Lektion 24

Rejsen fra Nauvoo og mod vest

Indledning

Under Brigham Youngs inspirerede lederskab afsluttede de hellige opførelsen af templet i Nauvoo, hvor de indgik hellige pagter, inden de påbegyndte deres anstrengende rejse til deres nye hjem i Rocky Mountains. Disse tempelpagter gav de hellige styrke og inspiration, mens de oplevede modgang på vejen. Som arvinger af disse trofaste helliges arv kan vi lære af deres eksempler og hjælpe andre til at nyde evangeliets velsignelser.

Baggrundslæsning

Gordon B. Hinckley, »Tro mod troen«, Stjernen, juli 1997, s. 65-67.
M. Russell Ballard, »I har intet at frygte fra rejsen«, Liahona, juli 1997, s. 59-61.
Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udgave, Kirkens Uddannelsessystem, 2002, s. 304-316, 331-338.

Forslag til undervisningen

Færdiggørelsen af templet i Nauvoo

Vis et billede af det oprindelige tempel i Nauvoo eller brug et billede af det nye tempel i Nauvoo i Illinois (se Evangelisk kunst, 2009, nr. 118). Fortæl de studerende, at templet, som de sidste dages hellige havde bygget, inden de forlod Nauvoo, nedbrændte i 1848 og blev derefter næsten jævnet med jorden af en tornado i 1850. Omtrent 150 år efter blev et nyt tempel opført, som lignede det oprindelige, og som blev indviet i 2002.

Forklar, at de hellige efter Joseph Smiths martyrdød arbejdede så hurtigt, de kunne under vejledning af De Tolv Apostles Kvorum med færdiggørelsen af det oprindelige tempel i Nauvoo. Vis følgende udtalelser, og bed en af de studerende om at læse dem højt. Bed klassen om at bemærke de ofre, som de hellige ydede for at opføre templet i Nauvoo:

»Mere end 1.000 mænd gav en tiendedel af deres arbejdsindsats. Louisa Decker, en ung pige, blev imponeret over, at hendes mor solgte sit porcelæn og et fint sengetæppe og gav pengene til templets opførelse. Andre sidste dages hellige gav heste, vogne, køer, flæsk og korn til hjælp ved templets opførelse. Kvinderne i Nauvoo blev bedt om at bidrage med deres enører og toører til tempelfonden« (Vores arv: En kort beretning om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 1996, s. 59).

Elizabeth Terry Kirby Heward gav det eneste, hun havde at give – det ur, som tilhørte hendes mand, som var død kort forinden. »Jeg gav det til templet i Nauvoo og alt andet, som jeg kunne undvære, samt de sidste få dollars, som jeg ejede, hvilket til sammen næsten gav $50« (citeret i Carol Cornwall Madsen, In Their Own Words: Women and the Story of Nauvoo, 1994, s. 180).

Forklar, at på grund af den tiltagende forfølgelse af de hellige og trusler fra Kirkens fjender bekendtgjorde Kirkens ledere den 24. september 1845, at de hellige skulle forlade Nauvoo i foråret. Spørg de studerende:

Hvordan tror I, at beslutningen om at forlade Nauvoo kan have berørt de helliges bestræbelser på at færdiggøre templet?

Forklar de studerende, at selvom de hellige vidste, at de skulle forlade Illinois, så forøgede de deres indsats for at færdiggøre templet, inden de tog af sted. Værelser i templet blev indviet i takt med, at de blev færdiggjort, så ordinancer kunne blive udført så tidligt som muligt. Inden profeten Joseph Smith døde, havde han udført tempelbegavelsesceremonien for en lille gruppe af mænd og kvinder. Den 10. december 1845 begyndte disse mænd og kvinder at udføre tempelordinancer for andre medlemmer i templets indviede værelser. Bed en studerende om at læse højt fra de følgende to afsnit, som beskriver de helliges og deres lederes bestræbelser for at sikre, at så mange som muligt modtog tempelordinancerne, inden de forlod Nauvoo.

Fra 1844 til 1846 gjorde præsident Young og De Tolv færdiggørelsen af templet i Nauvoo til en af de højeste prioriteter. Begavelser og beseglinger blev udført der, selv før det stod færdigbygget. Brigham Young (1801-1877) skrev: »Den længsel, som de hellige har vist for at modtage ordinancerne [i templet], og den længsel, som vi har haft for at betjene dem, har været af en sådan art, at jeg helt har hengivet mig til Herrens arbejde i templet nat og dag uden mere end fire timers søvn i gennemsnit i døgnet, og jeg er kun taget hjem én gang om ugen« (i History of the Church, 7:567).

