Lær af fortiden
At lære af fortiden gør, at I kan opbygge personlige vidnesbyrd på et solidt fundament af lydighed, tro og Åndens vidne.
Vi lever i en fascinerende og sommetider forvirrende tid. Forleden nævnte jeg for et af mine børnebørn, at jeg skulle skrive min tale til konferencen. Hans ansigt afspejlede hans forvirring. »Skal du sende din tale på sms,« spurgte han. »Jeg troede, at du skulle holde den i Conference Center.«
Selvom det for nogle ville være lettere at sende en sms, er jeg taknemlig for denne lejlighed for at tale til jer i dag, for jeg føler, at jeg har et vigtigt budskab til dette barnebarn og mine andre børnebørn og alle de unge i Kirken.
Da jeg for nogle år siden arbejdede i forretningsverdenen, lærte jeg en dyrebar lektie, fordi jeg ikke lyttede til min fars råd, ej heller gav jeg agt på Åndens tilskyndelser, som gav mig vejledning fra min himmelske Fader. Min far og jeg var i bilbranchen, og bilfabrikken Ford søgte forhandlere af deres nye bilserie. Min far og jeg blev af nogle chefer i Ford inviteret til forhåndsvisning af det, de troede, ville blive et særligt efterspurgt produkt. Da vi så bilerne, rådede min far, som havde mere end 35 år erfaring i branchen, mig imod at blive forhandler. Men salgspersonalet hos Ford var meget overtalende, og jeg valgte at blive Salt Lake Citys første – og sidste – forhandler af Edsel. Hvis I ikke ved, hvad en Edsel er, så spørg jeres bedstefar. Han vil fortælle jer, at en Edsel var en kæmpe fiasko.
Der ligger en vigtig lektie for jer alle i denne oplevelse. Når I er villige til at lytte og lære, kommer nogle af livets mest vigtige lektier fra dem, som er gået forud for jer. De har trådt, hvor I træder nu og har oplevet meget af det, som I oplever nu. Hvis I lytter og reagerer på deres råd, kan de hjælpe jer frem til valg, som vil være til jeres gavn og velsignelse samt lede jer væk fra beslutninger, som kan ødelægge jer. Når I ser på jeres forældre og andre, som er gået forud for jer, vil I se eksempler på tro, engagement, hårdt arbejde, hengivenhed og ofre, som I bør stræbe efter at gentage.
Det er svært at forestille sig en situation, hvor det ikke ville være umagen værd at overveje og lære af andres erfaringer. Mange fag kræver en læreplads, under hvilken en kommende fagmand følger en erfaren person for at lære af hans årelange erfaring og akkumulerede viden. Inden for professionel sport forventes det ofte, at nybegyndere sidder på bænken og lærer ved at iagttage de erfarne spillere. Nye missionærer bliver sat til at arbejde sammen med en seniorkammerat, hvis erfaring hjælper den nye missionær og viser, hvordan man tjener Herren effektivt.
Selvfølgelig er der gange, hvor vi ikke har andet valg end at vove os ud på egen hånd og undervejs finde ud af tingene, så godt vi kan. Fx er der ikke mange folk i min generation, hvis erfaring er til nogen hjælp, når det gælder den mest moderne teknologi. Når vi har problemer med nymodens teknologi, må vi rette blikket mod nogle, som kender mere til det, end vi gør, hvilket almindeligvis betyder at spørge en af jer unge.
Det er mit budskab og vidnesbyrd til jer i dag, mine unge venner, at der til de vigtigste spørgsmål om jeres evige liv er svar i skriften samt i apostlenes og profeternes ord og vidnesbyrd. Det faktum, at disse ord kan komme fra langt ældre mænd, tidligere og nulevende, gør dem ikke mindre relevante. Det gør rent faktisk deres ord endnu mere værdifulde for jer, fordi de kommer fra dem, som har lært meget af mange års from livsførelse.
Der er et kendt citat, som tilregnes George Santayana. I har sikkert hørt det: »De, som ikke kan huske fortiden, er fordømt til at gentage den« (i John Bartlett, red., Familiar Quotations, 15. Udg., 1980, s. 703). Der er faktisk adskillige forskellige variationer af dette citat, deriblandt: »De, som ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den.« Følelsen er dyb uanset sproget. Der er mange store lektier at lære af fortiden, og I bør lære dem, så I ikke opbruger jeres åndelige styrke på at gentage fortidens fejl og dårlige valg.
I behøver ikke at være sidste dages hellige – ikke engang religiøse – for at se, at historien gentager sig for Guds børn, som vi læser om det i Det Gamle Testamente. Igen og igen har vi set, hvordan retfærdighed afløses af uretfærdighed. På lignende vis rummer Mormons Bog optegnelser om dette kontinents tidligere befolkning, som fulgte det selvsamme mønster: Retfærdighed følges af fremgang, af materiel velstand, af grådighed, af stolthed, af ugudelighed og et moralsk kollaps, indtil folket har nedkaldt tilstrækkeligt mange plager over sig selv til, at det vækker ydmyghed, omvendelse og forandring.
I den relativt korte årrække Det Nye Testamente dækker over, gentager historien sig selv igen. Denne gang vendte folket sig mod Kristus og hans apostle. Kollapset blev så stort, at vi kalder det frafaldet, hvilket førte til flere århundreders stagnation og uvidenhed ofte kaldt den mørke middelalder.
