Råd til unge mænd
Når I først forstår den, vil visheden om evangeliet, sandheden, få jer igennem disse svære tider.
Unge mænd taler om fremtiden, fordi de ikke har en fortid, og gamle mænd taler om fortiden, fordi de ikke har en fremtid. Jeg er en gammel mand, men jeg vil tale til de unge mænd i Det Aronske Præstedømme om jeres fremtid.
Det Aronske Præstedømme, som I bærer, blev gengivet af et sendebud fra Gud. »Ordinationen blev foretaget ved håndspålæggelse af en engel, der præsenterede sig som Johannes, den samme som i Det Nye Testamente kaldes Johannes Døber. Englen forklarede, at han handlede under ledelse af Peter, Jakob og Johannes, de fordums apostle, som besad nøglerne til det højere præstedømme, som blev kaldt Melkisedeks præstedømme.«1
»Det mindre, eller det aronske præstedømmes magt og myndighed er at besidde nøglerne til englebetjening og at forrette de ydre ordinancer, evangeliets bogstav, omvendelsesdåb til syndernes forladelse i overensstemmelse med pagterne og befalingerne.«2
I er blevet ordineret til et embede i Guds præstedømme og givet guddommelig myndighed, som ikke kan bæres af denne jords konger, dommere og store mænd, medmindre de ydmyger sig og træder ind gennem porten, som fører til evigt liv.
Der findes mange beretninger i skrifterne om unge mænd, der tjener. Samuel tjente i tabernaklet sammen med Eli.3 David var en ung mand, da han kæmpede mod Goliat.4 Mormons tjeneste begyndte, da han var 10.5 Joseph Smith var 14, da han fik det første syn.6 Og Kristus var 12, da han blev fundet i templet, hvor han underviste de vise mænd.7
Paulus sagde til den unge Timotheus: »Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung.«8
Da jeg begyndte min karriere som underviser, havde præsident J. Reuben Clark jun., førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, talt til lærerne. Hans ord ramte mig lige i hjertet og har påvirket mig lige siden.
Præsident Clark beskrev de unge som »hungre[nde] efter det, som hører Ånden til [og] ivrige efter at lære evangeliet.« Han sagde: »De ønsker det direkte og ufortyndet. De ønsker at kende til … vores lære … De ønsker at få et vidnesbyrd om sandheden heraf. De er ikke tvivlere, men undersøgere, de søger efter sandheden.«
Præsident Clark fortsatte: »I behøver ikke gå omveje med disse åndeligt erfarne unge og hviske religion i deres ører. I kan sige det lige ud, ansigt til ansigt, og tale frit med dem herom … I kan fortælle dem om disse sandheder helt åbent … Der er ingen grund til en gradvis tilnærmelse.«9
Siden dengang har jeg undervist unge på den samme måde, som jeg underviser voksne.
Der er noget, som I er nødt til at forstå.
Præstedømmet er noget, som man ikke kan se, høre eller røre, men det er en virkelig myndighed og en virkelig magt.
Da jeg var fem år gammel, blev jeg meget syg. Det viste sig, at jeg havde børnelammelse, en sygdom, som den lokale landsbydoktor slet ikke kendte. Jeg lå i adskillige uger på en feltseng fra første verdenskrig i vores entré ved siden af en kakkelovn. Bagefter kunne jeg ikke gå. Jeg husker meget tydeligt, at jeg gled hen over linoleumsgulvet og hev mig selv op på stole for at lære at gå igen. Jeg var heldigere end andre. En af mine venner måtte gå med krykker og benskinne resten af livet.
Da jeg kom i skole, gik det op for mig, at mine muskler var svage. Jeg var meget selvbevidst. Jeg vidste, at jeg aldrig ville blive sportsmand.
Det hjalp ikke meget, da jeg læste om en mand, som gik til lægen for at finde en kur mod hans mindreværdskompleks. Efter en grundig undersøgelse, sagde lægen: »Du har ikke et kompleks. Du er virkelig mindre værd!«
Med den opmuntring gik jeg igennem livet og besluttede mig for at kompensere på andre måder.
Jeg fandt håb i min patriarkalske velsignelse. Patriarken, som jeg aldrig havde mødt før, bekræftede, at patriarker har profetisk indsigt. Han sagde, at jeg havde et stort ønske om at begynde et liv på jorden og var villig til at møde de prøvelser, som følger med livet i et dødeligt legeme. Han sagde, at jeg har fået et legeme med en sådan fysisk udformning og tilstand for at sætte min ånd i stand til virke gennem det, uhindret af fysiske skavanker. Det opmuntrede mig.