Udover de mænd, som arbejdede i templet, »blev 36 kvinder tempeltjenere i templet i Nauvoo og arbejdede i alle døgnets 24 timer i vinteren 1845-1846, for at så mange som muligt kunne modtage ordinancerne inden udvandringen. ›Jeg arbejdede i templet hver dag uden ophold, indtil det var lukket,‹ mindedes Elizabeth Ann Whitney, en af de 36. ›Jeg viede mig selv, min tid og min opmærksomhed til den mission.‹ Kvinder i dusinvis vaskede tøj og forberedte den mad, som fysisk støttede denne bemærkelsesværdige opgave« (Carol Cornwall Madsen, »Faith and Community: Women of Nauvoo«, i Joseph Smith: The Prophet, The Man, red. Susan Easton Black og Charles D. Tate jun., 1993, s. 233-234).

Forklar, at der mellem den 10. december 1845 og den 7. februar 1846 – dagen, hvor de hellige påbegyndte deres rejse mod vest – var cirka 5.615 hellige, der modtog begavelsesordinancen i templet i Nauvoo, og utallige familier blev beseglet der.

Hvad kan vi lære af de helliges ofre for at færdiggøre templet, selv da de vidste, at de snart skulle forlade Nauvoo? (De studerende kan finde frem til flere principper, som fx: Modtagelse af tempelordinancer er alle vore retskafne anstrengelser og ofre værd. Du kan skrive dette på tavlen for at fremhæve det).
Hvordan tror I, at modtagelsen af tempelordinancerne kan have forberedt dem, som skulle forlade Nauvoo, på deres rejse på mere end 1.600 km for at finde tilflugt i den vestlige del af USA?

Som hjælp til at besvare spørgsmålet skal du vise følgende udtalelser af søster Sarah Rich og ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum og bede en studerende om at læse dem højt:

»For havde det ikke været for den tro og viden, der blev skænket os i det tempel ved Herrens Ånds indflydelse og hjælp, ville vores rejse have været som at tage et spring ud i mørket« (Sarah Rich citeret i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 30).

»Vore pionerforfædre blev beseglet som familier i Nauvoo. Deres pagter med Herren i templet i Nauvoo var en beskyttelse for dem under deres rejse vestpå, som det er det for os hver især i dag og igennem hele vores liv …

For disse første hellige var deres deltagelse i templets ordinancer afgørende for deres vidnesbyrd, da de mødte modgang, den vrede pøbel, blev drevet fra deres behagelige hjem i Nauvoo og den lange og svære rejse forude. De var blevet begavet med kraft i det hellige tempel. Ægtemand og hustru blev beseglet til hinanden. Børn blev beseglet til deres forældre. Mange mistede familiemedlemmer undervejs, som døde langs vejen, men de vidste, at det ikke var slutningen. De var blevet beseglet til hinanden i templet for al evighed« (Robert D. Hales, »Temple Blessings«, New Era, feb. 2014, s. 4).

Spørg de studerende:

Hvilken virkning havde modtagelsen af tempelordinancer på de første sidste dages hellige, som var tvunget til at rejse den lange vej vestpå? (Hjælp de studerende til at finde frem til følgende principper, mens de kommer med deres svar: Tempelordinancerne kan beskytte og styrke os, når vi oplever svære tider og modstand).
Hvordan har tempeltjeneste beskyttet og styrket jer eller nogen, I kender, i modgang?

Opfordr de studerende til at overveje, hvad de kan gøre for at finde større åndelig beskyttelse og styrke gennem tjeneste i Herrens hus.

Lære og Pagter 136

Herrens råd til dem, der rejste vestpå

Hvis det er muligt, så lad de studerende slå op på kort 6 »Kirken rykker mod vest« i deres tre-i-ener og finde Nauvoo og Winter Quarters. Forklar, at de hellige, som forlod Nauvoo i februar 1846, brugte fire måneder på at rejse 480 km henover Iowa på grund af megen regn og manglende forsyninger. I denne tid fulgte mere end 500 sidste dages hellige mænd, der blev kendt som Mormonbataljonen, præsident Brigham Youngs kald om at melde sig til den amerikanske hær for at tjene under USA’s krig mod Mexico. Nogle af mændene havde deres hustru og børn med sig. Deres tjeneste gav penge til at hjælpe de fattige kirkemedlemmer rejse vestpå, men mange familier blev efterladt uden ægtemænd og fædre på en del af deres rejse vestpå. Derfor besluttede kirkeledere, at de ikke ville fortsætte vestpå til Rocky Mountains før foråret 1847. De hellige slog sig ned et sted, som hed Winter Quarters. Det var her, at Brigham Young modtog åbenbaringen, som findes i Lære og Pagter 136.

