Ældste Kent F. Richards
De Halvfjerds
Ældste Kent Farnsworth Richards fra De Halvfjerds mener, at egoisme afholder os fra at leve et lykkeligt liv. »Hold jer fra egoisme,« siger han. »I bliver langt mere fuldbyrdet, når I kigger uden for jer selv.«
Efter 32 år som kirurg i Salt Lake City i Utah i USA, hvor han er født og opvokset, siger ældste Richards, at han er blevet forberedt til kirketjeneste ved at lære at drage omsorg for folks fysiske behov.
»Som læge forsøger jeg i virkeligheden at finde måder, hvorpå jeg kan tjene dem,« siger han. »Det er hvad, vi gør i riget.«
Ældste Richards er født den 25. februar 1946 som søn af C. Elliott og Margaret Farnsworth Richards og i august 1968 blev han og Marsha Gurr viet i templet i Salt Lake City. De bor i North Salt Lake i Utah i USA og har otte børn. Gennem hele sit liv har han forsøgt at holde fokus på familien, og han tror på, at livets største lykke kommer fra familien.
»Jeg mindes, at jeg som ung far hørte ældste Richard L. Evans (1906-1971) fra de Tolv Apostles Kvorum sige: ›Ingen hobbyer, kun mine sønner.‹ Det var en lektie til mig om først og fremmest at fokusere på min familie.«
Ældste Richards fik en bachelorgrad i medicin i 1969 og en doktorgrad i medicin i 1972, begge fra University of Utah. Sammen med sin karriere inden for medicin har han været klinisk professor ved University of Utah, formand for kirurgisk afdeling for LDS Hospital og vicedirektør og medlem af bestyrelsen for en sundhedsorganisation.
Forud for sin kaldelse til De Halvfjerds’ Andet Kvorum tjente ældste Richards på en fuldtidsmission i Den Mexicanske Sydlige Mission og som spejderleder, ældsternes kvorumspræsident, biskop, højrådsmedlem, stavspræsident og præsident for San Antonio-missionen i Texas.