De talte til os
Gør konferencen til en del af vores tilværelse
Hvordan vil I gøre belæringerne ved generalkonferencen til en del af jeres egen og jeres families tilværelse? Overvej at bruge nogle af disse udtalelser og spørgsmål som udgangspunkt for en samtale eller personlig overvejelse.
I kan også læse, lytte eller se generalkonferencetalerne online under Gospel Library på www.generalconference.lds.org eller se og dele uddrag på www.mormonmessages.org.
For børn
-
»Mine elskede brødre og søstre, frygt ikke. Vær ved godt mod. Fremtiden er lige så strålende som jeres tro. Jeg erklærer, at Gud lever, og at han hører og besvarer vore bønner. Hans Søn, Jesus Kristus, er vor Frelser og Forløser. Himlens velsignelser venter os« – Præsident Thomas S. Monson (se s. 89).
-
»Du og jeg kan vandre på disciplens vej i dag. Lad os være ydmyge, lad os bede til vor Fader i himlen af hele vores hjerte og udtrykke vores ønske om at komme ham nærmere og at lære af ham« – Præsident Dieter F. Uchtdorf (se s. 75).
-
»Jeg ved med fuldkommen og sikker klarhed gennem Helligåndens kraft, at Jesus er Kristus, Guds elskede Søn« – Ældste Neil L. Andersen (se s. 78).
-
»Man er aldrig faret vild, når man kan se templet. Templet giver os og vores familie vejledning i en verden fyldt med kaos« – Ældste Gary E. Stevenson (se s. 101).
-
»Er jeg et eksempel på respekt i mit hjem og via den måde, jeg opfører mig på over for dem, jeg elsker allermest? … Respekt for andre og ærbødighed for Gud er nært beslægtet« – Margaret S. Lifferth (se s. 11).
For de unge
-
I forbindelse med internettet sagde præsident Thomas S. Monson: »Det udgør en næsten grænseløs mulighed for at hente brugbar og vigtig information.« Men han advarede også mod dem, som bruger internettet til »onde og fornedrende formål,« der »bogstavelig talt kan ødelægge ånden« (se s. 112).
-
Hvad bør I gøre som den yngste hjemmelærermakker? Hvad ville I stille op, hvis en af jeres venner begynder at falde væk fra Kirken? Læs hvad præsident Henry B. Eyring havde at sige om begge disse situationer (se s. 63).
-
»Nogle har kaldt dette ›mig‹-generationen – en selvisk tid, hvor alle synes at spørge: ›Hvad får jeg ud af det?‹« sagde ældste Dallin H. Oaks. Men han tilføjede håbefuldt: »Som gruppe er de sidste dages hellige unikke, hvad angår udstrækningen af deres uselviske tjeneste« (se s. 93).
-
»I kan ikke google jer til et vidnesbyrd. I kan ikke sms’e tro,« sagde ældste M. Russell Ballard. Han forklarede, at der ikke findes en ny teknologi til at få et vidnesbyrd. Derefter forklarer han, hvad processen er (se s. 31).
-
Hvilken type unge kvinder er unge mænd virkelig tiltrukket af? Søster Elaine S. Dalton afslører en af »drengenes hemmeligheder« og taler om at vende tilbage til dyden (se s. 120).
For voksne
-
Læs beretningen om præsident Henry B. Eyrings biskop. Hvordan udviste han kærlighed og tjenstvillighed mod andre? Hvordan kan I som familie følge det eksempel? Tal om de specifikke ting, I kan gøre for at tjene andre (se s. 23).
-
Præsident Dieter F. Uchtdorf talte om den lære, man kan udlede af en elpære. Hvad ville han sige med det eksempel? Hvordan kan I anvende det i jeres liv? (Se s. 59).
-
Ældste L. Tom Perry sagde: »Vi går glip af en gylden mulighed for at udvikle Kirken, når vi venter på, at fuldtidsmissionærerne advarer vore naboer i stedet for at gøre det selv.« Overvej hvem I kan række ud mod. Hvordan kan I fortælle ham eller hende om jeres vidnesbyrd? (Se s. 109).
-
Ældste Russell M. Nelson beskrev det, vi kan lære af måden, Frelseren bad på. Hvordan kan I forbedre jeres egne bønner udfra de eksempler, han giver? (Se s. 46).
-
Ældste Robert D. Hales sagde: »Jeg vidner om, at lysten til at eje verdens ting kun kan overvindes ved at komme til Herren. Afhængighedens sult kan kun erstattes af vores kærlighed til ham.« Tænk på de gange, hvor I har følt Frelserens kærlighed. På hvilken måde er den stærkere end den hunger eller tomhed, vi kan føle i vores liv? (Se s. 7).
-
Efter at have talt om kraften i templets pagter og ordinancer, kom ældste David A. Bednar med flere opfordringer ved slutningen af sin tale. Hvilken en er den mest anvendelige for jer? Hvad vil I stille op med hans opfordringer? (Se s. 97).