Vær et forbillede for de troende
De små og enkle ting, I vælger at gøre i dag, vil forstørres og blive til store og herlige velsignelser i morgen.
Jeg er glad for at være sammen med jer og ydmyg over at tænke på jeres fortræffelighed. I er et inspirerende og smukt syn. Jeg håber, at min mor eller søster Dalton vil underskrive opgave nr. 4 under kundskab i min Personlige fremgang, for denne tale bør bestemt opfylde kravet med at holde en fem minutters tale om et evangelisk emne (se Unge Piger Personlig fremgang, hæfte, 2001, s. 35).
Jeg elsker unge piger, jeg elsker mine unge piger, og jeg elsker Unge Pigers program. Da jeg var ung, var Unge Pigers program og GUF en vigtig del af mit liv. Jeg elskede mine venner, den undervisning vi fik, ungdomsstævner og lejr. Mine ledere elskede mig og underviste mig i evangeliets sandheder. De var endnu et vidne om de evangeliske principper, som mine forældre havde undervist mig i. Mine forældre, min biskop og mine kære ledere i Unge Piger var »et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed« (1 Tim 4:12). Jeg fulgte villigt deres eksempel, fordi jeg ønskede at være som dem.
Når jeg tænker tilbage på min tid som ung pige, erkender jeg, at jeg ikke forstod betydningen af det, der skete i mit liv. Jeg forstod ikke, at min deltagelse i hver eneste kirkeaktivitet hjalp mig til at udvikle et livslangt mønster og en forpligtelse til at følge Jesu Kristi lære. Jeg forstod ikke, at jeg blev forberedt til mit kommende liv som person, som hustru, som mor og som leder. Jeg forstod ikke, at når jeg forsøgte at vælge det rette, så ærede jeg mine dåbspagter, udøvede tro, styrkede min dyd og forberedte mig på at tage til templet. Jeg kunne ikke se alt dette dengang, men med små, gradvise skridt blev jeg en troende – og et »forbillede for de troende.«
Selv om vi ikke havde programmet Personlig fremgang, som vi har i dag, så havde vi et program, der mindede meget om det. Det omfattede muligheder for at lære, øve og rapportere om vores fremskridt i efterlevelse af evangeliske principper. For nylig havde jeg mulighed for at reflektere over mine oplevelser, da min ven og mit forbillede, søster Kathy Andersen, viste mig sin Håndbog for bikubepiger. Jeg vil gerne fortælle jer noget fra søster Andersens slidte bog:
I emnet om »Elsk sandhed« skulle man:
»1. Være høflig og deltagende i klassen.
2. Være ærlig i alt, hvad du gør. Det er vigtigt at få viden i skolen, men det er også vigtigt at være ærlig og retskaffen og ikke snyde. Hvis du »består« fag og samtidig »dumper« i karaktertræk ved at være uærlig, har du ikke forstået betydningen af sandhed.
3. Ikke sladre eller lytte til sladder denne måned. Forsøge at gøre det til en vane resten af livet.
4. Lægge mærke til meget godt hos din familie og venner og fortæl dem ærligt og oprigtigt, hvad du har set. De vil holde mere af dig. Husk – ingen ›fedten eller smiger‹« (Håndbog for bikubepiger, s. 59).
Selv om det, jeg lige har læst, kan virke gammeldags, så er det sandt. Unge »troende« piger skal være høflige, ærlige, tale venligt og være oprigtige. Det kan virke simpelt og småt, men i Mormons Bog undervise profeten Alma i: »Se, du mener måske, at dette er tåbeligt af mig, men se, jeg siger dig, at ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting; og små midler beskæmmer i mange tilfælde de vise« (Alma 37:6).
For nylig har jeg fulgt vore levende profeter ved at arbejde med den nye værdinorm »dyd« for Unge Piger i Personlig fremgang. Selv om det kan synes som småt og enkelt, så vidner jeg om, at opgave nr. 3 allerede har påvirket mit liv meget. Opgaven kræver studium af Alma kapitel 5, hvorpå du bliver bedt om at lave en liste med de ting, du vil gøre for at forberede dig til at indtræde i templet og modtage de velsignelser, vor himmelske Fader har lovet (se indstik 2009 til Personlig fremgang, Dyd, s. 3).
Da jeg studerede Almas ord, følte jeg mig helt ydmyg ved alt det, jeg måtte gøre for at blive regnet med blandt den gode hyrdes flok. Listen, som jeg skrev i min dagbog, omfatter:
»Jeg må vælge at blive åndeligt født af Gud og have hans billede i min bevidsthed (se v. 14).
Jeg må vælge at udøve tro på forløsningen af ham, der skabte mig (se v. 15).
Jeg må vælge at forlade de ugudelige og leve adskilt (se v. 57).
Jeg må vælge at aflægge min stolthed, være tilstrækkelig ydmyg og vandre ulasteligt for Gud (se v. 27-28).
Jeg må vælge at ændre mig, omvende mig og tage imod Herrens invitation til at komme til ham og spise af frugten fra livets træ (se v. 34).«
I min dagbog forpligtede jeg mig til følgende – selvfølgelig afspejler nogle af dem mine personlige udfordringer:
»Læse mine skrifter med større personlig anvendelse.
