og så pladerne, men fik at vide, at han ikke skulle modtage dem de næste fire år …
Den 22. september 1827 tog [Josephs hustru, Emma,] med ham hen til højen og ventede i nærheden, mens Moroni overgav pladerne i profetens hænder« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 59-60).
Bed de studerende om at slå op på titelbladet i Mormons Bog og skimme det første afsnit og se efter oplysninger om, hvordan denne fordums optegnelse ville komme frem og blive oversat. Bed de studerende om at fortælle, hvad de har fundet frem til, når de har læst. (De studerende bør finde frem til følgende sandhed: Mormons Bog blev oversat ved Guds gave og kraft).
Bed en studerende om at læse Joseph Smith – Historie 1:34-35 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvordan Herren hjalp Joseph Smith med at oversætte Mormons Bog.
Hvordan hjalp Herren ifølge disse vers Joseph Smith med oversættelsen af denne fordums optegnelse? (Herren tilvejebragte Urim og Tummim til oversættelsen).
Forklar, at et andet redskab, som Joseph Smith brugte, mens han oversatte Mormons Bog, var en smal oval sten, nogle gange kaldet en »seersten«, som han fandt flere år, inden han fik guldpladerne (se »Book of Mormon Translation«, Gospel Topics, lds.org/topics). Den historiske beretning indikerer, at profeten til tider brugte Urim og Tummim og andre gange seerstenen til oversættelsen.
Læs følgende udtalelse højt for de studerende for at hjælpe dem til at forstå, at Herren åbenbarede den engelske oversættelse af Mormons Bog til profeten gennem Urim og Tummim og seerstenen:
»Da Joseph blev spurgt direkte om fremgangsmåden for oversættelsen, gentog han ved flere lejligheder, at det var sket ved Guds gave og kraft og tilføjede en gang: ›Det var ikke meningen, at verden skulle vide alle detaljer vedrørende Mormons Bogs fremkomst.‹
Men ikke desto mindre efterlod de skrivere og andre, som observerede oversættelsen, adskillige beretninger, som giver indsigt i processen. Nogle beretninger indikerer, at Joseph studerede tegnene på pladerne. De fleste beretninger fortæller om Josephs brug af Urim og Tummim (enten oversætterne eller seerstenen), og mange beretninger henviser til hans brug af en enkelt sten. I henhold til disse beretninger placerede Joseph enten oversætterne eller seerstenen i en hat, pressede sit ansigt ned i hatten for at blokere for lyset og læste de engelske ord, som fremgik af redskabet. Denne proces, som den er beskrevet, minder om et vers fra Mormons Bog, hvor Gud forbereder ›sten, der skal skinne i mørket‹ (Alma 37:23-24)« (»Book of Mormon Translation«, Gospel Topics, lds.org/topics).
Forklar, at Herrens hjælp også var tydelig i den korte tid, det tog Joseph Smiths at oversætte Mormons Bog. Vis følgende udtalelse af ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en om at læse den højt:
Billede
Ældste Russell M. Nelson
»Tænk på, hvor kort tid det tog Joseph at oversætte Mormons Bog. Fra april til juni 1828 oversatte Joseph de 116 sider, som Martin Harris senere mistede. Joseph begyndte igen at oversætte tirsdag den 7. april 1829 med Oliver som skriver. Manuskriptet var færdigt femogfirs dage senere den 30. juni det år. Han brugte naturligvis ikke al sin tid udelukkende på oversættelsen … et forsigtigt gæt gav profeten femogtres eller færre arbejdsdage, hvor han og hans skrivere oversatte denne bog, som indeholder 531 sider (på engelsk) i dens nuværende udgave (se John W. Welch, Ensign, jan. 1988, s. 46-47). Omregnet svarer det til 8 sider om dagen. Overvej det, når du oversætter en bog, eller når du planlægger din egen læsning af Mormons Bog« (»A Treasured Testament«, Ensign, juli 1993, s. 61-62).
Hvordan fremkom Mormons Bog »ved Guds gave og kraft«?
Hvordan kan vi vide, at denne bog er sand, hvis vi ikke kender alle detaljer om Mormons Bogs fremkomst? (Vi kan modtage et åndeligt vidnesbyrd om Mormons Bog uden at kende alle detaljer om oversættelsen).
Hvad har hjulpet jer til at få et vidnesbyrd om Mormons Bog?