Lad et par studerende skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 136:1-5. Bed klassen om at følge med og se, hvad Herren rådgav de hellige til at gøre som forberedelse til deres rejse vestpå.

Hvordan blev kompagnierne organiseret? Hvordan tror I, at denne organisering har hjulpet de hellige på deres rejse?
Hvordan kan denne organisering sammenlignes med den måde, hvorpå Kirken er organiseret i dag? (Når de studerende har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Herren organiserer sine hellige i grupper, så alle kan modtage vejledning og omsorg).
Hvad siger vers 4 om, hvordan de hellige skulle få styrke i deres bestræbelser på at udføre Herrens vilje?

Bed de studerende om for sig selv at læse Lære og Pagter 136:6-11 og se efter, hvordan de hellige skulle organisere omsorgen for hinandens behov og hjælpe de fattige og trængende på rejsen mod vest. Overvej at stille følgende spørgsmål for at påbegynde en drøftelse, når de har haft passende tid:

Hvilke ord eller vendinger i vers 6-11 giver et fingerpeg om, hvordan de hellige skulle tage sig af hinanden og dem i nød? (Du kan fremhæve ordet »forberedelser« i vers 6, 7 og 9. Dette vil rette opmærksomheden på skriftstudieteknikken med at opdage gentagelser).
Hvad er Herrens løfter ifølge vers 11 til dem, der søger at hjælpe andre og forberede vejen for dem? (Mens de studerende svarer, skriver du følgende princip på tavlen: Herren velsigner os, når vi hjælper andre og forbereder vejen for dem).
Hvem har forberedt vejen for jer, så I kan nyde evangeliets velsignelser? Hvad gjorde de for at forberede vejen for jer?

Du kan forklare, at ordet pioner kan defineres som en, der går foran for at forberede eller åbne vejen, som andre kan følge, hvilket er ensbetydende med, at vi på en måde alle kan være pionerer. Giv de studerende et øjeblik til at grunde over, hvad de kan gøre for at hjælpe andre og forberede vejen for dem, så de kan nyde evangeliets velsignelser. Bed et par studerende om at dele deres tanker. Bær dit vidnesbyrd om, at Herren ønsker, at vi hele livet stræber efter at hjælpe med til at forberede vejen for alle hans børn, så de kan modtage evangeliet og vende tilbage og leve med ham.

Forklar, at de hellige adlød Herrens befalinger ved at hjælpe hinanden og forberede vejen for dem, som kom efter dem. Den første gruppe pionerer forlod Winter Quarters den 15. april 1847. De rejste mere end 1.600 kilometer og ankom til Salt Lake-dalen i slutningen af juli 1847. Den 24. juli 1847 ankom præsident Brigham Young til dalen og fik bekræftet, at de hellige havde fundet deres nye hjem.

Vis følgende udtalelse af ældste William R. Walker, tidligere medlem af De Halvfjerds, og bed en studerende om at læse den højt:

»Uanset om du er efterkommer af pionerer eller ej, er mormonpionerernes arv af tro og offer din arv. Det er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges noble arv« (»Lev tro mod sandheden«, Liahona, maj 2014, s. 97).

Hvorfor mener I, at det er vigtigt, at alle medlemmer af Kirken forstår, at »mormonpionerernes arv af tro og offer« er deres arv, uanset deres forfædre?
Hvordan kan en forståelse af mormonpionerernes rejse inspirere kirkemedlemmer i dag i deres bestræbelser på at betjene andre og hjælpe dem på deres vej tilbage til vor himmelske Fader?

Vis følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), og bed en studerende om at læse den højt:

»Vi nyder i dag godt af [pionerernes] store indsats. Jeg håber, at vi er taknemlige. Jeg håber, at vi i vores hjerte nærer en dyb taknemlighed for alt, hvad de har gjort for os …

Min elskede brødre og søstre, hvor er vi dog velsignede! Hvor er det dog en vidunderlig arv, vi har! Den har krævet ofre, lidelser, død, visioner, tro og kundskab og vidnesbyrd om Gud den evige Fader og hans Søn, den opstandne Herre Jesus Kristus …

Vi ærer bedst dem, der er gået forud, når vi trofast tjener sandhedens sag« (»Tro mod troen«, Stjernen, juli 1997, s. 67).

Mind de studerende om, at alle medlemmer af Kirken er blevet velsignet af andre, som beredte vejen for dem, så de kunne nyde evangeliets velsignelser. Opfordr de studerende til at overveje, hvad de kan gøre for at forberede andre, heriblandt deres efterkommere, til at leve i tro og lydighed mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

De studerendes læsemateriale

Lære og Pagter 136.
Gordon B. Hinckley, »Tro mod troen«, Stjernen, juli 1997, s. 65-67.