Jeg lærte, at man altid bør passe på sit legeme. Indtag ikke noget, som vil skade det, sådan som vi bliver rådet til i visdomsordet: Te, kaffe, spiritus, tobak eller andet, som er vanedannende eller skadeligt.
Læs afsnit 89 i Lære og Pagter: I vil finde store løfter:
»Alle hellige, der erindrer sig disse ord, følger dem og vandrer i lydighed mod disse bud, skal få sundhed i navlen og marv i benene.
Og skal finde visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte,
og skal løbe og ikke blive trætte, og skal gå og ikke blive matte.«
Og derpå dette løfte: »Og jeg, Herren, giver dem et løfte om, at dødens engel skal gå forbi dem, ligesom Israels børn, og ikke slå dem ihjel.«10
I ser måske andre, som har et mere fuldkomment legeme end jeres. Fald ikke i fælden med at få dårligt følelser mht. jeres højde, vægt, ansigtstræk, hudfarve eller race.
I er Guds sønner. I levede i forudtilværelsen som et individuelt åndeligt barn af himmelske forældre. Ved fødslen fik I et dødeligt legeme af kød og blod og ben for at kunne opleve livet på jorden. I ville blive prøvet, når I forbereder jer på at vende tilbage til vor himmelske Fader.
Jeg stiller jer det samme spørgsmål, som Paulus stillede til korinterne: »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv?«11
Jeres køn blev bestemt i forudtilværelsen. I blev født som mænd. I skal værdsætte og beskytte den maskuline del af jeres natur. I må vise respektfuld og beskyttende agtelse for alle kvinder og piger.
Misbrug ikke jer selv. Lad aldrig andre røre jeres legeme på en måde, som er uværdig og rør ikke andre på en uværdig måde.
Undgå pornografiens og narkotikaens dødelige gift. Hvis den findes i jeres tilværelse, så pas på! Hvis det får lov til at fortsætte, kan det ødelægge jer. Tal med jeres forældre, tal med jeres biskop. De vil vide, hvordan de kan hjælpe jer.
Udsmyk ikke jeres legeme med tatoveringer eller med piercinger for at tilføje smykker. Hold jer fra det.
Hav ikke venner, som bekymrer jeres forældre.
Lucifers og hans engles påvirkning er tilstede overalt. De frister jer til at gøre, sige og tænke det, der ødelægger. Modstå enhver tilskyndelse, som vil plage jeres sjæl.12
I skal ikke være bange. Profeten Joseph Smith lærte os, at »alle væsener, som har legemer, har magt over dem, som ingen har.«13 Og Lehi lærte os, at alle »menneske[r] er blevet tilstrækkeligt undervist, så det kender godt fra ondt.«14 Husk, at den bønsomme kraft i jeres sjæl vil beskytte jer.
Jeg husker, da jeg blev »[døbt] ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse.«15 Det var dejligt. Jeg formodede, at alle mine fortidige fejltagelser nu var vasket væk, og hvis jeg aldrig begik flere fejltagelser i mit liv, ville jeg være ren. Dette besluttede jeg mig for at gøre. Det gik af en eller anden grund ikke helt sådan. Jeg opdagede, at jeg begik fejltagelser, ikke med vilje, men jeg begik dem. Jeg troede tåbeligt nok engang, at jeg var blevet døbt for tidligt. Jeg forstod ikke, at nadverens ordinance, administreret af jer fra Det Aronske Præstedømme, i virkeligheden er en fornyelse af dåbspagten og genindsætter velsignelserne fra den. Jeg så ikke, som åbenbaringer fortæller os, at jeg kunne »få forladelse for [mine] synder.«16
Hvis I har følt jer skyldige pga. synd eller misgerning, må I lære om forsoningens kraft, og hvordan den virker. Og med dyb og oprigtig omvendelse kan I frigøre den kraft. Den kan skylle de små ting bort, og med dybdegående iblødsættelse og skrubben vasker den alvorlige overtrædelser væk. Der er intet, hvorfra I ikke kan blive rene igen.
Helligånden altid er altid hos jer, som den blev overdraget jer ved jeres dåb og bekræftelse.
Jeg var præst i Det Aronske Præstedømme, da den Anden Verdenskrig brød ud. Jeg blev ordineret til ældste, da vi alle marcherede i krig.
Jeg drømte om at følge min ældre bror Leon, som på det tidspunkt fløj B-24 bombefly i Slaget om England. Jeg meldte mig frivilligt til pilottræning i det amerikanske flyvevåben.