Vær positiv. Ikke jamre.
Vise respekt og nægte at håne andre.
Udtrykke taknemlighed, især over for mine nærmeste.
Være mere velordnet for at indbyde Ånden i mit hjem og i mit liv.
Omvende mig, være mere ydmyg og overveje mit hjertes åndelige tilstand.
Oversætte Almas ord til mig selv, jeg vil forandre mig. Jeg vil vælge at styrke min forpligtelse om at være ›et forbillede for de troende.‹«
Fordi jeg gennemførte denne »lille og enkle« aktivitet i forbindelse med værdinormen dyd i Personlig fremgang, voksede mit vidnesbyrd om profeter og min forpligtelse til at følge Jesus Kristus meget. Fuldførelsen af dette mål forberedte mig til at være mere modtagelig for Ånden næste gang, jeg var i kirke og i templet. Hver gang jeg gennemgår ordene, som jeg skrev i min dagbog, mærker jeg Ånden og husker, hvad jeg følte, da jeg udførte denne opgave ved mit køkkenbord. Kapitel 5 i Alma er nu et af mine yndlingskapitler. Jeg modtog virkelig mange velsignelser, da jeg gjorde dette, min oplevelse med Personlig fremgang.
Jeg nævnte tidligere søster Andersen og hendes Håndbog for bikubepiger. Hun er hustru til ældste Neil L. Andersen fra De Halvfjerds’ Præsidium [nu medlem af De Tolv Apostles Kvorum], er mor og bedstemor. Jeg elsker tanken om, at selv om hun er flyttet rigtig mange gange, så vidste hun altid, hvor hun kunne finde sin håndbog og præstationsskærf. Søster Andersen har stået ved sin mands side og undervist i evangeliet over hele verden. Hun har også være et eksempel på kvindelighed og godhed som et trofast medlem af Kirken.
Som 11-årig pige kunne søster Andersen ikke vente på at begynde i Unge Pigers program. Da det endelig blev hendes fødselsdag, fik hun Håndbog for bikubepiger. Søster Andersen forklarer:
»I begyndelsen af bogen står der: ›Sæt som bikubepige og resten af dit liv høje mål‹ (Håndbog for bikubepiger, s. 12). Jeg kunne se, at det ville blive et spændende eventyr for mig. Jeg tog min bog med hjem og læste den straks helt igennem for at se, hvilke mål jeg skulle færdiggøre i løbet af de næste to år.
Jeg erfarede, at der var 80 mulige mål at vælge imellem. I min begejstring besluttede jeg, at hvis jeg arbejdede ihærdigt, kunne jeg fuldføre alle målene i bogen – alle undtagen et! At tage til templet … og blive døbt for de døde (Håndbog for bikubepiger, s. 140). Jeg kunne ikke blive døbt for de døde, for der var ingen templer i Florida.«
Søster Andersen besluttede at fortælle sin far om sin situation. Hendes brev fortsætter:
»Min far tøvede kun et øjeblik. Vi havde ingen familie ude vestpå og ingen anden grund til at rejse til Utah. Tankefuldt sagde han til mig: ›Kathy, hvis du fuldfører alle de andre mål i din bikubebog, så tager vi dig på den 4.000 km rejse til templet i Salt Lake City, så du kan udføre dåb for de døde og fuldføre dit sidste mål.‹
Jeg arbejdede på målene i min bikubebog i to år og fuldførte 79 mål. Min far arbejdede i de to år på at spare op til at foretage rejsen til templet. Min far holdt sit løfte til mig.
Dengang var det for dyrt at flyve for vores familie, så vi rejste de 8.000 km i bil til Salt Lake City og tilbage, så jeg kunne fuldføre mit sidste mål som bikube. Jeg følte stor glæde, da jeg trådte ind i templet i Salt Lake City og som stedfortræder blev døbt af min far. Det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer.
Jeg vil altid værdsætte min mors og fars villighed til at gøre templet til en vigtig del af mit liv … De forstod meget klogt, at min tro ville blive styrket ved at arbejde på mine mål i Unge Piger. Mine forældres tro og offer for at tage den lange vej til Salt Lake City gjorde et stort indtryk på mig og de generationer, som er kommet« (»Jeg kan fuldfører alle målene – udtagen et,« ikke udgivet manuskript).
Som ung pige stræbte søster Andersen efter at gøre det småt og enkelt, så det kunne hjælpe hende med at blive en eksemplarisk kvinde – »et forbillede for de troende« – og det er hun blevet. Vi har alle den samme mulighed. Småt og enkelt, vælg at gøre det i dag, og det vil forstørres og blive til store og herlige velsignelser i morgen. Det vil hjælpe jer at være lykkelige og mere selvsikre, hvis I hver dag er »et forbillede for de troende.« Det vil styrke jeres vidnesbyr, hjælpe jer med at holde jeres dåbspagter og forberede jer til at modtage templets velsignelser, så I kan vende tilbage til jeres himmelske Fader.
Må vi alle stræbe efter at være »et forbillede for de troende.« Må vi efterleve Jesu Kristi evangelium og gøre alt det, vi bliver bedt om, og må vi gøre det i tro, uden at tvivle, med et rent og dydigt hjerte. Det er min oprigtige og ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.