Tro i modgang
At efterleve evangeliet … betyder, at vi er beredte til mere fortrøstningsfuldt at imødekomme og udholde modgang.
En søndag morgen for nogle år siden modtog jeg en telefonopringning fra bror Omar Alvarez, som på det tidspunkt tjente som en af mine rådgivere i biskoprådet. Hans 3-årige datter var død i en tragisk ulykke.
Han fortalte beretningen om, hvad der skete, således:
»Så snart vi kom til en af de smukke strande i Venezuela, tiggede vores børn os om at lade dem gå ud og lege i en lille flod nær ved stranden. Det gav vi dem lov til. Og så begyndte vi at tage nogle ting ud af bilen. To minutter senere lagde vi mærke til, at vore børn var begyndt at gå for langt ud fra stranden.
Da vi gik hen imod dem for at få dem tættere på, så vi, at vores 3-årige datter ikke var sammen med de andre børn. Vi kiggede desperat efter hende, blot for at finde hende flydende nær det sted, hvor de andre børn var. Vi trak hende hurtigt op af vandet. Nogle mennesker prøvede at hjælpe med at redde hende, men der var intet at gøre. Vores yngste datter var druknet.
De minutter, der fulgte, var yderst vanskelige, fyldte med angst og smerte over tabet af vores yngste datter. Den følelse blev snart til en næsten uudholdelig pine. Men midt i forvirringen og usikkerheden kom tanken til os om, at vores børn var blevet født i pagten, og gennem den pagt tilhører vores datter os for al evighed.
Hvilken velsignelse det er at tilhøre Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og have modtaget de hellige ordinancer i hans tempel! Vi føler os nu meget mere forpligtede til at være trofaste over for Herren og holde ud til enden, fordi vi ønsker at være værdige til de velsignelser, som templet stiller til rådighed, så vi kan se vores datter igen. Til tider sørger vi, ›men vi sørger ikke på samme måde som dem uden håb‹« (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith (Studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2008), s. 184).
Denne trofaste familie begyndte at forstå, at når vi møder modgang i vores liv, er Gud den eneste sande kilde til trøst. »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).
Adskillige år efter denne svære prøvelse for familien Alvarez, overværede jeg, hvordan en anden trofast familie håndterede stor modgang. Flere personer i familien Quero var omkommet i en forfærdelig bilulykke. Bror Abraham Quero mistede sine forældre, sine to søstre, sin svoger og sin niece i den ulykke.
Bror Quero udviste en beundringsværdig holdning, da han sagde følgende:
»Nu var tiden til at vise loyalitet mod Gud og til at anerkende, at vi er afhængige af ham, at vi må adlyde hans vilje, og at vi vil underkaste os ham.
Jeg talte med mine brødre og gav dem styrke og mod til at forstå det, som præsident Kimball sagde for mange år siden, at ›der ikke er nogen tragedie ved døden, men kun ved synd‹« (Spencer W. Kimball, studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2006, s. 18), og det vigtige ikke er, hvordan et menneske døde, men hvordan det levede.
Jobs ord fyldte min sjæl: ›Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet‹ (Job 1:21). Og dernæst fra Jesus: ›Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør‹ (Joh 11:25).
Det var en af de mest åndelige oplevelser, vi havde som familie: At acceptere Guds vilje under så yderst vanskelige omstændigheder.«
I begge de tilfælde, som disse gode familier var udsat for, svandt smerte og sorg bort på grund af evangeliets lys, som fyldte dem med fred og trøst og tilvejebragte forvisning om, at alt ville gå i orden.
Selv om disse familiers smerte ikke kan sammenlignes med den pine, som Herren udholdt i Getsemane, har det gjort mig i stand til bedre at forstå Frelserens lidelse og forsoning. Der findes ingen skrøbelighed, lidelse eller modgang, som Kristus ikke følte i Getsemane.
Herren åbenbarede følgende til Joseph Smith i Lære og Pagter:
»Hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide både på legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bægre, men undlade det –
dog, ære være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedel ser for menneskenes børn (L&P 19:18-19).
Profeten Joseph Smith, som vidste en masse om livets storme, udbrød i pine i en af sine sværeste stunder: »O Gud, hvor er du? O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?« (L&P 121:1).
Dernæst, da profeten opløftede sin røst, fulgte Herrens trøstende ord, som lød:
»Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,
og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender« (L&P 121:7-8).
Præsident Howard W. Hunter har sagt: »Hvis vores liv og tro er centreret omkring Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, er der intet, der nogensinde kan gå vedvarende galt. På den anden side, hvis vi ikke centrerer vores liv om Frelseren og hans lærdomme, er der ingen fremgang, der nogensinde kan gå vedvarende godt« (The Teachings of Howard W. Hunter, red. Clyde J. Williams, 1997, s. 40; se »Find en tryg havn«, Liahona, juli 2000, s. 73).
Frelseren sagde:
»Den, som derfor hører disse mine ord og handler efter dem, vil jeg sammenligne med en vís mand, som byggede sit hus på en klippe –
og regnen faldt, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt ikke, for det var grundlagt på en klippe.
Og enhver, som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, skal sammenlignes med en tåbe, som byggede sit hus på sandet –
og regnen faldt, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt, og stort var dets fald« (3 Ne 14: 24-27).
Det er interessant at bemærke, at regnen slog imod, oversvømmelserne kom, og vindene blæste imod begge huse! For det at efterleve evangeliet betyder ikke, at vi for evigt undgår modgang. Derimod betyder det, at vi er beredte til mere fortrøstningsfuldt at imødekomme og udholde modgang.
Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, vor Frelser og Forløser. Han leder sin kirke gennem en levende profet, præsident Thomas S. Monson. Hvis vi lever vores liv i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, vil vi helt bestemt finde den fred og trøst, som kun Gud kan give (se Fil 4:7). Jeg vidner om denne kendsgerning i Jesu Kristi navn. Amen.