Jeg dumpede den skriftlige eksamen med et point. Så huskede sergenten, at der var adskillige spørgsmål til to point, og hvis jeg havde svaret rigtigt på to af dem, kunne jeg bestå.
En del af prøven havde flere mulige svar. Et spørgsmål lød: »Hvad bruges etylenglykol til?« Hvis jeg ikke havde arbejdet på min fars tankstation, ville jeg ikke have vidst, at det bruges som frostvæske til biler. Og så bestod jeg lige netop.
Jeg bad en bøn før den fysiske test. Den viste sig blot at være en rutine.
I unge mænd bør ikke beklage jer over opdragelsen. Fordyb jer ikke så meget i det tekniske, at I ikke lærer det praktiske. Alt, hvad I kan lære af praktisk art – i huset, i køkkenet, i haven – vil være til gavn for jer. Beklag jer aldrig over opdragelse. Studér flittigt og mød altid op.
»Guds herlighed er intelligens, eller med andre ord, lys og sandhed.«17
»Uanset hvilket intelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i opstandelsen.«18
Vi skal lære om »det, som er ovenover, og det, som er nedenunder, det, som er i jorden og på jorden og i himlen.«19
I kan lære at reparere og male og endda sy og alt andet praktisk. Det er værd at gøre. Hvis det ikke er til gavn for jer selv, vil det hjælpe jer, når I tjener andre mennesker.
Jeg endte med at flyve den samme slags bombefly i Østen, som min bror havde fløjet i England. Min mission var, viste det sig, som soldat at undervise i evangeliet i Japan.
Måske var den sværeste udfordring ved krigen at leve med usikkerheden, ikke at vide, hvordan det ville ende, eller om vi kunne fortsætte med vores liv.
Jeg fik en lille soldaterudgave af Mormons Bog, som kunne være i min lomme. Jeg havde den med alle steder. Jeg læste den og den blev en del af mig. Det, som jeg havde stillet spørgsmålstegn ved, blev til sandhed.
Når I først forstår den, vil visheden om evangeliet, sandheden, få jer igennem disse svære tider.
Det tog fire år, før vi kunne vende tilbage til vores liv. Men jeg havde lært og havde fået et sikkert vidnesbyrd om, at Gud er vor Fader, at vi er hans børn og at Jesu Kristi gengivne evangelium er sandt.
Jeres generation er fyldt med usikkerhed. Et liv med morskab og spil og dyrt legetøj er pludseligt slut. Vi går fra en generation med bekvemmelighed og underholdning til en generation med hårdt arbejde og ansvar. Vi ved ikke, hvor længe det vil vare.
Livets realiteter er nu en del af jeres præstedømmeansvar. Det vil ikke skade jer at ønske noget og ikke få det. Det vil modne og disciplinere jer, det er godt for jer. Det vil sikre, at I kan få et lykkeligt liv og opdrage en lykkelig familie. Disse prøvelser følger med præstedømmets ansvar.
Nogle af jer bor i lande, hvor det meste af det, I spiser, og noget af det, I klæder jer i, vil afhænge af, hvad familien har fremstillet. Måske kan det, som I kan bidrage med være afgørende for, at huslejen kan blive betalt, eller familien kan få mad og et sted at bo. Lær at arbejde og hjælpe til.
I alle samfund er grundlaget for menneskeliv familien, oprettet ved den første befaling til Adam og Eva, vore første forældre: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden.«20
Derefter kom budet: »Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.«21
Vær et ansvarligt medlem af jeres familie. Pas på jeres ting – jeres tøj, jeres ejendele. Fråds ikke. Lær at være tilfreds.
Det kan virke som om verden er i bevægelse, og det er den! Det kan virke som om, der er krige og rygter om krige, og det er der! Det kan virke, som om fremtiden indeholder prøvelser og vanskeligheder, og det gør den! Men frygt er det modsatte af tro. Vær ikke bange! Jeg frygter ikke noget.
Her til formiddag kom fire unge mænd, alle børnebørn, for at besøge os. Tre af dem havde en ung kvinde ved deres side – en kom for at tale om sit kommende bryllup, to for at bekendtgøre deres forlovelse, og den sidste for at tale om sin missionskaldelse til Japan. Vi talte med dem om, at en dag vil I alle bringe en af vor himmelske Faders rene og dyrebare døtre til templet for at blive beseglet for tid og al evighed. Disse unge børnebørn må vide det, som Alma belærte: At evangeliets plan er »den store plan for lykke,«22 og at lykke er formålet med vores tilværelse. Jeg bærer vidnesbyrd om dette i Jesu Kristi navn. Amen.