Bed en studerende om at læse følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley:
Billede
Præsident Gordon B. Hinckley
»Først kom Moroni med pladerne, hvorfra Mormons Bog blev oversat. Hvor usædvanligt og bemærkelsesværdigt var det ikke. Josephs beretning om guldpladerne var fantastisk. Den var svær at tro på og let at udfordre. Kunne han have skrevet den ud fra sine egne evner? Her er den, mine brødre og søstre, hvor alle kan se den, røre den og læse den. Ethvert forsøg på at forklare dens oprindelse udover den, som han gav, er faldet fra hinanden. Han var stort set ulærd, og alligevel frembragte han på meget kort tid den oversættelse, som i udgivet form fylder over 500 sider …
I alle disse år har kritikere prøvet at forklare den. De har talt imod den. De har latterliggjort den. Men den har overlevet dem alle, og dens indflydelse i dag er større end nogensinde tidligere i sin historie« (»En sten hugget ud af bjerget«,Liahona, nov. 2007, s. 85).
Hvad ville I sige til en, som kæmper med at tro, at Mormons Bog er sand?
Bær vidnesbyrd om, at Mormons Bog er fremkommet ved Guds gave og kraft.
Forklar, at mens Joseph Smith oversatte Mormons Bog, fik han at vide, at Herren skulle kalde andre som vidner om denne fordums optegnelse (se 2 Ne 27:12-13; Eter 5:2-5). På dette tidspunkt udtrykte Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris alle et ønske om at være disse særlige vidner. Lære og Pagter 17 indeholder Herrens vejledning til disse mænd.
Få flere studerende til at skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 17:1-6. Bed klassen om at følge med og se, hvad Herren rådgav vidnerne til at gøre, når de havde set pladerne. Når de studerende har fortalt, hvad de har fundet, spørger du:
Hvorfor tror I, disse mænd skulle vise tro som profeterne fordum, inden Herren ville tillade, at de så pladerne?
Hvilket ansvar havde disse vidner ifølge vers 3-5, når de havde set pladerne?
Hvilket ansvar har vi, når Herren bekræfter sandheden af Mormons Bog for os? (De studerende bør identificere et princip som det følgende: Når vi modtager et vidnesbyrd om sandheden, er det vores ansvar at vidne om det (se også L&P 88:81). Du kan påpege, at dette princip er et eksempel på et mønster, som vi finder i skriften. »Et mønster er en plan, en model eller en standard, som kan blive brugt som vejledning, når man gentagende gange gør eller laver noget« (David A. Bednar, »Et reservoir af levende vand«, foredrag på Brigham Young University, 4. feb. 2007, s. 5, speeches.byu.edu).
Hvordan kan et vidnesbyrd om sandheden demonstrere vores tro?
Bed en studerende om at læse højt fra Joseph Smiths beretning om hans oplevelse med de tre vidner:
»Martin Harris, David Whitmer, Oliver Cowdery og jeg gik ud i skoven, hvor vi gennem inderlig og ydmyg bøn forsøgte at modtage opfyldelsen af løfterne … efter vores andet forsøg, uden at det lykkedes, foreslog Martin Harris, at han trak sig tilbage fra os, i den tro, som han udtrykte det, at hans tilstedeværelse var grunden til, at vi ikke modtog det, vi ønskede. Han trak sig derfor tilbage, og vi knælede på ny og havde ikke været fordybet i bøn i mange minutter, før englen Moroni stod foran os. I sine hænder bar han pladerne … Han vendte siderne en efter en, så vi kunne se dem og tydeligt se indgraveringerne derpå … Vi hørte en stemme, der kom fra det skarpe lys over os, som sagde: ›Disse plader er blevet åbenbaret ved Guds kraft, og de er blevet oversat ved Guds kraft. Oversættelsen af dem, som I har set, er korrekt, og jeg befaler jer at nedskrive, hvad I nu ser og hører.‹
Jeg forlod nu David og Oliver og gik efter Martin Harris, som jeg fandt et stykke fra os, i færd med at bede inderligt. Han fortalte mig snart, at hans bønner ikke trængte igennem til Herren, og bad mig inderligt om at bede sammen med ham, så han også kunne opnå de samme velsignelser, som vi lige havde modtaget. Sammen bad vi derfor, og vi fik til sidst vore ønsker opfyldt, for inden vi havde afsluttet bønnen, åbnede dette samme syn sig for os, som jeg havde set tidligere, og jeg så og hørte på ny de samme ting, mens Martin Harris i det øjeblik udbrød, åbenbart ud af en begejstret glæde: ›Det er nok, det er nok, mine øje har set, mine øjne har set‹« (i History of the Church, 1:54-55).
