Kom, lad os drage op til Herrens bjerg
Jeres personlige dyd … gør jer i stand til at træffe de beslutninger, der vil hjælpe jer med at være værdige til at træde ind i templet.
Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er: »Hvordan kan en mor til fem sønner og kun en datter kvalificere sig til at blive Unge Pigers hovedpræsident?« Mit svar er altid det samme: »Det er fordi, jeg har en perfekt datter, og jeg kender alle drengenes hemmeligheder!« I aften har mine sønner givet mig lov til at afsløre en af dem for jer. Og det er denne: Dydige unge mænd er tiltrukket af dydige unge kvinder.
Hvis man, inden de tager på mission, spørger de unge mænd om, hvad der er det vigtigste, de ser efter hos en ung kvinde, nævner de måske en egenskab, der er baseret på verdslige standarder: Udseendet. Men efter to år i missionsmarken vender disse unge mænd hjem, og de har ændret sig – deres fokus har ændret sig – og det, som de primært ser efter i en evig partner, har ændret sig, uden at de ved det! En dydig hjemvendt missionær kigger efter en dydig ung kvinde – en, som har et vidnesbyrd om Jesus Kristus og er forpligtet til at leve et rent liv.
Hvad har været årsag til denne store forandring i hjertet? Disse unge mænd forstår deres identitet og rolle i planen for lykke. De har renset deres liv, så de kan blive vejledt af Helligåndens stadige ledsagelse. De er værdige til at træde ind i Herrens hellige templer. De er dydige. Det er ikke noget under, at skriften siger: »til [vores] tro føjer dyd« (2 Peter 1:5). For dette er sandt: »Dyd elsker dyd; lys holder sig til lys« (L&P 88:40). Akkurat som Paulus’ råd lød til sin unge ven, Timotheus, »vær et forbillede for de troende … i renhed« (1 Tim 4:12), vil jeg i aften gerne gentage Paulus’ ord, fordi dyd er renhed.
Som I husker, er det næsten et år siden, vores præsidentskab kravlede op på toppen af et bjerg og udfoldede et banner, som vi kaldte »tilbage til dyden.« Vi opfordrede de unge piger og kvinder over hele verden til at stå frem og lade deres lys skinne som standard for alle folkeslagene (se L&P 115:5). Som følge deraf er værdinormen dyd blevet tilføjet i Unge Pigers valgsprog og til Personlig fremgang, således at det kan blive »skrevet i [vores] hjerte« (Rom 2:15). Det er en tilføjelse til jer og til jeres tid, som er blevet inspireret af ord og belæringer fra profeter, seere og åbenbarere. Præsident Boyd K. Packer har sagt, at ingen »omstændigheder i Kirkens historie eller i verdenshistorien … kan sammenlignes med vores nuværende situation. Intet … overgår i ugudelighed og fordærv det, der nu omgiver os» (»The One Pure Defence,« feb. 2004). Aldrig før har der været et større behov for dyd og renhed i verden.
Værdinormen »Dyd« har fået en symbolsk farve, ligesom de andre værdinormer. Dydens farve er guld, fordi guld er rent. Det skinner. Det er blødt, ikke skærende eller pågående. Det er dyrebart. Guld må forædles. Når I lever et rent og dydigt liv, vil I blive forædlet af livets erfaringer, og når I »stol[er] på Herren« (Ordsp 3:5) og drager jer nærmere ham, vil han »gøre jeres hjerte rent som guld« (se Roger Hoffman, »Consider the Lilies.«).
Hvad betyder det at vende tilbage til dyd? Vi opfordrer jer til at vende tilbage til moralsk renhed og kyskhed. Dyd er renhed. Dyd er kyskhed. Ordet dyd er blevet defineret som »retskaffenhed og moralsk helstøbthed, kraft og styrke« (Guide til Skrifterne, »Dyd«; Luk 8:46). Kernen i et dydigt liv er seksuel renhed, og alligevel er denne definition næsten helt forsvundet i verden. Profeten Mormon belærte om, at dyd og kyskhed er »yderst kært og dyrebart, mere end alt andet« (Moro 9:9). Det følges ad. Man kan ikke have den ene uden den anden, og »vi tror, at vi skal være … dydige« (TA 1:13).