Jeg må være meget præcis omkring disse historiske, gentagne perioder med frafald og åndeligt mørke. Vor himmelske Fader elsker alle sine børn, og han ønsker, at de alle modtager evangeliets velsignelser i deres liv. Åndelig lys mistes ikke ved, at Gud vender ryggen til sine børn. Det er snarere et resultat af, at hans børn samlet vender ham ryggen. Det er en naturlig konsekvens af menneskers, samfunds, landes og hele civilisationers dårlige valg. Det er blevet bevist igen og igen i tidens løb. En af historiens store lektier er, at vore valg, både de personlige og kollektive, har åndelige konsekvenser for os selv og vore efterkommere.
I alle uddelinger har Guds kærlige ønske om at velsigne sine børn været åbenlys i den mirakuløse genoprettelse af evangeliets sandheder på jorden gennem levende profeter. Gengivelsen af evangeliet gennem profeten Joseph Smith i begyndelsen af 1800-tallet er blot det seneste eksempel. Lignende genoprettelse har fundet sted i tidligere tider gennem profeter som Noa, Abraham, Moses og selvfølgelig Herren Jesus Kristus selv.
De 179 år, der er gået siden Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev officielt organiseret, har været ekstraordinære på enhver måde. Der har ikke tidligere i historien været en periode med så markant fremgang inden for videnskab og teknologi. Disse fremskridt har hjulpet til at fremme evangeliet over hele verden. Men de har også bidraget til en øget materialisme og selvforkælelse samt til et moralsk forfald.
Vi lever i en tidsalder, hvor grænserne for god smag og offentlig sømmelighed bliver skubbet til et punkt, hvor der slet ikke er nogle grænser. Guds befalinger får mange slag på det vaklende grundlag, der udgøres af ideer, som absolut afviser enhver forestilling om »rigtigt« og »forkert.« Visse grupper i samfundet synes generelt mistroiske over for dem, som vælger at leve efter en religiøs overbevisning. Og når troende mennesker prøver at advare andre om de mulige konsekvenser af syndige valg, bliver de hånet og latterliggjort, og deres mest hellige ritualer og dyrebare værdier bliver gjort offentligt til grin.
Lyder det bekendt, mine unge brødre og søstre? Kan I se historiens mønster gentage sig – mønstret, hvor retfærdighed efterfølges af fremgang, af materiel velstand, af grådighed, af stolthed, af ugudelighed og et moralsk kollaps – det samme mønster, som vi gang på gang ser i Det Nye og Gamle Testamente samt Mormons Bog? Men vigtigere er det, hvilken betydning fortidens lektier har på de personlige valg, I træffer nu og resten af jeres liv?
Herrens stemme lyder klar og umiskendelig. Han kender jer. Han elsker jer. Han ønsker, at I skal være evigt lykkelige. Men i henhold til jeres gudgivne handlefrihed er valget jeres. I er hver især nødt til at gøre op med jer selv, om I vil ignorere fortiden og blive udsat for de smertelige fejltrin og tragiske faldgruber, som tidligere generationer er stødt på, og selv opleve de ødelæggende konsekvenser af dårlige valg. Hvor meget bedre vil jeres tilværelse ikke blive, hvis I følger Kristi trofaste disciples fine eksempel såsom Helamans sønner, Moroni, Joseph Smith samt de tro pionerer og som de vælge at forblive tro mod vor himmelske Faders befalinger.
Jeg håber og beder af hele mit hjerte til, at I vil være kloge nok til at lære af fortiden. I behøver ikke at bruge tid på at være som Laman og Lemuel for at finde ud af, at det er bedre at være som Nefi eller Jakob. I behøver ikke at følge sporet fra Kain eller Gadianton for at indse, at »ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10). Og I behøver ikke at tillade samfundet at blive som et nyt Sodoma og Gomorra for at forstå, at det ikke er et godt sted at opfostre en familie.
At lære af fortiden gør, at I kan gå frejdigt frem i lyset uden at løbe risiko for at snuble i mørke. Det er meningen, det skal være sådan. Det er Guds plan; fædre og mødre, bedsteforældre, der underviser deres børn, børn, der lærer af dem og bliver en mere retfærdig generation qua deres egne personlige oplevelser og muligheder. At lære af fortiden gør, at I kan opbygge personlige vidnesbyrd på et solidt fundament af lydighed, tro og Åndens vidne.
Det er selvfølgelig ikke nok at lære disse lektier som rene historiske eller kulturelle anliggender. At lære navne, datoer og rækkefølgen af begivenheder fra trykte sider hjælper jer ikke meget, medmindre betydningen og budskabet står skrevet i jeres hjerte. Næret af vidnesbyrd og tro kan fortidens lektier slå rod i jeres hjerte og blive en levende del af jer.
Og så kommer det tilbage, som det altid gør, til jeres personlige tro og vidnesbyrd. Det er dét, der gør forskellen, mine unge brødre og søstre. Det er sådan, man ved det. Det er sådan, I undgår fortidens fejltrin og løfter jeres åndelighed op til det næste stadie. Dersom I er åbne og modtagelige for Helligåndens hvisken i jeres liv, vil I forstå fortidens lektier, og de vil være brændt ind i jeres hjerte gennem kraften i jeres vidnesbyrd.
Hvordan opnår I sådan et vidnesbyrd? Ja, der findes ingen ny teknologi, der løser det, og det kommer der aldrig. I kan ikke google jer til et vidnesbyrd. I kan ikke sms’e tro. I får et levende, livsændrende vidnesbyrd i dag på samme måde som altid. Processen har ikke ændret sig. Det kommer gennem ønske, studium, bøn, lydighed og tjeneste. Det er derfor, at profeternes og apostlenes lærdomme, tidligere og nutidige, er lige så relevante for jer i dag, som de altid har været.
At I må finde glæde og lykke samt fred i fremtiden ved at lære fortidens store og evige lektier er min bøn for jer – for mine børnebørn og alle Kirkens unge, hvorend I er, i Jesu Kristi navn. Amen.