Joseph vendte tilbage til familien Whitmers hjem og fortalte sine forældre: »Herren har vist pladerne til tre andre ud over mig, som nu også har set en engel vidne om sandheden af det, som jeg har sagt, for nu ved de selv, at jeg ikke har til hensigt at bedrage folk, og jeg føler, at jeg er blevet lettet for en kæmpe byrde på mine skuldre, som næsten var for tung for mig at bære, og det fryder min sjæl, at jeg ikke længere skal være helt alene i verden« (i Lucy Mack Smith, History, 1844-1845, bog 8, s. 11, josephsmithpapers.org/paperSummarylucy-mack-smith-history-1844-1845).
Hvad tror I, at Joseph Smith glædede sig over efter denne oplevelse? (Han var ikke længere alene om at være vidne til pladerne og den himmelske budbringer).
Forklar, at otte yderligere vidner ligeledes fik mulighed for at se pladerne.
Bed halvdelen af klassen om at læse »De tre vidners vidnesbyrd« og den anden halvdel om at læse »De otte vidners vidnesbyrd«, som begge findes på de indledende sider af Mormons Bog. Bed de studerende om at se efter betydningsfulde elementer i vidnernes oplevelser. Bed de studerende om at dele det, de har fundet frem til, når de har haft tid nok.
Hvordan adskiller de tre vidners oplevelse sig fra de otte vidner? (De tre vidner hørte Guds stemme og så en engel, men rørte ikke pladerne. Joseph Smith viste pladerne til de otte vidner, og de fik lov til at røre dem. De otte vidner fik et mere fysisk vidne om pladernes virkelighed, mens de tre vidner havde en mere åndelig oplevelse).
Hvorfor tror I, at det var så vigtigt at have flere vidner om fremkomsten af Mormons Bog?
Nogle af de studerende ved muligvis ikke, at alle de tre vidner og nogle af de otte vidner med tiden forlod Kirken. Bed en studerende læse følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Dallin H. Oaks
»Hvis vidnesbyrdet fra de tre vidner om Mormons Bog skal måles i forhold til disse mulige indsigelser, så står deres vidnesbyrd meget stærkt … Som det er velkendt, så blev hver eneste af disse tre vidner udelukket af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på grund af uoverensstemmelser eller jalousi i forbindelse med andre kirkeledere ca. 8 år efter udgivelsen af deres vidnesbyrd … Alligevel afveg ingen af disse vidner fra deres trykte vidnesbyrd eller sagde noget, som kunne kaste nogen skygge over dets sandhed – og det i hele resten af deres liv, som strakte sig fra 12 til 50 år efter deres udelukkelse.
Deres vidnesbyrd står endvidere uimodsagt af andre vidner. Vi kan forkaste det, men hvordan forklarer man, at tre mænd med en solid karakter forenede sig og fastholdt deres offentliggjorte vidnesbyrd hele livet igennem på trods af stor latterliggørelse og andre personlige ulemper? Ligesom Mormons Bog selv findes der ikke nogen bedre forklaring end den, som gives i selve vidnesbyrdet – den højtidelige erklæring fra gode og ærlige mænd, som fortalte det, som de så« (»Vidnet: Martin Harris«, Liahona, juli 1999, s. 41-42).
Hvorfor tror I, at de tre vidners vidnesbyrd er blevet styrket ved det faktum, at de aldrig benægtede deres vidnesbyrd, selv efter de blev udelukket af Kirken? (Forklar, at Oliver Cowdery og Martin Harris blev gendøbt senere).
Henvis igen de studerende til Lære og Pagter 17:6, og fremhæv, at dette vers indeholder det størst mulige vidnesbyrd om Mormons Bogs sandfærdighed. Dette vers indeholder Guds eget vidnesbyrd, svoret med en ed om, at Mormons Bog er sand.
Bed de studerende forestille sig, at deres personlige vidnesbyrd om Mormons Bog kunne tilføjes til alle eksemplarer af Mormons Bog. Bed de studerende om at fortælle, hvad de ville inkludere i deres vidnesbyrd.
Bed de studerende om at bære deres vidnesbyrd om Mormons Bog for en anden inden næste lektion.