For at være og forblive dydige, må I være tro mod jeres guddommelige natur og anlægge jer »et tanke og adfærdsmønster, som er baseret på høje moralske standarder« (Forkynd mit evangelium, 2004, s. 118). Disse standarder er evige, og ændrer sig ikke. Vi er blevet undervist i dem af Guds profeter. I en verden med relative sandheder, er Herrens standarder absolutte. De er blevet givet for at holde hver eneste af os på den sti, som fører tilbage til vor himmelske Faders og hans Søn Jesu Kristi nærhed.
I Lære og Pagter afsnit 25, giver Herren hver eneste af sine elskede døtre, du og jeg, rådet om at »vandre på dydens stier« (v. 2). I er ikke almindelige. I er ikke ordinære. I er Guds døtre. I jer bærer I en hellig kraft til at skabe liv. Det er en af Guds største gaver til sine dyrebare døtre, og I må værne om den kraft ved at efterleve standarderne og forblive dydige. I må værne om jeres kraft ved hjælp af renhed i tanke og handling. Ved at gøre det, vil jeres familie og de kommende generationer blive styrket og velsignet. Præsident Brigham Young sagde: »Zions styrke ligger i hendes sønners og døtres dyd« (Letters of Brigham Young to His Sons, ed. Dean C. Jessee, 1974, s. 221).
I må værne om jeres egen dyd og hjælpe andre til at opnå den guddommelighed, der ligger i den. I er på enhver måde dydens vogtere. Præsident David O. McKay sagde at »en kvinde bør være sit eget legemes dronning« (Liahona, feb. 2003, s. 23). »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?« (1 Kor 3:16). Mit spørgsmål til jer alle er, hvis vi ikke står for dyd, hvem vil så?
For nylig hørte jeg om en gruppe unge piger fra Peru, som besteg et bjerg og der foldede deres banner ud for verden. En anden gruppe af unge piger og deres ledere fra Virginia nedskrev deres vidnesbyrd, og ligesom i Peru foldede de deres bannere ud for verden. Jeg har fået billeder fra så mange af jer, fra Californien til Costa Rica, som har indgået en forpligtelse om at forblive dydige, og som går foran verden i en tilbagevenden til dyd.
Da jeg var ung pige, fik mine ledere i Unge Piger hver af os til at vælge et symbol, der skulle repræsentere det liv, som vi ville leve, og det, vi ville stræbe efter at blive som Guds døtre. Vi syede så disse symboler på vores skærf – der var fremstillet af stof, og som vi bar. Disse skærf var vores personlige banner for verden! Jeg valgte en hvid rose som symbol, fordi roser bliver smukkere og smukkere efterhånden, som de gror og blomstrer, og jeg valgte farven hvid for renhed. Jeg opfordrer jer hver især til at overveje, hvad jeres personlige banner kunne være, hvis I kunne give verden et budskab.
For nogle få år siden gik min datter og jeg sammen med to andre venner med rygsæk i Teton-Range. Vi ville gerne prøve noget spændende, så vi spurgte naturvejlederen, om der var en sti, som kun få kendte. Han fortalte os om en rute uden sti, der ville føre os gennem enge, vandløb og klipper hen til en uberørt sø og til sidst til vores mål – Muren. Vi slog til! Han gav os instruktioner om den generelle retning og sagde: »Gå højt oppe mod bjerget. Gå ikke ned mellem pilebudskadset, for der holder bjørnene til; hold øje med varderne, der viser vej.« Varder er sten, der er stablet oven på hinanden og udgør en naturvenlig markering af ruten.
Vi begyndte tidligt næste morgen. Vi tilbragte nogen tid nede i pilebudskadset, hvilket gjorde mig meget nervøs. Så så vi vores første varde oppe på en bakke, og vi gik derhen. Vi vandrede fra varde til varde. Nogle gange virkede det, som var vi faret vild, for vi gik meget længe uden at se en ny varde, men så så vi til vores store lettelse igen én, og alt var godt. Vi kom frem til et klippefyldt område og måtte løfte hinanden og vore rygsække op på hver afsats. Det var krævende, men ved aftenstid nåede vi den smukke og uberørte sø. Her slog vi vores telte op. Vi havde en fantastisk udsigt i alle retninger. Det var alle anstrengelserne værd!
Men tidligt næste morgen vågnede jeg til lyden af en hylende blæst. Der lå en tæt tåge over søen, og det var næsten umuligt at se i nogen retning. Vi tog vores telt ned, pakkede det og vore soveposer ned og begyndte at navigere rundt om søen, hvor vi begyndte nedstigningen til vores mål – Muren. Jeg var utrolig glad, da vi kom til Muren – det var vi faktisk alle! Vi gik hen til den store granitvæg og kyssede den! Vi var kommet frem.
Når jeg i aften står foran jer og kalder på Kirkens unge piger til at rejse jer og vende tilbage til dyd, så siger jeg med Esajas’ ord: Lad os »vandre til … Herrens bjerg … han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier …« (Es 2:3). Dydens sti er »mindre befærdet« (se »The Road Less Traveled,« i The Poetry of Robert Frost, comp. Edward Connery Lathem, 1969, s. 105), den vil føre os gennem livets enge og vandløb og uberørte søer – og tilmed klipper! Vi får brug for at løfte og trække hinanden op! Turen kan være anstrengende, men hvis vi er villige, er belønningerne evige.
Når I klatrer, så tillad ikke, at I går ned i pilebudskadset. Bliv højt oppe på bjergsiden. I er Guds dyrebare døtre! Med denne viden om vores guddommelige identitet må alt være anderledes: Vores tøj, vores sprog, vore prioriteter og vores fokus. Vi må ikke søge vejledning fra verden, og hvis vores sande identitet er blevet tilsløret på grund af fejl eller synd, kan vi ændre os. Vi kan vende om og omvende os og vende tilbage til dyden. Vi kan klatre op over pilebudskadset. Frelserens forsoning gælder for os alle. Han indbyder os hver især til at komme til ham.
Jeres dydige liv vil give jer den nødvendige selvsikkerhed, kraft og styrke til at klatre op. I vil også være velsignet med Helligåndens stadige ledsagelse. Følg de tilskyndelser, I modtager. Reagér ud fra dem. Helligånden vil, som varder på en mindre befærdet sti, vise dig alt, hvad du bør gøre (se 2 Ne 32:5). Han vil undervise og vidne om Kristus, som »viste vej og gik den selv« (»Den store visdom, kærlighed,« Salmer og sange, nr. 116).
Jeres personlige dyd vil ikke blot gøre jer i stand til at have Helligåndens stadige ledsagelse, men den vil også gøre jer i stand til at træffe de beslutninger, der vil hjælpe jer med at være værdige til at træde ind i templet og der indgå og holde hellige pagter og modtage ophøjelsens velsignelser. Forbered jer selv åndeligt og vær rede til at træde ind i vor himmelske Faders nærhed. Forberede jer nu til templet, Herrens bjerg. Lad aldrig målet om at komme i templet slippe jer af syne. Gå i hans nærhed i al renhed og dyd og modtag hans velsignelser – ja »alt, hvad han ejer« (Luk 12:44). I hans hellige hus vil I blive renset, belært og begavet med kraft og hans »engle [vil] passe på [jer]« (L&P 109:22).
Vi må, akkurat, som Winston Churchill sagde det på et meget vanskeligt tidspunkt under Anden Verdenskrig, vide og indse at: »For hvert eneste menneske kommer der … dette særlige øjeblik, hvor de i overført betydning bliver prikket på skulderen og tilbudt en mulighed for at gøre noget særligt, som de alene kan … Hvor er det dog en tragedie, hvis de i dette øjeblik er uforberedt eller ukvalificeret til arbejdet, som ville blive deres største time« (se Jeffrey R. Holland, »I skal hellige jer selv,« Liahona, jan. 2001, s. 49). Det er en kritisk tid. I bliver prikket på skulderen. I forbereder jer nu til det værk, der bliver jeres største time. I forbereder jer til evigheden.
Sidste år, da jeg blev kaldet til hovedpræsident for Unge Piger og var på vej ud fra præsident Monsons kontor, rakte han ud mod en buket hvide roser, tog en fra vasen og gav den til mig. I samme øjeblik han gav mig den smukke hvide rose, vidste jeg hvorfor. Jeg tænkte tilbage på dengang, hvor jeg som ung pige havde valgt den hvide rose som mit symbol på renhed – mit personlige banner. Hvordan kunne præsident Monson vide det? Jeg tog den skønne rose med hjem, satte den i en smuk krystalvase og stillede den på et bord, hvor jeg kunne se den hver dag. Hver dag mindede den rose mig om vigtigheden af min egen personlige renhed og dyd, og den mindede mig om jer. Når I udvikler jer og blomstrer, vil jeres personlige renhed gøre jer i stand til at blive en styrke for det gode og en retskaffen indflydelse i verden. Jeg tror virkelig, at en dydig ung pige, ledt af Ånden, kan forandre verden.
Må det være jeres mål og jeres hjertes ønske. Må I blive velsignede, når I bestræber jer på at forblive dydige, det er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen.